Forberedelse på Fremtiden

Fremtiden er meget forjættende. Folk vil gerne vide en masse om den, men vil samtidigt ikke vide noget om den. De vil være sikre på, at alt hvad de har, vil blive garanteret dem, og at de vil få mere, i en fremtid, der passer dem, som om man kan sikre sig nogen garanti.

Din fremtid trækker dig væk fra nutiden. Selv hvis nutiden virker sikker, er der ingen garanti for at fremtiden vil være det, så du tror, at du skal sikre fremtiden for at sikre nutiden. Dette fører selvfølgelig til stor ulykke, da nutiden aldrig er sikker, fordi fremtiden aldrig er sikker. Du håber, at nogen kan give en garanti for fremtiden, så du kan få mere sindsro i øjeblikket. Men selvfølgelig kan ingen give dig denne garanti. Det, Vi vil give, er imidlertid en invitation til at lære at kunne sørge for fremtiden og respondere på nutiden. Dette er sand forberedelse.

At have vished om fremtidige begivenheder er altid illusorisk, for man kan ikke have fuldstændig vished om fremtiden. Selv hvis din Kundskab indikerer en fremtidig begivenhed, vil den ikke være nøjagtigt sådan, når begivenheden indtræffer. Enhver prækognitiv oplevelse, du måtte have af fremtiden, vil kun være en del af det, der rent faktisk vil finde sted. Fremtiden bliver skabt lige nu. Den formes. Hvordan kan du forberede dig på noget, der ikke eksisterer? Hvordan kan du sikre noget, som endnu ikke har manifesteret sig?

Livet forbereder sig hele tiden på fremtiden. Du kan ikke indtage den modsatte holdning og sige: “Der er ingen fremtid. Jeg vil leve fuldstændigt i nuet, uden bekymring.” Det virker som en kæmpe lettelse fra den forfærdelige ængstelse, der hænger over dig. Hvis nuet er absolut tilstrækkeligt og der ingen fremtid er at bekymre sig om, ser sand lykke ud til at være mulig. Dette er meget forjættende, men er af meget vigtige grunde ikke komplet.

Nutiden er forberedelse på fremtiden, og du, uanset om du påtager dig ansvaret for denne forberedelse eller ej, er også under forberedelse på fremtiden. Denne tid vil føre til den næste tid og vil gøre klar til den. Så det er et spørgsmål om, hvorvidt man vil stå til ansvar for at forberede sig på fremtiden eller ej. Hvis du er uansvarlig, vil fremtiden skræmme dig, fordi den vil overvælde dig, chokere dig og berøve dig, og du vil ikke være forberedt på den.

Hvis du ingen præference har af nogen art og ikke har noget som helst ønske, er det teoretisk muligt, at du kan nyde øjeblikket, uanset hvad der finder sted. Men det er selvfølgeligt ikke tilfældet med mennesker, for livets forløb er en forberedelse. At du befinder dig i denne verden er for forberedelse. Du er her ikke kun for at være her i nuet. Der er et formål med at du er her, og dit formål er forberedelse.

Så, du kan ikke undslippe fremtiden, men behøver heller ikke dvæle frygtsomt ved den. Den eneste måde, hvorpå du vellykket kan leve i nuet er at leve i Kundskab, for Kundskab er fuldstændigt i nuet og forbereder sig på samme tid fuldstændigt på fremtiden. Den tager højde for fortiden, nutiden og fremtiden. Den lever kun i nuet, men den baner vejen for fremtiden og guider dig fremad.

Man kan ikke forberede sig på fremtiden, ved at sikre den eller gøre den forudsigelig. Den vil aldrig være forudsigelig, og hvis man forsøger på det, vil éns liv blive meget kedeligt og tomt. Éns behov for tryghed og éns ønske om at være i fred for sin egen frygt, kan ikke opnås ved at fjerne al mulig forandring fra sit liv.

