Helbred

Vi har bestræbt os på at opmuntre elever af Kundskab til at udvikle en høj grad af sundhed. At bevare et godt helbred har nogle meget vigtige aspekter, især for de af jer, der udvikler Kundskab og føler, at Gud har en hensigt med jer i jeres liv.

Du kan se, at udviklingen af din sundhed er meget vigtig. Vi er kede af, når folk forsømmer dette, mens de påtager sig åndelig udvikling, fordi det begrænser deres kapacitet for Kundskab og deres effektivitet sammen med andre mennesker. Det er skødesløst, for din krop er vigtig med henblik på at tjene et højere formål i denne verden. Den er et skrøbeligt instrument, der synes at kræve så megen pleje. En del af grunden herfor er, at du ikke passer godt på den, og således svigter den dig hele tiden og gør dig langsommere.

I ser kroppe overalt, så I tager dem for givet. Kroppe er et problem. I bliver nødt til at fodre dem, huse dem og trække dem med rundt hele dagen. De er altid krævende og er altid ømme og har smerter, hvor I bliver nødt til at tage til læger, nødt til at tage tøj på, holde jer varme og holde jer tørre. Kroppen har brug for al denne opmærksomhed.

Så, når folk opdager, at der er et aspekt af dem selv, som ikke er kroppen, har de en tendens til at forsømme kroppen, da de er trætte af at tage sig af den. Den er som et barn, der aldrig bliver voksent. Altid krævende. Forlanger en stor mængde energi. Desuden er det ekstremt indskrænkende at bære rundt på denne krop hele dagen lang, ikke sandt? Dit Væsen ville langt foretrække at flyve ud af vinduet og tage hvorhen det ville. Det vil der måske være tid til senere, men lige nu har du dette sarte instrument at tage dig af.

Folk styrker deres helbred af mange grunde. Ofte gør de det, fordi de ikke vil være syge, men det er ikke grund nok til at give kroppen den nødvendige opmærksomhed. Folk vil gerne styrke deres helbred, så de kan se godt ud for andre mennesker. Det er et meget kortsigtet perspektiv på værdien af at styrke sit helbred. Andre vil gerne styrke deres helbred, fordi de ser en reel fordel i at gøre det. De vil gerne opleve livet dybere, mere effektivt og rarere. Dette nærmer sig pointen, men der er endnu noget herudover.

Du har et ansvar for at være her, et ansvar som meget få mennesker har genkaldt sig fra deres erindring. Du endte ikke bare her, omgivet af alle disse andre mennesker, uden at vide, hvad du skulle stille op med dig selv. Nej, du har et formål med at komme her. Du har gjort dig store anstrengelser for at komme ind i den fysiske krop – det er en smertefuld og vanskelig rejse.

Hvis du ingen krop havde, ville det være meget svært for dig at kommunikere med andre. Det ville være meget svært for dig at bidrage direkte til denne verden, som har så meget brug for dine evner. Det ville være meget svært at kommunikere til de af dine kære, der befinder sig her. Du ville tale, men de ville ikke høre dig, og hvis de hørte dig, ville de måske vende sig bort eller have en underlig fornemmelse. Dog er det usandsynligt, at de overhovedet ville høre dig tale til dem, for de er for optagede af deres egne tanker til at høre noget, der ligger udenfor deres eget sind.

Så, du har denne krop. Hensigten var, at den skulle være et aktiv for dig. Den fortjener din omhyggelige og samvittighedsfulde pleje, for den er en gave. Du måtte vente længe på at komme hertil. Man kan ikke bare komme til verden efter forgodtbefindende. Man bliver nødt til at stå i kø. Meget få mennesker husker, hvor de kom fra, så alt dette her virker lidt irrelevant og måske kontroversielt.

Du er her i meget kort tid for at udføre en bestemt opgave. Hvis du ikke udfører den, må du simpelthen igennem hele processen igen, indtil du kan genkende dit formål, mens du er i verden, og fuldføre det. Så behøver du ikke at komme tilbage mere. I, der er ærlige omkring jeres oplevelse her, må på et tidspunkt erkende, at I virkelig ikke har lyst til at komme tilbage igen, især ikke hvis I lærer at genkende, hvor I er på vej hen, og den frihed, det lover jer.

