Kærlighed

At begribe kærlighedens styrke og omfang kræver nogen forberedelse. Problemet med kærlighed er, at folk forsøger at elske. De forsøger at være kærlige. De forsøger endda at blive elsket. Det virker ikke særlig godt, for det, at være kærlig, er ikke det første trin.

Mange mennesker taler om kærlighed og siger: “Ja, er man mere kærlig, vil dette eller hint finde sted, og éns liv vil blive mere glædeligt og andre vil reagere mere positivt på én. Er man mere kærlig, vil man have en større grad af venskab og kammeratskab. Er man mere kærlig, vil man opleve Gud mere direkte.”

Problemet med denne tilgang er, at mennesker ikke kan forsøge at være kærlige. De forsøger at være kærlige oven på deres nuværende oplevelse, som ofte ikke er særlig kærlig. Man kan ikke lægge en følelse oven på sin oplevelse og håbe, at følelsen vil lykkes.

Kærlighed er et udtryk for éns egen Kundskab. Den er et udtryk for éns sande Sind.

Så, lad os ikke prøve på at være kærlige, så vi kan være mere ærlige overfor hinanden. Ærlighed forlanger, at man begynder, hvor man reelt er. Man kan ikke begynde fra, hvor man gerne vil være. Man kan ikke være, hvor man gerne vil være. Man kan kun være, hvor man er. Hvis éns nuværende tilstand ikke er en tilstand af dyb kærlighed, så må man udtrykke sin nuværende tilstand og finde konstruktive måder at gøre det på.

Dette er i sig selv et stort skridt fremad. Det kræver, at du er selv-observerende og tager tilstrækkelig afstand fra din oplevelse, så du kan se objektivt på den. Dette involverer en vis selvaccept.

Du må acceptere din nuværende tilstand. Du kan ikke føre krig imod den, selv ikke i forsøget på at være mere kærlig. Det er frugtesløst og vil føre til en større følelse af personlig fiasko, hvilket du ikke har brug for.

Kærlighed vil komme naturligt på sin egen måde. Du behøver ikke at skabe den. Den vil udgå fra dig, når forholdene er rigtige, og andre mennesker vil reagere på den. Du vil ikke prøve på at være kærlig eller venlig eller sød eller elskelig.

Problemet med at prøve på at være kærlig er, at man mister respekten for sig selv, fordi det, at prøve på at være kærlig, er en form for selvfornægtelse. Det siger: “Min nuværende tilstand er afskyelig. Jeg vil ikke ære den, og jeg vil forsøge at være i en mere ønskværdig tilstand.” Ja, en mere ønskværdig tilstand kan faktisk være umagen værd, men du kan ikke opnå den gennem selvforstødelse.

Så lad Os tale om kærlighed i form af forberedelse, den slags forberedelse, der tillader kærlighed at opstå naturligt. Når kærlighed opstår naturligt, er der ingen uærlighed. Der er ingen selvfornægtelse. Kærlighed finder sted.

Så vil din udfordring blot være at acceptere den og tillade den at stråle ud. Du vil selv være ligeså meget modtager af den, som dem du er med. Lad Os komme med et par vigtige punkter omkring dette.

Allerførst: man skaber ikke kærlighed. Man kan ikke manipulere med kærlighed. Faktisk kan man ikke gøre noget som helst med kærlighed, men den kan gøre noget med én. Man kan ikke banke den frem. Man kan ikke lægge den til. Man kan ikke stræbe efter den. Kærlighed er undvigende, hvis man forsøger.

Hvis du er åben og dyrker dig selv korrekt, vil den være en naturlig udstråling. I sig selv er den både et resultat og en årsag. Ligesom Kundskab er den en styrke, der er latent i dig. Når du fokuserer på den og lader den komme til udtryk, og når du bliver en substantiel person, der har kapacitet til Kundskab, vil kærlighed udstråle naturligt.

Kærlighed er ikke en følelse. Den er ikke altid venlig. Den bevarer ikke kun ét ydre. Idéer om at være kærlig og elskelig fremtryller visse former for adfærd og manérer og visse former for etikette og social forpligtelse. Men det er blot at handle på kærlighed.

Kærlighed er meget magtfuld. Den behøver ikke dine kreationer. Den har kun brug for, at du bliver et tomt kar, hvorigennem den kan udtrykke sig.

