At Fremprovokere Forandring

Der finder tydeligvis forandring sted overalt omkring dig, men Vi vil gerne fokusere på den forandring, som du selv må sætte i gang. Der sker mange forandringer med dig, som er udenfor din kontrol, ikke kun i dit miljø og din verden, men også inden i dig. Noget finder sted. I den fysiske verden er man hele tiden i bevægelse.

Men der er også forandringer, som du selv må være kilde til, og som du selv må tage ansvar for. Hvis du ønsker at gøre fremskridt og opnå vigtige ting i livet, og hvis du ønsker at vokse og udvikle dig, må du tage ansvar for at opføre dig i overensstemmelse med livets sande krav, som du erkender dem. Det betyder også, at du må tage ansvar for at skabe forandring sammen med andre mennesker. Til tider vil du, med andre ord, være nødt til at ændre situatuonen.

De fleste mennesker er meget passive, når det drejer sig om forandring. Kun, hvis de er drevet af fortvivlelse, vil de selv ændre sig. Det er en meget destruktiv måde at gribe livet an på.

At igangsætte forandring, når det er nødvendigt, vil sige, at du må stole på dig selv. Du må stole på, hvad du i situationen ved og dog være åben for at begå fejl, for der er nogle fejl, du er nødt til at begå. Så, hvorfor forsøge at gøre alting rigtigt, når der er fejl at begå? De er uundgåelige.

Mange fejl kan undgås, da de kun er gentagelser af tidligere fejl, som du var nødt til at begå. Så, tro ikke, at alle fejl har et godt formål. Du får én chance for at begå en tåbelig fejl. Den er for et godt formål. Derefter kan du gentage den mange gange, men gentagelserne er ikke nødvendige.

Vi vil gerne opmuntre dig til at tage initiativet. Når der er konflikter, betyder det, at noget må bevæge sig, at noget må udvikle sig. Folk vil gerne have det rart, og de forbinder det at have det rart med at leve i en statisk situation. Komfort er forbundet med en tilstand uden forandring. Men når du ikke vokser, skrumper dit liv ind. Væggene lukker sig omkring dig.

Her må Vi kvalificere vores bemærkninger, fordi mange mennesker ændrer ting som ikke behøver at blive ændret. Og på samme måde ændrer de ikke de ting, der må ændres. Så, hvad bør ændres, og hvad bør ikke ændres?

Der er to arenaer for forandring: Der er den forandring, du gerne vil foretage, og der er den forandring, du må foretage. Må-kategorien er den vigtigste, for de ting, du må gøre, uanset om du vil gøre dem eller ej, er meget nødvendige.

Menneskets liv og udvikling er i høj grad afhængig af denne nødvendighed. Det er den, der får tingene til at bevæge sig fremad. Den er baseret på et formål. I er alle kommet til verden med Guds frø i jer, og i dette frø ligger jeres formål.

Folk har tydeligvis ikke lyst til at tænke, at de har et formål, så de opfinder forskellige formål for dem selv. Med tiden vil deres egentlige formål have mulighed for at komme frem. Når det begynder at komme frem, vil de indse, at de har et ansvar for at acceptere ændringer, der er nødvendige, og foranledige ændringer, der er nødvendige.

De vil også indse, at de har et ansvar for at bevare et godt helbred og være bevidste om deres styrker og svagheder og deres gunstige og ugunstige tendenser. Fremkomsten af et formål vil forlange ændringer i deres tænkning, adfærd og opfattelse og ligeledes i deres relationer til andre.

Her bliver folk ofte meget dovne, fordi de venter på, at noget ændrer dem. Hvis det så går galt, har de en anden at give skylden. Men at tage det fulde ansvar vil sige, at man, idet man går fremad, samarbejder med livet om at skabe de nødvendige justeringer.

På grund af livets rutiner glemmer folk ofte, at de faktisk forsøger at komme et sted hen. Man slår sig ikke bare ned. Man er på vej et sted hen. Man foretager sig noget.