Éns største bekymring er, at man ikke vil nå at gøre det, man kom her for at gøre. Hvis du virkeligt undersøgte dit sind og påtog dig genvindingen af ​​Kundskab, ville du indse, at det ville være din største bekymring. Der er ikke noget, som verden kan gøre imod dig, der ville være en større bekymring, for du er her kun i kort tid, og hvad end verden kunne gøre imod dig, vil kun vare i korte øjeblikke set i dit lange livs udstrækning. Men ikke at opfylde din skæbne her, fører til skuffelse og forlanger din tilbagevenden. Det er på lang sigt mere ubehageligt.

Når Kundskab er blevet anerkendt i dit eget liv, vil du se, at din indre drivkraft og dit ønske om at tilfredsstille den er stærkere end noget andet. Med tiden vil dette overvinde dit behov for tryghed og sikkerhed, dit behov for at have en forudsigelig fremtid og dit behov for at have alle de ting, som du føler er helt afgørende for din lykke. Der vil kun være dette ønske om at udtrykke og fuldføre sit formål. Det er her dit liv vil blive ensartet, og du vil have sand magt.

Så kan fremtiden ikke true dig, fordi du vil udtrykke og fuldende dit formål, uanset hvad der sker. Hver ny situation giver simpelthen en ny mulighed for at opfylde sit formål. Det ses ikke som et muligt tab. Det ses som en mulig lejlighed. Hvis tiderne bliver værre, gør det ikke din mulighed mindre. Hvis tiderne bliver bedre, gør det ikke din mulighed mindre. Døre kan lukke sig. Andre kan åbne sig. Du er opsat på at gøre noget, og du vil bruge de omstændigheder, der nu foreligger, til at opnå det.

Hvis dit formål ikke er blevet opdaget, er overlevelse din største bekymring, og af frygt vil du forsøge at sikre dig en fremtid, der er forudsigelig og forberede dig på den. Dette vil ødelægge din oplevelse af nuet og føre dig til en meget uberegnelig og kompulsiv adfærd. Det vil gøre dig dybt ulykkelig, med meget lidt befrielse, for her vil fremtiden på visse måder altid undvige dig og skuffe dig.

Vi vil ikke garantere din fremtid. Det kan Vi ikke. Hvordan kunne Vi? Hvis Vi fortæller dig noget om din fremtid, er det kun én facet af din fremtid, og det er muligt, at den ikke vil finde sted givet dine egne beslutninger i mellemtiden. Så, hvad er værdien i forudsigelser?

Lejlighedsvist er forudsigelser meget vigtige, for at tilskynde til ansvarlighed og konstruktiv handling hos mennesker. Hvis noget vigtigt eller svært er ved at finde sted og folk har brug for at vide om det, er en forudsigelse ret essentiel, men det er temmelig sjældent.

Din rolle her er ikke blot at forberede dig på en katastrofe eller at finde et tryggere og mere sikkert gemmested, så denne verdens storme ikke vil overmande dig. Du er ikke kommet hele vejen hertil for at gemme dig. Du har ikke lyst til at gemme dig. Du vil endda ødelægge din egen sikkerhed, hvis det bliver for dominerende.

Hvorfor ødelægger folk alt det, de har skabt, der gør dem så sikre? Fordi det spærrer dem inde, og de kan ikke tage det mere. De vil hellere begynde forfra.

Så, hvis din egen stabilitet begynder at eliminere din mulighed for fremskridt, vil du ødelægge den. Du vil ødelægge din økonomi, dit helbred, dine relationer – hvad der end synes at krænke dig.

Dette er ikke for frihedens skyld, for frihed uden formål er ret meningsløs. Hvad er værdien af ​​frihed, hvis der ikke er noget formål? Der er kun tilladelsen til at være kaotisk.