Kærlighed kan vise sig på mange måder. Hvis du tænker over det, vil du indse, at der har været tidspunkter i dit liv, som var ekstremt vanskelige og meget udfordrende, tider, som du afviste og ikke kunne tolerere. Og alligevel var resultatet af dem en større oplevelse af kærlighed og relation.

Reddede disse “store romancer”, som svigtede dig, dig ikke fra en værre ulykke? Kan du ikke se tilbage i bakspejlet og sige: ”Min Gud! Jeg var lige ved at gifte mig med denne person! Jeg er så glad for, at det ikke skete!” Men var det ikke forfærdeligt smertefuldt dengang? Det var også kærlighed i aktion, uden at se særlig kærlig ud på pågældende tidspunkt.

Det er kun, når du ser på dit liv fra et større perspektiv, at du ser og fornemmer, at dit liv nænsomt bliver guidet videre. Og, når du ikke bliver nænsomt guidet, betyder det, at du er gået for vidt, og du har brug for stærkere assistance. Derfor får du nu et lille skub. Det er ikke så blidt, men du har brug for det, for du har i betragtelig grad adskilt dig fra din egen Kundskab, hvilket gør, at du har brug for en stærk korrektion fra livet.

Kærlighed er mystisk. Den er ikke altid glad; den er ikke altid venlig, men den fører dig altid frem mod selve kærlighedens Kilde.

Guds Hensigt med livet er at aflaste dig. Det er Guds første formål. Gud kan ikke give dig noget, før du er aflastet. Du kan ikke bære en gave fra Gud, hvis dine hænder er fulde af egne fornødenheder.

I begyndelsen beder folk til Gud: “Hjælp mig med at få, hvad jeg vil have. Jeg vil have dit, og jeg vil have dat, og jeg vil gerne have, at du sørger for, at jeg får det. Hvis du er virkelig, vil du gøre dette for mig.”

Her er du ikke så sikker på, om de ting, du ønsker, ikke blot vil være en byrde for dig. Hvis du bliver ved med at forlange, at du får disse ting af livet uden resultat, er det måske ikke i din bedste interesse, eller også er tiden ikke til sådanne ting.

Guds første formål er at aflaste dig, og aflastningen er en kærlighedshandling. Faktisk er det dig, der gør det meste af arbejdet. Ved du hvorfor? Fordi det er så frygteligt skuffende at prøve at opfylde sig selv. Kun Gud kan opfylde dig, og kun du kan opfylde Gud. Gud ved dette, så Gud regner ikke med noget andet.

Du forsøger at rette op på dit liv, omarrangere dit liv, genetablere dit liv og opfylde dig selv gennem dine relationer, din karriere og så videre. Men det er aldrig nok. Selv hvis du har penge, en smuk partner og vidunderlige øjeblikke, vil din længsel være stærkere end nogensinde, fordi den kun kan tilfredsstilles, ved at have et større formål i livet.

Derfor lægger Gud først vægt på at aflaste dig. Gud ønsker ikke at fratage dig noget, der virkeligt er godt for din glæde. Det er noget, du må lære gennem oplevelse, for Vores forsikring vil ikke være nok. Indtil du er aflastet, vil du bede Gud om at gøre din byrde tungere og ikke lettere.

Idet du søger et større formål, ofte som følge af personlig fiasko, kan noget andet gives dig, fordi du lægger dine skjolde ned. Det er kærlighed. Hvordan kan du være kærlig, hvis du er tungt bebyrdet?

Du forsøger at kontrollere livet, for at sikre dig, at din overlevelse og glæde vil være garanteret. Du forsøger at fastlægge, at andre vil reagere på dig på en forudsigelig måde. Du forsøger ofte at opnå resultater, der er i konflikt med hinanden. Det er ekstremt vanskeligt, og det behøver ikke være sådan.

Den kærligste venlighed, der kan gives nogen, der er belastet, er at dele vedkommendes byrde, men vedkommende må afgive sin byrde for at dele den. Hvis du siger: “Jesus vil bære min byrde for mig”, må du give den til Jesus, og hvad han gør med den, kan du ikke kontrollere. Hvem ved? Han kan give den væk til en anden. Han kan ikke bære alles byrder, men nu er den ikke længere din byrde.