Noget af dette er i dit bevidste sind, og noget er i dit dybere Sind, fordi du både opererer i verden som individ og som del af et større kollektiv kaldet den menneskelige race. Derfor presser du ubevidst tingene fremad, så racen kan gøre fremskridt. Efterhånden som flere mennesker bliver bevidste om dette, vil udviklingen finde sted i et hurtigere tempo.

Dette finder afgjort sted. Da det er en kollektiv bevægelse, må folk nu holde trit med den. Det vil kræve, at man accepterer ændringer i sine omstændigheder og selv foranlediger ændringer, hvor det er nødvendigt.

Der er forandring, der udspringer af éns ønsker og frygt, og så er der forandring, som bydes af nødvendighed. Der er to slags nødvendige forandringer. Der er nødvendig forandring, når du bliver tvunget til at gøre noget, eller når du står overfor en katastrofe. Så er der den nødvendige forandring, hvor du ved, at der er noget, du bliver nødt til at gøre. Her tvinger omstændighederne dig ikke til handling. Du motiveres derimod af din egen Kundskab, en dyb og markant intuition.

Det er denne Kundskabstilstand, som Vi ønsker at dyrke i alle elever af Kundskab, så de med vision kan se den retning, som menneskeheden må tage, og formår at blive meget stærke deltagere i verdens udvikling. For at kunne fungere i denne egenskab, må de slippe de fleste af deres personlige dilemmaer. De må kunne bytte små problemer ud med store problemer.

Da disse mennesker er bestemt til at være vigtige bidragydere i livet, er de ofte meget ulykkelige tidligt i livet, fordi de kører fast i personlighedskonflikter, som de normalt ikke er i stand til at løse. De har endnu ikke indtaget den rette position i livet, og derfor bliver deres energi, fokus og vitalitet rettet mod små ting, og det er meget hårdt for dem.

Vi vil gerne minde jer om, at I lever i en meget dynamisk situation. I er kommet til verden på et meget spændende tidspunkt. Åh, Gud, den forandring I vil se i jeres levetid. Den slags kunne jeres forfædre end ikke drømme om.

For at kunne holde trit med denne forandring og ikke bare blive trukket med, gøre modstand og klage dig, og for at kunne deltage aktivt i den og yde et positivt bidrag, bliver du nødt til at basere din følelse af vished på noget, der er langt mere håndgribeligt end penge eller politisk stabilitet og så videre. Du må have et stærkere fundament i dig.

Dit liv forsøger at bevæge sig ind i en sand position. Al personlig vækst er kun for dette formål og ikke bare for selvforkælelse. Faktisk er personlig vækst i virkeligheden ikke for dig personligt.

Al denne selvudforskning og udvikling af færdigheder – er ikke for dig. Hvorfor skulle du gøre alt det? Du ville være gladere ved at sidde på stranden. Det er der mange mennesker, der gør, du ved, men ikke dig, for du må fremad. Dér er der ikke noget for dig at holde fast i.

Din verden ændrer sig hurtigere end du kan forestille dig. Du vil i din levetid se forandringer, som du vil have svært ved at acceptere som mulige på nuværende tidspunkt. Vi taler ikke kun om ulykker og katastrofer, men også om menneskers fremskridt.

Tingene udvikler sig meget hurtigt. Det er ikke korrekt at sige, at du er ansvarlig for denne udvikling. Men du er reelt ansvarlig for en del af den. Den blev dog sat i gang af dine forgængere. Ethvert nulevende og fortidigt menneske er ansvarlig. Det, du gør i dit liv nu, sætter scenen for dit afkom i kommende generationer.

Ikke al forandring er god. Ikke al forandring er sund. Men som helhed må din race forenes, ikke i ånden, for det er endnu alt for vidt at gå for menneskeheden. Men af nødvendighed vil I blive smeltet sammen politisk og økonomisk.

Hvis du kan se dette ske, vil du forstå de nuværende tendenser, og du vil se, at du bliver nødt til at have en ny relation til forandring. Du vil ikke se forandring som noget, der må påtvinges dig og som du accepterer som en sidste udvej, men som noget, du helhjertet kan gå ind for. Tingene vil ændre sig med eller uden din hjælp, men hvis du hjælper, kan du skabe et positivt resultat.

