Åndelige Sandheder

Der er mange formodninger og misforståelser omkring helt basale ting, som får den direkte tilgang til Kundskab til at virke mere kompliceret, end den behøver at være. Vi taler om udviklingen af Kundskab, relationer og verdensbegivenheder på en meget direkte måde, men folk er alligevel meget forvirrede, fordi de antager, at åndeligt liv, åndelige lærere, åndelig undervisning og åndelige idéer må have en vis ensartethed. Så, det er passende at tale om åndelige sandheder.

For det første er det meget vigtigt, at du indser, at der ikke er nogen absolut sandhed i det fysiske liv. Dette er meget vigtigt at forstå, fordi den absolutte sandhed er forbeholdt en absolut tilstand, og det fysiske liv er naturligvis ikke absolut. Derimod har Vi relativ sandhed, relativ til denne værens-tilstand.

Gud fungerer her i en relativ virkelighed. Den er relativ her, fordi den ændrer sig. En absolut virkelighed er en uforanderlig virkelighed. Det er en stabil tilstand og fuldstændig fredfyldt, fordi den ikke bevæger sig nogen steder hen. Du befinder dig ikke i den virkelighed, og for det meste søger du den heller ikke, for den er ikke dit behov. Du er ikke klar til den absolutte virkelighed. Det er ikke dit trin i livet. Du må først udføre din opgave her i denne relative virkelighed.

Når folk begynder at tro, at Gud har en absolut sandhed for deres relative virkelighed, indleder det en form for tyranni, som er meget farlig og svær at overvinde. Religiøst tyranni, politisk tyranni og personligt tyranni er åbenlys i mennesker og i samfund som helhed. Forsøg på at anvende en absolut sandhed på en relativ situation producerer trældom og slaveri og er fuldstændigt kontraproduktivt. Den oprindelige hensigt kan have været velmenende, men inden længe producerer den vold og angreb.

Udfordringen for hver af jer er at acceptere, at I befinder jer på et udviklingsstadie og at prøve på ikke at basere jeres identitetsfølelse på absolutter. I må være åbne og alligevel meget faste omkring det, I allerede ved. Denne fasthed og åbenhed er opnåelsen. Hvad har du opdaget indtil nu, som du ved er uigenkaldeligt sandt? Dette må du holde fast ved med stor ærbødighed. Dog er det mere et åndeligt Nærvær end en idé, en dyb følelse af relation og retning i livet, snarere end en række overbevisninger eller postulater.

Du kan ikke nærme dig en absolut Gud i en relativ virkelighed. Det virker ikke, for det er ikke dér, du er. Det er kun én ud af ti millioner mennesker, der er forberedt på et absolut møde med Gud. Det er ikke menneskehedens behov. Gud er ikke forbeholdt én ud af ti millioner. Guds Plan inddrager alle og garanterer opfyldelse og fremskridt i den virkelighed, du lever i.

Det næste stadie af livet hinsides det fysiske rige vil også være en relativ virkelighed, men den vil være absolut med hensyn til dine behov, for den relative sandhed er absolut med hensyn til éns behov. Så tro ikke, at den ikke er meningsfuld eller effektiv. Relativ sandhed er enorm effektiv. Den er mere kraftfuld end noget, du kan se eller forestille dig, og den bevæger sig. Den er på vej et sted hen.

Hvad er formålet med livet? Formålet med livet er ingen definition. Det er ikke at overholde en tro. Det bevæger sig med livet. Det er bevægelse. Det er det, der gør det relativt. Det går herfra og derhen. Det er på vej et sted hen.

Absolutter flytter sig ikke. De er allerede ankommet. Der er ingen yderligere bevægelse. Du er endnu ikke et sted med absolut virkelighed. Derfor vil dit forsøg på at finde den absolutte sandhed være selvbedragerisk og holde dig fra de sande resultater, som du kunne opnå nu.

