Åndeligt Fællesskab

Vi vil gerne tale om spirituelt fællesskab og strække denne idé, så I langt dybere kan forstå relationernes natur og formål. Vi taler til jer gennem en meget tynd membran, der adskiller to riger af tilværelsen, to riger, der er meget nær hinanden, men som dog virker til gensidigt at udelukke hinanden.

Fællesskab er et essentielt grundlag for ægte personlig udvikling og et perfekt miljø for fuldstændigt bidrag. Der er mange spekulationer forbundet med det, en masse domfældelse og idéer. Verden tjener som et meget dårligt eksempel på sandt fællesskab. Der er meget få gode eksempler at trække på, så det er svært at have en sund idé om dette, uden en masse uhensigtsmæssige associationer.

Vi behandler sandt fællesskab som ægteskab, fordi det er ægteskab. Når du bliver gift, er det ikke kun en personlig association, hvor du siger: “Jeg vil komme overens med dig, hvis du kommer overens med mig, for jeg er meget tiltrukket af dig, og vi har mange ting tilfælles.” Åndeligt fællesskab er langt større end dette.

Hvis ægteskabet udelukkende er baseret på personlig tiltrækning vil det ebbe ud. Det må yde noget større og skabe fællesskab – enten børn eller en kreds af mennesker, en familie. Det er det, ægteskabet er til for; det er for fællesskab. Det er her, at ægteskabet får en større kontekst at vokse i og hvor I finder tilflugt fra personlige dilemmaer, som ellers kan dominere jer.

Tænk derfor på åndeligt fællesskab som et ægteskab, for ægteskabet trives med anerkendelse, sand deltagelse og hengivenhed. Det har brug for et fundament. Det samme kræver fællesskab som et ægteskab, der strækker sig udover to mennesker. I må have det rette incitament for deltagelse, en forståelse for deltagelse og være parat til deltagelse. Der finder tydeligvis en hel del ægteskab sted, uden den store succes, så dette er vældigt relevant.

Når Vi taler om fællesskab, så tænk også på ægteskab, for du må gifte dig med noget i livet. Man kan ikke bare gå gennem livet som tilskuer med et stort overblik og et mere åndeligt syn på alt, hvad der foregår. Du er endnu isoleret. Før denne isolation er brudt, er din situation ikke løst.

Der er på nuværende tidspunkt rigtig meget at deltage i i livet – politiske bevægelser, sociale bevægelser, sociale klubber og alle slags klubber. Men det er ikke den slags fællesskab Vi taler om. Fællesskab er et miljø, hvor du fuldstændigt kan bidrage med dig selv og finde tilflugt fra dit eget sind.

For hvem som helst af jer, hvad er da frihed, andet end friheden fra jeres eget sind? Hvad adskiller jer fra Gud, udover jeres eget sind? Det er jeres undertrykker, mens det må være jeres tjener.

Men, I har brug for folk til at hjælpe jer med dette. I har brug for kræfter, som I kan genkende og også kræfter, der er usete, fordi jeres liv her er forberedelse på livet hinsides, så disse kræfter fra hinsides er en faktor.

Dette liv er en overgang til et andet liv. Du blev født ind i et liv fra et andet liv for at komme til denne verden. Du går gennem dette liv og træder ind i et andet liv. Folk tænker kun på liv i form af besøgsrettigheder til denne planet, men man går fra liv til liv, fra kontekst til kontekst.

Hvordan er fremtiden relevant her? Hvorfor er disse åndelige ting så vigtige? Dette liv er forberedelse. Ligesom barndommen er forberedelse på voksenlivet, er voksenlivet forberedelse på din Åndelige Familie, som vil vente på dig, når du ankommer og passerer gennem den tynde membran, der adskiller disse to riger af tilværelsen.

Alle ønsker fællesskab, for mennesker er ikke skabt til at være adskilte. Det er en meget grandios idé, at folk kan være fuldstændigt selvforsynede, et fantastisk ideal for mennesker. “Jeg har ikke brug for nogen.” At have brug for nogen menes at være et tegn på svaghed. Så, personlig opfyldelse er den store efterstræbelse: at være en lille gud i verden.

Det er ikke det folk ønsker. Det er hverken deres vilje eller deres Kundskab at være det. Du vil være nødt til at være selvforsynet for at begribe og følge din egen Kundskab. Vi forsikrer dig, at dette vil producere al den personlige vækst, du nogensinde kunne ønske dig, for din personlige side bliver nødt til at vokse for at holde trit med dig. Dog vil den ikke længere være den dominerende faktor.

