Højere Uddannelse

Vi vil gerne lære dig at sige et par ord sammen med os. Ordene er RAYE NAVAR. Sig dem venligst med os nu. RAYE NAVAR. Dette er en passende invokation til vores emne. RAYE NAVAR betyder, i det mindste i grove træk, “at kaste sindet,” fordi det handler om et uddannelsesniveau, der ligger udenfor hvad normalt anses for at være uddannelse her. Det kan også oversættes til at betyde “at skille sindet ad,” for sindet har en midterlinje mellem det rationelle og det intuitive.

Der er en søm, der forbinder de to aspekter af dit personlige sind, og de kan skilles ad. Det, som dette afslører, er en kim af lys, ikke den slags lys, som du ser i en lyspære, men en kim af Guds Nærvær, et større udtryk for din væren i verden.

Vi vil gerne tale om uddannelse for at stimulere dit ønske om Kundskab og give dig et nyt og meget nyttigt perspektiv på tingene. Vi vil tale om, at uddannelse har tre niveauer: Det første er overlevelse i verden; det andet er udvikling af dit personlige selv; det tredje er opdagelsen af Kundskab. RAYE NAVAR relaterer til opdagelsen af Kundskab.

I har alle lært siden dag ét. Jeres tidlige træning var primært rettet mod overlevelse i verden og udvikling af jeres personlige selv. Du har overlevet i verden. Tillykke! Og du har et personligt selv. Tillykke! Nu er det begrænset, hvor meget overlevelsestræning der er brug for. Og der er altid lidt igangværende, fordi det har at gøre med dit behov for at skaffe dig en indtægt og komme overens med andre mennesker.

Du lever både i en social og biologisk sammenhæng. Du må overleve fysisk, og du må overleve socialt. For at kunne det, må du udvikle dit personlige selv, så du kan kommunikere og deltage effektivt med andre mennesker og kunne håndtere de enkle ting i dit liv. Dette er en løbende proces, for selv med større betoning i livet, må du stadig udvikle og forædle dit personlige selv for at imødekomme denne større betoning. Forvent ikke, at Gud kommer og giver dig en stor mission i livet, før du har kapaciteten til den.

Når du indtræder det tredje uddannelsesområde, som Vi vil koncentrere os om, må du også have i mente, at din evne til at overleve og din evne til at udvikle dine befordringsmidler – dit sind og din krop – også må fortsætte. Dit sind og din krop bliver aldrig ofret, for des mere du udvikler din evne til at opleve Kundskab – den indre evne til at kende sandheden – desto mere må du være en person med styrke, konsistens og retning, og du må lære at overleve i en omskiftelig verden. Derfor er overlevelsestræningen ikke slut, men den er nu ikke længere det primære fokus.

Kundskab er ikke kun din evne til at opfatte sandheden og til at genlyde med sandheden. Den holder også erindringen om dit liv hinsides denne verden for dig og din grund til at komme her. Alle er kommet til verden for at bidrage og for at lære at bidrage. Alle er kommet til verden for at lære mere om verden. Nogle få, der er kommet til verden, vil færdiggøre deres uddannelse her. Med det mener Vi, at de ikke behøver at komme her igen.

Man behøver ikke at være mester for at færdiggøre sin uddannelse i verden. Det er meget vigtigt at forstå, især da mesterskab er et så relativt begreb. Mesterskab i verden betyder ikke nødvendigvis mesterskab hinsides verden. Tænk på mesterskab som relativ for din situation nu, for dette liv er ikke kun en oplevelse i sig selv, det er også en forberedelse på dit kommende liv og på livet hinsides verden.

Derfor vil meget af din uddannelse virke mystisk. Hvis du kan gå ind i Mysteriet, vil du få langt større mulighed for at deltage, og det vil gøre dig mere effektiv, mere kompetent og meget lykkeligere i verden. Når du overvejer Mysteriet, er det meget vigtigt, at du lader Mysteriet være mystisk, for uanset hvor meget du overlever, og uanset hvor dygtig, du synes at være på et personligt plan, er du dybt uvidende om, hvem du er, hvor du kommer fra, og hvor du er på vej hen. Du er som én, der har lært at sejle et skib, men ingen idé har om, hvornår du tog af sted eller hvor du sejler hen. Dette er Mysteriet.

Teorier og filosofier om dit afgangstidspunkt og din destination vil ligge langt fra virkeligheden. Du behøver ikke at definere, hvad der venter dig, for det ville forhindre dig i at være her nu på en produktiv måde. Det vil du opdage, idet du fortsætter.