Religiøst tyranni vil i de kommende år blive meget tydelig i verden. Den vil være resultatet af, at folk holder fast i en absolut idé i en relativ virkelighed. Den vil avle vold og had – alt det, der er kontraproduktivt.

Derfor må du være meget fast, men meget åben, hvis du seriøst mener at ville udvikle Kundskab og høste ægte tilfredshed i dette liv. Du må holde dig til det, der er kendt nu, men ikke tro, at det er slutpunktet. Du er i bevægelse fra et sted til et andet, så lad være med at slå dig til tåls med den måde, tingene ser ud til at være på.

Din fremtid vil i høj grad blive afgjort af din evne til at reagere på begivenheder i det ydre og på din egen Kundskab i det indre. Det kan du ikke, hvis du baserer dit liv på en absolut idé, for i det øjeblik du gør, stopper du. Nu flytter du dig ingen steder. Du står ved vejsiden og holder dit skilt, som verden kan se, og livet vil bestemt gå dig forbi, for det er på vej et sted hen. Dets skæbne er hinsides denne verden, for det er der, du må hen.

Du kom ikke til denne verden for at være her ret længe, så du er naturligvis altid på vej tilbage. Fra det øjeblik, du fødes, er du på vej Hjemad.

Du er kommet her af to grunde, og disse er modstridende: Du er kommet her for at gemme dig for Gud, fordi dette er et sted, hvor Gud ikke ser ud til at eksistere, og du er kommet her for at tjene Gud.

Disse grunde er kun modstridende, fordi de repræsenterer de to aspekter af dit sind – den del af dig, der tror, at du har forladt Gud, og den del af dig, der aldrig har forladt Gud. Den del af dig, der aldrig har forladt Gud, kan kun tjene Gud, for du er skabt til at tjene Gud. Det er din glæde og ekstase at tjene Gud. Det er næppe en form for trældom. Det er derimod en sand fornøjelse.

Men, dette er din Kundskab; det er ikke din personlige virkelighed. Din personlige virkelighed handler om at skjule sig for Gud, og således bliver verden et sted, hvor du lærer at fylde hvert øjeblik af tiden med sansning og stimulation, så du ikke behøver at tænke på Gud.

Det er først, når denne stimulering begynder at svigte og konsekvent skuffe dig, at du vender din opmærksomhed mod Gud, for, efter nogen tid er Gud virkeligt det eneste, der er tilbage. Det er lige meget, om Gud er irrationel, eller om ingen andre tænker på Gud. Nu vil du tænke på Gud, for der er ikke andet at gøre. Du har opbrugt alle dine erstatninger, og så begynder du at tænke på Gud.

Du tænker måske ikke nødvendigvis på Gud som Gud, men du vil begynde at tænke på de egenskaber, der er af Gud – ønsket om at tjene menneskeheden, ønsket om fred fremfor stimulation, ønsket om sindsro fremfor spænding, ønsket om helhed og ærlighed, ønsket om bevægelse og fremskridt. Det er også at tænke på Gud.

Hvis dit primære mål er at skjule dig, er dette ikke noget, du tænker på. Idet du skjuler dig, vil du gerne glemme, at du skjuler dig, fordi det er ængsteligt og ikke særlig sjovt at skjule sig. Du ønsker ikke at være ængstelig hele tiden, så du prøver at gøre det sjovt at skjule sig. Men det er ikke sjovt, for du er alene og fremmedgjort i en meget barsk virkelighed, som du håber vil være venlig imod dig.

Du håber, at der er en Gud, men du håber, at du ikke vil møde Gud i dag, for at møde Gud i dag ville være for meget. Men du håber, at Gud er der, når du har brug for Gud. Det er som at være et barn, der ikke ønsker at være omkring sine forældre, men håber, at forældrene er der, hvis problemer skulle opstå.

