
Marshall Vian Summers
på april 24, 1987
Det ægteskab, som Vi vil tale om, er en meget speciel form for relation. Vi vil gerne give dette den rette kontekst, fordi kvaliteten af ægteskabet, som vi gerne vil adressere, er noget, der er meget sjældent i verden. Man ser den ikke ret tit, og dog stræber folk bevidst og ubevidst efter den.
Vi lægger meget stor vægt på ægteskabet, for det er den fuldendte relation. Sandt ægteskab er en næringskilde for andre mennesker, såvel som for de to involverede. Da Vi taler om ægteskab i en større sammenhæng, vil Vi ikke kun tale om ægteskab mellem en mand og en kvinde. Vi vil tale om ægteskab som en foreningskvalitet, der kan eksistere i en hvilken som helst relation. For det er kvaliteten, ikke formen, der betyder noget. Det er forståelsen og oplevelsen.
Det er passende, at sandt ægteskab i den grad ophøjes. Det er værd at forberede sig på. Det er en naturlig gave fra Gud til folk, der tjener deres sande formål, for man kan ikke tjene et sandt formål alene. Man får brug for sandt ægteskab. Man får brug for denne form for assistance.
Da disse relationer er så værdifulde, lægges der stor vægt på forberedelse. Disse relationer er en demonstration på realiteten af den Åndelige Familie, hvor der kan være et bånd, som er dybere end de involverede personligheder og stærkere end nogen divergerende interesse eller orientering.
Sandt ægteskab er noget, der overskrider personlige realiteter og har formål og retning. Det er ikke skabt af de involverede, men er noget, de opdager sammen. Det er en opdagelse, og dog er det en opdagelse med et formål. Det er her for at udrette noget.
Sand forening kan eksistere mellem mænd og kvinder, mellem to gode venner eller mellem en forælder og et barn. Foreningen kan faktisk finde sted mellem alle individer, hvis de har nået det samme erkendelsespunkt og allerede har et iboende bånd.
Der er tydeligvis en masse ægteskab omkring. Ægteskab er meget almindeligt, men hvor mange ægteskaber inspirerer dig? Ikke alle er skabt til at være i et ægteskab – altså mellem mand og hustru. Det er ikke det passende udtryk for ægteskab for alle. Men en relation baseret på Kundskab, genkendelse og formål er for alle.
Når du har oplevet denne relation, vil du indse, at dit liv er større end din personlighed. Det vil være en meget bekræftende oplevelse for dig. Fra denne relation vil hengivenhed komme, som er det højeste udtryk for kærlighed i verden. Hengivenhed er en meget sjælden egenskab. Den må ikke forveksles med nogen slags forpligtelse eller trældom. Den er en frit givet gave, som er essentiel at give.
Mange mennesker forventer eller forlanger hengivenhed fra andre, men er ikke i stand til at give den selv. De ønsker at forhandle med deres ømhed. De vil være sikre på, at deres krav bliver opfyldt, før de er villige til at give efter. Men ser du, hengivenhed er ikke til forhandling. Man kan ikke forhandle om den. Den er ikke at give efter. Den er noget, der kommer frem fra dit inderste, så du behøver ikke at skabe den. Den opstår simpelthen.
Hvorfor er denne oplevelse så sjælden i verden? Hvorfor er der så lidt af det, der virkeligt inspirerer, med så meget ægteskab og så megen relation? Er det fordi oplevelsen er en gave, der kun gives til nogle få mennesker? Er det fordi deltagerne er så rene og så hellige og så uskyldige, at den er naturlig for dem? Nej, det er ingen af disse grunde.
Lad Os nu give dig nogle idéer, så du selv kan få en realistisk forventning om forening og kunne opfatte dine nuværende engagementer med større vished.
For det første vil du opdage, at denne relationskvalitet vil komme til dig, idet du har noget vigtigt at gøre i livet. Mennesker, der er aktivt engagerede i livet, behøver ikke at søge relation. Dette er et faktum. Hvis du har fundet noget virkeligt meningsfuldt at gøre i denne verden, som er naturlig for dig at gøre, og som du ønsker at give dig selv til fuldstændigt, er det sikkert, at du ikke vil være alene i din given. Det er sikkert, at din given vil blive delt og vil etablere en forening af stor styrke. Dette skyldes, at din relation peger udad. I bevæger jer sammen, og I forsøger ikke at gøre hinanden til den fuldstændige genstand for jeres hengivenhed, for dette vil aldrig lykkes. Hengivenhed er altid overfor noget, der er langt større end personligheden.