Visse ting er skæbnebestemte for den menneskelige race, fordi disse ting er evolutionære, men hvordan tingene udvikler sig – for det bedre eller for det værre – afhænger af dit bidrag. Folk tænker: “Jamen, jeg kan personligt kun gøre så lidt,” men hvis ikke de bidrager, bliver tingene værre.

Tingene er kun så gode, som de er i dag, fordi nogen tidligere gav noget af værdi. Din velstand, hvad end du måtte have, er resultatet af, hvad andre mennesker har udrettet. Den bil, du kører i, bekvemmelighederne i dit hjem – folk har bidraget og ofret sig, så du kunne have disse ting. Du går på den jord, som andre mennesker har lagt ud for dig. De blev nødt til at forandre sig for at gøre dette.

Ligesom træerne vokser op af deres forfædres jord, vokser du også på nuværende tidspunkt op af dine forfædres jord. Det er vidunderligt at tænke på, da det stimulerer taknemmelighed. Det løfter én ud af éns personlige præferencer med hensyn til éns liv – hvad man ønsker, hvad man frygter og éns personlige interesser i sagen – og man ser, at man er en del af noget større, der bevæger sig og forandrer sig og går fremad.

Folk ændrer sjældent deres adfærd eller tankegang for deres egen skyld. De ændrer sig, når det bliver nødvendigt for dem at gøre noget vigtigt i livet for andre mennesker. Når man kun tænker på sig selv, synes vanskelighederne ved at rense sig ikke helt at være anstrengelserne værd. Det er meget svært at give sin udvikling den energi, den kræver. Men, hvis det er for noget større, så giver man mere end man ville for sig selv alene, hvis éns given er sand. Hvis folk kun giver til sig selv, giver de sig selv forværring.

Den første udfordring med hensyn til forandring vil være med dig selv. Det er den vigtigste udfordring. Den vil begynde med dig selv og i dine primære relationer: din partner, dine nærmeste, din familie og så videre.

Hvis du mærker en åndelig fremkomst opstå i dig, som du må reagere på, bliver du nødt til at ændre dine relationer til din familie. Du kan ikke gennemgå denne forandring, uden at relationerne omkring dig tilpasser sig den. Du må foretage den og ikke vente på, at andre gør det for dig.

Hvis du gerne vil have sand myndighed i dit liv, den myndighed, som Gud har givet dig at øve, må du hævde det, der er dit at hævde, og ikke hævde det, der ligger udenfor din kapacitet.

Det ligger ikke indenfor din myndighed at afgøre menneskehedens skæbne. Det ligger ikke indenfor din myndighed at afgøre nogen andens skæbne. Men det ligger indenfor din myndighed, at du efter bedste evne indretter dit liv efter Kundskab.

Hvorfor forbedre dit helbred? Du gør det for alle. Hvorfor løse et økonomisk problem? Du gør det for alle. Måske opfylder det et personligt behov, og at det er det mest presserende, men du gør det for alle. Hvorfor opgive dårlige vaner? Så menneskehedens last bliver mindre. Hvorfor imødekomme en udfordrende situation i ægteskabet? Så folk bliver lykkeligere som følge heraf. Som du kan se, hænger at skabe forandring og tjene menneskeheden meget sammen.

I verden er der en hel del forvirring omkring ”autoritetsproblemet”. Hvem har autoriteten? Hvor ligger autoriteten? Hvor kommer den fra? Nogle mennesker er meget passive og tror, at Gud, som en tjener, som en tjenestepige, vil gøre alt for dem.

Nogle mennesker insisterer på, at ingen kan gøre noget for dem, og at de vil gøre det hele selv og ikke lade nogle andre have beslutningskompetence indenfor deres sfære. Nogle mennesker vil ikke lade regering være regering. Andre vil ikke påtage sig nogen form for autoritet og tror, at regeringen vil gøre alt for dem.

Hvad er din autoritetsarena, og hvad er ikke? Vi kan kun give dig et større perspektiv på dette. Du må selv finde ud af, hvor din autoritet kan etableres, og hvor den ikke kan etableres.