At udvikle et godt helbred kræver et vist niveau af koncentration, selvdisciplin og engagement, som enhver ville have gavn af at have. Det er ikke sådan, at det er så svært at vedligeholde et godt helbred. Det er, at meget få mennesker føler, at de er besværet værd. Det er ikke deres kroppe, de vurderer her. Det er dem selv.

Hvis ingen fornemmelse man har af et vedvarende formål med sit liv, vil man føle, at éns krop bare er endnu et irritationsmoment for én. Men, når man dyrker bevidstheden om sit formål, og når det bliver mere virkeligt, som en styrende kraft man mærker hver dag, må man erkende, at éns fysiske krop er en bemærkelsesværdig opnåelse.

Hvis du ikke er kortsigtet, hvis du tænker på dit liv i langsigtet forstand, har du en stor mulighed. Når én gang du ser, at du er gæst i denne verden og at dette ikke er dit hjem, vil du måske begynde at erkende, at du har et ansvar overfor dem, der har sendt dig, for at erkende dit formål, for at udvikle de nødvendige færdigheder og for at passe godt på dit fysiske befordringsmiddel.

Hvis du passer godt på din fysiske krop, vil den tjene dig godt og opfylde de krav, du stiller til den. Når dit formål erkendes, vil du opdage, at dit liv bliver mere fokuseret, og at du vil stille større krav til din energi. Det vil være regenererende krav, som vil være gavnlige for dig, men du må være fysisk i stand til at opfylde dem.

Nu er det sådan, at I alle har Indre Lærere, men hvis din krop er et sløvt instrument, vil den forhindre dig i at respondere. Din krop må være skarp. Den må være et aktiv. Hvis den plejes, er den som et vindue og ikke en væg. Du vil være i stand til at se igennem den, og den vil ikke forhindre dig i at tage mere direkte imod den kommunikation, som du må tage imod fra Gud.

Det er rigtigt, at mange mennesker gemmer sig i deres kroppe. Fra et personligt synspunkt, er det en af grundene til at have en krop. Den er et sted at gemme sig, så ingen kan se én. Det eneste, de kan se, er éns fæstning. De kan ikke se dig. De kan ikke finde dig. Hvis de tog din fæstning og åbnede den, som kirurger gør, kunne de stadigt ikke finde dig. Skilte de den ad i bitte små firkanter, ville de stadigt ikke kunne finde dig. Kroppen er et fantastisk gemmested. Ingen kan finde én.

Men, idet kroppen bliver renset, bliver den bogstavelig talt gennemsigtig. Du er i stand til at se ud af den, og andre er i stand til at se ind i den. Nu bliver den et aktiv for kommunikation og ikke en hindring. Det er først, når kroppen bliver tom, ryddet og ren, at sindet får lettere adgang til det, der kalder på det.

Hvis du siger, “Jeg vil styrke mit helbred,” og du kun gør dette ud fra et personligt synspunkt, er det usandsynligt, at din interesse vil strække. Men, hvis du oplever, at Gud vil have dig til at gøre det, og menneskeheden har brug for at du gør det, ville det gøre en meget stor forskel. Dette er større end en personlig interesse for et godt helbred. Nu må din krop udvikles. Den bliver nødt til at være et passende befordringsmiddel, som du kan bruge. Så vil du være tilstrækkeligt motiveret, og du kan påtage dig forandringen og de nødvendige indledende ubehageligheder, hvad end de måtte være.

Det ville være en skam, hvis din krop svigtede dig og lod dit formål være ugjort. Kroppe er meget fejlbarlige og nedbrydelige. Folk tillægger kroppe magiske kræfter, men de er sandt at sige ikke særlig magiske. De er simpelthen maskiner. Det er smukke mekanismer, men hvis de nedbrydes til et vist punkt, vil man ikke kunne udbedre skaderne. Så, lad være med at bruge din krop skødesløst og tænke: “Hvis jeg slider den op, eller den nedbrydes, vil Gud udbedre skaderne for mig.”

Dette kommunikationsmiddel er en gave. I din egen Kundskab ved du, at der er visse ting, du må gøre. Vi taler ikke om ekstremer. Vi siger, at du ved, at din krop må være sund. Det er del af din Kundskab at vide, at dette er sandt, og enhver grund du giver som undskyldning for dig selv, vil ikke vinde over selve Kundskab.

Som Vi sagde, vil din krop være en hindring og et problem for dig, hvis den forsømmes og ikke fungerer korrekt. Den vil langsommeliggøre dig og være en forstyrrelse. Den vil sløve dit sind. Den vil ikke være det, der var hensigten med den.