Den sande mening med frihed er, at det sande formål fortsat kan blive opdaget og udtrykt. For at få denne frihed, må du lære at leve i Kundskab og bruge Kundskab. Hvis du ikke bruger Kundskab, vil du kun have dine tanker til at guide dig, og de er bemærkelsesværdigt kaotiske. De er så midlertidige, sporadiske og konfliktfyldte, at de er en meget dårlig guide for dig.

Derfor må du lære at forberede dig på fremtiden, da du alligevel forbereder dig, om du bryder dig om det eller ej. Det er det store ved livet. Det er, som det er. Dit perspektiv gør det kun muligt for dig at være mere effektivt engageret. Dette ændrer ikke på dine sande omstændigheder.

Dette bliver meget forvirrende for viderekomne elever af Kundskab, fordi de troede, de var her, for at gøre verden til et perfekt sted, eller i det mindste et bedre sted. Men nu er de ikke så sikre.

Hvis du følger Kundskab, lader det ikke altid til at føre i denne retning. Det opfylder ikke altid dine kriterier for din eller andres forbedring. Du finder ud af, at en stor del af din trang til at forbedre dig selv, simpelthen drejer sig om at have en bedre fremtoning, at se bedre ud, for dig selv og for andre. “Se på mig. Jeg gør det godt.”

Når du følger Kundskab, lægges vægten ikke her, men den puster i stigende grad liv i dig, indtil du er fyldt med liv. Så er du ikke længere én, der er fremmedgjort af idéer. Nu er du én, der er fyldt med liv. Dine idéer er sekundære. Du vil have dem, fordi du har et sind, der tænker, men det er det åndelige Nærvær omkring dig og med dig, der vil påvirke mennesker.

Så, hvordan forbereder du dig på fremtiden? Det er ret åbenlyst, at du lever i en tid med hidtil usete forandringer. Du gennemgår selv en hidtil uset forandring, som er meget relateret til den tid, du lever i. Du forbereder dig på fremtiden ved at kunne at respondere på den. Kundskab vil indikere, hvad du må udvikle, og hvordan du må forberede dig på din egen specifikke rolle.

Nogle af jer bliver nødt til at gå ind i fremtiden uden penge overhovedet. Andre bliver nødt til at gå ind i fremtiden med en hel del. Givet et menneskeligt værdisystem, virker dette meget inkonsekvent, men er dog relateret til, hvad meningen er, du skal gøre.

Nogle mennesker vil aldrig påtage sig deres formål, hvis deres hænder er fulde af penge. Andre vil aldrig påtage sig deres formål, hvis deres hænder er tomme. Hvem kan sige hvem? Hvem kan afgøre, hvad der giver hvert enkelt menneske den bedste mulighed? Hvis du giver folk en masse penge, falder de fra hinanden. Hvis du tager penge fra folk, falder de fra hinanden. Der er ingen social etik eller moralsk filosofi, der kan tage højde for livets evolution.

Livet handler ikke om disse ting. Alligevel kan disse ting opleves dybt. Faktisk er livet det eneste, der kan opleves dybt. Kan en idé opleves dybt? Hvis du oplever en idé dybt, er den ikke længere en idé. Du har opløst den, da idéer ikke er oplevelse, skønt de kan føre til oplevelse.

Det er din forberedelse at blive i stand til at respondere på fremtiden og på det, forberedelsen går ud på i dette øjeblik. Du har fået blueprintet til din egen udvikling. Den er inden i dig. Du kan ikke dyrke den alene, for en stor del af din udvikling er at indse, at du ikke er alene, og at du er en del af et Større Fællesskab.

Du kan ikke sige, “Giv mig blueprintet, og jeg vil realisere det,” for, ser du, du har kun en del af blueprintet. Dine Lærere har en del af blueprintet. Folk i dit liv har en del af blueprintet. Folk, du end ikke har mødt endnu, har en del af blueprintet.