Du er ansvarlig for din adfærd og for din tænkning. Du er ansvarlig for det, dit liv demonstrerer. Du er imidlertid ikke ansvarlig for, hvem du er. Du er ikke ansvarlig for verdens skæbne, selv om du i nogle henseender deler dette ansvar, for det giver dig retning. Det er rigeligt for mennesker at tage hånd om sig selv i deres primære relationer, med ærlighed, tolerance og beslutsomhed. Meget få mennesker har gjort det.

Før eller senere vil du gøre det, du bliver nødt til at gøre, enten i dette liv eller i det kommende. Der bliver ved med at opstå situationer, som giver dig denne lejlighed. Det, der giver dig styrken og kraften til at træffe beslutninger, er Gud og din Åndelige Familie, som er dedikeret til din åndelige udvikling. Men beslutningsmagten må stadig udnyttes af dig.

Det er meget svært at forstå tanken om, at verden bevæger sig i den retning, den skal, og at du også bevæger dig derhen – villigt eller modvilligt. Dit bidrag er at give det, der er godt for denne bevægelse og skæbne. Du kan ikke styre det overordnede udfald, men du kan give hvad, der er godt for det.

Når folk kommer til denne Lære, finder de ofte ud af, at deres situation i livet ikke er særlig kompleks. Det er blot, at de ikke er sikre på, om de vil tage ansvaret for det, der må ske.

Én af Vores første opgaver er at aflaste folk, ved at forenkle deres dilemmaer. Det, der gør et dilemma komplekst, er, når folk ønsker løsning og harmoni, men er uvillige til at gøre det, der er påkrævet for at opnå det. De skaber en masse spekulationer om dem selv og deres og andres involvering, hvem der har skylden og så videre.

Det er som, hvis du taber et glas mælk på gulvet, og det går i stykker, og du står der og spekulerer på, hvordan det kunne ske, og hvorfor det altid sker for dig, og om det er dig, der skal rydde det op. Efter et stykke tid er glasset med mælk på gulvet det mindste af dine problemer. Nu underholder du din selvtvivl, konflikt og domfældelse, og det bliver et større problem end det, der indledningsvist fandt sted.

Så kommer der et klogt menneske og siger: ”Det bør du rydde op. Så kan du komme videre og gøre noget andet.” Og du siger: ”Åh, Gud! Du er så viis. Sikke en fantastisk lærer! Alt, hvad jeg skal gøre, er at rydde det op, og så kan jeg foretage mig noget andet?” Ja, sådan er det.

Vi bekymrer Os om det væsentlige og ikke om det uvæsentlige. Når du beskæftiger dig med det væsentlige, har alle dine handlinger stor virkning. Men for at kunne det, bliver du nødt til at stole på noget dybere i dig selv, som du har lært at opdage. Vi kalder det Kundskab, Åndens kraft, som udtrykker sig i dit liv.

Den er ikke en fremmed ånd. Den kommer ikke et andet sted fra. Den er sandheden om dig. Du er et udtryk for Gud. Tro ikke, at du er Gud. Det fører til meget alvorlige fejl i opfattelse og forståelse. Men du er meget vigtig for Gud.

Alle her har noget, som de ved, de må gøre. Der er ting, du må ændre. Her er udskydelse blot en måde at forsømme sig selv på.

For at erkende din styrke, må du udøve din autoritet. Du har en stor styrke, som ligger latent i dig, men du må bruge den i lyset af ting, der skræmmer dig, for at forstå, at den er dér. Så vil du forstå, at de fleste klager – ikke alle, men de fleste – skyldes, at de involverede forsømmer og udskyder det, der er essentielt.

Når man tager noget under overvejelse, der ikke har brug for at blive ændret, og det konkurrerer om éns opmærksomhed med noget, der bliver nødt til at blive ændret, bliver det hele meget komplekst. Det fører til, at man bliver passiv, da man, når alt kommer til alt, ikke kan ændre det hele. Så falder man tilbage til dagdrømmerier om det.

