Mesterskab

Vi vil gerne tale om mesterskab – om læring, forberedelse og om at dyrke Kundskabsoplevelsen. Mesterskab er blevet et meget populært emne. Det er lovet som resultatet af mange åndelige studieprogrammer, som nu er tilgængelige, og folk har store forventninger til sig selv, til uddannelsesprocesserne og i denne henseende til deres lærere. Dette er uheldigt, fordi man tilgår relationer med lærere med meget grandiose idéer om dem, og en del af læringen er éns skuffelse, når man finder ud af, at de er rigtige mennesker som én selv.

Mesterskab er meget relativt i denne verden. Det vil være klogere at blive dygtig, snarere end mesterlig, for en mester i verden er en omfattende nybegynder, en novice i det kommende liv. Så, hvordan afgør du, hvem der er mester, hvem der er mere lærd, og hvem der har større færdigheder, hvis mesterskab i verden gør én til novice i det kommende liv?

Den store kløft mellem dig og Gud må fyldes op af virkeligheden. Det antages altid, at der er dig, og der er Gud, og du er lille, og Gud er stor. Men mellem dig og Gud er hele livets evolution – et enormt ekspanderende relationsnetværk. Det er gennem dette netværk, du må passere. Det er i dette stof, I må sammenflettes.

Gud venter ikke på at møde dig, når du står af toget. “Velkommen hjem!” Sådan er det ikke. Det ville være mere nøjagtigt at sige, at du går videre til din næste tildeling, og dog lyder det for formelt. I bund og grund tager du blot det næste trin. Så vil du begynde at forstå livet på en endnu større skala, end den du kan opfatte her, og du har lærere og elever med dig til at hjælpe dig med at udføre de næste opgaver.

Så, hvad betyder det at være mester? Hvorfor blive mester? Hvem er mest mesterlig iblandt jer? Det er gyldige spørgsmål. Én af vores første lektioner at lære dig er, at der ingen mestre er i verden. Dette er meget vigtigt. Der er ingen mestre, der lever i det fysiske. Der er dygtige elever, der er fremragende elever, men ingen mestre. Opgiv forfølgelsen af mesterskab. Bliv dygtig. Tag ikke modet fra dig selv i forsøget på at forstå, hvad der er hinsides dit rige.

Verden er et arbejdssted, et sted at give og at tage imod. Den er ikke en kontekst for mesterskab. Meget af verdens mesterskab vil være ubrugeligt, når man tager hinsides, og da dette liv er en forberedelse på livet hinsides, er det vigtigt at have dette perspektiv på disse ting.

Forfølgelsen af mesterskab fører til skuffelse. Denne skuffelse kan enten afsløre en større sandhed, eller fuldstændigt tage modet fra én. Da Vi ikke ønsker at tage modet fra dig i din forfølgelse af Kundskab, ønsker Vi at gøre din forfølgelse mere ægte, mere medfølende og mere venlig. Vi er mesterlige sammenlignet med dig, men der er større mestre end os, som ikke tjener denne verden. De har simpelthen et større ansvarsområde – det er sandt mesterskab.

Sammen med menneskets ønske om mesterskab er der forfølgelsen af magt, flugten fra smerte, samt den permanente nydelseserhvervelse. Du vil ikke mestre verden, men du kan give noget til den. Det, du bringer, bringer du fra hinsides denne verden, og det, du bringer, kan verden ikke tilintetgøre. Med din gave til verden, som den finder sit udtryk gennem dig, kommer din erindring om dit liv hinsides denne verden frem, og dette begynder at befri dig fra frygt.

Det er Kundskab. Kundskab er det aspekt af Sindet, som du har bragt med dig fra hinsides. Den har intet med tidligere liv at gøre. Den har intet med dine erindringer at gøre. Den er simpelthen den del af dig, der aldrig er blevet adskilt i livet. For nu er den i dvale, fordi den ikke kan aktiveres, før du når modenhed i dette liv. Derfor er det vigtigste for mennesker at blive modne nok til at bygge et fundament, hvorpå Kundskab kan komme frem og udtrykke sig. Dette er værd at tænke over.

Mesterskab handler ikke om at have information om alting og alle mennesker. Mesterskab handler ikke om at være helt fri for frygt. Mesterskab handler ikke om ikke at have nogen angst. Mesterskab handler ikke om rigdom og magt. De virkeligt fremskredne ser måske ikke ud til at have rigdom og magt. De ser måske ikke ud til at have nogen eksemplarisk opførsel. De ser måske ikke ud til at være frie for frygt. Faktisk vil de sjældent vise sig overhovedet. De søger ikke ære eller bekræftelse fra andre.