Meget få mennesker har denne vitalitetsfølelse i deres engagement i livet, og som erstatning for den søger de spænding i relation – nogle for spændingens skyld og nogle i den personlige væksts navn. Vi kan forsikre jer om, at der ikke er nok personlig vækst i universet til at retfærdiggøre endeløse engagementer. Det, der fører dig udover personlig vækst, er, at du bliver meget træt af den og nu søger tilflugt, lindring og inspiration fra noget større.
Personlig vækst er meget skuffende, fordi man ikke kan strække den personlige side af sig selv særlig langt. Det er altid meget lovende og altid meget spændende at gå i gang med personlig vækst, men det begynder hurtigt at blive meget vanskeligt. Personlig vækst er naturlig, når du udvikler Kundskab, for dit sind og din krop må nu rumme en større styrke i dig. Dette er den kontekst, hvor personlig vækst har værdi og er styret af nødvendighed og ikke af præference.
Derfor er relationer for personlig vækst per definition meget begrænsede. De er begrænsede af din egen ambivalens overfor vækst. De er begrænsede af dine mål, og de er begrænsede, da du og den anden i nogen grad har divergerende motiver. Jeres personlige vækst vil ikke give den fuldstændighed i samværet, som er så nærende, for du forsøger at bruge den anden til at vokse, og den anden forsøger at bruge dig til at vokse. Før eller siden vil I indse, at I ikke har det samme formål.
Denne erkendelse kan dukke op efter en hel del tid, for, ser du, idet du personligt vokser, virker smerte meget berettiget. Din modstand synes at være et tegn på, at du bør være mere involveret, ikke mindre. Så før du ved af det, er du nu i trældom for at deltage af frygt for, at du kan være en fiasko af en eller anden art. Det er trist, for det kan betyde en hel del smerte at overbevise dig om, at du er på det forkerte spor.
Venner, I har ikke meget tid i denne verden. Det har I virkeligt ikke. Livet er kort her. Jeres vitalitet er begrænset. Det er meget vigtigt, at I søger meget grundlæggende ting og ikke forsøger at få alle disse oplevelser, der virker så tillokkende.
Der er ingen beviser for at folk, der er i relation for personlig vækst, klarer sig bedre end folk, der er i relation af andre årsager, måske bortset fra, at deres engagement er lidt mere spændende og selvoptagende. Men, ser du, du må lægge vægten andre steder.
Som sagt, hvis du laver noget meningsfuldt i verden, vil folk slutte sig til dig. Dette er meget naturligt. Hvis dit liv er givet til at gøre noget i verden, vil folk give deres liv for at slutte sig til dig. De er ikke med dig blot fordi du underholder dem, eller fordi de har vidunderlige oplevelser med dig. Du er et udtryk for et formål, som de deler, så nu har du en forening, som ikke er baseret på sympatier og antipatier eller på personlige mål. Det er simpelthen naturligt at være sammen, og det ville være unaturligt at være adskilt. Det er denne naturlighed, der indikerer, at noget går rigtigt.
For at skelne mellem anerkendelse og tiltrækning må du dyrke Kundskab – evnen og grundlaget for at vide i dit eget sind. Det er grundlæggende for alt, hvad Kundskabens Vej belærer og taler for.
At have sand relation er det største udtryk for Kundskab i denne verden – meningsfulde relationer, én til én, og også meningsfuld relation på større arenaer. Hvad er Gud, hvad er tilbagevenden til Gud, andet end tilbagevenden til relation?
Nogle mennesker ønsker at vende tilbage til Gud og forpligte sig til Gud, men de kan ikke være sammen med nogen. Og sådan prøver de at være med alt, men de ved ikke, hvordan de skal være med noget. Dette fører til idealisme af en meget uheldig slags, for folk er forpligtede til en idé om Gud og slet ikke til Gud. Folk er forpligtede til en idé om relation, uden at kunne deltage i relation.