Du er her i denne verden, alene. Du søger din Åndelige Familie. Hvorfor? For det er den, du er kommet fra, og det er den, du vil vende tilbage til. Så, du søger den også her, for det er naturligt. Og du løber ind i en meget svær læringssituation i denne verden, fordi der er så mange mærkelige associationer forbundet med individualitet og fællesskab.

Du søger fortrolig forbindelse med andre, men du søger med incitamentet om at bruge den anden person, så du selv kan være mere af et individ. Det er selvmodsigende, for des mere du slutter dig til andre, desto mindre individuel vil du være, og desto mere en funktion af denne relation er du.

Så, du må være meget kritisk med hensyn til, hvor du slutter sig til og hvem du slutter dig til. Men tilbøjeligheden er der stadig. Du kan ikke slutte dig til livet, hvis du lever i dine tanker, og det vil kræve andre at få dig ud af dine tanker.

Du kom her for at finde bestemte individer, som vil bringe din Kundskab frem. Det gjorde du for at kunne opdage og skelne dit sande bidrag i livet og udvikle dig tilstrækkeligt, så du vil kunne genkende det og yde det til verden. Det er begyndelsen på fællesskab.

Sandt fællesskab indledes idet et individ i meget høj grad oplever åndeligt Nærvær. Vedkommende påkaldes af noget; noget i vedkommendes indre kalder på ham eller hende. Hvis pågældende kan åbne sig for dette og følge dets anvisninger, vil andre mennesker blive tiltrukket af vedkommende, og han eller hun vil være kimen til fællesskab.

Dette er fællesskab i sandeste forstand. Det er resultatet af, at én person responderer på Gud. Den person, der svarer, behøver ikke at være ren eller ophøjet eller eksemplarisk. Du behøver ikke at være et perfekt menneske.

Det er dette, der skaber fællesskab. Det er helt naturligt. Når folk prøver at danne et fællesskab, er det, at de løber ind i problemer. “Lad os danne et fællesskab!” Verden er fuld af disse. “Vi vil alle være sammen om dette, for at nå dette resultat i livet.”

Dette danner ikke et fællesskab af den slags, Vi taler om. Fællesskab er en naturlig tiltrækningsproces, idet et individ vil tiltrække og samle andre individer omkring sig. Det vil være absolut livsvigtigt for vedkommendes udvikling og udtryk.

En af de vigtigste ting, som individer, der føler dette store åndelige Nærvær, må lære, er at følge dette Nærvær. Vedkommendes evne til at følge vil afgøre vedkommendes evne til at lede. Hvis vedkommende forsøger at bruge dette åndelige Nærvær til at opfylde sine egne ambitioner, vil der være problemer, og Nærværet vil forlade ham eller hende.

Hvis vedkommende tror, at folk følger dem, vil der opstå store vanskeligheder. Det er ikke personen, du følger; det er det åndelige Nærvær med den person, det Nærvær, som han eller hun følger. Det er det sande Nærvær. Det er uforklarligt.

Du kan altid argumentere og sige, at det ikke er dér, fordi det ikke kan ses, og alligevel vil det generere den største hengivenhed, et menneske er i stand til at give – den største selvstændiggørelse og den største retning. Hvad er det? Det er som damp. Ingen kan gribe det og studere det.

Så, fællesskab er naturligt at danne. Det er ikke dannet af ambitioner eller filosofi, for hverken ambitioner eller filosofi genererer hengivenhed. Fællesskaber dannet af ambition eller på baggrund af filosofi kan kun holdes sammen via underkastelse, og de kræver modstandere.

Med andre ord vil folk forsøge at organisere fællesskabet, da de har en fælles fjende. Dette kan man se meget af i verden. Det er deltagelse via underkastelse. Det er ikke det, der yder Kundskab.

Din Kundskab kan ikke komme frem i dig alene. Den må komme frem i relationens sammenhæng. For dig alene at finde ud af, hvorfor du er her, er fuldstændigt håbløst. Du kan have nogle vidunderlige definitioner, men du er stadigt slave af dit sind.

Når du åbner dig hinsides dine egne tanker, vil du begribe det åndelige Nærvær, som kalder på dig og drager dig. Du vil opdage, at det er mere kraftfuldt end noget, du kan se eller skelne i dette liv.

En Kundskabens mand og kvinde er mere magtfulde end verden, for hvad kan verden forlange af dem? Ja, den kan tage deres ejendele fra dem og dræbe deres kroppe, men den kan ikke fratage dem deres Ældgamle Arv. Disse mennesker vil naturligt danne fællesskab og slutte sig til fællesskab, fordi for dem er et adskilt liv ubegribeligt.