Vi ønsker at åbne op for hele spørgsmålet om mesterskab, for så kan noget vigtigt finde sted. Hvis du er sikker på, at det, du forfølger i livet, er mesterskab, så er din første opgave at blive forvirret, for dit mål ikke er sandt. Selvom du måske aldrig har tænkt på at blive mester, er det stadig en del af din ambition. Du kan kalde det noget andet.

I sin kerne er det ønsket om at være Gud uden Gud, at kopiere Guds Kongedømme i eksil, et eksil, som du selv har valgt. Dette er din hensigt, men det er ikke din Kundskab, for din Kundskab har bragt Kongedømmet hertil.

Verden er overvejende et sted, hvor mennesker ønsker at være Gud uden Gud. Men når først Kundskab kommer frem, begynder alle andre ambitioner ganske enkelt at falme, fordi de er unødvendige og er årsag til konflikt. Kundskab er den samlende faktor i jer. Den er Gud, der arbejder i jeres liv.

Mesterskab er noget, der kommer til udtryk gennem dig, når du ikke forsøger at gøre noget med dit liv. Mesterskab har sit eget design og sin egen retning og tid at udtrykke sig i.

Der er ingen mesterlige individer. Kan du se det? Der er ingen mestre. Der er kun udtryksmidler. Mesterskab er noget, der arbejder gennem dig. Din forberedelse går ud på at blive et redskab for mesterlighed og at bygge et fundament, hvorpå det kan bygge noget på dig og i dig. Så er der frihed fra perfektion.

Mange mennesker tager livet af sig selv for at blive perfekte, forsøger at have perfekte sind, perfekte kroppe, perfekte affærer, perfekte relationer – alting perfekt. Ikke en fejl, intet der forstyrrer perfektion. Disse mennesker lider stort, fordi de lever i en verden, der er meget involveret i fejltagelser, en verden, der konstant ændrer sig og ser meget grov ud. De fleste mennesker er alligevel ligeglade med perfektion, så der er meget lidt enighed, og livet udhuler altid det perfekte, de etablerer.

Livet handler ikke om at blive perfekt. Det handler om at blive ægte. Det handler om at stabilisere sit sind og sine anliggender og begynde at åbne sig for en Større Virkelighed, der ønsker at udtrykke sig gennem én.

Du kan ikke kontrollere dettes mekanisme. Du kan ikke bestemme udfaldet. Du ved ikke, hvor det vil føre dig hen, hvem det vil bringe ind i dit liv, og hvem det vil sende væk. Det er mystisk. Med Mysterium vil du kunne deltage i livet med sådan vished og bekræftelse. Du vil have langt mere vished med hensyn til dette Mysterium end med noget, du kan opfatte omkring dig – dit samfund, din økonomi, dit fysiske helbred.

Alle disse ting er så foranderlige, men Mysteriet, som vi taler om, er fast og etableret. Det er i perfekt fred, fordi det ikke forandrer sig. Det kommer kun til udtryk under omskiftelige forhold. Det er uden forandring og flytter dog tingene. Det vokser ikke. Det bliver ikke til. Derfor er det så stille og derfor du må være stille, for at få en direkte oplevelse af det.

Så, Vi ønsker at lette dig for mesterskab og perfektion. Det baner vejen for at blive en rigtig dygtig elev af Kundskab og en sand bidragyder i livet. Du vil finde denne udfordring ganske tilstrækkelig. Så vil du kunne være en ægte person i en ægte verden, med ægte følelser og ærlig kommunikation med andre.

Hele dit fordømmelsesgrundlag vil falde bort, ser du, for, hvis du ikke dømmer andre, elsker du dem. Hvis du ingen kriterier har for at dømme dem, er det lettere at elske dem. Men, hvis du søger perfektion, så enten består eller dumper alle, i henhold til dine vurderinger.

Forberedelse kræver din energi, og det, du forbereder dig på, er frihed af en meget betragtelig karakter. Det, du forbereder dig på, er bidrag og tilfredsstillelse. Så, lad os lægge mesterskab til side. Lad os ikke forsøge på at blive mestre.

Måske vil nogen en dag komme hen til dig og sige: “Du er vores mester.” Og du vil sige, “Åh,” uvis om, om det er en god ting eller ej. Folk vil kalde dig en mester, men du vil ikke forsøge at være en, og du vil ikke være så sikker på, at det er godt, at de kalder dig det, på grund af de forventninger, der følger med.