Vær derfor ikke idealistisk og sig: ”Fortæl mig planen, så går jeg videre. Fortæl mig, hvem jeg vil være, og jeg vil forberede mig nu.” Hvis Vi fortalte folk, hvad de ville være, ville det fra deres nuværende synspunkt enten se umuligt ud, eller personligt ikke foretrækkes.

Så, hvordan skal du kunne respondere? At være i stand til at respondere er et meget godt koncept. Hvis du er fikseret med hensyn til dit syn på, hvem du er, hvad livet skal være, hvordan alting skal finde sted, hvem Gud er og hvad Gud gør her, så kan du naturligvis kun respondere på dine faste holdninger, og du vil insistere på, at verden understøtter disse faste holdninger, hvilket den naturligvis ikke gør. Så arbejder du ikke med livet. Du forsøger at lede livet, for at bestyrke din egen identitet.

Din virkelige identitet er i ret god behold. Den blev etableret af Gud og har ikke brug for at du opfinder den, opretholder den og får verden til at acceptere den som sand. Men den identitet, som Gud skabte, er skjult og må findes. Når den bliver fundet, vil den opløse alle andre identiteter i dig. Din identitet vil opleves, ved at udføre dit formål, for identitet er liv i aktion. Det er at opleve sig selv leve et vitalt, essentielt og ægte liv. Det er at observere resultaterne af sine handlinger og de relationer, der udvikles som resultat.

Den, Gud har skabt i dig, er ikke et individ; den er del af et større stof. Så du kan se på dig selv alene og sige: “Hvem er jeg? Jeg må være noget meget mystisk, for jeg ved, at jeg ikke kun er en krop. Jeg er ikke kun mine idéer. Jeg er ikke kun mit navn og min historie. Jeg ved, at jeg fortsætter efter døden. Jeg ved, at jeg har været et sted, før jeg kom her.” Disse idéer er selvfølgelig indlysende for enhver, der er åben for dem. Men, hvem er du, som individ?

Ser du, dit formål afslører dit selv i dit selvs relation til andre. Du kom her ikke blot for at vokse. Du kom her for at få noget gjort. Denne verden har en masse problemer. Sådan er den skabt, så folk, der har brug for at få noget gjort, kan få det gjort.

Hvorfor bliver verden ikke et perfekt sted, når mennesker er så intelligente og så kærlige i deres sande natur? Hvorfor er verden ikke, som den burde være? Fordi den er et miljø, hvor mennesker, der ikke har påtaget sig ansvaret for tjeneste, har mulighed for at gøre det. Hvis der ikke var nogen forbedringer at gøre her, ville du være helt fortabt, for dit stadie i livet er at bidrage.

Hvis du tror, ​​at dit liv kun er for din egen væksts skyld, vil du blive selvoptaget og gå glip af hele pointen. Vi ønsker at tage dig ud af selvoptagethed, så du kan være engageret i livet. Det vil producere al den vækst, du kan håndtere, og vil genoplive relation, en fornemmelse af at høre til og en fornemmelse af sted, som er så grundlæggende.

Folk siger: “Jeg vil gerne have en relation, og jeg vil gerne have en karriere, og jeg vil gerne have løftet om lang levetid, og jeg vil have alle disse ting, så hurtigt som muligt.” Jo men, der er mennesker, der har alle disse ting, og de har det ikke meget bedre end du har. Det er åbenlyst.

Folk, der ikke er i en relation, ønsker ikke at tilbringe tid med folk, der er, fordi de ikke ønsker at se, at det, de ønsker, sandsynligvis ikke vil være tilstrækkeligt for deres behov. De ønsker at være en har-ikke og misunde dem, der har. Og så går de i biografen og ser på folk forelske sig, men de vil ikke ind i husstande med børn og se, hvordan et ægteskab reelt er.

Relation er selvfølgelig meget vigtig, men selv den er ikke det primære. Hvis du går ind i fremtiden og så desperat ønsker en relation – “Bare giv mig en relation. Det er alt, hvad jeg vil have!” – er du i stor risiko for at blive skuffet. Du er ikke forbundet med Kundskab.

