Frihed

Vi vil gerne tale om frihed, et meget vigtigt emne og et emne, der får stor opmærksomhed, især i visse samfund. Men Vi må nu tale om frihed i en større sammenhæng og give nogle idéer, der vil være meget tankevækkende for jer. Måske vil de udfordre nogle dybtliggende idéer og også bekræfte nogle dybere tilbøjeligheder.

Der er en hel del hysteri omkring frihed, personlig frihed. Frihed tages meget langt i bestemte lande. Faktisk er frihed et meget vigtigt aspekt af jeres stræben i livet. Den er dog meget forvirrende, fordi den har modvind – noget indlysende og andet, der måske aldrig bliver taget højde for.

De, der har opnået visdom i denne verden og også i andre verdener, som har opdaget Kundskabens gave og med deres fulde hensigt har dyrket den, er nået frem til visse grundlæggende erkendelser, som er fælles overalt, uanset kultur, miljø, religion, sprog og så videre. En af de ting, de har opdaget, er, at des større Kundskab, desto større magt og desto mindre personlig frihed.

Naturligvis ønsker folk begge dele. De ønsker større magt. De ønsker at dyrke deres Kundskab, så de kan få mere vished og retning i livet. Og de ønsker mere personlig frihed. Dog har de Vise opdaget, at når de sande trin til genvindingen af Kundskab forløber, bliver ønsket om større personlig frihed af en eller anden grund påvirket eller hindret.

Givet folks normale definitioner, har de Vise opdaget endnu en ting – at frihed og formål kan udelukke hinanden. Igen, folk ønsker formål, fordi det giver retning, de ønsker løftet om en meningsfuld fremtid og meningsfulde nuværende engagementer. De ønsker også større personlig frihed. Men, når de får muligheden for at finde et formål i en genkendelig form, er de bange for, hvad de må give afkald på for at forfølge det. Så, frihed bliver en kilde til strid.

Frihed ses ofte som evnen til at handle og deltage på den måde, man vil, uden vanskeliggørelse eller hindring fra nogen. Selvfølgelig anses Indre Lærere her for at være meget truende, fordi det altid ser ud til, at de vil fortælle én alle de ting, man ikke kan. Ligeså meget som man gerne vil have kontakten, fordi den er meningsfuld, er der en frygt for tab af frihed; der er en frygt for, at du af en eller anden grund får at vide, hvad du skal gøre, og at du ikke selv kan træffe alle beslutningerne.

Folk ønsker ikke virkeligt at træffe mange meningsfulde beslutninger, men de vil heller ikke lade andre træffe dem, så alt bliver meget forvirrende. Lærerne bliver bedt om at give alt det, der er noget værd, uden at bede om noget til gengæld. Folk vil have øjeblikkelig tilfredsstillelse, øjeblikkeligt formål, øjeblikkelig Kundskab og ønsker alligevel ikke at yde noget.

Så lad Os undersøge dette lidt, for der er i virkeligheden ingen modsætning mellem formål og frihed, hvis du opfatter tingene korrekt. Hvad er frihed andet end evnen til at genvinde sin Kundskab, som er éns skæbne og éns arv? Det er alt, hvad frihed er til for.

Uden Kundskab er du trælbundet af dine egne tanker, og du er trælbundet af kræfter i denne verden. Her er din personlige frihed ubrugelig og smertefuld. Hvad har den givet dig? Prøvelse og fiasko er et meget dårligt læremiddel. Det er meget langsomt og svært og er kun nødvendigt til et vist punkt.

Nu er din frihed friheden til at forfølge Kundskab, som tilbyder den eneste frihed, der er, fordi den genkalder dig din Åndelige Familie. Den minder dig om din forpligtelse i forbindelse med at komme til verden. Den minder dig om din skæbne, og du begynder at se dit liv som kontinuerligt, ikke kun begrebsmæssigt, men reelt kontinuerligt. Pludselig har den verden, der var så svær og skræmmende, ikke helt så meget vægt. Nu er den ikke helt så skræmmende. Her indser du, at du kun er fri til at deltage i livet. Hvad er individuel frihed, hvis den ikke fører til fuld deltagelse i det, livet egentligt er?