Det er sjovt at løbe hjemmefra, indtil det bliver mørkt, og man bliver sulten. Så vil man gerne hjem, for nu har al motivationen for at stikke af forladt én. Man søger ly og bekvemmelighed og tryghed. Dog, kan du ikke tage Hjem, når du kommer til verden og bliver træt og sulten, fordi du befinder dig her. Men Gud er også kommet. Gud følger med overalt. Så du løber væk, og Gud følger med. Du kan ikke ryste Gud af dig. Dette er heldigvis sandt.

Du kan ikke kun tro på Gud og sige: “Dette i denne bog er Guds ord” eller “Det er sådan, Guds virkelighed skal være, så Gud kan være meningsfuld og god.” Det er ikke nok blot at prøve at løse de tilsyneladende modsætninger om Gud. Gud behøver ikke at løse disse modsætninger, for Gud er bare Gud.

Din verden er selvmodsigende, fordi den er et gemmested, et sted, hvor de folk tager hen, som ikke vil vide noget. Men dit formål med at være her er at huske, hvad du ved, og at støtte andre i at huske, hvad de ved.

Når du gemmer dig, tror du, at nogen vil straffe dig. Du har været slem. Det er som et lille barn, der løber hjemmefra. Du løber væk, og du er bange for at komme hjem, fordi éns forældre vil straffe én. Nu er du løbet langt væk, og det er meget skræmmende at tage hjem. Ligeså meget som du gerne vil, ligeså skræmmende er det. “Åh, jeg kan ikke tage hjem!” Dette er roden til al din frygt. Det ligger under din psykologi og er så grundlæggende, at hvis du adresserer det direkte, vil det adskille de mange lag af vrangforestillinger, som du konfronteres med hver dag.

Når folk begynder på seriøst at udvikle Kundskab, begynder de at møde deres grundlæggende frygt for Gud. Af en eller anden grund har de svært ved at udføre den ene eller den anden øvelse, selv om øvelserne er nemme. Eller også er de glemsomme. Eller, hvis de mærker Nærværet, ønsker de ikke at mærke det i mere end et par minutter. Det er for meget.

Der er ikke noget galt med dette. Det er simpelthen en tidskrævende proces igen at stifte bekendtskab med Hjem. Des mere du bliver bekendt med Hjem, desto mindre betydning har dit skjulested for dig, og desto mere indser du, at du er her for at bidrage med noget, ikke for at få noget.

Der er meget lidt verden kan gøre for dig, men der er en hel del du kan gøre for verden. Den eneste måde du kan favne denne åndelige sandhed på, er ved at have en dyb fornemmelse af din oprindelse og skæbne, og denne forbnemmelse må ikke blot værdsættes filosofisk eller teologisk. Den må skyldes en dyb oplevelse i dig selv.

Så, den første åndelige sandhed er, at der ingen absolut sandhed er her. Kreér ikke en absolut sandhed. I så fald fører du dig selv i trældom, og hvis du underviser i den, fører du også andre i trældom.

Den næste åndelige sandhed er, at Gud allerede har lagt en Plan, og at du ikke kan ændre den. Så der er allerede en Plan, der forløber. Ikke alene kan du ikke ændre den, du kan ikke engang forstå den. For at du kan forstå Guds Plan, må du have Guds Sind, som du i dette øjeblik ikke har. Det ville være som små børn, der forsøger at forstå, hvorfor deres forældre tager væk og på arbejde hver dag. Du forstår den ikke. Du er ikke nået til dette deltagelsesniveau.

En relativ virkelighed kan ikke påskønne en absolut virkelighed, selvom den relative virkelighed bevæger sig mod det absolutte. Du bevæger dig mod det absolutte.

Folk kan ofte godt lide at sige: “Nå, men jeg vil vokse og udvikle mig for evigt.” Men des mere du vokser og udvikler dig sandfærdigt og ikke kun i fantasien, desto mere vil du indse, hvor svært og belastende det er, og mod slutningen af at vokse og udvikle sig, er man meget træt af det.