Det er meget svært at danne en relation, ikke sandt? På et tidspunkt falder relationen altid fra hinanden, hvor du bliver nødt til at lappe den. Den bryder altid sammen, og du bygger den altid op. Men, hvis du laver noget, der reelt er vigtigt i livet, har du ikke tid til konstant at lappe en relation. Så dit kriterie for relation bliver, fungerer den eller fungerer den ikke? Det handler ikke om, at du gør et godt stykke arbejde, er åben og kærlig. Det er ikke en opvisning fra din side. Enten fungerer din relation, eller også gør den ikke. Hvis ikke den gør, så frigør kærligt vedkommende til at finde sit rette sted. Så kan alt blive omarrangeret ordentligt.
I har i al retfærdighed personligheder, og de skaber problemer. Dette er sandt. Og I bliver nødt til at kæmpe med alle udtryk for frygt og ønsket om Adskillelse. Men du kan konfrontere disse ting, fordi du har en større styrke i dig. Hvis du ikke er bevidst om denne større styrke, vil din personlighed virke uoverkommelig. Du vil forsøge at få den til at have det godt og også forsøge at være tro mod dine dybere tilbøjeligheder. Det er meget svært at gøre.
Ægteskab er naturlig for de mennesker, der lever et liv i Kundskab. Dette må understreges. Du er her med et formål. Du gjorde meget for at kunne være her. Du har noget at give ved at være her. Du kan ikke tage hinsides denne verden, da du ikke har givet det, der er essentielt for dig at give her. Din given kommer af din selverkendelse. Din Kundskab er dit grundlag. Med dette grundlag vil du se, at livet konspirerer på dine vegne. Uden dette grundlag vil du føle, at du udfordrer livet og arbejder i strid med livet.
Det er meget vigtigt, at du forstår hvad relationer er for noget. Meget få mennesker har nogen idé om det. De drages, de danner et bånd, de involverer sig følelsesmæssigt, og finder så på et senere tidspunkt ud af, om de har en relation eller ej. Det er en ret bagvendt tilgang.
At du er dybt tiltrukket af andre betyder ikke, at du skal overgive dig til dem. Hvis du har været her et stykke tid, har du sikkert lært dette. Der er mange ting, der tiltrækker folk. Indtil du er bevidst om dine tilbøjeligheder, og indtil du er bevidst om forskellen mellem Kundskab og din personlige side, mellem din Ånd og dit sind, vil du simpelthen blive flyttet rundt af kræfter, du ikke kan forklare. Og de mennesker, der er mere sikre end du er, vil helt sikkert dominere dig. Mere end du, er de sikre på, hvad de vil, og du vil føle dig domineret.
Men, hvis du koncentrerer dig om at udvikle Kundskab, vil du kunne kigge og se, hvorfor du er her og finde udtryk for dette, selvom det kun er en begyndelse. Det behøver ikke at være det ultimative svar. Hvis du finder noget vigtigt, som du føler, at du må gøre i dit liv nu, vil du opdage, at folk vil komme for at deltage sammen med dig.
Der er så lidt vitalitet i menneskers liv, at enhver, der oplever den, naturligt tiltrækker andre. Folk vil gerne komme, for at finde ud af, hvad der foregår. Nogen i deres midte er i live. Der er nogen, der ikke er selvoptaget.
Denne tilgang kan virke meget enkel, og det er den, men at udvikle Kundskab er noget af en udfordring. Hvis du søger udfordring, finder du ingen større.
Uden Kundskab er relation kun prøvelse og fejl. Der er mange mennesker, der har brugt deres primære energi på relationer, med meget lidt at bryste sig af. De har spildt deres liv, og alligevel har de retfærdiggjort dette spild ved at sige, at de er vokset personligt, at de har lært så meget. Men de er lige dér, hvor de begyndte. De er alene, og de søger stadig en meningsfuld forening.
Du er kommet her for noget vigtigere end blot at forsøge at finde ud af, hvordan dit sind fungerer. Du vil ikke have dit personlige sind ret længe, så hvorfor hellige sit liv til at forstå det? Det er du ikke her for at gøre.