Nu om dage er folk meget grådige efter deres personlige frihed. Og dog, hvad har den givet dem, andet end større isolation og frustration? De har mistet sammenholdet fra de gamle stammekulturer, hvor man blev givet et formål skabt af nødvendighed. Nu er der ingen, der bekymrer sig om, hvem du er eller hvad du foretager dig, og du er til et vist punkt fri.

Alligevel er et frit samfund så vigtigt, fordi et frit samfund giver én den største mulighed for at opdage sin Kundskab og udtrykke den, med et minimum af hindringer. Det er en hidtil uset opnåelse, at I har denne store frihed, men hvor mange mennesker kan reelt bruge den og tage imod dens store fordel?

Den eneste reelle frihed, man har, er friheden til at leve sit formål. Frihed uden formål er kaos. Det er at leve formålsløst, uden retning, med kun éns frygt for overlevelse, éns ønsker og éns begær til at motivere én. Det er en meget fortvivlet situation.

Og folk søger således trældom. Hvor mange mennesker har ikke søgt trældom i personlige relationer? De vil hellere være i en relation, der er smertefuld, uden løfter, end at være fri igen, for friheden er en forfærdeligere byrde.

Hvis personlig frihed efterstræbes for meget, forhindrer den folk i at give sig selv. Faktisk menes det, at hvis man giver sig selv til noget, mister man noget af stor værdi. Personlig frihed siger: “Giv ikke dig selv helt til noget! Lad ikke noget bruge dig op! Spar på dig selv!” Og alligevel er de eneste mennesker, der opnår harmoni og selvstændiggørelse, dem, der giver sig selv fuldstændigt, med intet bag sig til at redde sig selv.

Men, personlig frihed siger: “Nej. Lad dig ikke narre. Giv ikke dig selv væk. Opgiv ikke din personlige selvstændighed. Du må selv have kommandoen over alt i dit liv.” Det bliver grunden til ikke helt at være i relationen. Så, i ægteskabet forsøger man at være sammen, men ikke helt. Du forsøger at give, men kun til et vist punkt. Du vil gerne beskytte dine private tilskyndelser, og alligevel er de smertefulde for dig, fordi du ikke synes at kunne engagere dig helt i det andet menneske.

Ser du, din frihed er at opdage Kundskab. Det er derfor, du er kommet til denne verden. Du er kommet fra et nemmere sted til et vanskeligere sted for at opnå noget. Hvis du blev sendt et sted hen, der befandt sig i store problemer, ville du ikke tage dertil på ferie. Du ville tage dertil for at arbejde. Hvis en skovbrand rasede nord for byen, ville du ikke tage derhen med autocamper og badedragt.

Du ville tage derhen med en skovl for at få gjort noget. Og hvis du tog derhen, og du ikke vidste, hvad du skulle foretage dig, ville du mærke et stort tab. “Jeg er her. Jeg klarede det. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre!” Der ville ingen mængde trøst være, du vil kunne give dig selv for at tilfredsstille dit behov for at bidrage.

Kundskab løser spørgsmålet om frihed naturligt, fordi den fuldstændigt engagerer dig i livet og giver dig frihed til at gøre det. Det er friheden til fuldstændig frigivelse til livet, der er sand frihed, for livet er det eneste, der er frit.

Du alene kan ikke være fri, for du vil tilbringe dit liv med at afværge relation og på samme tid længes efter dem alle sammen. Du vil verfe dem væk og trække dem til dig og skubbe dem væk, og du ville fortvivlet gå fra person til person.

Personlige relationer er meget eftertragtede, fordi de menes at ville give større personlig frihed. “Jeg vil være lykkelig, hvis jeg har nogen at dele min personlige frihed med.” Men det er meget svært at dele personlig frihed med nogen, fordi det andet menneske altid vil tage noget af den væk og for at være i en relation, bliver man nødt til at indgå kompromiser. Hvis du er gift, kan du ikke være fri til at gå ud og være i relation med hvem som helst, du vil. Denne frihed er ofret. Og, hvis du ikke er gift, vil du måske alligevel gerne være sammen med nogen på en meningsfuld måde.