Det tredje uddannelsesniveau er opdagelsen af Kundskab. Her begynder du at erindre dit udgangspunkt og forudse din tilbagevenden – ikke fordi du er ivrig efter at forlade verden, men fordi meningen med din tilstedeværelse her helt igennem er defineret af, hvor du kommer fra og hvor du er på vej hen.

Det ville være, som gik du i skole en dag og blev der i 80 år og aldrig forlod klasselokalet. Efter et stykke tid ville det være meget svært at huske, hvordan livet var udenfor klasselokalet. Men når du forlader klasseværelset efter firs år, plus – minus, tager du hjem til dine ”forældre,” som er din Åndelige Familie. Det var bare en meget lang dag i klassen, det er alt – faktisk så lang, at det gjorde det muligt for dig at koncentrere dig helt om klasselokalet.

Hvis man trænger igennem den membran, der adskiller denne verden fra livet hinsides, bliver det meget svært at koncentrere sig om at være her, fordi livet hinsides er så dragende. Det er så tiltrækkende. Det er lettere at være sig selv der, end det er her. Derfor må man komme til verden med amnesi for at kunne koncentrere sig om at være her.

Større Fællesskabs Kundskabens Vej fører folk til den tredje læringstærskel, som er opdagelsen af Kundskab. Her er det meget vigtigt at have i mente, at denne opdagelse vil gøre dig langt bedre i stand til personlig overlevelse og personlig udvikling, men den er ekstremt mystisk. Ved denne tredje tærskel begynder man at få adgang til livet hinsides verden, men på en sådan måde, at man bliver bedre, snarere end ringere, i stand til at være i verden.

Hvis du sad i et klasselokale i 80 år og tænkte på dit hjem, ville du have svært ved at være i klasselokalet. ”Jeg kan ikke vente med at komme hjem!” Du husker nok, hvordan det var som barn at vente på, at det skulle blive tid til at komme hjem fra skole. Du kunne ikke vente, mens du så på uret. Du kunne ikke høre læreren, du ventede bare på at tiden gik.

Det ser ud til, at man efterlader alle rationelle, ansvarlige og objektive tilgange til livet, når man går ind i Mysteriet, men det er ikke sandt. Det, der er sandt, er, at du nu har et grundlag for sand objektivitet. Hvordan kan du være objektiv, hvis verden udgør hele din virkelighed? Den er så midlertidig og omskiftelig, med så mange ting, der truer, så, hvordan kan du være objektiv her? Hvordan kan du have sindsro, hvis verden er alt, hvad du kender? Det er som at sætte nogen i en vaskemaskine og bede dem om at meditere. Hvis vaskemaskinen er alt, der er, vil alt, de kender til, være en kraftig rotation. Verden er som en meget langsom vaskemaskine. Den vælter dig rundt. Her er det meget svært at have noget perspektiv.

Der er så meget Mystik overalt. Dine relationer er mystiske. Du kan identificere en relations fysiske kvaliteter – den involverede adfærd, den fysiske interaktion, de personlige vaner og så videre – men dragningen er virkelig mystisk. Den er magisk, fordi den er mystisk. Det faktum, at du kan trække vejret uden at tænke over det, er mystisk. Det faktum, at alting sker, er mystisk. Det er alt sammen mystisk. Det er faktisk forunderligt.

De to første uddannelsesniveauer, som udgør omkring 99 % af livets uddannelse, beskæftiger sig ikke med Mysteriet. Mysteriet virker som en plage, noget man ikke skal beskæftige sig med. Den gør dig til en drømmer – mindre i stand til at overleve og udvikle dit personlige selv.

Meget af den uddannelse, der nu finder sted i menneskeligt potentiale, er for personlig udvikling. Det er for at tale bedre. Tænke bedre. Se bedre ud. Opføre sig bedre. Have mere. Lide mindre. Disse ting er vigtige, men noget er endnu vigtigere.

Vores Nærvær repræsenterer Mysteriet i dit liv, fordi Vi lever dér, hvor du kommer fra. Når du tager imod Vores kommunikation, tager du af denne grund imod et aspekt af dig selv, som i høj grad er levende, men som måske for dig, som individ, er udenfor rækkevidde.

Du har bragt langt størstedelen af dit sind, som er Kundskab, med dig til denne verden. Det er ikke dit personlige sind. Det er ikke den i dig, der forsøger at overleve, få noget, holde noget på afstand, få glæde og undgå smerte. Den kæmper ikke. Den forandrer sig ikke. Den vokser ikke engang.