Når du begynder at udvikle dit åndelige liv, dit indre liv, indser du, at der er væsentlige kvaliteter i relationen, som ikke må forsømmes. Der er et centralt fokus i livet, som folk enten har eller ikke har. Der er ingen beskyldning her. Enten er det der for dem, eller også er det ikke.
Hvis du dyrker et indre liv, og du er tiltrukket af en, der ikke gør, vil du begynde at se, at der er en uoverensstemmelse i formål, som ikke kan opretholde en relation ret længe.
Nogle mennesker har et indre liv, men taler aldrig om det. Andre mennesker har intet indre liv, og det er alt, hvad de taler om. Så, tro ikke, at folk har et, skønt de taler intelligent om det.
Hvis du udvikler et indre liv, vil du søge dette i andre. Hvorfor? Fordi det er hensigtsmæssigt for dig at gøre. Du vil se, at en partner til dig, enten vil bidrage til at lægge vægten her, eller hindre det. I vil i stigende grad værdsætte meget forskellige ting, hvis der er en hindring, og I vil søge forskellige ting.
Kundskab bringer altid mennesker sammen, der har en fælles hensigt om at forenes. Den bringer også nogle til, som ikke deler denne hensigt, så kontrasten kan ses. Disse mennesker kan ikke slutte sig fuldstændigt til, fordi de ikke kan fungere sammen i verden.
Ser du, det vigtige er at overveje spørgsmålet: Hvorfor er jeg her? Spørgsmålet forudsætter, at du er kommet et sted fra, og at der er et sted, du skal tilbage til. Hvis du kan acceptere dette, må du spørge dig selv om, hvorfor du er her. Og hvis du er her for noget vigtigt, vil du naturligvis gerne finde ud af, hvad dette er. Det producerer en meget væsentlig skelnen i relation.
Der er mange mennesker, der har været gift, som har udviklet et indre liv, og som har været nødt til at forlade deres ægteskab på grund af det. Det er ikke ualmindeligt. Hvis nogen har en skæbne i livet og de er gift, vil deres ægteskab skabe det miljø, der vil intensivere længslen efter en større virkelighed og en større forening.
Hvis din ånd er klar til at komme frem, vil opfyldelse på den personlige side ikke være nok. Idet denne fremkomst fortsat er i fokus, vil du føle dig mere og mere rastløs.
Det er meningen, at alle skal have sandt ægteskab. Sandt ægteskab vil komme til dig, hvis du har fundet dit formål. Folk, der har et formål, kan aldrig være alene, fordi deres formål forbinder dem med andre folk. Intet kan gøres alene i denne verden. Intet kan gøres alene i nogen verden eller i nogen dimension.
Så, når du begynder at genvinde din Kundskab, som er din sande identitet, vil du begynde at genvinde de mennesker, som er en del af din Kundskab og en del af dit formål. Det vil være specifikke mennesker, og du vil have meget specifikke ting at gøre sammen med dem.
Tiltrækning, der ikke baseres på dette formål, kan ikke opretholdes. Den indledende intensitet kan ikke opretholdes i længden. Så det, der holder folk sammen, er bekvemmelighed, tryghed og vane.
Men, hvis de føler en større længsel, kan de ikke forblive i denne situation. Før eller senere vil de søge frihed, ligesom at bryde ud af en skal. De vil have det forfærdeligt, fordi de har svigtet deres relation, eller sådan tænker de. Men deres relation har ikke opbrugt dem; den har kun brugt en del af dem.
Ser du, folk er meget bange for at ægteskabet på en eller anden måde vil overtage dem og tilintetgøre deres uafhængighed. Men det er nøjagtigt det, folk i virkeligheden søger, at blive brugt helt op et eller andet sted, for des mere de bliver brugt op, desto mere kraft har de. Des mere de fortæres, desto mere energi har de. Des mere de bliver udnyttet, desto større bliver deres Væsen. Deres Væsen længes efter at blive brugt, at blive kanaliseret ind i nyttig tjeneste i verden.
Så, hvis du har denne intention om at blive udnyttet fuldtud i verden i tjeneste til Gud, vil det også tilfredsstille dig personligt, fordi din personlige side egentlig ikke ønsker særlig meget. Den ønsker kun at være inkluderet, være tryg og have nogle få basale fornødenheder opfyldt. Faktisk behøver du ikke ret meget. Men dit Væsen har brug for en hel del. Det har kun én hensigt, og det er at blive meningsfuldt brugt i overensstemmelse med sit eget design her i livet. Når Vi taler om at udvikle Kundskab, taler Vi om at få adgang til dit Væsen og tillade det at udtrykke sig og udøve sin retning.