Så, når de Vise siger: “Des større magt, desto mindre frihed”, er det ét aspekt af denne indsigt. Det andet aspekt er, at når du engagerer dig i Kundskab, selv når du nærmer dig den, vil du miste interessen for de fleste ting, der ikke er relateret til den. Du vil ikke have lyst til at løbe så meget rundt. Du vil mere og mere blive trukket indad, som om en stor tiltrækningskraft trak dig helt ind til kernen af dig selv. Nu vil du ikke ønske så meget stimulering. Faktisk vil du begynde at værdsætte ro og fred mere og mere og mindre og mindre sætte pris på støj og irritation.

Du vil være mindre optaget af dine tidligere ambitioner og mere optaget af ting, der har mere central betydning for dig. For dine venner vil du virke mindre fri. “Lad os tage ud og danse!” Og du siger: “Jeg kan ikke. Det føles ikke rigtigt.” Og de ser på dig og siger: “Hvad er der i vejen med dig? Du plejer at danse hele tiden, men nu er du ikke længere sjov at være sammen med!”

Dette er naturligt. Folk, der er meningsfuldt engagerede i livet, hænger ikke fast ved deres egne personlige distraktioner. De har ikke tid. Der er for meget brug for dem. Derfor siger de Vise: “Des større magt, desto mindre frihed.”

Du vil hverken have lyst til eller være i stand til at forfølge alt efter ønske eller impuls. Du vil leve et meget mere ensartet og på nogle måder isoleret liv. Din dømmekraft med hensyn til relationer vil vokse enormt, fordi kriteriet for en relation vil være, om den opmuntrer til Kundskab eller ej. Andre tiltrækninger begynder at blive anerkendt som meget midlertidige og farlige, hvis de forfølges helhjertet. Også dette er naturligt.

Kundskabens mand og kvinde vil aldrig behøve at være bekymret med hensyn til at have en relation, for folk vil gerne være sammen med dem hele tiden. Deres problem er skelneevne, for en Kundskabens person går fremad og er omgivet af mennesker, der står og venter. Enhver, der virkeligt flytter sig, vil tiltrække andre. Derfor er de meget viise ofte tilbagetrukkede i livet, for hvis de går ud i offentligheden, gør alle et stort nummer ud af det – ikke fordi de er særligt geniale eller smukke, men simpelthen fordi deres liv er totalt engageret, og det er dette engagement, der giver så stærk en reaktion.

Derfor vil du i din stræben efter Kundskab værdsætte frihed for at kunne forfølge Kundskab. Her vil du takke dine forældre, du vil takke dit samfund og du vil takke dine smertefulde oplevelser fra tidligere for at bringe dig til at værdsætte denne frihed og vise dig, at andre friheder ikke fører nogen vegne. De er tomme.

På et tidspunkt vil du måske byde dine Indre Lærere velkomne, fordi du har brug for deres assistance, og du er ikke bekymret for, hvad du kan miste. Du er interesseret i det, du skal tage imod. Folk, der er bange for at miste, er bange for at tage imod. Omkostningerne er altid for store for dem.

Hvis I individuelt og som samfund vil være fuldt engagerede i livet, vil det koste alt, hvad I har. Du vil ende dit liv fuldstændigt brugt op, som et stort kar, der er tømt. Det er denne fuldstændige udnyttelse, der vil opfylde dig i denne verden og gøre det unødvendigt for dig at vende tilbage. Du har givet alt, hvad du har bragt med dig. Du er fuldstændigt opbrugt. Du er ikke hærget eller udmattet. Du er tilfreds.

Så, vær ikke bekymret for prisen. Prisen er alt det, du ser, for alt det, du ikke kan se, og det, du ser, er så lille en del af livet, mens det, du ikke kan se, er så stort. Du kan ikke se, hvor du kommer fra, eller hvor du skal hen. Du kan ikke se dine Lærere. Du kan ikke se din Åndelige Familie, undtagen i sjældne tilfælde. Du er steget ned i den synlige verden for at få noget gjort og for at lære at skelne, hvad der er værdifuldt og hvad der ikke er, hvad der har varig betydning og hvad der kun er midlertidig stimulation.