Det er ekstremt farligt at demonstrere magt i verden. Derfor gør de Vise sjældent det, og hvis de gør, er det kun under bestemte omstændigheder. Afskrækker det dig fra at opnå storhed, hvis Vi sagde: “Hvis du opnår storhed, bliver du nødt til at skjule den.”? Vil det afskrække dig fra at søge magt, hvis Vi siger: “Hvis du har magt, bliver du nødt til at skjule den.”?

De reelt fremskredne i verden arbejder bag kulisserne og tiltrækker så lidt opmærksomhed som muligt. Lejlighedsvist vil nogle af dem blive mere synlige for at yde specifikke bidrag. Det kan være indenfor uddannelse eller politik eller et hvilket som helst andet felt. De er villige til at lade sig granske af verden og påtage sig alle dens ulykker, for det er deres kald. Men de er undtagelsen og ikke reglen.

På et tidspunkt vil du blive meget forvirret over, hvorfor du påtager dig al denne personlige vækst, uanset om du er enig i Vores ord eller ej. Du vil blive meget forvirret, fordi den ikke kan retfærdiggøres af de grunde, du tror. Dit liv bliver bedre på nogle måder og sværere på andre. Det bliver lidt sværere at tolerere verdens irritationsmomenter, da du er mere følsom, og alligevel synes du at have mere kontrol over dine tanker og følelser og være mere tolerant overfor andre. På et tidspunkt bliver dette meget forvirrende, hvilket er et meget vigtigt tidspunkt, for her begynder du at gennemskue, hvad du i​ realiteten stræber efter.

Det, der efterlyses, er aktiveringen af Kundskab. Det er det, alle bevæger sig henimod, for det er at undslippe smerte. Det er undslippe ambivalens, som er smerte. Det er at undslippe valgmuligheder. Det er at undslippe konflikter. Her bliver dit liv ensartet. Det har formål og retning. Det har ægte relationer. Det bevæger sig, og du kan se dets retning og bevægelse. Du er et vidne til dit liv, snarere end at forsøge at være dets mester.

Nu vil en af Os fortælle jer en historie: ”For længe siden, da jeg lærte at følge i lyset af meget alvorlige omstændigheder i verden, måtte jeg tage imod en Lærer som mig selv, som ikke var synlig for mine øjne. Mit folk var på flugt fra vores nations nederlag, og de var alle på vej til et andet land i Middelhavsområdet. Men en lærer viste sig for mig og sagde: ”Nej, jeg vil have dig til at vende tilbage til hjertet af dem, der forfølger jer. Jeg tænkte, at det var vanvid. Det virkede som den visse død for mig at gøre, men jeg følte, at jeg ikke kunne fornægte Læreren, ikke kun på grund af min ærbødighed for Læreren, men fordi jeg vidste, at jeg måtte følge dette. Jeg vendte om og tog tilbage. De forfølgende hære så mig end ikke. Jeg gik iblandt dem, som en kniv passerer gennem vand. Jeg var ikke usynlig. Jeg havde ikke magiske kræfter, men jeg viste mig ikke unødigt. At jeg vendte tilbage var godt, for ellers ville jeg være blevet tilintetgjort. De andre, jeg flygtede sammen med, blev fanget og henrettede. Ingen forventede, at jeg ville vende tilbage. Derfor gik min flugt ubemærket. Jeg vendte tilbage til min tidligere by og søgte tilflugt og lod tingene falde til ro. Så begyndte jeg at forberede mig sammen med min Lærer. Da jeg var læge, kunne jeg udøve mit håndværk under den nye regering med en vis tilladelse og frihed. Det var dér, jeg begyndte at undervise i Kundskab, fordi jeg fulgte Kundskab.

”Hvem ønsker at være mester, når éns land underkastes barske herskere? Hvem vil i den situation ønske at vise sin magt og få anerkendelse? Bestemt ikke mig, som er tjener i dette land. Jeg kunne bo i landet længe, inden jeg forlod det. Idet jeg fulgte samme instruktør rejste jeg kort før mine nye herskere selv faldt for andre erobrere. Hvorfor blev jeg udvalgt og kaldt ud, mens andre ikke blev? Det kan jeg ikke sige. Men jeg var en, der kunne tage imod, og det gjorde jeg. Ser du, selv Vores liv har Mysteriet.

