At Gå Fri af Lidelse

Der er tre forskellige undervisningsplaner for at afslutte lidelse, tre forskellige remedier. Der er remediet til dem, der ønsker at opgive en lille smule lidelse. Der er remediet til dem, der ønsker at opgive en masse lidelse. Og så er der remediet til dem, der ønsker at opgive al lidelse. Det er meget forskellige remedier – anvisninger, kan man sige. Vi vil gerne tale om anvisningen til at opgive en masse lidelse.

Du er allerede vel-bekendt med anvisningerne til at opgive en lille smule lidelse. De er meget, meget enkle, og de fleste af dem maskerer blot éns problemer. Nogle af dem giver midlertidig lindring i meget korte perioder og gør livet lidt mere tåleligt. Denne første anvisning er langt den mest populære.

Folk er ikke klar over, hvor ulykkelige de er, medmindre der sker noget meget vidunderligt eller mystisk for dem. Kun en dyb oplevelse af glæde giver den nødvendige kontrast til at illustrere, hvad der reelt er muligt og beregnet til mennesker. Du er her, fordi du søger et større remedie, en større glæde og en større tilfredsstillelse i livet. Af denne grund må Vi tale om lidelse.

Der er to slags lidelse. Vi må foretage denne skelnen. Den første slags er den, de fleste mennesker tænker på, når de tænker på lidelse, og en enkel definition kunne være: Lidelse er det erkendte eller forventede tab af noget, man midlertidigt værdsætter.

Der er imidlertid en anden slags lidelse, som folk sjældent tænker på, som Vi gerne vil koncentrere os om, fordi den har meget at gøre med jeres forståelse af, hvordan glæde kan opnås her. Den anden slags lidelse er din længsel efter din Åndelige Familie, efter Gud. Det er en helt anden slags lidelse, end at lide på grund af tabet af midlertidige ting.

Den første slags lidelse har primært at gøre med éns sind. Den er ikke smerte. Vi må gøre denne skelnen. Den er ikke fysisk smerte, selvom den kan forårsage fysisk smerte. Vi ønsker ikke at analysere den første slags lidelse, for analyser af den er der allerede for meget af: “Lidelsens Psykologi.” Vi vil gerne tale om, hvad der virkeligt motiverer mennesker i livet. Den første slags lidelse er noget, du oplever dagligt, endda hver time – tabet af noget og det forventede tab af noget. Tab af oplevelser, tab af genstande, tab af venner, tab af evner, tab af muligheder, tab af sikkerheder og tab af fornøjelser. Tab, tab, tab!

Dette “tab-fænomen” er meget dominerende. Fænomenet er bagsiden af glæde. Det er som en stor skygge, der følger én, for det, man har kært i dag, kan man miste i morgen. Det kan være forsvundet. Mange ting vil man ikke engang kan tænke på at miste, for det ville være for skræmmende og smertefuldt.

Så, der er dette problem med lidelse. Man kan ikke undgå lidelse, da lidelse er en konstant følgesvend. Begynder man at observere sine tanker, vil man opdage, hvordan éns sind går fra det ene tab til det andet, og den eneste måde sindet kan skjule, at det lægger vægten her, er ved at håbe på nye og spændende ting. Uanset hvad du holder fast i, bliver du ved med at miste det, og det bliver meget trættende. Man bruger et helt liv på at akkumulere og så opgive det hele. Det er et meget skrøbeligt liv at leve, men sådan er verdens tilstand.

Traditionel religion i dens meget rene former har sagt: ”Hvis du giver afkald på alt, hvad du forventer at miste, vil du undergrave kilden til din lidelse.” Men for de fleste mennesker får dette øjeblikkeligt deres lidelse til at tiltage, fordi de må opgive alt, hvad de ønsker sig, selv før de har mistet det, og det ser ud som en forfærdelig anvisning. Ikke mange mennesker er særligt begejstrede for denne tilgang. Der er ikke megen entusiasme her. ”Okay, jeg opgiver det lige nu. Så behøver jeg ikke at bekymre mig om det mere!” Denne anvisning kaster dig ind i dilemmaets hjerte, men den er kun det halve billede, og af de to halvdele er den den mindst vigtige. Din glæde, din helbredelse og dit velbefindende kan ikke udspringe fra en negativ indflydelse eller betoning.

