Som modtaget af
Marshall Vian Summers
på marts 20, 1987

Tiltro er et meget grundlæggende emne og et, du sikkert er bekendt med. Hvis du har gjort fremskridt, må du være optaget af udviklingen af tiltro og med hvad tiltro må være baseret på. Tiltro er den bemyndigelse, du giver dig selv, til at deltage i en Større Virkelighed, mens du endnu er i denne verden.

Der er to aspekter af dig, som Vi må tale om. Der er din personlige side, som du har udviklet siden du ankom her til denne verden, og der er din upersonlige side, som er iboende for dig. Du har ikke udviklet den; den er allerede intakt.

Det er kun din upersonlige eller indre natur, der kan tage højde for Kundskab. Hvis du forsøger at udvikle tiltro indenfor din personlige side, vil du have store vanskeligheder. Her vil tiltro virke meget kompleks og forvirrende, med megen modgang og mange interessekonflikter.

Den personlige side kan ikke have tiltro, fordi den er alene og bange. Dens grundlag er ustabilt. Dens antagelser er svage. Dens associationer er skrøbelige og uvisse. Den har ikke noget grundlag for tiltro. Det er først når din indre natur kommer frem, at tiltro endelig kan etableres i dig, men du må strække tiltroen for at lade denne fremkomst finde sted.

Folk har problemer, fordi de forsøger at bruge deres personlige side til at opfylde sig selv. De forsøger at opfylde deres ønsker og det, de gerne vil, og at undgå de ting, der virker skadelige, eller som kan tage det fra dem, de gerne vil have. Det er meget svært, fordi den personlige side ikke fuldtud deltager i livet og ikke forstår, hvad der foregår.

Derfor bliver tiltro meget vanskelig. Hvordan kan du have tiltro, når du er så bange for dig selv? Hvordan kan du have tiltro i en verden, der er så truende og udgør så megen modgang? Hvordan kan din tiltro være ægte og ikke være en akademisk øvelse for at styrke din følelse af øjeblikkelig sikkerhed? Det er dette, Vi må tale om.

Det er helt indlysende, at tiltro er afgørende for læring, ikke mindst hvis du udvikler Kundskab. Her forsøger du at tage imod noget, der er uforklarligt og mystisk. Kundskab er en større styrke i dig, som står for den indre relation og taler for en Større Virkelighed. Den guider dig i retninger, som du aldrig er gået, og dog er den så naturlig.

Hvad kan din personlige side gøre overfor denne Større Virkelighed, udover at føje den, slås mod den eller tage afstand fra den? Det er de tre mulige reaktioner, den har. Men efterhånden som Kundskab bliver stærkere, må din personlige side føje den, for den personlige side overskygges.

Dette er ikke det udviklingsstadium, du befinder dig på på dette tidspunkt.

Du forsøger at etablere tiltro, så du kan udvikle dig. Denne tiltro må ikke være baseret på denne verden, men på noget, der er større end verden, da der ikke er noget grundlag for tiltro her. Du kan ikke basere tiltro på forandring. Forstå venligst det. Tiltro må være baseret på noget, der er konstant og etableret. Så kan ægte tiltro opstå. Den har brug for et solidt grundlag, der ikke er truet af et frygtindgydende ydre eller af negative associationer.

Problemet her er, at hvis du lever i den personlige side, er den eneste pålidelige kilde til at informere dine konklusioner det, dine sanser rapporterer til dig. At leve i den personlige side kan ikke tage højde for en Større Virkelighed. Den personlige side håber, at der er en bedre verden et andet sted, hvor du kan tage hen, når du forlader dette sted, men den kan ikke tage højde for en Større Virkelighed.

Derfor er mennesker, der lever i den personlige side af sindet, meget indskrænkede og er i det væsentlige ret skræmte. De må basere deres stabilitet og deres styrke alene på deres idéers kraft, og de vil udvikle en stiv tankestruktur, som de kan basere deres identitet, deres retning og deres formål på. Denne struktur vil ultimativt svigte dem. Derfor bliver du, som forberedelse på Kundskab, nænsomt ført ud af denne struktur.