“Det var længe siden, og meget fjernt i mit sind. Men min beslutning om at vende om og tage tilbage, gav mig noget, jeg ikke havde før – det gav mig tiltro til et af mit eget Selvs aspekter. Det gav mig tiltro til, at jeg havde assistance i livet, en form for assistance, jeg ikke havde regnet med. Jeg var ingen religiøs mand, men jeg havde en naturlig tilbøjelighed til at anerkende og fæste min lid til noget substantielt.

”Forstår du, man finder ikke ud af alting, når man forlader verden, – ’Nå, sådan er det virkeligt.’ Man har simpelthen et større perspektiv. Mysteriet fortsætter med at eksistere. Jeg er her på opfordring af selvsamme instruktør. Jeg er vokset med min instruktør. Hun blev større, idet jeg fulgte hende. Jeg blev større, idet jeg fulgte hende. Der var ingen personlig ambition i denne sag. Det var et spørgsmål om klog handling. Omstændighedernes alvor gav den kun mere troværdighed.”

Lad os nu tale om dygtighed i læring. På Kundskabens Vej fremhæver Vi udviklingen af ​​Kundskab som hovedomdrejningspunkt. Dette gør Vi, fordi Kundskab ikke er noget, du kan definere eller sætte fingeren på og sige, “Den er det!” Den er dit livs store mysterium. Vi kan dog tale om dens aspekter, som direkte kan opleves og bevidnes.

På det mest grundlæggende niveau repræsenterer Kundskab din evne til at vide, uden deduktion eller ræsonneren af nogen art. Den repræsenterer din evne til at genkende nuet, genkalde dig fortiden og forudse fremtiden, ikke som en personlig færdighed, men som en umiddelbar nødvendighed.

Hvis du tænker over det, vil du indse, at dit liv er sparet for megen vanskelighed, fordi du har denne kapacitet. Denne kapacitet er hovedvægten, men at udvikle dig selv samvittighedsfuldt, så Kundskab kan komme frem i dig, betyder, at du må begynde at tage fat på alle aspekter af dit liv – alt, hvad du foretager dig, der er i strid med din natur og alt, hvad du foretager dig, der komplimenterer din natur.

Det tager lang tid at udvikle Kundskab. Du tager ikke det hurtige nemme kursus. Det tager et helt liv, men at forberede sig samvittighedsfuldt betyder, at éns liv bliver mere perfekt udnyttet, med større belønninger og større bidrag til andre.

Derfor må du nu følge det, du ved, mod fremrykkende hære, som i dit tilfælde primært er dine fremrykkende tanker, for at forberede dig på Kundskab. De er dine forfølgere – dine tanker, din frygt og dine krav om lykke, som du ikke har stillet spørgsmålstegn ved.

Her opgiver du ingen magt; du opgiver kun formodninger. Du følger ikke; du er med. Der er en forskel. Kun at følge er tankeløst og uden formål, men at slutte sig til for at følge betyder, at man deltager og samarbejder. Her komplimenterer din handling andres handling. Her forlanges, anerkendes og styrkes din evne. Det er en umiddelbar gevinst for dig.

Derfor bliver du ikke perfekt; du bliver blot tilgængelig og afviklet. Så bliver dit liv ikke længere holdt tilbage af formindskende omstændigheder, som er i strid med dit sande formål. Du er nået et sted med enkelhed.

”Da jeg blev bedt om at vende om, sad jeg ikke og tænkte over konsekvenserne. Jeg gjorde det bare, og det var godt. Men, hvis jeg havde tænkt over det, ville udfaldet have været anderledes. Læreren fremtonede. ’Tag tilbage!’ Jeg tog tilbage. Læreren dukkede op igen. ’Gør dette!’ Jeg gjorde det. Læreren fremtonede igen. ’Gør det her!’ Jeg gjorde det. Jeg gjorde disse ting, ikke fordi Læreren var storslået. Jeg vidste næsten intet om Læreren. Det var fordi jeg responderede. Det var mit hjerte, der sagde ’Ja.’ Jeg ændrede ikke vindretningen. Jeg bragte ikke regnen. Jeg mørklagde ikke solen. Jeg tilintetgjorde ikke mine fjender. Jeg var ikke en mester, og sådan lod verden mig være for at udføre mit rigtige arbejde.”