Hvad er det, der motiverer folk til at se udover deres smerte? Hvad er det, der kalder folk ud af konflikter? Hvad er det, der bærer folk fremad i livet? Hvad er det, der får dem til at opgive en smertefuld situation, til fordel for en større mulighed, skønt uvis? Hvad er det for en kraft, der kalder på dig, og hvorfor reagerer du på den?

Mange af jer har specifikke spørgsmål om, hvordan I kan gøre det bedre i jeres liv, men Vi vil give jer mere end det, for I har brug for mere end midlertidig lindring. Alligevel er der et problem her, for hvis Vi fortæller dig, hvad der er sandt, og du ikke er klar til det, vil du argumentere med Os, da det, at vide, hvad er sandt, altid afhænger af, hvor meget man ønsker at kende sandheden. Det kan nogle gange være svært at finde ud af i én selv, fordi man måske er ivrig efter at opgive lidelse, men ikke altid er ivrig efter at favne den nødvendige forandring.

Hvad er det for en kraft, der kalder dig fremad i livet, som bliver ved med at bevæge dig, afholde dig fra at stagnere og vedbliver at minde dig om, at der er noget større for dig at gøre i livet, end blot at lide? Hvad er denne kraft, denne store dragning, denne store respons i dig?

Det er sandt, at folk lider over tab – hvad enten tabet er erkendt eller forventet – men der er en større længsel, som findes i selve hjertet af alle mennesker. Den er et så intimt sted i jer, at den sjældent opdages af jer selv eller andre. Her findes de største tårer og den største latter og den største glæde. Her er lidelsen som en skal eller en meget tynd mur. Den er hverken dyb eller rummelig.

Denne kraft udspecificerer ikke alt, hvad du må opgive i livet. Den taler om, hvad livet skænker dig. Den lægger vægt på at give, ikke på at miste. Den er en dragning i sig selv. Når du erkender denne kraft, vil du begynde at droppe andre ting og gå efter den. Hvem bekymrer sig om at miste noget? Og, da du ikke kan tage alt med dig for at finde denne kraft, giver du naturligt slip på ting undervejs. De bliver ganske enkelt en byrde for dig. Du opdager, at de komplicerer dit liv, holder dig tilbage og gør dig ulykkelig, og så dropper du dem simpelthen.

Denne store dragning, denne længsel, du har, er efter Gud. Uden Gud er romantik den største længsel, du kan have. Den er sandsynligvis den eneste anden ting, du ville opgive dig selv for. Når man hovedkulds forelsker sig, hvem bekymrer sig så om sikkerhed i verden? Hvem bekymrer sig om, hvad der sker med én? ”Åh, jeg er ligeglad! Jeg vil bare have min kærlighed!” Nat og dag, dag og nat kan du kun tænke på din kærlighed, og du lægger mærke til, at dit liv, på mirakuløs vis, bliver ved med at fungere for dig, selv uden at du har styr på det hele. Men romantik er kun en meget, meget lille og midlertidig oplevelse, sammenlignet med det, der reelt bevæger dig i livet.

Indtil du finder ud af, hvad dette er, vil du blive ved med at længes og forsøge at fylde din længsel ud med mennesker, ting, nye oplevelser, nye fornemmelser eller nye stimuli – hele tiden noget nyt. Nyt, nyt, nyt! Du vil alligevel ikke have de fleste af disse ting, så du ender med at opgive dem, til fordel for andre nye ting. Når du holder op med at stimulere dig selv, begynder du at mærke denne store længsel, og den er begyndelsen på din selvopdagelse. Denne længsel er ikke forfærdelig. Den er bare meget dyb. Den er som at huske, hvor meget man elsker sine forældre, på trods af alt det, der er sket. Den bringer sorg, men også taknemmelighed. Den er for dyb til at være sentimental.

Du er udstyret med kilden til lykke, og den søger at blive brugt hver dag og med tiden at blive fæstet lid til. Det er derfor, Vi lærer folk at begynde at stole på Kundskab, Sindets større kapacitet, som de har, til at vide og til at følge det, de ved.

Folk, der kun ønsker en lille smule lindring af deres lidelser, kommer ikke langt med dette. Måske prøver de at bruge deres intuition i forbindelse med meget komplekse og forvirrende beslutninger, men resten af tiden tænker de overhovedet ikke på den. Men folk, der ønsker at opgive mest lidelse, begynder at se nye muligheder for at udvikle deres oplevelse af Kundskab, udvikle deres kapacitet for Kundskab, finjustere deres evner og udvikle sig selv.