Når du er aflastet i nogen grad, kan Gud give dig et nyt ansvar, og det er det, højere formål betyder: et større ansvar. Med ansvar mener Vi din evne til sandfærdigt, ærligt og effektivt at respondere på Gud i dit liv, uden bedrag eller forvrængning.

Det er dit ansvar. Ansvar er højere formål. Nu er du modtageren og giveren af noget større. Det er en magt og en styrke. Det er din Kundskab, og Vi vil også kalde det din kærlighed. Så vil du gerne aflaste andre, fordi det er den naturlige forlængelse af det, du har taget imod.

Gud giver altid til givere, fordi de naturligt forstærker gaven. Gud giver også til tagere, men de oplever ikke gaven. Det, som Gud giver til tagerne, er en mulighed for at give. Det, tagere må opleve, er behovet for at give, fordi det er det, der vil forløse dem. Når de naturligt bliver givere, kan hele processen med at give og tage imod virkeligt begynde.

Din given må afgøres af en større styrke i dig. Folk har meget stærke idéer om, hvad der skal gives, hvordan det skal gives, hvordan resultatet skal se ud, hvem der skal modtage det, hvordan de skal tage imod det, hvad vedkommende skal gøre med det, og så videre. Det er meget svært at give med alle disse krav.

Lad os derfor adskille kærlighed fra sentimentalitet. Lad os adskille kærlighed fra at prøve på at se glad ud. Hvis du går rundt og smiler til alle, vil du være ækel, og du vil ikke forstå, hvorfor folk ikke har lyst til at være omkring dig.

Men, hvis der sker noget i dit liv, som er fantastisk og uforklarligt, og du er lige så forbløffet over det som alle andre, så vil du influere og påvirke alle, du kommer i kontakt med. Dette vil ikke skyldes dine ambitioner eller personlige behov. Dette er noget, der finder sted i dit liv.

Når elever udvikler sig i Kundskab, enten gennem denne forberedelse eller gennem en anden, får de mulighed for at opleve relationer på en meget direkte måde. Vedkommende kan blive et mellemled. Et mellemled er en, der oversætter Kundskab fra et niveau til et andet og er en demonstration på, at man kan være et mellemled mellem Gud og verden.

På et højere niveau har Gud brug for Indre Lærere til at være mellemled, fordi det er den eneste måde, hvorpå Gud kan kontakte den personlige side af et sind. Gud har ingen personlig side, og derfor forholder Gud sig ikke til menneskers personlige sider.

At gøre Gud til en person er patetisk, da et almægtigt Nærvær ikke kan være en personlighed. De udelukker gensidigt hinanden. Gud er et Nærvær og en Styrke, den sande tiltrækning gennem hele livet. Gud taler til dig gennem dine Indre Lærere, for de er mellemleddet på dette eksistensniveau.

Ja, Gud taler sandeligt til dig gennem et mellemled. Ved du hvorfor? Ved du hvorfor du ikke bare kan gå direkte til Gud? Mange mennesker spørger: “Jamen, hvorfor kan jeg ikke bare gå direkte til Gud?”

Det er fordi Gud ønsker, at du skal slutte dig sammen med andre. Guds Plan er en Plan, der går ud på at genforene relationer i deres sande funktion og kapacitet. Guds Hensigt her er at aflaste dig og forberede dig på en sand relation, da du ikke ville kunne gøre noget som helst i livet, uden en sand relation. Du ville ikke kunne være en bringer af nåde uden relation, for nåde er et produkt af relation.

Så, hvad gør du nu for at få mere kærlighed i dit liv? Hvad gør du nu for at opleve belønningen ved at være kærlig og elskelig, uden at være uærlig og selvfornedrende?

Her er en lille hemmelighed. Hvis du gerne vil opleve kærlighed med mennesker, er det meget enkelt. Folk tænker ikke på det, fordi de forbinder kærlighed med opførsel og ikke nødvendigvis med oplevelse.

Når du er sammen med vedkommende, så vær nærværende for vedkommende. At være nærværende betyder, at du er mere sammen med vedkommende end med dine egne tanker. Du er ikke optaget af dine tanker. Du er heller ikke optaget af vedkommende. Du er bare nærværende. Det er en tilstand af at være iagttager uden præference. Hvad dette kan give er utroligt, men det kræver mental forberedelse.