At være elev af Kundskab betyder, at man lærer at blive et ensartet menneske, ikke længere en hel gruppe af mennesker. Du vil have én referenceramme i dig selv og én sand respons på denne referenceramme. Dette er helt naturligt. Din sande natur bliver ikke påtvunget en struktur. Der er kun en midlertidig struktur i dit ydre liv, til at hjælpe dig med at genvinde denne evne. Kundskab får dig til at gen-engagere dig med livet, som det virkeligt er. Den gen-engagerer dig med dit formål med at komme til verden. Det er i sandhed en ny oplevelse af livet.

At blive afviklet vil kræve stor indsats. Her opgiver du ikke alt og sætter dig på et bjerg. Nej. Du begynder simpelthen at fortælle sandheden om dit liv, og efter bedste evne følge sandheden og lade dit liv åbne sig. Det er ingen passiv tilstand. Så vil der måske en dag komme en og sige: “Du er en stor mester!” og du vil sige, “Åh,” ikke sikker på, at du bryder dig, hvordan det lyder.

Du kan blive mesterlærer, fordi du er dygtig til at tale eller engagere dig i enkeltpersoner. Du kan blive en mester i musik, fordi du er dygtig på dit instrument. Du kan blive en mester-atlet eller en mester dit eller dat. Det er anderledes. Det er simpelthen at være dygtig på et specielt felt.

Den primære vanskelighed her er, at folk er bange for deres egen Kundskab, da de i mange henseender har bygget et liv op uden den og imod den. De ønsker ikke rigtigt at vide. De er bange for at deres Kundskab vil berøve dem deres lykke, tage deres sikkerheder fra dem, fjerne deres kontrol, deres mål og deres ambitioner, og føre dem ind i farlige og risikable situationer.

Det er alt sammen frygt, frygt, frygt. Det er alt sammen frygten for Gud – det er alt, hvad det er – men folk siger ikke: “Jeg er ulykkelig i dag, fordi jeg er bange for Gud.” Det siger du ikke, vel? “Jeg er deprimeret. Jeg er bange for Gud.”

Kundskab er så nådig. Den er så smuk. Den er så gennemtrængende. Hvis du åbner dig bare lidt for den, vil den begynde at udstråle fra dig som en sød duft. Den fodrer alle omkring dig. Folk kommer til dig, og de ved ikke engang hvorfor. Du ser ikke nødvendigvis anderledes ud. Måske er du holdt op med at gå med de sjove sko, eller også fixede du dig selv lidt op.

Du ved ikke, hvorfor disse mennesker er der. De ved ikke, hvorfor de er der. Du er vært for noget større. Nu handler dit liv om det, ikke fordi du planlagde det sådan, men simpelthen fordi du giver plads til, at det kan komme ind.

Folk, der forsøger at få alt fra livet, kan få det, de ønsker, men de bliver ikke tilfredse. Så er deres eneste middel til frihed skuffelse, dyb skuffelse.

At blive elev er meget stort. Det er meget vigtigt. Der er meget få rigtige elever rundt omkring. Mange mennesker ønsker øjeblikkelige resultater. “Jeg vil have det nu!” De ved ikke, hvad de vil have, men de vil have det med det samme. De ved i det mindste, at de ikke har det, selvom de ikke ved, hvad det er.

At være elev betyder, at du er villig til at følge og tage ansvar for at være følger og orientere dig mod din forberedelse. Dette kræver disciplin og konsistens. Det er en anbefalelsesværdig tilstand.

Din rolle i din egen udvikling er ret lille. Du skal kun følge forberedelsen, som du finder den. Når forberedelsen siger, “drej til højre her,” drejer du til højre dér. Og hvis du åbner en side, og den siger: “Bedre at komme ud af denne situation, du er i,” gør du det. Ikke fordi forberedelsen er en hellig bog, men simpelthen fordi du i dig selv ved, at det må være sådan.

Hvis Kundskab udøves, bliver den kraftfuld og gennemtrængende. Det er imidlertid ikke din Kundskab. Folk siger: “Jamen, jeg har min kundskab, og du har din kundskab.” Det, de siger, er “Jeg har min fortolkning, og du har din.” Der er ingen individuel Kundskab.

Det vigtige er at lære at lære. Hvis du kan det, vil du afslutte din uddannelse i dette liv med sand opnåelse og lære at lære. Det, Vi forbereder elever på, er meget specifikt. Denne forberedelse udvikler væsentlige egenskaber i individet og giver retningslinjer, så folk holder op med vanemæssigt at skade sig selv. Det giver dig mulighed for at komme ud i det fri, at være fri længe nok til at værdsætte din frihed.