Så er der de meget sjældne individer, som er klar til at opgive al lidelse, og for dem er der et meget specielt remedie, som Vi ikke vil tale om, for den er ikke relevant for jeres behov. De vælger en vej, der er meget hensigtsmæssig, men ikke let, for den direkte metode er ikke let. Den langsommere metode er lettere i nuet, men vanskeligere i det lange løb.

Hvis du tænker på at løse et hvilket som helst problem og tænker: ”Lad os løse det i dag!” eller ”Lad os løse det snart” eller ”Måske løser vi det senere”, repræsenterer det disse tre tilgange. Men der er et lille trick i alt dette, for Gud er meget kvik.

Hvis du forsøger at opgive mest lidelse, hvilket er et meget stort skridt, vil du begynde at opleve en dyb lykke, der danner en skarp kontrast i dit liv. Du begynder at se, at når du følger Kundskab, kommer du nærmere lykke, og når du overser eller undgår Kundskab, fjerner du dig fra lykke. Her lærer du den enkle lektie, at hvis du går henimod Kundskab, bliver du gladere, og hvis du fjerner dig fra Kundskab, går du tilbage til forvirring, angst, vrede, tristhed og alle former for ulykke. Endeligt får du den idé, at hvis du bruger mere tid med Kundskab og følger Kundskab, vil tingene gå bedre. Så, det begynder du at gøre mere og mere.

Så vil du gerne bruge al din tid med Kundskab, for hvad er meningen med kun at bruge en del af sin tid med noget, der giver én vished, styrke og relation? Det kan tage mange år at nå frem til denne beslutning, men folk gør det til sidst. Her er det garanteret, at hvis du påtager dig processen med at opgive de fleste lidelser, vil du en dag gerne opgive alle.

Følgende er meget vigtigt. Vi håber, du vil lytte til Os og ikke til dine tanker. Vi er mere interessante end dine tanker.

Når Vi siger: ”Opgiv lidelsen”, bliver folk ikke begejstrede, medmindre de er i en meget ulykkelig livssituation, faktisk så ulykkelige, at de vil overveje hvad som helst. De vil have en udvej. Medmindre de har det så dårligt, lyder opgivelse af lidelse kun som en god idé. “Jeg føjer det til min liste over ting, jeg vil gøre i år: I denne måned vil jeg opgive lidelse. Jeg sætter det på min liste over daglige mål” Hvis tingene ikke er så slemme, hvem bekymrer sig så om at opgive lidelse, men når tingene bliver rigtigt slemme, siger folk: “Nu er jeg interesseret!”

Så, idéen om at opgive lidelse er ikke nok til at opmuntre eller fremkalde entusiasme i folk. De spørger: “Men, hvad skal jeg give op for at opgive lidelse?” De bliver meget nervøse. “Hvad må jeg nu opgive? Måske er der noget, jeg ikke vil opgive. Bliver jeg nødt til at opgive disse ting for at opgive lidelse?” Og folk tænker på alle de asketiske, religiøse mennesker, der ikke har noget, og tænker: “Åh, det er ikke noget for mig!” Men, hvad det reelt betyder er, at hvis man accepterer lykke og vished ind i sit liv, u-gør det lidelse.

Vi ønsker, at I alle opgiver lidelse. Det er Vores ønske for dig, for du behøver ikke at være så ulykkelig. Du må erkende, at du er ulykkelig for at erkende behovet for at gøre noget ved det i dit liv. Den måde folk erkender, at de er ulykkelige på, er enten ved at blive mere ulykkelige og endelig indse, at de er ulykkelige, eller ved at have en dyb oplevelse af lykke og erkende kontrasten.

Det er ikke den store forandring, du må foretage, for at blive meget lykkelig. Verden behøver ikke at være et smukt sted. Der behøver ikke ingen krig at være i verden for dig at være lykkelig. Du behøver ikke have alle problemer løst for at være lykkelig. Du behøver ikke at opfylde alle dine store mål, for at være lykkelig. Det er ikke kravet.

At få mere af det, du ønsker, vil ikke gøre dig lykkeligere. Du har mere af det, du vil have nu, end du havde i går eller for længe siden, og du er ikke meget lykkeligere af den grund. Måske er livet lidt bedre, men du er stadig involveret i at forsøge at få ting, at beholde dem og at forhindre livet i at tage dem fra dig. Det er meget fortvivlende. Der er ingen glæde dér. Der må være en anden tilgang.