De to første stadier i uddannelsen handler om vækst. Det tredje stadie handler om opdagelse. Kundskab vokser ikke, men din bevidsthed om den gør.

Der er megen diskussion i disse dage blandt folk, som er involverede i højere former for uddannelse, der siger, at alle svarene er i éns indre. ”Du kan finde svaret i dit indre. Det eneste, du skal gøre, er at grave lidt eller være meget stille eller spørge med tilstrækkelig oprigtighed, så kommer de til dig.” Men det faktum er, at du ikke kan nå disse svar. Du kan ikke sprænge dit indre i luften for at finde en vej til dem. Du kan ikke hamre og bore dig vej ned, for de svar, du har, er ikke for dig alene. De vil komme naturligt, når du er parat til at tage imod dem og give dem videre til andre. Dit budskab er ikke for dig. Det er for andre. Det er videregivelsen af budskabet, der genopretter Kundskab for dig, som en levende realitet.

Når du er færdiguddannet i denne verden, og den ikke længere er et sted at gemme dig for Gud, vil du begynde at hjælpe dem, der bliver tilbage – ikke alle, men bestemte individer, som er en del af din læringsgruppe, der endnu arbejder dernede.

At befinde sig i verden er som at befinde sig i bunden af ​​en mineskakt. Man ser sig omkring og alt, hvad man ser, er en mineskakt. Du er dernede længe nok til, at den er alt, hvad du kender. Men når du tager tilbage op til overfladen, siger du: “Åh, det her havde jeg glemt alt om!”

Du trækker vejret roligt, og der er plads, og du har perspektiv. Kundskab giver dig oplevelsen af ​​at være udenfor mineskakten, mens du stadig befinder dig i den, men på en sådan måde, at du bliver mere effektiv med hensyn til at fungere i verden.

Bestemte individer bliver klosterfolk i livet, men de er undtagelsen og ikke reglen her. Tro ikke, at hvis Gud kalder dig, vil du blive en slags munk eller nonne.

Dit første job er at blive en sund og pålidelig person i verden. Så kan noget vigtigt gives dig. Hvis du ikke er sund og pålidelig, vil din sande gave være en større byrde end en glæde for dig, og den vil faktisk være meget farlig for dig. Du vil ikke kunne bære den effektivt, og du vil ikke kunne overgive den effektivt.

Her er ambitioner ret uheldige. Af den gtund er der grænser for personlig vækst. Vi ønsker ikke, at du forsøger at blive et perfekt, fejlfrit menneske, for du vil ikke være ærlig. Det er klogt at vide, hvad der lader sig gøre, og hvad der ikke lader sig gøre for dig at gøre.

I mange lærer lægges der nu stor vægt på, at, hvis bare man kommer af vejen og holder op med at være så dum, vil man kunne få alt, gøre alt og være alt. Det er dette “hvis bare”, der er det konstante problem i denne situation: “Hvis bare jeg ikke var så hæmmet, ville jeg være denne strålende person.” “Hvis bare jeg ikke havde forhindringer og barrierer, ville mit liv stige til vejrs! Jeg ville være som et stjerneskud!” Det er sandt. Det ville du. Du ville vare omkring et sekund og fise ud. Du er ikke kommet her for at vare et sekund og fise ud som en anden stjernekaster.

I personlig udvikling er der meget røre, men ikke megen virkelig bevægelse. Man plasker rundt, har høje og lave oplevelser, store indsigter – ”Åh, jeg ved godt, hvorfor jeg har været et fjols!” – og herfra går du til igen at være et fjols. Det betyder ikke noget, at du ved, hvorfor du er et fjols. Det er ikke sandt, at problemet forsvinder, hvis bare man kender årsagen.

Folk er altid på jagt efter nøglen til svaret. Alt, hvad de ønsker af livet, er svar, og de er ikke i live, for de mangler hele billedet. Livet passerer dem forbi, og de leder efter et svar. ”Hvis jeg kender den virkelige grund til, at jeg er et fjols, vil jeg ikke være et fjols. Så vil jeg være en storslået skabning, et lys for alle.”

De viderekomne i denne verden er ikke sådan. De er skjulte. Man finder dem ikke særligt ofte, og hvis man gør, er der en grund til det. Hvorfor? Hvorfor viser de sig ikke offentligt og deler deres lys med alle? Hvorfor er de ikke derude og proklamerer Guds majestæt gennem deres eget liv? Hvorfor ikke? Er formålet med personlig vækst ikke at være en flammende, majestætisk demonstration? Hvorfor gør de viderekomne så ikke det? Hvorfor skjuler de sig i verdens afkroge?