Mange ægteskaber i verden er rene eksperimenter, det er alt. Men, ser du, et ægteskab, der ikke kan fuldbyrde sig selv, kræver en masse energi. På visse måder efterlader det et ar på én. En følelse af svigt følger skilsmisse, skønt skilsmisse tydeligvis er nødvendig. Derfor er det vigtigt, at folk ikke bruger ægteskabet til at eksperimentere, for idet det svigter, opbruger det i høj grad éns vitale energi og efterlader et ar.
Lad være med at se på en persons personlighed og sig: ”Jeg vil blive opfyldt med denne person.” Personligheder er alt for begrænsede til at opfylde nogen som helst, og det er stor spild, hvis personligheder er genstand for dine intentioner.
Der er så mange eksperimenter at foretage sig i denne verden og så mange spændende ting at forfølge, at man nemt kan spilde sit liv. Der synes altid at være nye kick, nye tilskyndelser, nye begejstringer og nye håb. Men idet du bliver ældre, mindskes din evne til at ændre dig og din evne til at se sandheden.
De fleste relationer, du ser, er eksperimenter, men ikke nødvendigvis alle spild. Du må finde forskellen på, hvad der er meningsfuldt og hvad der ikke er, og oplevelse er den sværeste, men mest overbevisende lærer. Det, der er spild, er at forsøge at genskabe det samme om og om igen og tro, at en ny spændende person vil give dig et andet resultat.
Relationer, der skaber kontraster, kan illustrere de dybere og vigtigere ting i livet. Det gør de, fordi de er skuffende. De gør det, fordi de ikke tilfredsstiller dig på den måde, du havde troet, og derfor har du måske brug for noget bedre. Dette fører dig ind i dig selv og vil forhåbentlig gøre dig mere opmærksom på dine omgivelser og dine møder i verden.
Vi håber, at du kan tage imod dette i kærlig venlighed, fordi Vi ønsker, at folk skal føle, at de har mening i denne verden, iboende mening – ikke bare noget, de selv har fundet på, ikke en eller anden form for forklaring, som de har brugt for at retfærdiggøre deres liv, men noget de føler er en ledende styrke i dem. Hvis du mærker den, så følg den. Hold dig ikke tilbage. Der er meget få mennesker, der har fundet den, og det vil være meget trist for dig at spilde så sjælden en gave.
Søg derfor Kundskab. Bekymr dig ikke om ægteskab. Hvis du søger Kundskab, bliver du nødt til at indgå ægteskab med nogen i en eller anden sammenhæng, uanset om du holder hus eller lever i cølibat. Du bliver nødt til at have ægteskab, for du vil trives med hengivenhed.
Du vil ikke kende Gud, før du er hengiven. Hengivenhed er at give spontant af hjertet. Det er ikke noget, du bliver nødt til at prøve på at være. Hvis hengivenhed finder sted indenfor et eller andet område for dig, og den er sand og giver dig vitalitet, så lad den komme til udtryk.
Hengivenhed er noget, man ikke kan dømme udefra. Den er som Guds rige i verden. Enten er du indenfor eller udenfor portene. Det er alt. Udadtil ser tingene meget anderledes ud. Derfra ser folk indenfor ud som opgav de noget hele tiden. Vægten lægges helt anderledes. Indefra bliver du ved med hele tiden at ville give dit liv, fordi du får det mere kraftfuldt tilbage. Du ønsker ikke at beholde noget for dig selv, fordi det kun bliver en ulempe. Du vil blive ved med at give, fordi din gave bliver stærkere.
Livet vil konspirere for at hjælpe dig med at værdsætte Kundskab. Det vil også konspirere for at bringe dig i kontakt med mennesker, der vil lære dig, hvad der er meningsfuldt, og hvad der ikke er. Og hvis der er mulighed for sand hengivenhed, vil livet konspirere for at engagere dig i denne.