Det er som et fængsel fyldt med mennesker i deres celler, mens alle døre står åbne, og alligevel holder de sig derinde, fordi de har været der så længe, hvorfor ellers? At dørene står åbne, falder dem ikke ind. De forsøger stadig at klare sig indenfor deres nuværende forhold.

Når du begynder at opleve Kundskab, begynder du at se nogle vigtige kontraster i livet. Du begynder at opleve sand vished i verden, gradvist i begyndelsen i små situationer og med tiltagende regelmæssighed, idet du begynder at følge Kundskab, mystisk som den er. Hvis du lærer at følge Kundskab og lærer at bidrage til andre meget direkte, vil der ikke være tid til lidelse. Hvem har tid til at sidde ned og forudse tab, når der lige nu er så meget at gøre?

Ser du, du er meget hjælpeløs med hensyn til at afgøre begivenhedernes gang. Det lyder måske som en fornærmelse. Mennesker formodes at være så magtfulde – så fantastiske hjerner, der kan gøre så meget, der kan nå så mange mål. Men hvis du observerer din nuværende sindstilstand, vil du indse, hvor hjælpeløs du føler dig i verden.

Du lever dit liv på antagelser, og når de bliver skuffede, er det et knusende slag. Hvor let spoleres din lykke ikke af mindre ændringer i livet. Din lykke må være etableret på et solidt grundlag, på noget du bragte med dig til verden og ikke på, hvad verden kan gøre for dig.

Det vidner om, at du i virkeligheden føler dig truet og sårbar, da du så ofte er bange og udstår så megen angst. Du kan styrke dit mod og sige: “Jeg kan klare det hele. Jeg vil afgøre min skæbne. Ja, jeg springer fremad!” Og med ren viljestyrke kan du faktisk opnå mere, end du troede du kunne, men du har ikke løst problemet med lidelse, og den virkelige glæde, som Vi taler om, vil stadig gå dig forbi, selvom den er lige dér.

Dit første mål er derfor at se din lidelse direkte i øjnene, og med dette mener Vi, at du må se lidelse i øjnene uden at dømme. Hvis du er nærværende i lidelsen, kan den ikke påvirke dig. Men, hvis du reagerer på lidelse eller forsøger at ændre den, kan den til enhver tid overmande dig. Folk, der bekæmper lidelse, vil være slaver, for de reagerer på den. Den fængsler dem, fordi den er en vane og en afhængighed. Den er noget, der gør krav på folk, til trods for deres gode intentioner.

Nu vil vi gerne tale om nogle punkter, der er relevante for alle. Allerførst er et af kravene, at du holder op med at prøve at løse dine problemer. Dette er meget vigtigt. Begynd nu med at opgive at forsøge at løse dine og alle andres problemer. Hvis du hele tiden forsøger at løse noget, kan du ikke mærke Kundskab. Du må slappe af med hensyn til situationen. Kun hvis noget kræver øjeblikkelig handling, må du handle. Medmindre dette er tilfældet, medmindre kravet er umiddelbart og indlysende for dig, så er det klogt at slå sig ned og virkeligt begynde at mærke, hvor visheden er omkring situationen. Dette er ikke et fortvivlet forsøg, og det involverer tro.

Du kan ikke løse alle dine problemer. Det er ikke vejen ud af lidelse, for flere problemer vil tage deres plads, og endnu flere, og endnu flere, og de vil komme lige så hurtigt, som du løser de foregående. Du vil ikke have et liv uden problemer, og hvis du har det, ville det være et frygteligt problem for dig. Så, der vil altid være problemer. Det er som at skulle spise det næste måltid eller sove næste nat eller gå på arbejde dagen efter. At være i verden er et problem, så her er problemer en del af livet.

Det andet krav er, at du må lave en opgørelse over de ting, som du føler virkeligt gør dig ulykkelig, og se, hvad der kan gøres ved dem. Igen, ideelle omstændigheder giver ikke lykke, undtagen hvis du er ved at sulte ihjel eller har et øjeblikkeligt behov, som er absolut nødvendigt for dit helbred og din overlevelse.

Folk gør meget vigtige opdagelser i livet, når mulighederne ikke ser gode ud. Faktisk finder de vigtigste opdagelser sted i disse perioder. Når alt går godt, falder folk i søvn. De bliver mindre opmærksomme og mindre observerende. De lulles ind i en slumrende tilstand. Så, hvis dine omstændigheder ikke er ideelle, kan det være meget godt for dig.