Idet din krop bliver mere effektiv i sin funktion, vil du kunne hellige dig selv til at udvikle dine dybere evner. Nu er kroppen ikke længere en konstant modstander. Den er simpelthen et nyttigt instrument. Det er lige meget om den er smuk eller ej. Det er ikke pointen. Det, der betyder noget, er, at den fungerer korrekt, så du kan være komfortabel i den og bruge den til et godt formål. Det kræver en vis disciplin, et vist engagement og konsekvent selvanvendelse at styrke sit fysiske befordringsmiddel. Det kræver den samme vilje at udvikle sine mentale evner.

Ser du, fremskridt i denne verden bliver faktisk fremmet af en meget lille procentdel af befolkningen, som gør alt arbejdet for alle andre. Måske udfører tyve procent af jeres befolkning alt arbejdet. De baner reelt nye veje. Alle andre arbejder men baner ikke nye veje.

Vi giver ikke dette perspektiv for på nogen måde at fordømme jer, men i sammenligning med jeres naboer i det Større Fællesskab [livet i universet], er jeres befolkning ekstremt doven og ineffektiv. Det skyldes blandt andet det faktum, at jeres miljø er så nemt og forlanger så lidt. Det er ret sjældent i det Større Fællesskab, hvor racer har været nødt til at dyrke sig selv for at overleve og opretholde deres udvikling. Det er ikke et spørgsmål om “Vil jeg virkelig dette eller ej?” Det er simpelthen nødvendigt. Her er det ikke nødvendigt, fordi alt er så nemt.

Denne verden er et ideelt lille sted. Sammenlignet med andre verdener i det Større Fællesskab er denne verden en perle. Da ingen har forståelse for dette, vil de fleste mennesker selvfølgelig ødelægge denne perle.

Folk beder ofte Gud om meget store ting. De ønsker at kende deres formål, deres fremtid eller resultatet af deres engagementer. Men de er ikke i stand til at udføre det, som disse ting reelt ville kræve af dem, da de hverken har energi eller vitalitet nok.

Ser du, idet du udvikler Kundskab og dit sind bliver mere forfinet, bliver det mere fokuseret og har større koncentration. Så kan din fysiske krop yde større energi, og den kan udrette mere. Derfor må du kunne spare på kræfterne. Din krop må kunne handle på sindets tilskyndelser.

Folk, der virkeligt må gøre noget vigtigt i denne verden, er derfor meget målrettede. De bliver ikke konstant revet med af alle de rare tilskyndelser omkring dem. Hvis de tager del i dem, er det kun i begrænset omfang, fordi de har brug for deres ressourcer. De kan ikke spilde deres tid og energi på ting, der ikke har direkte relevans for deres centrale koncentrationsområde. De må fysisk og mentalt kunne, og i det omfang de kan, demonstrerer de et godt helbred, for nu er deres sind og krop i stand til at tjene deres hensigt.

Derfor vil Vi gerne anbefale en meget rimelig udvikling af et fysisk godt helbred, fordi det vil gøre din krop i stand til at udtrykke sig mere dybtgående. Det vil tillade dit sind at være mere direkte, mere skarp, mere følsom, mere bevidst og mere i stand til at respondere. Så vil dit sind være et følsomt instrument. Du vil kunne respondere, når der finder noget vigtigt sted. Da vil din krop ikke være en tung vægt, en stor byrde lagt på dig.

Denne krop er altid genstand for din bekymring: “Jeg er nødt til at ændre den. Jeg bliver nødt til at gøre dit eller dat ved den.” Sikke et spild af tid altid at arbejde på en krop. Når den endelig er, som du vil have den, hvis det nogensinde sker, er det tid til at opgive den.

Du er her ikke for at arbejde på en krop. Du bliver blot bedt om ikke at skade den, så du kan udrette noget vigtigt her. Når du så forlader denne verden, vil du vide, at det lykkedes dig at gennemføre dit formål. Ikke kun vil du få succes som et resultat, men andre, der er afhængige af dig, og som har brug for, at du yder dit bidrag her, vil også få succes.

Den grundlæggende forståelse er erkendelsen af, at du allerede er en del af noget, der er etableret. Verden demonstrerer ikke dette, så dette må du vide indefra. Når du erkender det, indser du, at du har et ansvar overfor et fællesskab, der allerede eksisterer. Dette ansvar er det, der vil opmuntre og give dig mulighed for at gøre store ting i verden.