Problemet i relationer er, at folk er fuldstændig opslugte af deres egne tanker. Faktisk er de så opslugte af deres egne tanker, at de ikke engang forholder sig til hinanden. De forholder sig til deres tanker om hinanden.

Folk kan faktisk være sammen i lange perioder og slet ikke mærke hinanden. De forsøger at bruge relationen til at validere deres tanker om hinanden og deres forventninger, behov og så videre. Men, hvis du er nærværende for en anden, hvilket betyder, at du er iagttagende uden præference og uden konklusion, vil du have muligheden for at opleve noget meget stort.

Det her handler endnu ikke om relation. Det handler om anerkendelse, som er begyndelsen på relation. Det er begyndelsen på ægte oplevelse af kærlighed. Det handler heller ikke om at have empati med andre. At have empati er at forholde sig til en andens oplevelse, hvilket faktisk handler mere om én selv, end det handler om den anden person.

At have empati for en anden bekræfter, at du ikke er alene. Det letter momentant byrden og angsten for Adskillelse, hvilket kortvarigt giver dig en lettelses- og glædesoplevelse. Dette er umagen værd, men Vi taler om noget langt mere kraftfuldt.

Forsøg ikke på at være kærlig. Forsøg ikke på at se godt ud. Forsøg ikke på at se noget som helst ud. Her er du ligegyldig. Vær kun øjne og ører og følelse. Brug ikke mødet til at forsøge at bevise noget. Resultaterne vil være meget øjeblikkelige.

Den tiltrækning, som mennesker mærker mellem hinanden, er ikke altid denne anerkendelse, hvilken ikke er lidenskabelig og ikke får dig til at føle dig skør, som én, der har indtaget noget stærkt og er gået ind i en form for stor lidenskabstornado.

Dette er en dyb følelse, og den er rolig. Det er anerkendelse, ikke stimulering. Det er ikke som at tage på en utrolig romantisk rejse. Det er en lindring, der falder til ro i dit indre, for dit sande Selv er netop blevet æret og opdaget gennem dette møde.

Tro dog ikke, at fordi du har haft en anerkendelsesoplevelse, vil relationen være øjeblikkelig og garanteret. Relation er baseret på, hvad I kan gøre sammen i livet.

Hovedfaktoren i ægte relation er større kompatibilitet. Større betyder, at den er større end den idé om kompatibilitet, som generelt antages. Det betyder, at I i jeres natur er kompatible. Det betyder ikke nødvendigvis, at I er kompatible i jeres bedømmelser, vurderinger og præferencer, for bedømmelser, vurderinger og præferencer er noget på overfladen af jeres sind.

Større kompatibilitet betyder, at des dybere I går sammen, desto større resonans er der mellem jer. Det betyder, at I ikke er imod hinandens åndelige kald. Faktisk supplerer I hinandens åndelige kald. Dette vil altid være større end din forståelse.

Med større kompatibilitet resonerer jeres natur med hinanden. At være sammen giver et bedre resultat, end man alene kunne producere. Nu er I begge i stand til og forberedte på at anerkende det åndelige liv, der er bestemt for jer.

Således har Vi anerkendelse og Vi har større kompatibilitet. Større kompatibilitet må opdages gennem handling, tid og udfordring. Idet I sammen ser udfordringer i øjnene, vokser jeres kompatibilitet sig faktisk dybere og dybere. Kompatibiliteten udtømmes eller elimineres ikke, men den må bestyrkes. Dette giver grundlaget for kærlighed at opstå.

Relationer af denne art er ikke almindelige. Tro ikke, at du kan have dem med mange mennesker. Du kan opleve at genkende mange mennesker, men større kompatibilitet i det fysiske liv er noget mere specifikt. Den har at gøre med jeres kald i livet, som leder jer på bestemte måder, til at møde specifikke mennesker, med specifikke formål for øje. Jeres kald er mystisk, men alligevel er der intet i livet, der er mere kraftfuldt, mere engagerende og mere relevant for alle jeres behov.

Nu bringer dette Os til problemet med selvkærlighed. Kærlighed opstår, når man ærer sin natur, for, at ære sin natur, ligger til grund for selvaccept. Meget få mennesker ærer deres natur. Folk vil gerne være noget andet. De bærer på byrden af at insistere på at være noget andet. Her er livet ikke særligt imødekommende, for livet giver dig ikke noget andet.