Det er en forbløffende kendsgerning, at Kundskab må dukke op, når sindet åbnes og dets kamp for identitet har slået fejl. Nogle af jer føler, at I ikke kommer nogen vegne, at I kæmper, eller at jeres liv virker formålsløst. I kan ikke skabe tilstrækkelig entusiasme. For den personlige side ser dette ud som død og fortvivlelse. Dog er dette den anledning, som dine Lærere så længe har ventet på. Det betyder, at du nu er i stand til at respondere på noget, der er hinsides dine egne tanker, hinsides dine egne ønsker og hinsides dine egne planer.

Den personlige sides manglende evne til at vejlede og beskytte Væsenet er begyndelsen på fremkomsten af Kundskab. Kundskab begynder med fiasko – den manglende evne til at kunne organisere og lede sit liv, den manglende evne til at danne relationer baseret på sine forventninger og krav, og den manglende evne til at organisere universet til at imødekomme sine ønsker. Denne fiasko er en stor frigørelse fra trældom.

Folk er urokkelige med hensyn til, at Gud skal komme og lave verden nøjagtigt, som de vil have den. Men Gud har andre planer. Guds hensigt er at befri alle her, så de kan vende tilbage til deres Ældgamle Hjem. Så, i stedet for at gøre verden til et perfekt sted for din Adskillelse at eksistere, har Gud sat kræfter i gang for at nedbryde din Adskillelse. Dette er meget kærligt. Det er slet ikke voldsomt. Gud har gjort dette, fordi du har Kundskab, og fordi du ikke kan få din upersonlige side til at indrette sig efter dine personlige ønsker.

Det er grunden til, at des stærkere din upersonlige side bliver, desto svagere vil din personlige vilje være. Af denne grund er nogle af jer ved at miste interessen for denne verden. Hvis du accepterer dette rigtigt, vil du se, at det er fremkomsten af sandhed i dig. Men fra den personlige sides synspunkt, kan det være ret skræmmende. Vi ønsker, at du dæmper din frygt og opfatter dette på en anden måde.

Gud er kun interesseret i at genetablere kommunikationen med dig. Det er alt, der betyder noget. Hvad kan du håbe på at opnå her uden den? Din årrække er ret kort. Dit miljø er langt mere magtfuldt, end du er, eller sådan forekommer det. Der er rigelig modgang til at underminere din fremgang. Der må være noget andet. Det er så herhen, din tiltro må rettes.

Kan du se det? Så længe din primære hensigt er i modstrid med din Kundskab, vil du være i konflikt med dig selv og med dine omgivelser. Dine relationer vil udtrykke denne konflikt. Så meget som du ønsker en relation til en anden, vil du ikke vide, hvad du skulle gøre med den, hvis du havde den. Dette er et meget smertefuldt dilemma, men ikke et uden løsning.

Forsigtigt, forsigtigt vil din Åndelige Families nærvær gerne lette dig for din selvbestemmelses byrde. Du har en større mulighed, end dine personlige mål kan tage højde for. Det er denne mulighed, du muligvis kan åbne dig for helt naturligt. Men, hvis dit sind farer afsted efter sine ønsker, vil det opfatte denne mulighed som en fuldstændig fiasko, og det vil ikke holde sig til denne indre tilbøjelighed, som er så naturlig for dig.

Vi taler ikke om dette med henblik på passivitet, for det, at lære at overgive sig til Kundskab, vil kræve et større engagement og et større niveau af selvbestemmelse, selvkontrol og deltagelse med andre, end noget du tidligere har kendt. Dette aktiverer alle dine naturlige evner og giver dem en ensartet retning.