Det er vigtigt, at du lærer om overlevelse og personlig udvikling, for Kundskab må ledsages af visdom. Kundskab ved, hvad der må gøres, og visdom er at vide, hvordan det gøres. Du må være én, der ved noget om livet og faktisk kan gennemføre handlinger og fastholde dig selv i at gøre det. Det er visdom. Visdom er at vide, hvordan man gør tingene. Den er resultatet af ægte oplevelse af at være i verden.

Derfor handler den første store del af dit liv om overlevelse og personlig udvikling. Her vil du forhåbentlig lære at gøre tingene effektivt. Du har stadig ikke fundet ud af, hvad dit liv skal bruges til, men når du har det, vil du, hvis du udvikler dig i de to første stadier, kunne gøre noget med dit liv, uden at skabe katastrofer for dig selv eller for andre.

Grunden til at fremskredne individer i denne verden ikke går rundt og udstiller sig selv, er fordi de har visdom. De ønsker ikke at være stjerneskud. Hellere end en kortvarig sensation, vil de gerne være en vedvarende tilstedeværelse i verden. De søger elever, der er parate til Kundskab, det tredje uddannelsesniveau. De kan formidle information til andre, for at hjælpe dem i deres personlige udvikling og med at løse personlige dilemmaer, men de leder efter elever, der er rede til Kundskab. De forstår, at Gud arbejder i det skjulte i verden, fordi folk er bange for Gud.

Vil du vide, hvad grunden i virkeligheden er til, at du er trist og deprimeret og hvorfor disse følelser kommer til dig? Det er fordi du savner Gud. Det er grunden til al ulykkelighed, og det er også kimen til al glæde.

Gud arbejder på mystisk vis. Gud er som en stor attraktion, uden telt og reklametavle. Gud trækker dig ubønhørligt med. Forhåbentlig vil den overflødige bagage i dit liv blive lagt så meget til side, at du kan begynde at opleve selve dragningen, for den er kærlighedens kald på den, der elsker. Det er den, I forsøger at genskabe mellem hinanden, denne dybe kærlighed og dragning.

Kundskab fører dig tilbage til Gud, mens du er i verden, men den gør det på en meget specifik måde, fordi den lægger vægt på det praktiske, ikke på det magiske. Det handler ikke om metafysik, om at lære alt om de seksten millioner niveauer og kosmologien i alle universerne. Det er for folk, der tænker og ikke foretager sig noget. Kundskabens mand og kvinde bekymrer sig ikke om disse ting, medmindre de har en specifik relevans for deres funktion i livet, og selv da er de et midlertidigt hjælpemiddel og intet andet.

Hvis du vil vide noget om mystisk kosmologi, vil en lærer måske fortælle dig om disse ting for at få din opmærksomhed, idet han eller hun giver dig noget, der er langt større. Mystisk kosmologi løser ikke dagen. Den tager sig ikke af dig, når du er alene og elendig i dine tanker. Den er blot en bredere vifte af spekulationer. Den kan være et pusterum fra dine personlige vanskeligheder, men den er ikke nøglen til din frihed.

Derfor forlanger det tredje uddannelsesniveau dybtgående ærlighed. Det forlanger, at du bliver en person, der med ærlighed og fasthed kan se objektivt på livet. Nu prøver du ikke på at være en vidunderlig person. Du prøver heller ikke på at være en skurk. Du prøver slet ikke på at være noget. Du er befriet for forsøget på at være nogen. Det er den største frihed, du kan opleve i livet.

Man må på en måde give afkald på at være nogen, før man kan være nogen. Kundskab forlanger ikke, at du bliver eksemplarisk i overensstemmelse med jeres normer. Du kan ikke tro, at du vil kunne bruge Kundskab til at få mere af noget eller mindre af noget andet, for Kundskab er Mesteren i dit liv. Den flytter dig. Du har sat sejl, og nu puster Gud dig hen over verden.

Jesus Kristus har sat sejl. Han befinder sig ikke på skibsværftet for at reparere noget. Han er på havet. Han er i bevægelse. Han behøver ikke at bekymre sig om, hvad han skal være i livet. Han lægger kun vægt på at vedligeholde sine sejl og justere dem i overensstemmelse med den bevægelse, der flytter ham.