Nu vil du bare Hjem. Det store eventyr er ovre. Dette er dog ingen resignation; det er genfremkomsten af din ægte realitet i dig. Så, halvvejs gennem rejsen er du allerede halvvejs Hjemme, og des mere du i forvejen er hjemme, desto mere har du lyst til at trække resten af dig selv med Hjem. Det er en naturlig attraktion. Det er ingen filosofi eller hellig idé. Hver lille del af den Kundskab, du genvinder, vil du naturligt ønske at give videre til andre. Det er alt, der kan gøres med den.

Det modsætningsfyldte ved at leve i denne verden er, at den er et skjulested. Folk er bange for at give og bange for at tage imod, for, når du begynder at give og tage imod, begynder hele idéen om at skjule sig at opløses, og du indser, at Gud allerede har indhentet dig. For dit sande Sind er dette den store genforening. For din personlige side ligner det døden.

Du har tilegnet dig den personlige side af dit sind her. Den kender ikke til Gud. Du må lære den om Gud, ligesom du må lære et lille barn om Gud, for at forsikre den om, at det vil være okay. Kæmp ikke imod den eller straf den for at være som et slemt barn. Mishandl den ikke for at være dum. Den er bange, hvad dens egen overlevelse angår.

Derfor har Gud allerede lagt en Plan. Og du er enten med den, eller også er du ikke. Det er muligt ikke at være med den. Man kan faktisk ikke være udenfor den, men man kan være i tomgang indenfor den og ikke deltage. Det er som en stor dans. Mange mennesker kommer, men kun få danser. Alle andre står og ved ikke, hvad de skal foretage sig. Det er en meget ulykkelig situation.

Jeres idéer om Guds Plan vil altid komme til kort overfor virkeligheden, for virkeligheden er for stor og omfattende. Den inddrager alle. Gud er meget kvik. Gud tager alt, hvad du har gjort og enhver virkelighed, du har forestillet dig, og sætter det hele i bevægelse med en stor dragning mod at vende Hjemad.

Du har denne dragning i din egen Kundskab. Det er den store dragning fra Skaberen mod det Skabte. Hvis du bevæger dig med den, vil du demonstrere ekstraordinær styrke og nåde i denne verden, ikke fordi du er en speciel person, men simpelthen fordi din Kundskab har haft mulighed for at skinne igennem. Du vil stadig have en personlig side og et personligt liv, men nåde vil være med dig, fordi nåde bliver frigivet. Nu begynder din skat at vise sig.

Lad Os gå videre til en anden åndelige sandhed. Lad Os fortælle sandheden om relationer. Der er to slags relationer tilgængelige for jer indbyrdes. De afspejler de to aspekter af sindet, som I hver især besidder. Der er relationer for aflæring, og der er relationer for sand opnåelse.

Relationer til aflæring er, når I finder sammen for at begå fejl overfor hinanden og lære af dem. De krænker naturligvis jeres Kundskab, for det er fejlen. Du opsøger disse relationer, fordi de stimulerer dig. Dit formål med dem er normalt at gøre dit skjul mere behageligt og at give dig en følelse af formål, retning, engagement og relation, som naturligvis mangler i en skjuletilstand, for det er meget ensomt at skjule sig. Og således er disse relationer, hvilke er de fremherskende relationer i denne verden, for aflæring og u-gørelse. De er skuffende, men de er meget, meget oplysende, fordi de lærer én visdom, og de lærer én at værdsætte det, man ved.

Den anden form for relation er for folk, der ved, at de er på vej et sted hen og som slutter sig sammen, for sammen at tage et sted hen. De slutter sig sammen, fordi de mærker Nærværet, og fordi deres liv reelt er kompatible. Disse relationer er sjældne men tilgængelige for alle. De er for virkeligt at lære og ikke for aflæring.