Idet du værdsætter det varige, kan du nyde det midlertidige, fordi det midlertidige ikke længere er en begrænsning eller en forbandelse. Det er en midlertidig fornøjelse. Du spiser småkagen, og du siger: “God småkage.” Du ser ikke på småkagen og siger: “Du er min herre. Jeg kan ikke lade være med at spise dig.” Du ser ikke på kroppen og siger: ”Du er mit fængsel. Jeg bliver nødt til at passe dig dag og nat. Du bliver aldrig voksen. Du er altid som et barn, og du vil give mig smerte hver eneste dag i mit liv.” Du ser på kroppen og siger: “Du er mit befordringsmiddel, og jeg vil bruge dig fuldt ud. Jeg vil slide dig op gennem fuld udnyttelse, og jeg vil ikke misbruge dig, for du er min gave. Du er min mikrofon, og gennem dig kan jeg røre ved en anden på den måde, der er mest meningsfuld her.”

Så, når de Vise siger: “Des større magt, desto mindre frihed,” betyder det også, at des mere magt man har, desto mere ansvar lægges der på éns skuldre og desto større er risikoen. Det er derfor, de Vise ikke render rundt og opsøger hver eneste nye sensation. De har for meget ansvar. De af jer, der er forældre, indser ansvaret og omkostningerne, og dog giver jeres børn jer noget, som I ellers aldrig ville have fået.

Der vil være masser af tid til at hvile, når du forlader denne verden. Så tager du på ferie, helt beskidt af at bekæmpe skovbrande og så glad for at hvile. Folk ved ikke dette, fordi Kundskab ikke har meldt sig nok til at opveje deres alvorlige frygt. Idet Kundskab bliver potent i dig, vil du faktisk ikke være så ivrig efter at forlade denne verden. Du vil være ivrig efter at fuldføre din opgave. Du vil være taknemmelig for enhver anledning til at gøre det, og du vil tage afsted med taknemmelighed og sige “Mange tak!”

Hvorfor er det vigtigt at høre Os? Fordi Vi repræsenterer dit liv hinsides verden. Hvis du genkalder dig det, selv gradvist, vil det opløse din frygt, fordi du vil vide, at du ikke er isoleret og alene i denne verden. Du vil vide, at dit ophold her er midlertidigt, og at der ikke forventes helt så meget af dig, som du havde troet.

Du behøver ikke at være gud i dit univers. Du har ikke et univers. Du er i universet. Du behøver ikke at søge efter personlig magt, da du har reel magt.

Hvad er personlig magt? Det er magt over noget, der er midlertidigt. Du bruger hele dit liv på at have personlig magt, og så opgiver du det personlige. Så falder alt, hvad du har stræbt efter, væk. Du forlader verden tomhændet, og du siger: “Hvad skete der med min personlige magt?” Jo, den blev efterladt dér tilbage med din personlige side. Den blev kasseret sammen med dine beklædningsgenstande.

Når kongen og dronningen forlader verden, efterlader de deres kroner og juveler. Når du forlader verden, efterlades dine resultater, bortset fra én ting – din Kundskab. Den er livet i dig, og den vil være livet i dig som den er nu, når du forlader denne verden.

Når folk bliver elever og involveret i Kundskabens Vej opstår der mange problemer med hensyn til frihed. Der er stor bekymring over, hvem der bestemmer. “Bestemmer jeg, eller følger jeg bare ordrer? Har jeg noget at sige med hensyn til, hvad der sker med mig? Bliver jeg manipuleret med eller brugt?”

Det er meget alvorlige spørgsmål, selv om Kundskab løser dem med det samme. At opgive din personlige frihed er at genvinde Gud og al din virkelige magt. Din personlige frihed driver dig til vanvid.

Hvad har Vi at byde dig? Vi byder på en påmindelse og assistance til at genvinde din Kundskab. Det er selvstændiggørelse for dig, men det er en selvstændiggørelse, der ændrer dig en lille smule, ser du, for før var du kun delvist dig selv. Nu er du ved at blive helt dig selv, og det er mærkeligt at have det anderledes med alting. Du føler dig mere som dig selv i de vidunderlige øjeblikke, hvor der hverken er fremtid eller fortid, hvor du ikke er bekymret for dig selv. Du er bekymret for verden, og du opfatter verden og ikke dig selv.