Din Kundskab påkaldes igen og igen, som en ressource for dig at opdage og udvikle. Din evne til at udtrykke Kundskab i de mest almindelige situationer opmuntres. Du må være en person, der er konsekvent nok til at opretholde en praksis på daglig basis, hvilket har en stabiliserende effekt på resten af ​​dit liv og dine anliggender. Du begynder at lytte i stedet for at tale så meget. Du begynder at se i stedet for at projicere. Du begynder at mærke i stedet for at tænke så meget. Du bliver præsenteret for relationer af sand værdi, og du opmuntres til at handle, hvor der er behov for handling i dit liv.

Her lærer du at lede og du lærer at følge, for enhver leder er en dygtig følger. Ser du, der er ingen ledere i verden. Hvis du følger, vil du lede. Hvis du ikke vil følge, vil du følge og ikke vide, at du følger. Der er nogen, der trækker dig med, og du trækker en anden med. Sådan er det bare.

Hvis du begynder at gå i den retning, hensigten er at dit liv skal gå, har du en stor mængde assistance til din rådighed. Hvis du forsøger at gå i en anden retning, vil det virke som om du gør det alene.

Der er ting, du må beskæftige dig meget specifikt med, fordi der er to aspekter af livet: Der er konkrete opnåelser, og der er Mysteriet. Du må nærme dig dem begge. Mysteriet åbner dig op for en større assistance, end du selv kunne yde, og sparer dig for fordømmende omstændigheder. At beskæftige dig med håndgribelige ting gør dig i stand til at genvinde din selvrespekt og bygge et fundament, der er sundt og fast.

Det er det, personlig vækst er for – at bygge et fundament for Kundskab. Hvilken anden værdi har den? Den person, du forsøger at forbedre, vil blive smidt af, som et stykke tøj, når du tager afsted. Idet du bliver stabil, kan du repræsentere noget større. Uden Kundskab er du stadig dybt forvirret og genstand for elendighed. Uden formål, mening og retning er dit liv stadig en fortvivlet begivenhed.

Når du tænker på din åndelige forberedelse, så tænk ikke på mesterskab, men på dygtighed. Med dygtighed kan du fungere og være involveret i livet i det daglige, uanset om du er glad eller ked af det, om omstændighederne er gode eller vanskelige.

Det er som forskellen mellem en bryllupsrejse og et ægteskab. Når folk opdager deres Indre Lærere, går de ofte ind i en slags bryllupsrejsefase i lang tid. Det handler om at have vidunderlige oplevelser og romantiske mellemspil. Selvfølgelig giver Lærerne blot deres velsignelser ved lejlighed, mens eleverne henrykkes over sig selv.

Men, hvis eleverne fortsætter, begynder de at finde sig til rette i en sand relation til livet og begynder at arbejde med deres Lærere over en længere periode. Dette kaldes at bygge et fundament. Det er ikke glamourøst, men det er absolut nødvendigt og så forfriskende for dit liv. Hvis du har et fundament, kan du sørge for et fundament for andre, for det, de fleste mennesker søger, er et fundament. På dette fundament kan der så bygges noget, som ikke er af dit eget design. Du må bygge fundamentet, men det, der bygges på det, bygger Gud.

Vi underviser i en meget praktisk tilgang til livet, og selv om det er en åndelig uddannelse, er det ofte nødvendigt for os at afspiritualisere folk. Din stræben efter Gud må bygge på et succesfuldt liv i verden. Med succesfuld mener vi ikke, at du er rig og berømt. Det er simpelthen, at dit liv i verden er tilstrækkeligt, og at du bygger ovenpå dette.

Lærernes Plan opfordrer til udvikling af elever, der har et fundament, for de vil være i stand til at give. Deres liv handler ikke om at forsøge at opfylde alle deres store behov, for der er ingen opfyldelse dér. Deres behov er opfyldt tilstrækkeligt, så de er i stand til at bidrage med noget større. Som følge heraf kan de tage imod noget større.

Nu er det sådan, at det er meget vanskeligt at nærme sig Kundskab og mestring ud fra et logisk synspunkt, for når man forsøger at være logisk omkring Kundskab, har man ikke længere nogen Kundskab. Du har din logik. Når du anvender et bestemt perspektiv på Kundskab, har du dit perspektiv. Du oplever Kundskab personligt i henhold til dit perspektiv, men Kundskab ligger udenfor dit perspektiv.

Det store vendepunkt i livet er, når du lader dit liv styres af noget, du ikke kan forstå, men som du helhjertet kan følge. Det er dette, der overgiver storhed til verden.