Kundskabens mand og kvinde, som har dyrket Kundskab, bekymrer sig ikke om det, der ikke er væsentligt. Alt i livet er meget udtalt. Det er meget aktivt. Selv i meditation er tingene meget aktive. Disse mennesker lever i en pulserende verden, ikke i en verden af kedelig smerte og svage håb.

Hvis du gerne vil gøre fremskridt, må du derfor dyrke dine evner – din skarpsindighed, ærlige kommunikation, kritiske sans, ydmyghed, autoritet og fremfor alt en vedvarende vilje til at tage fejl. Du vil tage fejl.

Det skyldes, at den eneste måde, du kan finde ud af og at lære at skelne på, er ved at begå nogle af de fejl, der venter på, at du begår dem. Hvis det at tage fejl forbindes med fiasko, hvis det ses som et udtryk for din svaghed eller mangel på værd, vil du ikke kunne lære eller gøre fremskridt. Du vil blot bruge dit liv på at afholde dig fra at angribe dig selv.

Her kvæler du dig selv og kan ikke komme nogen vegne. Det er her det knuste mælkeglas ligger på gulvet, og du tænker på, hvilken person du er. Du ved ikke nok om dig selv til at fordømme dig selv. Og det er ikke op til dig at afgøre, hvad du er værd. Hvis du begynder at tænke sådan, er du på afveje fra begyndelse til ende.

De fleste fejl, folk begår, bliver begået, fordi de ikke ser sig for. De er ikke nærværende for situationen. De ved ikke, hvordan de er havnet på jernbaneskinnerne og nu kommer toget.

Den eneste grund til, at du ikke kan se eller være nærværende for en situation er, at du er opslugt af dine egne tanker. Hvorfor rydder Kundskabens mand eller kvinde, som har tabt mælken og lavet et rod, det op uden videre? Fordi de har noget vigtigt at gøre i livet. De har ikke tid til at tænke over deres egen værd.

Når du gør det, der er nødvendigt for dig at gøre i livet, vil du mærke dit selvværd. Du vil måske ikke indrømme det, men du vil mærke det. Hvis ikke man gør det, der er krævet af én at gøre i livet, vil man ikke have det godt med sig selv, ikke fordi man er et dårligt menneske, men fordi man ikke imødekommer et behov.

Du har et indre såvel som et ydre behov for at udvikle dig. Faktisk er dit indre behov endnu stærkere end dit ydre behov. Når dit ydre behov bliver lige så stort som dit indre behov, matcher livet dig. Modsæt dig ikke dette. Gør du det, er du ikke nærværende for situationen. Så vil det være meget vanskeligt at træffe en klog beslutning.

Nogle forandringer er meget vanskelige at gennemføre. De indebærer følelsesmæssig smerte og kræver stort mod, fordi man bliver nødt til at tilsidesætte alle andre argumenter og tendenser, for at gøre det, der må gøres.

Der er ikke behov for at du skaber forandring og udøver din myndighed som en form for spirituel praksis. Der er til enhver tid tilstrækkeligt indhold i dit liv til reel anvendelse.

Af og til, når man identificerer den forandring, der må finde sted, og adskiller den fra alle de ting, man mener, man bør have eller gøre, bliver hele éns liv klart. Det hele begynder at give mening, hvis man kan acceptere det, man må gøre.

Nu vil Vi tale om lederskab. Alle, der befinder sig her må blive deres eget livs leder. Men én vigtig ting ved en leder er, at enhver leder er en følger. Du er ikke lederskabets kilde. Du kan kun udtrykke lederskabet, når det kommer frem i dit eget liv.

Enten guider Skaberen dig i dit lederskab, eller også guider noget andet dig – vrede, magtbegær, sorg eller hævn. Disse ting giver også lederskab. Alle ledere må tjene noget. Om det er Gud eller deres egne idéer eller ambitioner, så tjener de noget. De er ikke selv deres lederskabs kilde.

Når du indser dette, vil du have mulighed for at korrigere dårlige tendenser og få det mådehold, du har brug for for at lede klogt. Det vil give dig perspektiv og ydmyghed i vanskelige situationer, så du ikke overskrider din autoritet.

