
Marshall Vian Summers
på september 12, 1988
På Kundskabens Vej fører Vi folk gennem mange udviklingsstadier. Der er andre Lærere, som formidler information på forskellige niveauer for at hjælpe folk på vej, men Vores rolle er anderledes. Vi præsenterer faktisk et pensum i Kundskabstræning i overensstemmelse med de ældgamle skoler i det Større Fællesskab.
Nu vil Vi tale om opfattelse, realitet og Kundskab. Allerførst vil Vi gerne sige et par ord om Kundskab, så du ved, hvad Vi taler om. Helt på overfladen af Kundskab er oplevelsen af dyb intuition, oplevelsen af dyb indsigt og viden. Dette er på overfladen af Kundskab.
Under overfladen ligger den samlede oplevelse af livet i denne verden og hinsides denne verden, som du kan opleve, mens du endnu befinder dig her. Det er den, der forbinder dig med livet hinsides og gør dig fuldtud i stand til at være bidragyder, mens du befinder dig i verden. Dette er i alle praktiske henseender, mens du er her, fuldkommen opfyldelse.
Vi taler ikke om oplysning, for oplysning er relativ til forskellige udviklingsstadier. Når du når et oplysningsstadie, vil du opdage, at du er nybegynder på det næste stadie. Så, når folk taler om fuldkommen oplysning, taler de om at nå klimaks på det stadie, de befinder sig på. Der er store vendepunkter i det fysiske liv, som meget få mennesker når. Disse betragtes generelt som oplysning.
Der finder en hel del offentlig undervisning sted i øjeblikket. Det er vigtigt at bemærke, at de instruktører, der er mest populære, formidler information til det største antal mennesker. At formidle information er en helt anden rolle end at være initiativtager. Det er en anden funktion at udfylde. Alene det, at formidle information, kræver en hel del verbal færdighed og evnen til at arbejde med mennesker individuelt og kollektivt. Dette er i sig selv en fuldgyldig rolle.
Derudover er der instruktører, som faktisk gennemfører indvielsesprocessen, men sjældent udtaler sig offentligt. De har meget få elever, fordi meget få er reelt parate til at tage rejsen i dens fremskredne stadier.
De lærere, der formidler information, forbereder de mennesker, der med tiden vil begynde den faktiske genvinding af Kundskab. De forbereder vejen. Derfor er meget af det, der bliver sagt af disse lærere, der udbreder information, kun forberedende. Med andre ord er det for at orientere dig i den rigtige retning. Det er ikke udsagn om den ultimative sandhed, der gives.
Det er blot en begyndelse, ligesom at forberede jorden til såning af gode frø. Når du forbereder jorden, indser du, at det er det stadie, du befinder dig på, og du forveksler det ikke med senere udviklingsstadier. Så, spredningen af information er at forberede den mentale jord, at forberede sind på at tage imod Kundskab.
Når Vi taler om opfattelse, taler Vi om din fortolkning af den virkelighed, du kan opleve. Det, du oplever, er en fortolkning. Meget sjældent har nogen en direkte oplevelse af noget som helst.
Direkte oplevelse betyder, at du oplever en virkelighed, der ligger til grund for din fortolkning. Det er en meget sjælden og stor oplevelse. Den kunne være fællesnævneren for din oplevelse, men faktisk er den ret sjælden og fænomenal, for 99,9 % af din oplevelse er fortolkningen af den virkelighed, som du kan opleve.
Når Vi siger ”den virkelighed, du kan opleve”, mener Vi, at du kun kan opleve en lille del af realiteten, på grund af din begrænsede kapacitet og opfattelsesspektrum. Så det er ikke bare fortolkningen af realiteten som helhed; det er en fortolkning af den realitet, du kan opleve.
Det er derfor, folk lever i deres tanker og ikke i livet. Det er kilden til alle jeres vanskeligheder. I er mere optagede af jeres idéer, end I er af livet.
At være engageret i livet betyder, at du er direkte involveret og har en direkte oplevelse. Nu er det selvfølgelig sådan, at du kan sidde og være helt involveret i dit eget sind, helt uengageret i noget omkring dig, uvidende om de kræfter, der påvirker dig – kræfter, der er gavnlige for dig, og kræfter, der ikke er gavnlige for dig. Det er en stor ulempe. Det er af den grund, folk har problemer.
Der er ikke noget problem med virkeligheden, men der er et stort problem med fortolkning og selvoptagethed. Helt i begyndelsen af den sande læring må hver enkelt person blive bevidst om sin selvoptagethed – hvor meget han eller hun er involveret i sit eget sind, og hvor lidt vedkommende er involveret i livet.
Ofte kan det virke meget forstyrrende eller skuffende og endda fornærmende, når man finder ud af, at man faktisk oplever meget lidt af livet og tænker meget. Da Vi værdsætter sand oplevelse, er det den, Vi gerne vil orientere dig mod.