Aflæring eliminerer noget. Sand læring tilføjer noget. Disse relationer er til for at tilføje noget, dog ikke kun ting fra denne verden. De er til for at dyrke Kundskab og for at frembringe noget, der har et permanent resultat. Disse relationer er ikke kun mellem en mand og en kvinde og er ikke specifikt for mand og kone. Det højeste udtryk for disse relationer er hengivenhed, for hengivenhed udgår fra Kundskab, hvis den er ægte. Hengivenhed er ikke baseret på personlige præferencer eller tilknytning. Den er noget, der udspringer naturligt. Du behøver ikke at prøve på at være hengiven. Enten er du hengiven, eller også er du det ikke.

Eftersom Gud kalder dig til at bevæge dig et sted hen, hvor du alligevel må hen, des mere du føler, at I bevæger er et sted hen, desto mere ægte vil dine kriterier for relation være, for relation er for deltagelse.

Alle må gennem aflæring i relationer, men hvis denne aflæring fortsætter langt ind i voksenlivet, begrænser det éns mulighed for at føle ægte binding.

Du vil opgive så lidt for at få så meget. Du behøver ikke at leve i cølibat og bo på et kloster, men du bliver nødt til at give afkald på mange af dine idéer, fordi de er upassende i forbindelse med ægte tilknytning. Der er en vis tristhed ved at opgive idéer, men idéer er så begrænsende og små i forhold til selve livet.

Dette fører til den næste åndelige sandhed. I denne verden er der kun tre ting i livet – der er tanker, der er billeder og der er Nærvær. Tanker, billeder og Nærvær. Det er det.

Idet du lærer at observere dig selv, vil du begynde at se, at det, du hovedsageligt oplever, er dine tanker, og det, du hovedsageligt værdsætter, er dine billeder. Selv-observation gør dette ekstremt tydeligt, da man indser, at det, man reagerer på, er noget, der ikke engang er dér. Des mere du lærer at opleve og at følge Kundskab i livet, desto mere værdsætter du oplevelsen af Nærvær, fordi Nærvær lærer dig, hvad der faktisk er dér. Dine tanker om det og dine billeder af det er sekundære.

For eksempel møder du en, som du er meget draget imod, og du beslutter dig for: ”Åh! Sådan har jeg ikke haft det længe. Jeg vil være sammen med pågældende. Det føles så vidunderligt!” Du har tanker og du har billeder, og det er vidunderlige tanker og billeder. Du er sammen med denne person, og det vækker dine tanker og billeder. Så finder du på et senere tidspunkt ud af, hvem pågældende egentlig er, og det er skuffende. Pågældende er ikke helt så glamourøs som dine tanker og billeder. Du blev forelsket i dine tanker og billeder og opdagede pågældende senere.

Men, når du er med Kundskab, opdager du personen først. Uanset hvilke tanker og billeder, der indhøstes, er de baserede på oplevelsen af vedkommende – vedkommendes nærvær, vedkommendes væsen og vedkommendes sind. Jeres relation er baseret på, at I går i samme retning, og at I kan gå sammen. Dette er visdom i relation.

Man kan ikke blive forelsket i en og håbe på at gå i samme retning sammen. Hvis I går i modsatte retninger, må det være sådan. Du kan stadigt elske vedkommende intenst, fordi du elsker hans eller hendes nærvær, men du må sætte vedkommende fri til at deltage i livet. Du vil se vedkommende senere. Husk, det er kun et midlertidigt besøg her. Når I er tilbage på den anden side, kan I genopfriske gamle minder.

Så, det du oplever i denne verden er tanker, billeder og Nærvær. Der er intet galt med tanker og billeder, bortset fra at de dominerer folks oplevelse. Du vil have tanker, fordi du har et sind, og du vil have billeder, fordi du har sanser, så du kan ikke eliminere disse ting og samtidigt opholde dig i verden.