I studiet af Trin til Kundskab er der to aspekter, som eleven må koncentrere sig om. Det første er, at du må opdage, hvad du ved nu, hvad du ikke ved, og hvad du ikke kan vide. Det andet er kontakt med dine Indre Lærere. Du har brug for en guide ind på nyt territorium, og du må lægge stor vægt på at fæste din lid til denne guide.

Dine Lærere vil ikke lade dig fæste din lid til dem for meget, og de vil heller ikke tillade, at du ser på dem som store helte eller heltinder. Det er ikke passende. Som alle sande lærere, er dine Indre Lærere her for at gøre deres nærvær overflødigt. De hjælper dig med at sætte sejl, med at styrke sejlene, med at lære at reparere dine sejl, når de går i stykker, og med at følge vinden, som er Guds bevægelse i livet. De lærer dig at sejle.

Denne analogi er god, for skibsførere med ansvaret for deres skibe, må udvise stor evne og stor ansvarlighed. Samtidigt styres deres bevægelser af større kræfter. De har dyb ærefrygt for de kræfter, der bevæger dem. De hævder ikke at beherske verden. De bruger blot verden til at udføre deres opgave.

Af denne grund er Vi ikke særligt begejstrede, når Vi hører folk tale om mesterskab i livet, fordi de fleste mennesker tænker på det som perfektion af deres personlige selv, til udelukkelse af selve livet. Hvordan kan du være lykkelig i verden, hvis du forsøger at bruge alting til at udstille din sans for perfektion, gøre alting vidunderligt og alle tilfredse, mens livet hvert øjeblik eroderer dine kreationer. Det kan ikke være et lykkeligt liv.

Du ved, at du er nødt til at sætte sejl. Vi kan ride vindene. Vi er ikke bundet til kysten. Vi drukner ikke i livets vande, så Vi tager med dig. Kontakten med dine Lærere stimulerer din fornemmelse af, at der er sand assistance at hente, og at dit liv ikke er afhængigt af din indsats alene, for udrette noget stort, kan du ikke alene. Faktisk kan du ikke gøre noget som helst alene.

Derfor finder folk nogle gange forfølgelsen af Kundskab personligt fornærmende, fordi de ser, hvor lille deres rolle er. ”Jeg troede, jeg skulle være mester!” Men du kan ikke lægge dine ansvar fra dig. Din Lærer beder dig om at påtage dig dit ansvar, dog ikke at påtage dig et ansvar, der ligger udenfor din rolle. Du lærer, hvad der lader sig gøre og hvad der ikke lader sig gøre, hvad der er din funktion og hvad der ikke er din funktion.

Selv på det personlige plan er en del af det at blive moden, at finde ud af, hvad du ikke skal gøre i livet. En meget stor del af at blive et modent menneske er at indse, at man kun kan blive rigtig god til få ting. Så kan du begynde at slappe af og lære at hævde din sande rolle, uden at forsøge at hævde andres.

Livet er meget retfærdigt og ærligt, men det kan være en barsk oplevelse for dem, der ikke er det. På samme måde vil du, hvis du sejler ud på åbent hav, opleve vanskelige forhold, hvis du ikke er forberedt og farlige forhold, hvis du ikke kan sejle.

Kundskab fører dig ud på åbent hav. Den giver dig mulighed for at komme ind på nye områder og få større perspektiv og visdom i verden. Den nedtoner ambitioner, der ikke er passende, og opmuntrer dem, der er. Den er den store udjævner i dit liv, og derfor er den grundlaget for fred. Den sætter alting i rette proportioner.

Her indser du, at du har kæmpet imod dig selv og forsøgt at være perfekt, uden at indse, at du har en natur. Du lærer så at arbejde med din natur, snarere end at prøve på at ændre den. Livet vil ændre dig i overensstemmelse hermed. Du behøver ikke at ændre dig selv oveni. Den måde, livet ændrer dig på, er ret maksimal.

Vi vil gerne gøre det helt klart for dig, at det tredje uddannelsesniveau fuldender de to første. Det erstatter dem ikke. Det giver dem blot en større kontekst, hvor de virkelig kan give mening. Så ser du, hvorfor du overlever i verden. Så ser du, hvorfor du arbejder med personlig udvikling. Nu er der en grund. Dit liv er vigtigere end dine egne ambitioner.