Når du forlader denne verden, vender du tilbage til din læringsgruppe. Der er hengivenhed dér. Det er ikke et personligt problem. Du hører simpelthen til. Det er tydeligt, at du hører til. Faktisk vil du ikke engang tænke over det, fordi der ingen kontrast er med hensyn til at høre til. Her i verden er der kontraster overalt med hensyn til at høre til, og derfor virker det uforståeligt, at du kan have dette i vente.
Når du kan give det til denne verden, du har med din gruppe, behøver du ikke at komme her længere, for verden vil ikke længere være et adskilt sted. Den vil ikke være en undtagelse fra Kundskab og ægte relationer. Efterhånden som hvert medlem af din gruppe fuldfører sit arbejde her, vil I alle gå videre sammen, og I vil få en ny udfordring. Dine Indre Lærere er de viderekomne medlemmer af din gruppe. De har brug for at du gør fremskridt, for hvis du ikke gør, gør din gruppe ikke fremskridt.
Forstå at du ikke skal tænke på dette som en forpligtelse. Det er blot sådan det er. Du er ikke alene; du er en del af noget. Hvis du ikke opdager det i dette liv, går du Hjem til din gruppe, og du indser, “Åh, jeg gjorde det ikke! Jeg glemte det igen! Hvor hurtigt kan jeg komme tilbage? Jeg vil tilbage. Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre. Det var forfærdeligt dernede, men jeg er nødt til at tage tilbage.” Hvorfor må du tilbage? Fordi du må. For det er Kundskab.
Den, du virkeligt er, er ikke et individ – en fri agent i universet. Der er ingen frie agenter i universet. Hvorfor ikke? Fordi der ingen Adskillelse er i universet, og uden Adskillelse er den eneste frie agent alting, og alting arbejder sammen. Frihed er da evnen til at være i harmoni med alt. Intet andet er frit.
Når du nærmer dig relation, og du er interesseret i nogen og føler dig draget af vedkommende, så tag tid med dig selv, før du involverer dig seksuelt og følelsesmæssigt. Overvej, hvad der er foran dig. Din Kundskab vil reagere “Ja” eller “Nej,” eller også vil den give dig betingelser for deltagelse. Det er Kundskab. Hvis ikke du konsulterer den, må du tage dine risici. Når først du er seksuelt engageret, er du bundet. Så vil det være meget svært at bruge Kundskab, selvfølgeligt medmindre relationen er fuldstændigt upassende – hvor, i så fald, din Kundskab vil sparke dig ud af den.
Efterhånden som du bliver stærkere med Kundskab, udøver din Kundskab en større indflydelse. Hvis du er ved at lave en fejl, vil den afgjort lade dig det vide. Din respons på tingene vil blive meget mere intens.
Men, det er meget svært at bruge Kundskab, når man er følelsesmæssigt involveret, fordi éns personlige side vil så meget. Selvfølgelig vil den det. Hvordan kunne den ikke ville det? Den er alene; den søger fortvivlet. Ser du, den personlige side vil gerne være alene, men ikke ensom, så det er meget svært for den at opretholde en relation. Den vil gerne være sikker på, at den vidunderlige person er der, men den vil også være sikker på, at den får sin egen vilje. Det, der så sker, er, at du har en formålskonflikt.
I mellemtiden sover Kundskab i dig. Den er ikke involveret. Den er ikke i relationen. Du kan ikke tage denne person, som du elsker meget højt, og få dit eget Væsen til at gifte sig med vedkommende. Dit eget Væsen ved præcist, hvem det vil gifte sig med, og du kan ikke få det til at gifte sig med nogen anden. Hvis du tror, du kan det, har du ingen idé om, hvor stor dit Væsen er, og hvor lille din personlige side er. Det er som en lille myre, der fortæller bjerget, at det skal flytte sig. Den siger: “Flyt dig! Jeg kommer her.”
Når dit Væsen genkender sin partner, vil dit Væsen gifte dig. Du vil allerede være forpligtet. Du vil ikke engang vide, hvad der sker med dig. Det er ikke som at blive forelsket. Det er en anderledes oplevelse. Det er ikke skørt og grænseløst irriterende og frustrerende. Det er meget roligt, som var du kommet Hjem. Som om en lille smule af din Åndelige Familie nu er med dig, og du begynder at få en fornemmelse af, hvor du er kommet fra, og hvor du skal hen. Med tiden vil du huske, hvad det var, du ville gøre her.