Hvis folk finder deres rette plads sammen med andre, vil de fleste af deres problemer forsvinde. Hvorfor? Fordi de nu kan slå sig ned og deltage. De stiller ikke konstant spørgsmålstegn ved, hvem de er, hvorfor de er her, hvad de skal gøre for at blive lykkelige, hvad de skal gøre for at undgå smerte, eller hvad de skal gøre for at finde ro. Nu kan de simpelthen deltage.

Mange af jer vil gerne være som en Buddha eller en Jesus eller en helgen, fordi disse individer repræsenterer alt det, Vi taler om. Individer som disse prøver ikke på noget. Livet bevæger dem. De er aflastede, så de kan følge livet.

Det handler ikke om, at de har få ejendele. Det er ikke sagen. Sagen er, at de har meget lidt insisteren i livet. Alligevel formår de fuldtud og vil gerne deltage.

Vær nærværende overfor andre, du møder. Så vil du få et resultat og, hvis du er meget seriøs i din hensigt, vil resultatet være en oplevelse af anerkendelse. Men så opstår der et problem.

Problemet er, at kærlighed kan være meget svær at acceptere. I relationer vil du opsøge dem, der har lige så stor kapacitet for kærlighed som du har. En relation kræver en kapacitet for kærlighed, som er kapaciteten til at mærke relationen, samt evnen og lysten til at deltage.

Oplevelsen af kærlighed smelter dig væk. Din personlige side, den lille bitte del af dit sind, som du lever i, smelter ind i dit upersonlige Selv, eller sande Selv, fordi det overtages. Dette er overgivelse.

Hvis du er fast besluttet på, at dit velvære, din glæde, tilfredsstillelse og levetid er helt afhængige af dit forsøg på at opfylde dig selv, vil det være meget skræmmende for dig, at overgive dig på denne måde. Men når du er træt, føler dig ene og forladt og har fået nok og ved, at næste forsøg vil være lige så forgæves som det sidste, vil du tage imod denne store gave fra Gud, som hedder kærlighed.

Kærlighed er, når Gud overtager dig. Du er holdt op med at løbe. På det tidspunkt er du ligeglad med personlig opfyldelse. Du vil kun have hjælp, og du vil kun vide: “Hvad er det? Jeg opgiver!” Så sker der noget meget stærkt. Kærlighed begynder at overtage dig, og du begynder at have indflydelse på andre mennesker.

Den eneste måde, hvorpå du kan helbrede en anden, den eneste måde er, at din Kundskab er stærk nok til at aktivere en andens Kundskab. Dette er helt udenfor din bevidste kontrol. Det vil være lige så fantastisk for dig, som det vil være for alle andre, dog meget naturligt.

Det er uheldigt, at folk tror, at forbedring af én selv, handler om at gøre livet til en bedre film for sig selv. Vi ved, at det kan lyde håbefuldt, men det er ikke det, der vil give dig frihed, for frihed er flugt fra din personlige side.

Her er din personlige side ikke ødelagt eller efterladt. Den er blot dit fundament, der har oplevet et skift. Så handler dit liv ikke længere om overlevelse. Det handler om bidrag, og det sker naturligt.

Gud ønsker at aflaste mennesker. Gud ønsker, at de skal finde sig til rette i sig selv og ikke forsøge at opløse sig selv, ved at sige: ”Hvis jeg ikke havde denne frygt eller disse barrierer, ville jeg være perfekt, strålende og glad hele dagen lang.” Dette er en meget almindelig antagelse: ”Jamen, hvis jeg ikke havde nogen modstand, ville jeg være helt fantastisk.”

Det er ikke Kundskabens vej. Det er vejen til personlig opfyldelse. Det er vejen til at prøve at være Gud, prøve at opfylde sig selv og prøve at gøre sin verden til Himmel på Jord. Det, der sker er, at du ikke forstår, hvad Gud gør her.

Gud vil, at I slutter jer til jeres Åndelige Familier, så I kan lære sammenslutningens lov og virkelighed, for dette er grundlaget for ægte kærlighed. Til dette har I brug for jeres Indre Lærere. Selv om mange af jer ikke vil opleve dem direkte, våger de over jer.