Når du er med Kundskab, vil du forstå fremtiden, for fremtiden er at bringe din Kundskab frem. Tiderne kan blive værre. Det er i orden. Det bringer Kundskab frem. Tiderne kan blive bedre. Det er i orden. Det bringer Kundskab frem.

Du arbejder flittigt på at forbedre livskvaliteten her, men det er mere mystisk, end blot at få alt til at se bedre ud, få alle mennesker til at se bedre ud og få al smerte til at forsvinde.

Folk kom her ikke for at være smertefrie. Det ville være som at gå til havet og nægte at blive våd. Hvis du ønsker at være involveret, må du acceptere en vis grad af ubehag. Der er smertefulde omstændigheder her. Du vil have lidt ømhed og smerter, selvom du måtte leve et pletfrit liv.

Men, når du lever med Kundskab, er disse irritationer ikke nok til at overtage din bevidsthed. De ses simpelthen som hjemmehørende i dette miljø – ikke store smerter, men små smerter. Du har allerede opgivet de store smerter, for at komme ind i Kundskabens liv, for hvad er en stor smerte, udover at leve uden Kundskab?

Gå derfor ikke ind i fremtiden med din liste over krav, for du vil være meget bange for at blive skuffet, og denne frygt vil hjemsøge dig. Og når du bliver ældre og ser, at visse ting ikke er blevet opfyldt, vil du være ekstremt ængstelig for dig selv og ilde forberedt på at håndtere, hvad fremtiden bringer. Fremtiden har løfter, men hvis du har din liste over krav, vil du ikke se løftet.

Hvordan forbereder du dig på at kunne respondere? Ved at udvikle Kundskab i nuet. Der er så meget for dig at gøre med Kundskab lige nu. Det betyder ikke, at du ved, hvem du er, eller hvad du vil være om tyve år, eller at fremtiden er sikker, eller at din identitet er fuldt etableret, eller at du vil have alle de ting, du overhovedet kunne ønske dig.

Hvad dette betyder er, at dit liv bliver revitaliseret. Kundskab puster liv tilbage i dig. Du er blevet kummerlig, og efterhånden som livet pustes tilbage i dig, behøver du ikke bekymre dig om retning, for nu bevæger du dig. Du står ikke på sidelinjen og spørger: “Hvem er jeg? Hvad er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvor skal jeg tage hen?” Du går bare, og nu hvor du går, indser du, at du har en fornemmelse af retning. Du kan ikke opleve retning, hvis du står stille. Når du bevæger dig, bevæger du dig i en bestemt retning. Sådan skelnes retning.

Når du begynder forberedelsen med Trin til Kundskab, lægges der vægt på at få dig i bevægelse, ikke på, at du sidder og ser på dine idéer og siger,: “Hvor er sandheden nu?” Vi vil gerne have dig i bevægelse, for når du har flyttet dig lidt, vil du kunne skelne din retning. “Jeg var dér tilbage. Nu er jeg her. Dette er min retning.” Du må bevæge dig, for at opleve formål. Du kan ikke være stillestående.

Derfor siger Vi ikke: “Bekymr dig ikke om fremtiden.” Hvis du ikke er med Kundskab, er alt, hvad du kan gøre med fremtiden, at bekymre dig om den! Vi siger ikke: “Flygt ind i nuet. Der er ingen fremtid,” for det ville være uansvarligt. Vi siger: “Udvikl Kundskab nu. Brug den effektivt nu og erkend, at du er her med et formål, selvom det skulle være dårligt defineret.”

Du vil ikke forstå dit formål fuldtud, før dit liv her er forbi. Så vil du se tilbage og sige: “Dette var hvad, der faktisk fandt sted.” Du har måske en meget vedholdende og underbygget idé om formål, men den vil ikke være fuldkommen, før du er ved slutningen af ​​din rejse her og ser tilbage og siger: “Ja, nu forstår jeg mit formål.”