Gør derfor ikke ægteskabet til målet. Ægteskab er resultatet, ikke årsagen. Lad målet være at dyrke Kundskab, at tage imod udsendinge fra din Åndelige Familie, som er dine Indre Lærere og at begynde at se på, hvorfor du er her. Før du er gift med dit formål, kan ægteskab med en anden ikke fuldbyrdes.
Formål er ikke en definition. Det er ikke nok at sige: “Det er derfor, jeg er her.” Formål er en vedvarende oplevelse af tilhørsforhold og hensigt. Du er opsat på noget. I verdens vurdering betyder det ikke så meget, om det lykkes dig eller ikke, så længe du kan give i denne retning. Du vil give, selvom du fejler alle de krav, som verden stiller. Det er fordi dit engagement er større end verden. Dit engagement er forløsende for verden. Derfor er relationer, der går sammen om at dele dette engagement, større end de involverede personligheder.
Her søger alle deres Åndelige Familie. Alle søger den, fordi de savner den. Hvorfor ville du søge noget, medmindre du savnede det? Det er ikke kun en følelse af inddragelse, du søger; det er også en følelse af et specifikt formål her.
Dit specifikke formål kan udtrykke sig på en meget hverdagsagtig måde. I behøver ikke alle at være store frigørere for jeres folk. De er ret sjældne. Det, det drejer sig om er, at du har fundet et sted i livet at give dig selv helt, og at du kan give dig selv uden at måtte forhandle.
Folk vil have alle mulige ting, eller det siger de, men alt, hvad de virkeligt ønsker er at høre til et sted. Det er det underliggende behov. Hvis de finder, hvor de hører til, er den centrale længsel blevet besvaret. Så er problemer små, ikke store. Du kan eje alle mulige ting og have alle slags relationer, men hvis din centrale længsel ikke er blevet imødekommet, vil du have et stort problem. Du vil ikke være tilfreds med det, du har, fordi det ikke opfylder dig.
Ægte ægteskab er, hvor to mennesker aktiverer hinandens Kundskab. Det er noget andet end to mennesker, der stimulerer hinandens personligheder. Når I aktiverer hinandens Kundskab, hvilket I ikke behøver at prøve på at gøre, er I mere den, I er, når I er sammen, end når I er adskilte.
Så, hvorfor prøve at være så selvstændig og gå alene og sige: “Jeg har ikke brug for nogen. Jeg er fuldstændigt den, jeg er, uden nogen”? Og når du så dør, går du tilbage til din gruppe, og du indser, at du atter begik den fejl at forsøge at være alene, og du kan se, at du på ingen måde er alene.
De Usete er sammen. Hvorfor er de så bundede? Fordi deres relation er dannet i Kundskab. De er gift gennem deres Kundskab. Deres sind kan smelte direkte ind i hinandens, og som resultat har de mere styrke.
Hvordan udføres store ting i verden? De udføres aldrig af enkeltpersoner. Storhed finder altid sted, fordi noget større strømmer gennem individet. Det er som en fyldepen: Det er ikke spidsen, men karret, der rummer alt blækket. I verden er du som spidsen, der rører ved papiret, men det er på grund af, at du har et større kar for noget at strømme gennem dig, at du kan give noget usædvanligt, vigtigt og varigt her.
Når du handler med Kundskab, stimulerer du Kundskab i andre. Dette er den højeste tjeneste. Faktisk behøver du ikke engang at prøve at hjælpe nogen. Kundskab aktiverer Kundskab. Det sker spontant. Naturligvis kan ikke alle acceptere det, og nogle mennesker kæmper imod dig, når du prøver på det, eller når du gør det uden at prøve, hvad end tilfældet måtte være. Hvem kan være neutral i lyset af Kundskab? Hvem kan være upåvirket?
For de fleste mennesker dukker deres Kundskab op senere i livet, når de er blevet tilstrækkeligt skuffede over den personlige side, og de er begyndt at mærke deres længsel efter Gud og deres længsel efter sandt ægteskab med andre. Det er ikke et ”vil gerne”. Det er en længsel.