Hvorfor er Indre Lærere vigtige? Fordi de bringer dig erindringen om dit liv hinsides denne verden og med det erkendelsen af dit formål med at være her. Du kan ikke virkeligt finde dit formål, uden denne større fornemmelse af skæbne og oprindelse.

Dit formål i verden er fuldstændigt relevant for, hvor du er kommet fra, og hvor du skal hen, fordi du er gæst. Du kommer et sted fra, og du er ikke kommet tomhændet, men din gave er gemt dybt i dig. Den er skjult i din Kundskab.

Du kan forsøge at gøre, hvad du vil i denne verden, og du vil ikke ødelægge din gave. Den eneste mulige fiasko er, at du ikke finder din gave, eller at du måske finder den, men ikke er i stand til at bidrage med den. Det er for, så meget som muligt, at garantere mod denne fiasko, at Guds Engle har sørget for træning på forskellige niveauer for forskellige individer på særlige udviklingstrin.

Dette er Gud, der arbejder i verden. Gud kommer ikke, for Gud er overalt, så hvordan kan Gud forlade et sted og komme her? At tage herhen og gå derhen er meningsløst for Gud.

Guds Vilje er en dragning, som organiserer alle individer, der er adskilt på alle eksistensniveauer. Denne kraft organiserer alle i perfekte komplementer til hinanden, og det er det, der bringer alt tilbage til Gud. Dette er grundlaget for kærlighed.

Jeres Indre Lærere har brug for jer, fordi I er udsendte til verden. I er ikke kun kommet her af terapeutiske grunde. Denne verden er ikke et sindssygehospital.

Nogle mennesker er meget begejstrede for at rette op på fortidens fejltagelser i alle livetider, men det er ikke det, Gud beder dig om at gøre. Hvordan kan man rette op på noget i fortiden? Den er overstået. Du bærer stadig rundt på den som et stort bundt. Dine rejser ind i det fysiske tager ikke højde for din Større Virkelighed.

Således har du brug for dine Indre Lærere, og de har brug for dig. Bevidst kontakt betyder ikke noget for jer alle, selvom det for nogle af jer er ret betydningsfuldt. Imidlertid er den altid din opmærksomhed og dit fokus værd, fordi den er genvindingen af en sand relation.

At forstå dine læreres tilstedeværelse i dette liv fuldt ud er at få en direkte oplevelse af relationen. Dette vil forberede dig på at indgå i meningsfulde relationer med andre mennesker med langt større evne og snarrådighed.

Når folk først har en idé om Indre Lærere, projicerer de alle deres idéer over på dem. De forsøger at få Lærere til at se sådan eller sådan ud. De forventer, at Lærere opfører sig meget engleagtigt eller meget magtfuldt og meget kommanderende. Nogle mennesker vil gerne have, at Lærere skal være som små hjælpere, for at hjælpe dem på vej på en måde.

Der er nogle mennesker, der har modtaget idéer fra deres Lærere og endda har hørt deres stemmer, men de aner ikke, hvem de er. Det er først, når du og dine Lærere rent faktisk gør noget sammen, at jeres relation bliver begribelig.

Kærlighed vil opstå naturligt, når du er nærværende for andre, og når du er kommet overens med dine sande tilbøjeligheder i livet. Så begynder kærligheden at gennemsyre dit liv og dine aktiviteter. Den er noget, der udstår med dig, ikke noget, du rører op.

Du fortsætter måske med at være tåbelig, men det åndelige Nærvær forbliver i stigende grad hos dig, og det følger dig. Dette er formålet med Vores arbejde: at skabe et miljø og et reelt pensum, der i en kort periode gør dette muligt.

Når folk reagerer på en viderekommen, reagerer de ikke på vedkommende. De reagerer på det åndelige Nærvær, der er med vedkommende. Ofte siger viderekomne personer: “Nej, det er ikke mig. Se ikke på mig. Det er ikke mig, der gør det. Det er med mig.” Der er en masse tomhed i deres liv, som denne Nåde kan udfylde.

Vi er meget velsignede ved at modtage hinandens Nærvær, ved at kunne røre liv med liv, ved at kunne røre dette verdslige liv med livet hinsides verden. Vi får næring gennem denne kontakt. Vi bliver hørt, og Vi hører jer. Vi takker for denne mulighed.

Nasi Novare Coram.