Når du indser, at dit liv er vigtigt for alle, vil du værdsætte din tilstedeværelse i verden. Hvis dit liv kun er noget værd for dig, er du ikke sikker på, at det er så stor en indsats værd. Prisen virker for høj. Men, hvis dit liv er vigtigt, både for dig og for andre, vil du se, at der er en reel fortjeneste og en reel grund til at gøre de ting, der er meget gode for dig, og til at tilsidesætte de ting, der nedgør dig eller støder dig. Så er selvkærlighed mulig. Desuden har du ikke tid til at gå ud og såre dig selv, hvis dit liv handler om at bidrage. I er alle meget vigtige mennesker i livet.

I ved alle, at I burde spise visse ting og træne oftere og nok ikke se den slags film, ikke sandt? Men du lytter ikke. Hvordan kan det være? Er det fordi din barndom var så vanskelig? Hvorfor gør du ikke ting, du ved er gode for dig? Er det fordi du ikke elsker dig selv nok? Så du elsker, elsker, elsker. “Jeg elsker dit, jeg elsker dat, men jeg gør stadigt ikke det, jeg ved, jeg skulle gøre. Jeg forelsker mig endnu en gang i én, der ikke er interesseret i mig.” Klask lige i fjæset. “Jeg spiser stadig mad, der giver mig dårlig mave.” Hvorfor? Dyr vil gøre det, der er godt for dem. En fugl spiser ikke sten, medmindre det er nødvendigt for dens fordøjelse. De skelner. Hvorfor skelner du ikke?

Det er utroligt, hvad folk kan udrette, når de vejledes af Kundskab, og alligevel vil de forblive skjulte og kun arbejde indenfor det område, der er deres. Hvis de har udviklet sig, har de lært nok til ikke at vise sig for verden. For verden er ret forvirret med hensyn til Kundskab. Den ønsker Kundskab på grund af den magt, Kundskab tilsyneladende kan give, men den hader Kundskab på grund af den erindring om Gud, den tilsyneladende giver.

Det er derfor, I guddommeliggør og korsfæster jeres store lærere. De er for vidunderlige at glemme, men for udfordrende at leve med. Så I dræber dem, og så kan I bevare et vidunderligt minde om dem. Derfor forbliver de Vise skjulte. De arbejder bag kulisserne. Det er mesterskab. Det er en form for praktisk mesterskab.

Grunden til at det tredje uddannelsesniveau er svært at nærme sig, er fordi det er mystisk. Det er ikke i overensstemmelse med personlige ambitioner eller ønsker om perfektion. Du er ikke sikker på, at du vil ind ad den dør. At gå derind kan ikke garantere dig mere af alt, hvad du ønsker. Du går ind ad den dør, fordi lykken er dér og bekræftelse af din natur og dit Væsen er dér. Derfor går du ind ad den dør.

Da Vi for længe siden begyndte at forberede Os sammen med Vores Lærere, sagde Vi ikke: ”Lad os nu se. Før jeg investerer mig selv, vil jeg sikre mig, at jeg får alt, hvad jeg vil have.” Vi blev påkaldt. Vi responderede. Vi blev påkaldt igen. Vi responderede igen. Vi blev påkaldt igen. Vi responderede igen. Det er denne påkaldelse og denne respons, som er Kundskab i dit liv. Det er ikke, at du lægger planer for at få noget ud af situationen.

Folk, der studerer Trin til Kundskab, eller et lignende uddannelsesforløb, ved, at de har et kald i livet. De oser ikke rundt efter nye måder at blive bedre mennesker på. Deres beslutning om at deltage kommer fra et dybere sted i dem. Den kommer fra Kundskab. “Jeg er ikke så sikker på, hvorfor jeg er her, men jeg bliver nødt til at være her.” Det er et udsagn af utrolig værdi.

Det er den samme evne til at respondere på en dybere indre kraft, der vil redde dit liv og har reddet dit liv igen og igen og har holdt dig fra visse ting eller trukket dig ud af visse ting, der var farlige for dig. Først senere så du bagud og sagde: ”Åh, Gud! Jeg er glad for at det ikke gik med den relation.” eller “Jeg er så glad for at jeg ikke tog dertil med de mennesker.”

Ingen er hjemme her. Dette er en skønhedsskole. Alle bruger alt og alle til at forbedre deres fremtoning. Dette er så ensomt. Der er en vis vidunderlig resignation ved at lande på sit sande grundlag. Det er en kærlig forælders trøst, det er en kærlig Guds trøst, at man ikke behøver at være alle de ting, man tror, ​​man skal være, og så græder man, fordi man er så lettet.

Det, Vi tilbyder, er, at Vores liv er Kundskab. Vi har ikke noget andet liv. Vi er kommet fra et sted, hvor dit liv er mere rigt, for at hjælpe dig i verden.