Sondringen mellem det personlige og det upersonlige er så vigtig. Når du er i din upersonlige side, vil du se en helt anden verden, end den verden, du ser fra dit personlige synspunkt. Tiden vil stå stille. Du vil være i nuet. Du befinder dig nu i en anden sindstilstand. Idet du oplever denne, selv kortvarigt, vil kontrasten give dig en fornemmelse af, hvad du må opnå for at få fred i denne verden. Det vil også tydeliggøre dine værdier, så du kan have et sandt mål i livet – at tjene denne Større Virkelighed, så den kan komme frem i dig.

Du kan ikke løse noget uden Kundskab, og du vil ikke have noget grundlag for tro, tiltro eller glæde uden den. Alle dine fornøjelser vil være midlertidige, ustabile og let udfordrede. Hvis du tænker seriøst over det, er dette ret indlysende.

Dog er du ikke uden håb, for Kundskab er med dig. Den har sin egen skæbne og sin egen vej. Du kan trække dig selv i den retning og i denne retning, men du kan ikke overbevise det dybere aspekt af dig selv om at deltage.

Forstår du, løsningen på dine problemer er altid ret enkel, mens din tilgang til løsningen er ret kompleks. Det er ikke svært at helbrede dig, men det er svært for dig at ønske helbredelse. Helbredelse finder ikke sted på dine egne præmisser eller på din egen måde, for den kommer fra en Virkelighed større end din personlige sfære. Den kommer fra den Større Virkelighed, som du er en del af, men som du ikke kan styre.

Faktisk bliver du nødt til at styre dine tanker, følelser og aktiviteter, så de kan rettes ind i overensstemmelse med en indre oplevelse. Du vil i stigende grad ønske denne oplevelse af at være i det upersonlige, for her falder alting til ro, og du kan begynde at se. Her vil du have tillid, for her er din tillid baseret på noget, der er sundt og etableret. Og du vil opfatte dit personlige selv fra en kærlig forælders side, der ikke bliver fornærmet og som forstår det lille barn, der skriger. Din personlige side vil med tiden integrere sig i Kundskab og finde sit retmæssige bidrag. Således vil alt blive opfyldt og forenet.

Du må se, at når du lever i din personlige side, kan du ikke løse noget. Du vil forsøge mange store løsninger, lægge nye planer, komme ind i nye relationer eller prøve at ændre dit scenarie, men hvis din Kundskab ikke går i disse retninger, vil der ingen enighed være i dit indre sande Væsen. Al din beslutsomhed vil ikke påvirke dit livs sande kurs. Forsøg på at gøre det fører til en fiasko, som igen kan føre dig til den sande åbning, som Vi taler om.

Så, det er Kundskab, der kræver din tiltro. Fordi du lever i den personlige side, er du nødt til at have tiltro til det indre aspekt af dig selv. Du lever ikke dér bevidst størstedelen af dit liv, men det er muligt at leve dér. Dette er sandelig det løfte, der er givet dig, men dér er du ikke nu.

Så, des mere du oplever Kundskab i dig selv, desto mere vil du naturligt have en følelse af formål, retning og identitet. Hvert lille tiltag i din oplevelse af dette sætter et permanent præg. Så kan du vende tilbage til din personlige side, din personlige mentale ramme, men med et lidt større perspektiv og en erindring om sandheden.

Tiltro er derfor lettest forklaret på denne måde: Du har tiltro til din indre natur, selv når du ikke er forbundet med den. Du vil se, at livet faktisk konspirerer på dine vegne. Hvis du holder op med at forsøge at bruge det til øjeblikkelige mål, vil du kunne opfatte, at livet fungerer på dine vegne.

Venligst indse, at den tiltro, du må udvikle, er tiltroen til Kundskab i dig og tiltro til de Lærere, som er her for at hjælpe dig med at aktivere denne Kundskab og give den mening. Din udvikling er i høj grad en gruppeproces. Du kan ikke helt se og opleve det i dette øjeblik. Det er fordi du er i din personlige side, som ikke repræsenterer disse ting.