Så, hvis du dyrker Kundskab, vil Kundskab bringe dig alle de relationer, du virkeligt har brug for. De mennesker, du reelt ikke har brug for, vil ikke finde noget formål her, og dit liv vil derfor ikke blive hindret og holdt tilbage af uhensigtsmæssige engagementer.

Med andre ord er det meget muligt at blive uhensigtsmæssigt engageret. Det er meget fristende at retfærdiggøre alle engagementer, men man gør det på bekostning af Kundskab. Man behøver ikke at gøre noget rigtigt for ikke at gøre det forkert. Det behøver ikke at være godt for ikke at være dårligt.

Når du er engageret sammen med de individer, du har søgt, vil der ske noget meget vigtigt i dit indre. Du vil føle, at du har fået tilført energi, og du vil føle dig mere hjemme end du nogensinde før har følt dig. Det er en ubeskrivelig følelse af at komme hjem i verden.

Grunden til, at visse individer er kimen til fællesskab er, at de oplever fællesskab i deres indre. Deres kroppe er ikke længere et gemmested for ét væsen. Nu er den et mødested. Noget finder sted.

Kroppen er ikke en helligdom for én; den er et tempel for mange. Vi kalder dette fællesskab for Åndelig Familie. Vi bruger ordet “familie”, fordi familie er den nærmeste tilnærmelse, man har i dette liv, på denne iboende relation.

Sandt fællesskab i verden må være meget lille, ellers kan det ikke være et Kundskabsfællesskab. Verden må indgå i fællesskab, men det bliver ikke et Kundskabsfællesskab, for Kundskab er ikke foretrukket her. Resultaterne af Kundskab er imidlertid i høj grad nødvendige her, for resultaterne af Kundskab tager sig af mennesker.

Den gennemsnitlige person her er ikke interesseret i Kundskab, for racen har ikke udviklet sig så langt. Så det er ikke klogt at tage ud og forsøge at ændre andre, for gør du det, vil du såre dem. Hvis du tager et samfund af mennesker og prøver at gøre livet bedre for dem, vil du ende med at dræbe halvdelen af ​​dem. Dette er ikke en negativ tanke. Dette er virkelighed.

Ser du, Gud forventer ikke, at alle får styr på deres liv nu. Alt bevæger sig med. Dog kan man mærke bidragets ild. Noget må gøres. Du må være den, der gør det, og du må samle andre til at hjælpe dig.

Denne bidragets ild er på ingen måde i modstrid med at acceptere verden nøjagtigt som den er. Den er kun i modstrid med hensyn til ambitioner. Kundskabens mand og kvinde vil udføre deres arbejde, uanset omstændighederne, og hvis verden ikke generelt er bedre ved slutningen af ​​deres liv, hvad så? De gav alt. De tager ikke folk og fordømmer dem for ikke at blive bedre.

Derfor må et Kundskabsfællesskab være meget lille, fordi det er ekstremt intimt, men det vil være livgivende for fællesskab som helhed, som er samfund. Det er disse små gløder, der holder ilden i gang.

Hvad er det, der har holdt Kundskab i live i verden? Hvad har gjort det muligt for menneskeheden at udvikle sig som race, udover små enklaver af individer, der i det skjulte arbejder i ét væk? Lejlighedsvist vil én komme frem, som vil lave en offentlig fremvisning eller demonstration. Det er det, der har holdt gløderne ved lige.

Tro ikke, at Gud vil bede dig om at gå ud og gøre verden bedre. Sådan er det ikke. Noget inde i dig vil overtage dig. Noget, der er større end dit sind vil overtage dig og føre dig til bestemte mennesker. Det vil føre dig til at give på bestemte måder, og herudfra vil der blive givet godt til verden, skønt det ikke nødvendigvis er det gode, du gerne ville give.

Det er ligesom at være i et ægteskab. Ægteskabet fortæller dig, hvad du skal give, og det kræver normalt langt mere, end du personligt havde planlagt at bidrage med, hvilket er godt. Det yder et miljø, der kræver meget af dig og bringer dig ud af dig selv.

Således må et Kundskabsfællesskab være lille, og ud fra sin egen indre kohæsion giver det noget meget vigtigt til menneskeheden. Det er meget sjældent, at deltagerne i den intime lille gruppe ser, hvordan dette gøres.

Kan de af jer, der har følt en indre åbning i livet spore, hvordan den opstod? Kan du gøre rede for de kræfter, der forberedte dig, uden vilde spekulationer? Det er dybt mystisk.