Personlig frihed er kun værdifuld, for så vidt den giver dig denne mulighed for at finde Kundskab. Ser du, det er en udveksling. Det er at give afkald på en vis mængde af den dominans, du har over dit liv, for at tage imod en større visdom. Barnet må opgive barndommen for at komme ind i ungdommen. Det er opgivelse og modtagelse på én gang. Hvis du ikke opgiver barndommen i barndommen, bevarer du den og får ikke den næste gave. At tage imod Kundskab er endda endnu mere naturligt.

Vi værdsætter frihed meget højt, fordi frihed er, hvad Kundskab er. Den er ikke friheden til at få ting. Du ved, alle har deres liste. Folk går gennem livet, og de er fast besluttede på at få en relation, et job og andre ting. Disse ting er ikke dårlige, men de kommer naturligt, når du forfølger noget, der er langt mere essentielt for dig selv og for alle.

Der er ikke noget menneske i verden, der ikke har Kundskab. Forskellene er så forskellene i udviklingsniveau, afstemning og erkendelse. Den eneste fælles ingrediens for alle er Kundskab. På dette niveau er der ingen uenighed.

Så, hvis du vil være fuldstændig enig med livet, må din personlige side være gennemsigtig nok til ikke at hindre din opmærksomhed. Så kan du begynde at opfatte, at livet bevæger sig gennem dig selv og andre. Du kan se tingenes bevægelse. Du kan genkende dem, der er viise og se på dem, der er ignorante med medfølelse. Nu er der er ingen dadel. Der er tålmodighed. Tålmodighed af en sådan størrelsesorden.

Forestil dig et øjeblik, at du var din egen Lærer, og at du personligt befandt dig højt over dig selv, og så på denne person gå gennem livet. Forestil dig den tålmodighed du måtte have. Alle disse småting man planter her og der, og måske kommer du herover og ser dette. Men pågældende går glip af halvfems procent af det, man planter, og af de ti procent, de ikke går glip af, misfortolker de alligevel som regel det hele. Så, du har altid planer om at bringe dem til sig selv, og de har altid planer om at komme længere væk. Det kræver stor tålmodighed, men resultatet er besværet værd.

Det eneste, der betyder noget i denne verden, er Kundskab. Kundskab er hverken idéer eller filosofi. Den er dyb indre oplevelse. Den er universel og tidløs, og den er gældende i alle dimensioner. Men den er skræmmende. Man bliver nødt til at opgive den frihed, man er vant til, hvilken er privilegiet til at være kaotisk, for friheden til at være jævn og have retning.

Idet du har retning, er dine valgmuligheder begrænsede. Idet Kundskab bliver stærkere, vil der efter et stykke tid ikke være nogen valgmulighed. Dette er frihed. Frihed er en tilstand af intet-valg. Nu beskæftiger du dig med det, der er utvetydigt og absolut livsvigtigt; du har ikke at gøre med tilfældige valg. Livet er hvert øjeblik livsvigtigt. Hvis du overvejer valgmuligheder, kan du være sikker på, at du ikke i pågældende situation er nået frem til Kundskab.

Kundskabens overbevisende kraft er så stærk, at den tilsidesætter alt som verden kan lægge i vejen for den. Dette niveau af engagement er den største demonstration af Gud. Den er kraftfuld, uendelig og medfølende. Den har vitalitet. Den er drevet af noget hinsides denne verden. Den er en ualmindelig, ubarmhjertig kraft. Den er ligeglad med omkostninger og forhindringer; den bekymrer sig om at fungere praktisk. Folk med Kundskab vil være ualmindelige og potente. De vil ikke være alene, medmindre det er det, de vælger.