Spørgsmålet er så ikke: ”Hvordan kan jeg udvikle tiltro?” Spørgsmålet er: ”Hvordan får jeg adgang til Kundskab?” Kundskab vil give al den nødvendige motivation og begrundelse for ægte tro, så når du siger til dig selv: ”Jeg behøver ikke at bekymre mig, for jeg ved, at denne situation vil løse sig”, giver du ikke bare dig selv en lille peptalk; du har stor, stor vished. Hvorfor har du det? Fordi du kan se den i bevægelse. Du ser uden dine egne tanker. Dit sind er åbent. Det kan nu opfatte situationen, som den virkeligt udfolder sig.

Hvis du ønsker en relation eller er i en relation, så vend tilbage til Kundskab, og du vil være i stand til at se, hvad dit næste skridt er. Uden at vende tilbage, vil du vakle mellem begejstring og enorm frygt. Begejstring og frygt. Begejstring og frygt. Ville noget og skuffelse. Ville noget og skuffelse.

Det er derfor, at Vi siger til folk, der ønsker et ægteskab og ægte partnerskab i dette liv, “Udvikl Kundskab.” Så vil din relation have et grundlag, og du vil kunne have tiltro til denne relation, fordi den har dette grundlag. Det er den kloge tilgang. Det vil sige at forberede sig på relation. Det vil sige at forberede sig på formål i verden.

Ser du, hvorfor kan du have tiltro til Gud? Fordi Kundskab er i dig. Det er herigennem, du kan have tiltro til Gud. Det er ikke fordi du er enig med Gud eller tror på Gud. Gud kan kun være kendt. I opfatter hinanden, men I har ikke en relation, før relationen bliver kendt. Gud er ikke anderledes. Gud er simpelthen usynlig. Men det betyder ikke, at I ikke kan have en ligeså dyb relation til Gud, som I kan til hinanden.

Sand relation eksisterer på Kundskabens niveau. Man kan ikke pege på folk og sige: “Der er en relation.” Relationer er usynlige. Den er et iboende bånd mellem to eller flere sind. To kroppe kan stå sammen eller gnide sig imod hinanden, men det er ikke relation. Man kan ikke se en relation. Man kan ikke engang konceptualisere en relation. Den kan kun være kendt. I kan konceptualisere jeres adfærd sammen, jeres fælles interesser eller niveauet af stimulering, som I kan have sammen, men alle disse ting er meget foranderlige og kan forsvinde meget hurtigt. Det er ikke denne dybere kvalitet, Vi taler om. Vi ønsker, at I skal sætte pris på hinanden, og derfor tilbyder Vi denne indsigt.

En del af vanskeligheden ved at udvikle tiltro er dit forsøg på at gøre umulige ting. Derfor er det nødvendigt for Os at råde dig fra at gøre umulige ting. Umulige ting kræver stor energi, selv om de ser ud til at stimulere din følelse af selvbestemmelse. Des sværere modgangen er, desto større gevinst og desto større følelse af personlig belønning forventer du. Men i sidste ende bliver det hele umuligt, og du opgiver. Dér har du mulighed for at vide noget.

Når noget er sandt og man arbejder på det, er det en helt anden oplevelse, selvom der er modgang. Alting gør dig stærkere, ikke svagere. Her aktiverer både samarbejde og modgang Kundskab endnu stærkere. I stedet for at blive svagere, bliver du stærkere. I stedet for at tage mere afstand, har du mere vished. Hvorfor? Fordi du aktiverer din upersonlige side. Den bliver stærkere, og du har mere og mere tiltro til den og fæster i stigende grad din lid på den.

Det er kun ved at have tiltro til Kundskab, at du kan have nogen som helst forståelse for, hvad den er og hvad den kan. Så, når elever studerer øvelserne i Trin til Kundskab, må de på et tidspunkt gøre noget, der er baseret på Kundskab – måske små ting, men derefter store ting, for sådan bliver Kundskab stærkere. Sådan etableres tiltro virkeligt. Når du har gjort dette med succes, vil du, når du står overfor en ny udfordring i livet, kunne genkalde dig dine tidligere oplevelser. De vil demonstrere, at din tiltro var velbegrundet, hvilket du har brug for, og at den sandeligt kan gøre store ting igen.