Gud ønsker at løfte dig op, men for at det kan lade sig gøre, må du forberedes på det. Du løftes ikke op ved en håndbevægelse. Folk bliver løftet op på samme måde, som et hus bliver konstrueret. Det kommer ikke bare til syne. Hvorfor ikke? Fordi folk må udøve deres autoritet og lære om deres sande relation til livet.

Gud kan udøve autoritet, men hvis ikke du udøver din egen autoritet sammen med Gud, kommer du ikke videre. Så, når du relaterer dig passivt til Guds nærvær i dit liv og tror, at Gud vil gøre alting for dig og at du bare kan følge efter, forstår du ikke din relation til Gud.

Du er her for at blive rejst op, så du kan tjene verden. Det, der rejses op, når du rejses op, er Kundskabens styrke i dig. Det er ikke en slags selvforherligelse. Her puster du ikke bare dig selv op og begynder at fortælle løgne om dig selv.

Heldigvis er det at være menneske altid behæftet med fejl og komik. Det er meget svært at blive for vigtig omkring sin egen person på dette niveau. Du har en personlighed, du har en krop, og du har Kundskab.

Det er indlysende, at man ikke kan blive alt for optaget af at have en krop. Den er fuld af fejl og bliver hele tiden ældre. Hvis kroppen er det, du lægger vægt på, vil du komme til at lide meget under den.

På samme måde som kroppen, kan personligheden trænes til at tjene et højere formål, men i sig selv er den næppe værd at ofre sit liv på. Af denne grund er så mange mennesker tilbagelænede, når det gælder selvudvikling.

De tror, at det enten er for kroppens eller for deres eget selvbilledes skyld, hvilket ikke er indsatsen værd. Men når man tjener noget større, er det det hele værd, for det er en kærlighedshandling til verden og til genoprettelsen af éns egen selvrespekt.

Folk, der læser Vores ord, bliver ofte skuffede, fordi Vi ikke taler om metafysiske ting. Det er fordi Vi taler om vigtige ting.

Lejlighedsvist er metafysiske idéer nyttige redskaber for viise udøvere, men i hænderne på uvidende bliver de en kilde til overtro. Hvorfor bekymre sig om metafysiske ting, hvis éns liv forlanger handling og at man træffer beslutninger? Hvorfor henfalde til noget, som i hænderne på de magtfulde kan have reel betydning, men som ikke nødvendigvis er relevant for dine umiddelbare behov?

Folk udvikler sig, fordi de må. Det er sjældent på grund af nysgerrighed. Lever du ikke i en verden, hvor der er meget, man er nødt til at gøre? Er det ikke et perfekt miljø for fremskridt?

Indimellem læser folk Vores ord og siger: “Åh gud! Denne lære er dominerende. Jeg troede, vi skulle tale om åndelige ting, og nu fortæller den mig, at jeg må gøre dit og se dat i øjnene. Åh gud, lad mig komme væk!” Så, disse mennesker vender tilbage til deres metafysiske bøger og læser om ting, der foregår langt fra dem.

Det er nødvendigt at fokusere på ting, der er til stede nu. Alle har deres eget undersøgelseslokale i livet. Du er her enten uden at vide, hvorfor du er her, eller også arbejder du aktivt med noget, der er vigtigt. Det er ikke alene vigtigt, det er nødvendigt.

Det er denne nødvendighed, der er så vigtig. Det er nødvendigt, enten fordi dit ydre liv siger, at det er, eller også siger din egen Kundskab, at det er. Uanset hvad, forlanger nødvendighed, at du responderer. Hvis noget forlanges, gør det. Du ved ikke, hvad der vil ske.

Det er meget svært at være fornuftig omkring forandringer eller bruge logik i forbindelse med forandringer. Forandringer er ofte ulogiske, især når det gælder éns relationer. Nogle gange fungerer tingene ikke længere, og man må forlade dem. Ingen behøver at blive bebrejdet for dette.

Du har fået den største gave, som Gud nogensinde kunne give dig, endnu større end Guds Nærvær i dit liv. Du har fået Kundskab til at guide dig – en perfekt vejledende, fungerende virkelighed i dig.