Dernæst må du ikke stille dig tilfreds med den normale sindstilstand. Den er ynkeligt begrænset. Der er meget mere for dig. Efterhånden som du bliver mere seriøs omkring dit velbefindende, vil dette blive mere tydeligt. Her er det rigtig godt jævnligt at tjekke op på sig selv. Mindst én gang om dagen for uforpligtede elever. Oftere for seriøse elever. Tjek op på dig selv. Hvordan har du det i grunden? Med hensyn til hvordan folk kan leve deres liv, præsenterer Vi en kontrast til den måde, de plejer at leve deres liv på. Denne kontrast er meget, meget vigtig.

Det næste krav er ikke at tro, at en forbedring af dine omstændigheder vil garantere dig det, du virkeligt søger. De, der lever et meget luksuriøst liv, er ikke et eksempel på nogen større lykke, end den du udviser. Kan du se dette? Hvis du mener noget andet, bør du tage hen og bruge tid sammen med dem og finde ud af, hvor skuffende det er. De er mere ængstelige for at miste ting, end du er. De har mere at miste, og de har ikke fundet kilden til deres egen glæde eller deres fundament i livet.

Dernæst er det ikke målet med livet ikke at arbejde. Målet med livet er at finde rigtigt arbejde i verden. Det er det meningsfulde, der mangler, og derfor lider folk. Når mening bliver dit fundament – ​​sand mening – vil den være kilden til din lykke, og du vil kunne tage den med dig, uanset hvor du går, uanset omstændighederne.

Inspirerede folk hindres ikke af ulykkelige optrædener omkring sig. De kan fungere hvor som helst, hvis de har tilstrækkelig støtte fra andre mennesker, og hvis de fortsætter med at nære deres bevidsthed og oplevelse af Kundskab. Så, når de bliver stærkere, kan de tage Kundskab, hvor Kundskab ser ud til at være gået tabt, og de kan bidrage til mennesker, der er uden Kundskab, og som er fortabte.

Des mere du kommer til Kundskab, desto mere vil lidelsens mørke sky forlade dig. Ser du, i livet oversvømmes folk af elendighed. Det lyder måske meget negativt, men sammenlignet med jeres naturlige tilstand, er dette ret nøjagtigt.

Når du begynder at vågne, indser du, at du har været i en meget dyb søvn. Verden genererer denne type søvn. Den fodrer den konstant og regenererer den, så du bliver nødt til at trække dig lidt tilbage fra verden i begyndelsen af ​​hver dag for at finde en vis lindring og give dit sind mulighed for at falde til ro, hvis det er uroligt. Dette gælder for alle.

Derfor anbefaler Vi, at elever af Kundskab ikke læser aviser eller blade eller ser meget fjernsyn, fordi det simpelthen forværrer den personlige side af deres sind, som er dér, de lider. Hvis du mener det seriøst med at finde en vej ud af lidelse, ønsker du ikke at blive ved med at forværre dit problem ved at stikke fingeren i såret.

Du må give dit sind tid til at falde til ro. Dine tanker bevæger sig meget hurtigt rundt. De optager dig, og du følger dem. Det er meget ulykkelige tanker, og hvis du forsøger at sætte lykkelige tanker i deres sted, ja, de bevæger sig også rundt.

Lykke er en uvirksom tilstand. Den er ikke anspændt. Den forsøger ikke at komme nogen steder eller få noget. Den er meget stille, så du bliver nødt til at være stille for at nærme dig ​​den. Det er, som hvis glæden gik fem kilometer i timen, og du gik hundrede kilometer i timen. Jamen, den gik dig forbi.

Nogle mennesker er meget kritiske og mener, ​​at de selv har skabt al denne elendighed og lidelse. Jo, de har, men det er kun fordi de ikke vidste bedre. Når alt kommer til alt, gør du blot det, alle andre gør. Giver du barnet skylden for at være et barn? Straffer du et barn for at opføre sig fjollet eller være glemsomt eller ikke at have færdigheder?

Hvis der kun var to veje, som du var bevidst om at kunne følge, og begge veje var ulykkelige, ville det være svært at vælge en af ​​dem, ikke sandt? Hvis du kunne vælge mellem en ulykkelig vej og Kundskabens vej, så ville der ikke være noget valg. Det er derfor, Vi lægger vægt på at bringe dig til Kundskab. Den løser problemet lige dér.