Problemet er så, at folk er optagede af deres tanker og ikke af livet. Det skaber en meget stor kløft i éns oplevelse. Så, hvad betyder det så, når folk siger: ”Man skaber sin egen realitet”? Det giver kun mening indenfor éns egne tanker. Hvis man tænker over det, forudsætter det, at der ingen realitet er udenfor éns egne tanker.
I begyndelsen, helt i begyndelsen, får folk at vide: ”Du skaber din egen virkelighed. Du må ændre dine tanker for at få en anden virkelighed.” Måske har du hørt dette? Men det er kun det første skridt. Det kræver, at du ser på dine tanker for at se, hvor vidt du egentlig er involveret i dem.
Der er en virkelighed hinsides dine tanker. Faktisk er virkeligheden hinsides dine tanker den eneste virkelighed, idet dine tanker kun kan fortolke. Der er en større virkelighed i dit indre, som faktisk skaber, men den ligger helt udenfor dit sind.
Hvis dit sind er åbent og er afbalanceret og helt, kan denne virkelighed, der skaber, skabe gennem dig. Det er den største oplevelse af tilfredsstillelse og opfyldelse i verden.
I modsætning til denne større virkelighed, er dine personlige problemer meget små og kræver blot visse justeringer her og der. Det er som at manøvrere en bil ned ad gaden, hvilket kræver, at du styrer lidt her og trykker på en pedal dér og foretager justeringer undervejs.
Selv med det store ansvar, det er at køre en bil på gaden og alle de forfærdelige ting, der kan ske én, tænker man ikke særlig meget over det. Man gør det bare. Man lærer, hvordan man gør det, og så gør man det.
Det er fordi at Kundskab er så meget større end personlige problemer, at de bliver lettere at løse. Faktisk er alle personlige problemer meget nemme at løse. Problemet er, at folk vil have problemet og ikke løsningen.
Det frustrerende ved at undervise er altid ambivalensen med hensyn til at lære. Derfor tager indvielsesprocessen lang tid. Det er ingen let vej. Det er heller ikke en svær vej.
Så, når du siger: ”Jeg skaber min egen virkelighed”, så siger du, at du skaber en fortolkning af, hvad du kan opleve. Hvis du kun kan opleve så meget af livet, og det hele er din fortolkning, kan du se, at din opfattelsesevne er meget begrænset.
Men, din Kundskab, som du bærer inden i dig, kan åbne din opfattelsesevne helt op. Uden så meget uophørlig tænkning, undren, spørgen, overvejning, manipulering, planlægning og arrangeren og så videre, kan størstedelen af dit sind, din Kundskab, begynde at vise dig noget.
Det er ikke svært at få en direkte oplevelse. Du skal bare ikke foretage dig noget andet. At have direkte oplevelse betyder, at du ikke foretager dig noget andet. Så, sand forberedelse kræver, at du lærer at være stille, at være opmærksom, at tage en vis afstand fra din egen vurdering af tingene, at være åben for intimitetens og kærlighedens nærvær, at acceptere sande relationer og i det mindste begynde at acceptere tanken om, at der er noget større end dine egne tanker.
Faktum er, at du kun skaber fortolkninger af virkeligheden. En bedre fortolkning kan være rarere midlertidigt, men du er stadig dissocieret fra dig selv og livet. Det er denne adskillelse, der må bygges bro over.
Livet finder sted overalt omkring dig, et utroligt panorama. Men du kan ikke opleve det. Dine Indre Lærere er med dig og hjælper dig på fantastiske måder, men du ved ikke, at de er der. Der er sand relation, der venter på dig i livet, og venter på, at du er klar og har lyst til dem, men du må have evnen og lysten.
Der er en Større Virkelighed, som skaber hinsides den fortolkning, du skaber. Du behøver ikke at skabe virkelighed. Den er skabt for dig. Du kan nyde dens skabelse. Derfor er det meget vigtigt at være en glad modtager af virkeligheden. Så vil du se, at du har bragt noget med dig fra hinsides verden, som du kan give til verden.
Det er ikke godt at komme til verden og sige: ”Giv mig virkeligheden, verden! Giv mig det, jeg havde fra hinsides! Giv mig iboende relationer! Giv mig fred i sindet! Giv mig sindsro! Giv mig mening! Giv mig et formål! Giv mig retning!”
Verden kan ikke gøre nogen af disse ting. Dette er noget, du bringer til verden. Det er som at være forælder og bede barnet om at tage sig af dig. Det er dig, der er forælder.
Verden er det sted, hvor du er kommet for at bidrage. Den kan ikke give meget, for den er kun et barn. Heri finder du dit ansvar. Du begynder at acceptere dit sande værd og de ressourcer, du har bragt med dig.
Hvorfor er verden et så vanskeligt sted for mennesker? Fordi de er kommet udefra. Det er ikke så svært for planter og dyr, men det er svært for mennesker, fordi de kommer udefra. De kommer fra en meget renere virkelighed. Det gør det meget vanskeligt at tilpasse sig til at være her.
Du behøver ikke at ændre verden. Men du er nødt til at finde ud af, hvem du er, hvorfor du er kommet, og hvad du har med dig. Du er her trods alt kun i kort tid. Før du ved af det, er du Hjemme igen, som om intet var forandret. Dér er det altid det samme.