Hvorfor forstår du det da? Fordi det har bragt dig til krydsfeltet mellem dette liv og din Åndelige Familie, der venter dig hinsides dette liv. Du kan ikke have en fuld fornemmelse af formål, mens du er i verden, for det er kun det halve ​​billede. Den anden halvdel er på den anden side af sløret.

Tilbring derfor ikke dit liv med at søge definitioner. At forstå halvdelen af ​​historien om dit formål, er at være en person med bemærkelsesværdig visdom. At acceptere grænserne for bevidsthed her, gør det muligt for dig at have Kundskab i verden.

Nu kan du bidrage, fordi dine krav ikke er så store. Du siger ikke til livet, “Giv mig en fuldstændig definition på, hvem jeg er. Giv mig fuld tilfredshed. Giv mig fuldstændig opfyldelse. Giv mig. Giv mig. Giv mig!” Du står ikke ved vejsiden og klager. Nu bevæger du dig faktisk, og du kan bidrage. Sådan erkender du dine gaver. Derfor vil Vi gerne have alle til at bevæge sig på en meningsfuld måde. Med bevægelse kommer vitalitet og en fornemmelse af retning.

Alt, hvad du til enhver tid har i dette liv, er din Kundskab, opdaget eller uopdaget, brugt eller ubrugt. Derfor må du se til nuet, uanset dine vanskeligheder eller forhindringer. Gør status over det, du foretager dig, som er essentielt, vitalt og virkeligt og hvad der ikke er, hvor du bruger Kundskab og hvor du ikke gør.

Denne form for opgørelse af livet er essentiel, for endelig er du ankommet til et begyndelsessted. Før dette forsøgte du blot at overbevise dig selv om, at du var bedre eller værre stillet, end du var før. Nu er der ingen grund til at overbevise dig selv, fordi du kigger.

Dette er forberedelse på fremtiden, for fremtiden vil konfrontere dig med noget, og du må være tilgængelig. Hvordan kan du være tilgængelig for det, der indtræffer, hvis du er selvoptaget?

“Hvad nu hvis der finder et nyt jordskælv sted?” Mange mennesker vil gerne vide det. “Hvornår vil det finde sted?” Hvad forskel gør det? Det eneste vigtige er, hvordan du er forberedt på det. Du kan sige, “Et jordskælv kommer til denne by. Jeg vil flytte til den næste by.” Så du pakker alt sammen, bevæger dig mod den næste by og så snart du ankommer til den nye by, bliver du dræbt i en bilulykke. Intet jordskælv dér, men du bliver tilintetgjort. Så meget for sikkerhed.

Det er ørkesløst at forsøge at sikre sig selv. Det er håbløst. Før eller senere vil livet tage dig. Hovedvægten lagt på sikkerhed gør dig langt mere sårbar, fordi du langt dårligere vil kunne håndtere forandringer og situationer. Du imødekommer dem ikke; du undgår dem, og så overmander de dig. Hvis man løber fra livet, vil det synes at overtage én.

Derimod vil livet favne dig, hvis du løber til det. Så vil du være vital i din tid i historien, og du vil forlade denne verden med dine opnåelser udførte. Evnen til at forberede dig er dit geni, fordi den vil engagere dig meningsfuldt hvert øjeblik, mens den forbereder dig på fremtiden.

Lad derfor være med at bekymre dig om fremtidige hændelser. Vær nærværende for dig selv nu og gør, hvad din Kundskab indikerer. Det er forberedelse. Det er at leve i nuet på en vital måde og forberede sig på fremtiden på en meningsfuld måde. Så er der både en nutid og en fremtid.

Du har en fornemmelse af skæbne, hvilket indikerer en fremtid. Du har en fornemmelse af formål, hvilket indikerer en fremtid. Vær ikke uden fremtid, ellers vil du lyve for dig selv. Du vil have en fremtid, om du bryder dig om det eller ej. Fremtiden kommer.