Så, de Vise siger, at valgmuligheder er noget at undgå, og alligevel værdsættes valgmuligheder så højt i denne verden. Folk siger: “Jeg må have en valgmulighed i alt. Regeringen kan ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Min kone kan ikke fortælle mig det. Min ven kan ikke fortælle mig det. Min krop kan ikke fortælle mig det. Vejret kan ikke fortælle mig det. Jeg må kunne vælge. Det er mit valg!” Som et lille barn. “Min!” Det er lige meget, om det er godt for dig eller ej. Det, der betyder noget er, at det er “min!”

Men, ser du, efterhånden som Kundskab dukker op, begynder alt at falde på plads. Der er ikke så mange valgmuligheder. Du mærker en meget stærk tiltrækning fra et andet menneske, den slags, der på en måde fejer dig væk, og i stedet for at sige: “Åh, hvor vidunderligt! Attraktion!” og blive fejet væk, for først senere at finde ud af, om der er en relation dér, stopper du op og ser, om dette er Kundskab eller ej. Det kan du selv tjekke. Dette bliver ved med at få dig til at vende tilbage til det, der er afgørende for din egen opfyldelse og for dit eget bidrag til andre.

Så spørger du: “Hvor giver jeg mig selv fuldstændigt?” Du ser dig omkring, og der er ikke meget særligt inspirerende at give sig til. Så du må give dig til din forberedelse. Du må se, hvad verden beder om fra dig, for nu kan du se, at dit liv ikke er dette desperate forsøg på at erhverve dig noget på kort tid. Verden er et sted, hvor du kommer for at bidrage og tage imod.

Hvorfor er verden så barskt et sted? Der lægges nu stor vægt på at gøre verden til et sted, der slet ikke er barskt. Men ser du selvmodsigelsen i dette? Der er en selvmodsigelse. Spørgsmålet er ikke, om livet er vanskeligt eller nemt. Spørgsmålet er, om det er vitalt. Der er folk med meget nemme liv, der er døde indeni. Deres vitalitet strømmede ud af dem for længe siden. Det eneste de nu kan håbe på er en buffer mod deres død og en eller anden form for fortsat behagelig stimulation.

Sommetider når livet er svært, skinner éns vitalitet igennem. Hvis man gør livet for nemt, vil man sove – rart og veltilpas. Hvis der intet bedes om, er intet livsvigtigt. Man vil arbejde hele éns liv, tjene en masse penge, og éns børn vil vokse op med intet livsvigtigt overhovedet. Det er så åbenlyst. Du kan se dette overalt omkring dig.

Livet er ikke passivt. Livet er en vital og magtfuld kraft, et seriøst og fuldstændigt engagement, ikke et tilfældigt engagement. Der er intet tilfældigt ved livet. Uanset om det er stille eller aktivt, er det ekstremt involveret.

Ting sker af nødvendighed, ikke af, at man gerne vil. Skyerne kommer ikke forbi, fordi de gerne vil. De er trukket hertil. De må komme og de kommer. Det regner ikke, fordi det er sjovt. Det regner fra skyerne, fordi det må regne fra dem. Du kommer til verden for at give, fordi du må give. Det er din natur. Hvis du ikke giver, vil du være ulykkelig og give alle skylden for det, også dig selv, men du vil ikke være lykkelig.

Du bliver nødt til at forberede dig på at give. Kundskab er et ansvar. Du må kunne bære dette ansvar. Du kan ikke være som et barn og påtage dig ansvaret. Du må forberede dig. Det vil livet gøre for dig, og du må gøre det af egen fri vilje. Hvis du gerne vil afsløre mysteriet om din eksistens her, må du give det stor opmærksomhed. Måske vil du ikke være helt så personligt fri, hvis du gør det, men det er okay, for dette er vigtigere.

Vi vil nu give dig en lille beretning om en anden verdens historie. I denne verden har de viiseste meget lidt personlig frihed. Faktisk farer de overhovedet ikke omkring. De holder ikke ferie. Det behøver de ikke. Folk med mindst indsigt, har størst frihed. De kan gøre alle mulige ting indenfor visse retningslinjer. De behøver ikke at skelne mellem, hvad de tænker, og hvad de siger. Men de viise er nødt til at skelne hvert sekund, og de har styrken og incitamentet til at gøre det, fordi hvert sekund er fuldkomment for dem. De har opnået en tilstand, hvor de ikke kan gøre meget andet end det, der er absolut nødvendigt for dem. Og det gør de med en ekstraordinær evne. Faktisk er den så ekstraordinær i forhold til jeres verden og jeres samfund, at jeres folk ville virke utroligt dovne og inaktive til sammenligning. Men du er ikke af denne race, og de har en anden natur end dig. Alligevel er Kundskab den samme i alle verdener. Den er fællesnævneren for alt intelligent liv.