Det folk søger i livet er formål, mening og retning. Disse ting har de bragt med sig. Verden venter på at tage imod disse ting, men folk leder efter dem i verden. Kan du se modsætningsforholdet her? Det er som en forælder, der siger til sit barn: ”Tag dig af mig, skat! Vær min far og mor.”
At være en sand bidragyder i livet – ledet af sin egen Kundskab og uhæmmet af sin egen fortolkning af virkeligheden – er den størst-mulige opnåelse, og den vil gøre dig til en stor ressource for alle, du kommer i kontakt med, og for mennesker, som du aldrig vil se. Når dit sind er åbent, skaber det en åbning for andre sind.
Det er helt naturligt og er faktisk mere en aflæringsproces end en læringsproces. Du må efterlade alle bøgerne, alle foredragene, alle idéerne og alle processerne – alt sammen ved tempelporten, den ydre port, for at komme ind. Du træder blot ind, og dine Indre Lærere er dér for at tage imod dig. De har vellykket fuldført udviklingen af Kundskab i det fysiske liv. Derfor er de velforberedte på at gøre dig i stand til også at fuldføre den. Dette er det store løfte.
Ikke alle frø, der falder fra træet på jorden, vil spire, men nogle vil. Man vil altid opleve, at den mest direkte vej ikke tiltrækker store menneskemængder, fordi folk synes, at kravet er for stort. ”Jeg ville bare have nogle oplysninger. Jeg har ikke lyst til at være nødt til at gøre noget!”
Idéer er enkle. De kræver meget lidt af én. De giver også meget lidt. Men relationer kræver en hel del og giver en hel del. At have et meningsfuldt ægteskab og opdrage børn kræver en hel del og giver en hel del.
Her lægges vægten på Kundskab. Det er ikke din personlige Kundskab, for der er ingen personlig Kundskab. I Kundskab er der kun individuelle udtryk. Der er ingen individuel virkelighed.
At trække på en Større Virkelighed betyder, at du er kommet så langt ud over dine egne fortolkninger, at du nu kan få en direkte oplevelse af livet. Du kan se på en ny måde, høre på en ny måde, tale på en ny måde og opleve livet på en ny måde.
Når du hører andre tale om at ”skabe deres egen virkelighed”, må du derfor kun se det som et tegn, der peger i den rigtige retning. For dig betyder det, at du må tage ansvar for dit sinds indhold.
Hvad tænker du lige nu? Det, du tænker, er relevant for det, du oplever. Det er korrekt. Men derudover findes virkeligheden, og den er den store gave.
At nå dertil er derfor mere at falde til ro end at bygge op. Det er resultatet af at være stille og opmærksom, så du kan trænge igennem din egen fortolkning. Et stille sind er et sind, der samler sin egen styrke. Det kan rette alle sine ressourcer i en hvilken som helst retning, og det er definitionen på magt i verden.
Koncentration er magt. Et mere koncentreret sind vil have en stor indvirkning på mindre koncentrerede sind. Hvis dette sind koncentrerer sig om ondskab og ødelæggelse, vil det stadig have en stor indvirkning på mindre koncentrerede sind. Det er derfor, at store krige kun føres af personer, der er dedikerede til disse krige. Deres indflydelse på mindre koncentrerede sind er helt indlysende.
Men et sind, der er koncentreret for det gode, er endnu mere kraftfuldt. Det er derfor, de Vise holder sig skjulte og ikke gør opmærksom på sig selv. De ønsker ikke at have for stor indflydelse. De ønsker ikke at tiltrække sig for meget opmærksomhed fra de forkerte mennesker. De sparer sig selv til bestemte mennesker, som de ved reelt er parate til at tage imod deres gaver.
Ser du, Vi maler et større billede her. Stil dig ikke tilfreds med idéer eller små sandheder. Kundskab er stadig i dit indre. Den sover som en kæmpe. Indtil den manifesteres i dit liv, er dit liv endnu en fortolkning. Du har endnu ikke en direkte relation til livet.
Livet er relation. Det er alt, hvad livet reelt er. Hvis du føler dig ensom, oplever du ikke denne relation. Det eneste, du kan opleve udover livet, er dine egne idéer.
Egentligt er livet alt. Det er meget svært ikke at opleve det. For ikke at opleve det, må du skabe din egen indre virkelighed, som er fortolkende, og du må være i forhold til den.
Kundskabens Lærer bringer dig ud af din relation til idéer og ind i relation til livet. Dette er processen. Hvert trin på vejen giver store belønninger. De efterlader dig friere og mere let om hjertet.
I Kundskab er alting meget enkelt. Faktisk er dit liv så enkelt, at du kan hellige dig andre liv, hjælpe og drage omsorg for andre, fordi dit liv er så enkelt. Så er du fri til at deltage hinsides dit eget selv. Dette er den store lykke og dette gør det muligt for dig, at have meningsfulde relationer.