Vi har talt om Gud som en stor dragning, som en kraft, der hiver og trækker i mennesker. Det er en god analogi, fordi den tillader Gud at være så stor og så mystisk som Gud er. Dette anerkender, at Gud i verden er en kraft i bevægelse. Det er her for at gøre noget. Det får folk til at holde trit med dets tempo. Det ansporer folk, sætter folk i bevægelser og drager omsorg for mennesker.

Alligevel kan folk, der begynder at mærke denne bevægelse, begå meget farlige fejl. Derfor har de brug for fællesskab, for, hvis det er et Kundskabsfællesskab, er det meget svært for hele fællesskabet at begå fejl. Der er virkeligt nogen, der kigger hvert øjeblik, og dette beskytter dets medlemmer mod fejl.

Idet du begynder at mærke ægte retning i livet, får de fejl, du begår, stor betydning, fordi du får magt over andre mennesker. Du har brug for andre, der er kloge nok til at modvirke dine fejl, som helt afgjort vil opstå.

Guds Plan tager højde for fejl. Derfor gives den gave, du får, også til andre. Vi giver en bestemt gave til ti mennesker, og hvis den spirer og skyder frem i to, har vi gjort det godt. Så kan de andre otte leve deres liv og ikke have en frygtelig følelse af, at de har fejlet.

Derfor må du på et vist tidspunkt finde fællesskab. Det kan være et fællesskab med én person, for det er begyndelsen. Hvis du skal deltage i en større gruppe, vil din Kundskab indikere dette. Værdien af et fællesskab er, at man begynder at leve livet, ikke nødvendigvis på sine egne præmisser.

Der er tre stadier af personlig udvikling. Der er ikke at få det, man vil have og være vred over det. Der er at få det, man vil have og være vred over det. Og så er der at følge noget, som man ikke er sikker på man vil have, og finde ud af, at det skaber lykke.

De fleste mennesker er på det første stadie, så de kan slet ikke værdsætte de to andre. Når man befinder sig på det andet stadie, er man så opsat på at få det, man vil have, og man forsvarer sig så meget imod, at nogen tager noget fra én, at det er meget svært at sætte pris på det, der kommer bagefter. Men det faktum, at det er så skuffende at få det, man ønsker sig, er det, der driver én videre. Det fører én tilbage til “Jeg ved ikke.” “Jeg ved ikke” er det tidspunkt, hvor tingene åbner sig. Det er, hvor den indre stræben ophører et øjeblik og du begynder at mærke, at der er et Nærvær med dig.

Dette arbejde finder sted overalt i universet. Når Vi taler om fællesskab, taler Vi om noget, der er yderst universelt. Ser du, for at et Kundskabsfællesskab kan eksistere i det fysiske liv, må det være meget hemmeligt. Hvorfor? Fordi Kundskab og uvidenhed ikke sameksisterer særlig godt.

Hvis fællesskabet skal være meningsfuldt, må det være meget, meget rent, da alle, der er tiltrukket af sandt fællesskab, også har andre designs. Derfor må du være meget nøgtern omkring disse ting. Så vil du kunne deltage, uden den store skuffelse.

Hvorfor ville nogen blive voldelig i livet, medmindre deres idealisme er blevet knust af noget? Kundskabens mand og kvinde forventer ikke meget af verden, fordi de ikke kom her for at tage noget. De kom her for at give noget.

De indser, at verden er i dyb nød og dyb elendighed, og derfor forlanger de ikke, at den producerer meget. Du går ikke ind på et hospital og siger: “OK. Alle op på benene. Lyt!”

Så, det er meget vigtigt at lære at give. Den måde, som dine Lærere giver til dig på, vil overbevise dig om, at sand given er i live verden. Det er en relation af en sådan dybde, kraft og nåde, at det, at åbne sig for det, vil løse éns intimitetsproblemer med andre mennesker. Hvorfor? Fordi denne relation er en større intimitet.

Den anden person er endnu derovre. Du er endnu herovre. Du kan trække dig tilbage. Men dine Lærere kommer til dig i dit indre, i det allerhelligste af dine helligdomme. De demonstrerer, at dit liv er ekstremt åbent, ved at gå ind ad en bagdør, som du ikke er bevidst om.

Det er på grund af deres nåde og deres lære, at du lærer at se, at du er sikker i sådan en situation. Det er kun, hvis folk er hensynsløse og ambitiøse, at de får problemer.

Du leder efter fællesskab og Kundskab, fordi de er livgivende. Fællesskabet behøver ikke nødvendigvis at se ud på en bestemt måde. Det er den kraft, der driver det, der er det væsentlige. Ved du, hvad der sker med mennesker, der ønsker at finde Gud alene? De bliver ekstremt isolerede i deres tanker.