Folk gør ikke store ting af personlige grunde. Personlige grunde er ikke stærke nok til at føre til store handlinger og vigtige bidrag, eller til at føre folk udover almindelige ting, til de vigtige ting, der kan opløfte hele racen.

Folk er meget deprimerede, fordi de ikke har nogen vitalitet. De har ingen fornemmelse af formål, ingen fornemmelse af væren. De bebrejder deres kroppe, fordi deres kroppe altid smerter dem, og de bebrejder deres omgivelser, fordi deres omgivelser altid er en hindring for dem. Men problemet er, at de ikke mærker deres egen vitalitet. De mærker ikke livet. De er kørt fast i deres indre og er ikke med livet.

At være med livet er så vigtigt. Det er grunden til, du er kommet her. For, når du er med livet, vil du vide, hvad du skal gøre for at tjene det, og du vil også kunne tage imod dets store gaver. Her værdsætter du noget, der ikke er midlertidigt, og du værdsætter det midlertidige for at tjene det, der ikke er det. Din krop er noget midlertidigt, der tjener noget evigt. Det er her, du indser dit ansvar for at vedligeholde den, passe på den og bruge den ordentligt.

Det er svært at gøre i dit nuværende samfund, fordi dine omgivelser altid opmuntrer dig til at skade din fysiske krop, til at misbruge den og forsømme den, som førte det til større nydelse. Kun din lidelse må overtale dig til det modsatte. Misbrug fører ikke til nydelse og styrker ikke din vitalitet.

Din vitalitet vil gøre hver dag essentiel for dig, uanset hvad der foregår omkring dig, eller hvordan du har det. Uanset om du har en god dag eller en dårlig dag, er i dag stadig meget meningsfuld. I dag er endnu en mulighed for at udvikle sig selv og bidrage til sin verden. Det er denne følelse af vitalitet, der tilsidesætter alle de små indvendinger, der påvirker de fleste mennesker så meget. Når man er involveret i noget stort, holder småting ikke én tilbage.

En af grundene til, at der skabes krig i denne verden er, at det er langt mere spændende end at leve fredeligt her. Man ser, at er der fred, begynder samfundet at degenerere, og så opstår der en stor krig. Så får alle en enorm følelse af midlertidigt formål og vitalitet. Når så krigen endelig er forbi, med frygtelige ødelæggelser til følge, nyder folk fred i nogle år, og så finder en ny krig sted.

Alle på planeten taler om fred, men meget få mennesker ville kunne tolerere den. Der er meget få mennesker, der ville kunne leve i en verden, hvor fred herskede. De er dårligt forberedte.

Du har forladt en verden af fred for at komme til denne verden. Fred er mulig her, men I må forberede jer på den. I kan ikke leve i konflikt og håbe på en verden i fred. Kuglerne vil stadig suse og nationer vil stadig angribe hinanden.

Ingen kan tolerere fred ret længe, for hvis jeres omgivelser er fredelige, begynder jeres vrede at komme frem. Hvis dit miljø ikke er fredeligt, erkender du ikke din egen vrede. Befandt du dig i et værelse uden stimulation overhovedet, et meget fredeligt værelse uden spændinger, ville din egen vrede komme frem. Du ville indse, at du allerede var i krig. Du kæmper imod din egen Kundskab. Du kæmper med dig selv.

Af denne grund er der ikke fred i verden. Der er kun fred for så vidt folk kan tåle den. Så, I vil ikke have fred i det næste årti, fordi folk ikke kan tolerere den. Hvis verden var uden konflikter, ville den være som det lille værelse, med meget lidt stimulation.

Værelset, uden stimulation, er et vidunderligt sted for det sind, der dyrkes. For det sind, der er i konflikt, er værelset uden stimulering et forfærdeligt sted. For det sind, der er forfinet, er vildnissets stilhed en vidunderlig oplevelse, der må værnes om. For sindet i konflikt er den en irritation.

Du har to ting at gennemføre som er helt afgørende for, at du er her. Du må ikke forsømme dem, uanset dine overbevisninger eller dit synspunkt. Du må udvikle dig selv, dine iboende evner, og du må bidrage med noget livsvigtigt til verden. Dit eget Væsen ved dette, selvom dine tanker ikke tager højde for det. Dit eget Væsen vil forværres, indtil det kan opnå disse to ting, som tilsammen udgør dit formål.