Men, hvis disse ting dominerer dig, vil du ikke mærke noget som helst Nærvær. Du vil ikke mærke dit eget nærvær, nogen andens nærvær, livets nærvær eller livets bevægelse. Du vil ikke være nærværende for noget. Du vil være fuldstændigt optaget af din egen indre proces. Derfor er målet for dine sande Lærere, at tage dig ud af denne selvoptagethed og genengagere dig meningsfuldt i livet. Der er ikke andet end forventning og skuffelse ved hele tiden at være involveret i sine tanker.

Livet er på vej et sted hen. Lad det ikke være uden dig. Nærværet vil altid bevæge dig, fordi det er på vej et sted hen. Det er ikke fantastiske billeder; det er at opleve en andens nærvær. Det er at opleve en andens virkelighed direkte, ikke kun intellektuelt. Så kan du kigge og se, om dette menneske, der drager dig så stærkt, er på vej, hvor du er på vej hen, da du selv har en følelse af at være på vej et sted hen.

De fleste mennesker har ikke nogen fornemmelse af at være på vej nogen steder hen, og håber på, at deres romance vil give én eller anden retning. Og således er der to mennesker, der ikke er på vej noget sted hen, men som venter på, at den anden skal vise vejen, i håbet om, at omstændighederne vil forlange, at de tager et sted hen. “Ja, hvis vi får mange børn, vil det kræve, at vi gør noget.” Det er gyldigt. Men for dig, der har vist interesse for Kundskab, vil det ikke være nok fuldstændigt at lade dine omstændigheder diktere din bevægelse i livet.

Lad Os gå videre til den næste åndelige sandhed. Du er ikke alene i dine bestræbelser på at dyrke Kundskab. Medlemmer af din Åndelige Familie, som i sagens natur er relateret til dig, assisterer dig, både udenfor dit synlige felt og i verden selv. Tro derfor ikke, at du alene må fæste din lid til din egen indsats for at opnå storhed, som i grunden bare er naturlighed.

Således har du Lærere og du har assistance. Hvis du gerne vil være alene med dine tanker, er du fri til at være det, for det kan du på et skjulested. Dit sind er dit eneste skjulested. Denne fysiske verden, hvor vanskelig den end er, er ikke et rigtigt skjulested. Så, det eneste sted, du kan skjule dig, er i dine tanker. Hvis dine tanker begynder at åbne sig og rydde lidt vej, vil du se, at der er mange mennesker, der ser meget kærligt på dig. Dette er din Åndelige Familie. Dette er direkte oplevelse af relation. Dette er livet.

Det eneste sted, du kan skjule dig, er i dine tanker. Du kan tænke fra det øjeblik, du vågner til det øjeblik, du sover og aldrig være udenfor dine tanker. Så det ser ud til, at du er helt alene i dine tanker. Det er først, når der sker noget dramatisk for dig, som knipser dig en smule ud af dine tanker, at du har et øjeblik til at opleve dig selv i livet.

Dine Indre Lærere er med dig, selvom de måske aldrig bliver kendt for dig i dette liv. Kun hvis du er givet et kald og har responderet på det, vil deres nærvær blive stærkere, for da bliver du nødt til at vide, at deres assistance er med dig på en meget demonstrativ måde.

Mange mennesker vil ikke tage imod hjælp, og derfor må de gaver, de får, gives, uden at de ved, hvor gaverne kommer fra. Deres indsats vil alligevel bringe dem ind i sand relation, hvis de virkeligt er motiverede. De vil indse, at det, de har gjort, var et produkt af relation og ikke et produkt af et individ, for enkeltvist opnår ingen noget.

Der er ingen individuel kreativitet i universet. Kreativitet er et naturligt biprodukt af relation, uanset om det er en relation, du ser eller ikke ser. Et “kreativt individ” er en terminologisk selvmodsigelse. Der er kun kreative relationer. Et eller andet sted har nogen forbundet sig med noget andet, som er reelt, iboende og ægte, og det producerer et bemærkelsesværdigt bidrag. Dette er kreativitet, og det er meget spændende, fordi de involverede personer indser, at de er en del af noget større, som arbejder gennem dem.