Des mindre præference og insisteren fra dit personlige sinds side, desto mere vil du kunne opleve Kundskab og få den til at udtrykke sig gennem dig. Det er det største privilegium og den største tilfredsstillelse. Den har intet at gøre med de menneskelige identitetsproblemer, interessekonflikter eller autoritetsspørgsmål.

Det er vældig godt at sætte lighedstegn mellem lykke og enkelhed. Hvorfor? For når noget er enkelt, falder det ikke så let fra hinanden. Det er mere integreret.

At være enkel betyder dog ikke, at man ikke har dybde. Det betyder blot, at man er ensartet. Når mennesker bliver ensartede, øges deres styrke. Deres opfattelses- og forståelsesspektrum øges. Virkningen af deres liv på livet omkring dem øges, for styrke er koncentration.

Des mere koncentreret du som menneske er, desto større magt vil du have. Sådan er det, på godt og ondt. Men når din kraft er koncentreret om det gode, vil du eksemplificere det gode. Så vil du ikke være bange for forandringer, da du vil kunne stole på dig selv.

Det nytter ikke noget at stole på Gud og mene, at man er en rotte. “Jeg er en rotte. Gud er vidunderlig. Jeg er en rotte.” Hvad kan Gud gøre for dig? Nu kan Gud ikke rejse dig op. Du herliggør ikke Guds skaberværk, ved at være noget, der er forfærdeligt usselt.

Men, nogle mennesker tager fejl og tror, at de kan være Gud. Enten er de ingenting, eller også er de alt. Ingen af delene er korrekte. Du er en del af noget. Du har en rolle at spille på et bestemt realitetsniveau. Gør ikke dette niveau eller denne rolle absolut. Den er ikke absolut. Den er relativ til, hvor du befinder dig i tid og rum.

Det er meget spændende, når nogen gør noget, der er absolut nødvendigt. Det er ikke særlig spændende, når folk blot gør noget af frustration eller kedsomhed, nervøsitet eller tvang.

Hvis du kan se dit liv som en del af et større liv her i verden, og dit bidrag som en del af din races bevægelse, vil du have et perspektiv, der gør det muligt for dig at bidrage og iværksætte forandring, uden så megen personlig modgang.

Du er kun så sikker som din race. Folk tænker kun på personlig sikkerhed i relation til deres privatliv. Men du er kun så sikker som din race. Det er en del af den kontekst, du lever i.

Hvorfor kan du spise mad ved middagstid? Fordi nogen sørgede for den til dig. Alle tager sig af alle og laver et par fejl undervejs, men det er i realiteten det, der finder sted.

Ligeledes må du også tage hånd om dine umiddelbare behov og din udvikling, hvis du ønsker at gøre noget for racen. Du kan ikke flygte ind i at tjene racen, hvis dit liv er et rod. Racen vil da ikke være bedre end dit liv. Hvis dit liv er et rod, er racens også et rod.

Folk er ulykkelige, fordi de ikke kan se, at de er en del af noget. De mærker ikke deres ansvar. De mærker kun ansvar, som ikke er deres ansvar.

Folk tror, at racens fremgang vil sige at få alt til at se pænt ud – alt skal være pænt, ingen rynker i ansigterne, ingen dårlige miner, alt må piftes op. Men i virkeligheden har fremgang at gøre med kvaliteten af relationer mellem mennesker og deres fælles identitetsfølelse.

Du må foretage ændringen, og så finder du den åbne dør. Ellers spiller du bare på den sikre hest, forstår du. Hvis ingen nogensinde risikerer noget, bliver intet nogensinde åbnet. Folk vil gerne vide og så gøre. Men sådan fungerer det ikke. Du gør, og så ved du. Hvad angår væsentlige ændringer i personligt liv, gør du, og så ved du.

Når du tjener noget større, er du større. Når du tjener noget mindre, er du mindre. Du er, hvad du tjener. Og at tjene indebærer forandring: at acceptere forandring, at lede forandring og at fremprovokere forandring.