Vi har talt om den fysiske krop, men den er kun ét aspekt af et godt helbred, for hvis dit sind er i krig, har det ikke lyst til en sund krop. Hvorfor ikke? Fordi kroppen vil være ligesom det stille værelse og vil være en irritation. Det stille værelse er meget kedeligt for et sind i konflikt. Det kan ikke tolerere det. Men, når du begynder at værdsætte indre fred mere og mere, vil du søge ro. Du vil gerne have, at din krop er stille. Du vil ikke have, at den konstant klager. Du vil ønske det stille værelse. Du vil ønske en fredelig verden. Hvorfor? For, i stilheden oplever du Gud, og alt det meningsfulde vender tilbage til dig.

Betragt kroppen som et værelse. Enten er der larm og tørnen sammen, eller også er der stille og tomt. Et stille og tomt værelse er en vidunderlig gave for det sind, der værdsætter det, et vidunderligt fristed. Det fungerer i sin egenskab uden klagen. Så, når det er tid for dig at forlade denne verden, vil du takke din krop for at have været en nådig midlertidig bolig.

At bruge sit liv på at kæmpe med sin krop er virkeligt stort spild. Det vil du reflektere over, når du tager afsted. Her er en analogi: Det er som, hvis du vågner en morgen og ikke kan beslutte dig for, hvad du skal tage på. Og så bruger du hele dagen på at gennemgå din garderobe, og pludseligt er det nat og du kom slet ikke ud, dagen er gået. Få noget tøj på og kom ud!

Folk elsker kun deres kroppe, når de tjener et højere formål. At elske sin krop af nogen anden grund, er simpelthen at bruge den af egoistiske grunde, og det vil skabe vrede. Din krop må gøre det muligt for dig at få din fornemmelse af relation i livet til at strække sig. Gør den ikke dette, er den et fængsel. Den holder dig tilbage og lukker dig inde. Og dit sind vil stadigt føle sig fanget.

Du har ikke lyst til, at din krop skal være et problem. Du vil gerne have, at den er et aktiv. Det ved du allerede. Du ved, at din krop har brug for at fungere ordentligt, og du ved, hvad du må gøre. Det er ikke af forfængelighed, du gør det. Det er blot at en del af dit befordringsmiddel i denne verden, din krop, gør dig langsommere. Selv en forkrøblet person kan bruge sin krop effektivt. Selv en blind person kan bruge kroppen effektivt. Det er ikke så stor en hæmsko. Det er brugen af kroppen, der betyder noget.

Hvad dette virkeligt betyder er, at du må være meget ansvarsbevidst med hensyn til, hvad du spiser. Du må være ansvarsbevidst med hensyn til seksuelle engagementer. Du må være meget ansvarsbevidst med hensyn til, hvor du tager din krop hen, og hvad du udsætter den for i dine omgivelser. Det kræver mindre energi at vedligeholde et godt helbred, end det gør at skade sin krop. Hvis din livsstil er baseret på forsømmelse, er det svært for dig at se, hvor meget energi du spilder på din forsømmelse.

I udviklingen af Kundskab finder sindet sin sande Kilde og sit sande Selv. Efterhånden som dette finder sted, vil du være tiltagende følsom, selv i din fysiske krop, og du vil naturligt styre væk fra omgivelser, der er forstyrrende eller hæmmer dine evner. Ligeledes bliver du mere og mere intolerant overfor fødevarer, der er kontraproduktive for dit velbefindende. Du behøver ikke at have specielt interessante overbevisninger om dette. Det er en naturlig forandringsproces.

Nu er du ved at være pragmatisk omkring din krop. Du ønsker simpelthen, at den skal fungere ordentligt, og det bliver kriterierne for enhver ændring, du måtte foretage i dine vaner. Dette er du nødt til at gøre med meget lidt enighed fra din verden, for din verden værdsætter ikke disse ting.

Du lever i et samfund, der er meget tolerant, uanset dit brokkeri. Sammenlignet med det Større Fællesskab er det ekstremt eftergivende. Dette har sine aktiver og sine ulemper. Dets aktiver er, at jeres samfund fremmer en ytrings- og udforskningsfrihed, som har skabt store ting. Dets ulempe er imidlertid, at dens befolkning er svag, selvforkælende og ude af stand til at respondere særlig effektivt på forandringer.