Det er ikke så anderledes i andre verdener. At de har nyt maskineri betyder ikke, at tingenes natur er så anderledes. Hvorfor er det vigtigt for dig at vide? For det, der er derude, er jeres fremtid som race. Du ser på jeres fremtid. Det er dette, I ræser mod i jeres teknologi. Det er dette, I forbereder jer på følelsesmæssigt. Det er dette, der ændrer alle aspekter af jeres liv. Det er dette, der i hurtigt tempo ødelægger stammesamfund. Det er dette, der tvinger jeres verden til at blive forenet.

Forskellen mellem de Vise og de uvise vil stadig være den samme. Selvom I måske har meget mere information end jeres forfædre havde, og selvom I måske har vidunderlige gadgets og vidunderligt maskineri, vil I stadig være konfronteret med jeres Kundskab, enten opdaget eller uopdaget.

Der er ikke mange Vise i det fysiske univers, uanset kultur. Ved du hvorfor? Fordi de Vise må gemme sig. De må gemme sig, fordi deres gaver kun er beregnet til bestemte individer, og de må gemme sig for at bevare deres frihed til at give.

Din Kundskab har i denne periode en specifik opgave at udføre, for når du kommer til verden fra din Åndelige Familie, træder du ind i en historisk periode, og dit bidrag er rettet mod denne periode i historien. Hvordan kunne det være anderledes? Når I har en opgave at udføre, må den være relevant for de tidspunkter, hvor I ankommer. I kan ikke tage hen til skovbranden med en stenøkse. I må tage afsted med en brandbil, for en brandbil er det, der skal til.

I nogle samfund har folk stor frihed og stor luksus, men der er meget få arbejdsopgaver, og folk er meget ensomme på grund af det. Det er ikke naturligt at være så adskilt. Folk hader arbejdsopgaver. De mener, at de er et enormt tab af frihed, men arbejdsopgaver repræsenterer i sin virkelige essens et meningsfuldt engagement, ikke pligt.

Hvor ville Vi ellers være, bortset fra her? Vi kunne tage hvor som helst, og Vi ville stadig måtte være her, så valgmuligheder er ret meningsløse for Os. Disse endeløse valgmuligheder, den endeløse debat – det er Vi fri for nu. Det er frihed. Den endeløse drøften. Den behøver Vi ikke at bekymre Os om, ser du, for Kundskab har overtaget Os.

Frihed er den store grund til, at folk ikke vil acceptere Gud, og dog giver Gud dig frihed og magt af en sådan størrelsesorden, at du ikke vil kunne give den til dig selv konstruktivt. Gud giver dig ansvar, så du kan genvinde din magt og værdsætte dig selv. Du kan ikke komme nærmere Gud, medmindre du har dette selvværd.

Du kan ikke være en lille krumme og komme til Gud. Gud kender dig ikke som en lille krumme. Gud kender dig som en storslået skabning. Du kan heller ikke komme til Gud helt selvoppustet med et stort navneskilt, der siger: “Jeg er en storslået skabning!” og være en lille krumme indeni. Du må komme til Gud, som Gud skabte dig, ikke som du skabte dig selv.

Det er derfor, Gud trækker i dig indefra din bevidsthed – det store vakuum, der trækker alt tilbage til Gud. Det er grunden til, at der er Åndelige Familier. Derfor er der lærere og elever på alle niveauer. Vi har også Lærere, ved du. De trækker i os. Vi trækker i dig. Du trækker i en anden. Det er det store trækkebånd. Sådan trækkes alt tilbage til jeres Hjemland. Og i det omfang, Kundskab er aktiveret i én, vil man naturligt bidrage med den. Hvad kan du ellers gøre?