Sandt ægteskab er kreativt. Sandt venskab er kreativt. Sand religion er kreativ. Sandt arbejde i verden er kreativt. Hvorfor? Fordi hver enkelt forbinder sig med noget, der giver noget, der er større end det, man alene kunne frembringe.

Som sagt er den grundlæggende frygt i alle mennesker Gudsfrygten, frygten for at Gud vil indhente dem og straffe dem. Således er Gud i underbevidstheden som djævelen, der vil straffe én og forfølge én for at være så dum. Eller også er der troen på, at når Gud dukker op, bliver man nødt til at opgive alt, der er sjovt og som man nyder i verden. Dette er endnu en form for forfølgelse, fordi Gud vil tage det hele fra én og gøre en slags ulykkelig gejstlig ud af én. Dette er selvfølgelig ret latterligt, men det er kernen i de fleste menneskers tankegang. Det er derfor, folk accepterer absolutte idéer, men ikke accepterer Gud.

Guds tjeneste er overalt. Den bevæger sig gennem så mange kanaler. Hvorfor gør den det? Fordi den er en naturlig dragning. Den er som tyngdekraften. Den finder vej gennem alt. Den vil omarrangere den fysiske virkelighed for at rumme sig, ikke fordi den vil blande sig, men blot fordi den er en naturlig dragning.

Hvad er Åndelige Familier andet end grupper af individer, som har sluttet sig sammen, på grund af denne dragning, og som i en højere virkelighedstilstand vil slutte sig til andre store grupper? Ligesom floder, der slutter sig sammen på deres vej til havet, er der en større forening baseret på naturlig dragning, som på højere åndelige niveauer bliver stadigt stærkere.

Her bliver du i stigende grad den bidragende kraft, hvilket du virkeligt er, da der ikke er andet at foretage sig. Du genvindes langsomt, men idet du genvindes, bidrager du også til alt og alle, og det forløser dit eget værd til dig selv. Du kan ikke vende tilbage til Gud, hvis du er en dum idiot. Du ville skamme dig for meget. Du ville ikke have kapaciteten til relationen. Så, på alle stadier af din genvinding bidrager du med gaver af værdi, og dette forløser dit værd.

Du må vende tilbage til Gud som en del af Skabelsen, ikke som et elendigt menneske. Gud kender ikke til elendige mennesker. Gud skabte ikke elendige mennesker, men Gud vil alligevel drage det elendige menneske til sig, fordi Gud er overalt og Guds dragning er overalt. Den kan ikke undgås for evigt.

Den næste spirituelle sandhed er, at det pensum, der gives på et individuelt plan, er ret specifikt. Mange mennesker har brug for et meget disciplinerede liv, med enorm selvdisciplin og struktur, for at opnå noget, for at samle deres indre ressourcer og for at organisere deres tankegang og anliggender. Andre mennesker er nødt til at opgive al disciplinering og konfrontere rummet, intetheden og åbenheden direkte.

Alle befinder sig på et skjulested, men Gud har nøglen. Forskellige nøgler til forskellige låse. Hvordan kan Gud vide, hvad der må gøres for hvert enkelt menneske? Gud behøver ikke at regne dit dilemma ud. Gud drager dig bare, og dit dilemma falder fra hinanden. Det er det geniale. Det er sådan livet fungerer. Gud behøver ikke at regne alle dit problems kompleksiteter ud eller alle spørgsmålene i dit liv.

Dine Indre Lærere bliver ikke oppe om natten for at tænke på, hvordan de skal redde dig fra den næste fejl, du er ved at begå. De er blot med dragningen. De forstærker dragningen, og de udtrykker dragningen. Det vil u-gøre alle dine fejl.

Gud drager dig Hjem. Selv den overvældende trussel fra denne verden og alle dens attraktioner, frygt og tilskyndelser, som synes at dominere hvert øjeblik af dit liv, er intet i forhold til Guds træk.