Du kan ikke sikre dig selv partnerskab, hvad relation angår. Men, hvis dit liv er meningsfuldt og vigtigt og du virkeligt er engageret, hvordan kan der så ikke have relationer i dit liv? Når du er vital i livet, vil du med din vitalitet og din retning drage folk. Når du bevæger dig, ser folk dig og responderer på dig.

Man er nødt til at reagere på nogen, der bevæger sig, fordi de har magt. Når du holder op med at bevæge dig, holder du op med at have magt, og du bliver som en usynlig person.

Dette kræver naturligvis stor tro. Du kan ikke opleve Kundskab hvert øjeblik. Den vil opleves sporadisk, men selv i en sporadisk fase, vil den være betragtelig.

Her må du have troen og holde dig til den. Hvis det sidste Kundskab indikerede var, at du skulle gøre noget, så gør det, indtil Kundskab indikerer noget andet. Du behøver ikke at gå tilbage hvert femte minut og sige: “Lad mig revurdere situationen. Skal jeg fortsat gøre dette her?” Hvis du gør det, er du ved at stoppe.

At leve med Kundskab vil tage dig fra krydsfelt til krydsfelt, bringe alle dine bedste evner frem og minimere alle dine vanskelige eller negative tilegnelser. Kundskab er det, Vi hele tiden taler for. Den er mystisk og dyb og dog helt afgørende.

Vi har før talt om kommende begivenheder, om karakteren af den tid og æra, I lever i, og om den form for forberedelse, der er nødvendig. I lever i en tid, hvor verden bliver tvunget til at forene sig, ikke fordi det er dens moralske særrettighed, men fordi I dukker op i det Større Fællesskab af verdener. I begiver jer ud i rummet, og jeres naboer derude begiver sig i stigende grad ind i jeres rige. Dette er det større billede.

Din Kundskab vil tage højde for dette, mens dine personlige ønsker måske ikke vil. Hvordan kan du være opmærksom på disse større kræfter, hvis du holder fast i dine krav om, at livet skal give dig alle disse specifikke ting? Hvordan kan du se tingenes bevægelse i en større sammenhæng? Du ser dem kun i forhold til, om de giver dig et større løfte eller en større ulempe med hensyn til at opfylde dine ønsker.

Derfor er det så let at fejlfortolke aktuelle begivenheder, fordi de ses fra et så indskrænket perspektiv. Du er meget bange for at ændringer i din økonomi eller din politik kan begrænse dine friheder og dine erhvervelser. Men disse kræfter vil fortsætte. Hvis det skal lykkes dig at bevæge dig med dem og tjene dem, kan du ikke slås imod dem. Du kan ikke slås imod de ting, du er beregnet til at tjene.

Når du ved, at verden er på vej ind i det Større Fællesskab, får du et så stort perspektiv på begivenhederne, at du kan være medfølende overfor andre. Det giver dig et så essentielt perspektiv.

Vi siger disse ting, fordi det hjælper folk med at forberede sig på fremtiden. Så kan de begynde at slippe deres eget personlige synspunkt, der indskrænker deres perspektiv, og begynde at se tingene på en større måde.

Når det vil være vigtigt for dig at få ny information, som er afgørende for din fremtid, vil den komme til dig gennem Kundskab. Du vil ende på steder, uden lige at vide hvorfor. Måske vil du have grunde, men det er ikke vigtigt. Det vigtige er, at der er noget for dig dér. Og, hvis der er noget i morgen, du har brug for, som vil hjælpe med at forberede dig, vil du tage derhen. Des mere du kan respondere på denne naturlige indre vejledning, desto mere vitalt og meningsfuldt vil dit liv være. Og du vil være meget begejstret – ikke fordi alt er vidunderligt, men fordi du ved, at du er her for at tjene et formål.