Gud indrullerer dig fuldstændigt med andre mennesker, gennem engagement. Vil du gerne forberede dig på et større liv, udenfor denne verden? Så må du lære at engagere dig vellykket med andre, for når du forlader dette liv, tager du tilbage til din Åndelige Familie, hvor engagement er givet. Det er så grundlæggende. Du vil så ikke have et personligt sind til at forværre din tilstand, men du er endnu ikke fuldkommen.

Din læringsgruppe, din Åndelige Familie, er ikke nået helt frem, for din gruppe må slutte sig sammen med andre grupper. Du er her ikke kun for din egen personlige udviklings eller opfyldelses skyld. Du er her for din gruppe, og du er ansvarlig overfor denne gruppe. Nogle af dem befinder sig i denne verden med dig. Hvis du færdiggør din uddannelse i dette liv, bevæger hele din læringsgruppe sig fremad.

Hvordan færdiggør man sin uddannelse i livet i verden? Når dit bidrag er givet fuldstændigt, vil du være færdig her. Men du vil befinde dig her, indtil hele din gruppe er færdig, og så vil I gå videre til en helt anden dimension af livet.

Så, det er gruppelæring hele vejen, fællesskab hele vejen, forstår du. Hvad er et åndeligt fællesskab i dette liv, andet end blot en forlængelse af din Åndelige Familie? Livet hinsides denne verden må afspejle sig her, men kun i en meget lille sammenhæng for at være fuldkommen.

Når Kundskab bliver stærk i dig, vil du blive bevæget til at gøre visse ting, og andre ambitioner vil falde fra. Du må give afkald på dem, fordi du nu er en komponent af noget så stort og så mægtigt, at du næsten ikke kan beskrive det eller definere det, men det bevæger dig.

Lad Os nu tale om ægteskab. Vi vil gerne give dig dette forslag, og det vil rent faktisk være meget udfordrende at gøre: Forsøg ikke på at få et ægteskab til at finde sted med nogen; ægteskab vil finde sted for dig. Det burde tage vinden ud af dette sejl.

Du er ikke årsag i universet. Du er kun årsag i dit personlige univers, som ikke er universet. Lad ægteskabet finde sted for dig. Det vil overtage dig, som om nogen jagtede og til sidst indhentede dig – sandsynligvis fordi du stoppede op. Det er at forstå tingenes gang, tingenes bevægelse.

Hvis så ægteskabet kommer til dig, vil det være så naturligt. Det vil ikke være dette store følelsesvanvid, som folk kalder kærlighed. Du vil ikke dåne i lyset af det. Det vil berolige dig indeni. Dette er ægteskab med noget helt særligt.

Du har ikke behov for at lede efter ægteskab. Du må lede efter Kundskab, for det er den, der vil bringe dit ægteskab til dig. I mellemtiden kan du så frit indgå ægteskaber så meget du vil, men med store omkostninger til følge. Gud ved, hvad du vil. Din Kundskab ved, hvad Gud ønsker.

Der er mennesker i livet, som forlanger et ægteskab med nogen, men det er ikke hensigten med dem, så de fordømmer deres liv til skuffelse. Hvad kan Gud gøre? Folk siger: “Jeg bliver først lykkelig, når jeg bliver gift!” Hvad nu, hvis ægteskab ikke kan komme til dem? De har udlagt en meget svær læringssituation, som kun deres skuffelse kan afsløre.

Så, led ikke efter ægteskab. Ægteskab vil finde sted. Du vil blive trukket i, og det vil ikke være så svært.

Der er regler, restriktioner og begrænsninger i sandt fællesskab, da et fællesskab af mennesker har brug for disse ting for sammen at kanalisere deres energi konstruktivt. Den eneste måde, hvorpå dette kan realiseres er, at Kundskab er den bindende kraft. Så hilser du regler velkommen, for de hjælper dig med at bidrage mere effektivt og giver dig mulighed for at få tingene gennemført. Hvis du ikke deltager med Kundskabens kraft, vil du reagere på reglerne og ikke på selve kohæsionen.

Det åndelige fællesskab er helt anderledes end samfundet som helhed. Forveksl dem ikke. De er vidt forskellige. Den ene er for overlevelse, og den anden er for fremgang af en helt særlig karaktér. Du har ikke behov for åndeligt fællesskab for at overleve. Du har behov for åndeligt fællesskab, fordi din Kundskab trækker i dig, for at blive sluppet ud.

Kundskab kommer ud, ligesom en graviditet, en livslang graviditet. Den arbejder og den leverer, og den arbejder og den leverer. Den har véer, og du vil være nødt til at åbne dig, for at slippe den ud. Sommetider er det svært, men det giver liv til verden.