Ethvert samfund har muligheder og forhindringer. Det er indenfor dette miljø, du må arbejde. Det er ikke et miljø, der i særlig grad fremmer engagement. Det er et miljø, der kan give frihed til opdagelse, selvom det ikke fremmer den nødvendige evne til at gøre éns opdagelse effektiv.

Det mentale modstykke til at styrke et godt helbred er, at dit sind bliver fokuseret på dets primære formål. Alle dets konflikter med sig selv – dets ønsker og interesser – begynder nu at falde bort, fordi dets dominerende fokus tager over. Du har noget meget vigtigt at gøre, og andre ting betyder ikke så meget.

Det, der sker med dig fysisk her er, at du simpelthen ønsker, at din krop skal tjene dig. Du ønsker ikke at tjene den. Den bliver en tjener og ikke en herre over dig. For de af jer, der ikke har opnået et velfungerende helbredsniveau, er jeres kroppes tjenere. Den styrer og begrænser jer unødigt.

Et godt helbred er naturligt. Du behøver ikke at være spektakulær fysisk, løbe over bjerge og svømme over store afstande. Det er for akrobater og ekshibitionister. Du behøver kun at være i stand til at gennemføre hver dag, uden hindringer fra din fysiske krop og at være i stand til at leve dit liv her i verden i sundhed, lang levetid og fuldendelse.

Et bemærkelsesværdigt aspekt af menneskets evolution er, at alvorlige forhold skabes for at fremme avancement. Dette er faktisk et fællestræk i det fysiske univers. Har det ikke undret dig, at du mister vitalitet, når dit liv bliver lettere? Dette er værd at overveje, for ser du ærligt på det, uden præference og uden at forsøge at retfærdiggøre noget, som du måtte ønske, giver dette dig mulighed for at se og spørge: “Hvad er reelt vigtigt her? Vil det, at være velhavende og have komfort, skabe større vitalitet for mig?”

Folk ønsker større sikkerhed i verden. Skaber større sikkerhed mere vitalitet? Folk ønsker deres “ønskeliste” opfyldt for at sikre, at de får alle de ting, de forlanger af livet. De forlanger en perfekt relation, en smuk krop og en god beskæftigelse. De forlanger, at Gud dukker op, når end de vil have det. Vil dette skabe vitalitet? Producerer det vitalitet for dine børn, at du er meget velhavende og at de vokser op i velstand?

Dette er vigtige spørgsmål, fordi de giver dig mulighed for at se mere objektivt på livet. Spørg dig selv: “Hvad producerer den største vitalitet? Har jeg brug for krig for at give mig selv en midlertidig følelse af formål og beslutsomhed? Bliver jeg nødt til at lade mit fysiske helbred blive så nedgjort, at jeg endelig bliver overbevist om, at det kan blive bedre? Bliver jeg nødt til at lade mine relationer blive så utålelige, inden jeg er villig til at tage ansvar for det, jeg ved?”

Vitalitet er problemet. Når Vi taler om et godt helbred, taler Vi om vitalitet. Du kan have en smuk krop, løbe over bjerge og slet ingen vitalitet have, blot være en død person i en flot krop. Eller du kan være en uspektakulært udseende person og være absolut strålende. Hvorfor stråle? Fordi du mærker livet. Og du stråler, uanset hvad der foregår, fordi alt tæller: de gode ting, som er belønninger, og de dårlige ting, som er anledninger.

Hvis du gør dit liv for nemt, vil du ikke bruge dig selv og vil blive deprimeret. Så, hvorfor gør livet nemt? Hvorfor ikke gøre livet mere vitalt? Nemt er ikke bedre. Den eneste værdi i nemhed er, at den giver dig frihed til at involvere dig i noget, der giver større vitalitet.

Vi er på arbejde hele tiden. Vi holder ikke fri og tager på ferie. I ville være i problemer, hvis Vi gjorde. For Os er der ingen adskillelse mellem arbejde og leg, fordi Vores arbejde skaber vitalitet. Folk betragter arbejde som noget, der berøver dem vitalitet, og derfor hviler de sig, hvilket heller ikke giver dem megen vitalitet. De ved ikke, hvad vitalitet er.

Du behøver ikke have magiske eller mystiske oplevelser eller opleve store højder eller have smukke visioner for at have vitalitet. Det er ikke vitalitet. Vitalitet er at tappe ind i din egen Kundskab og lade den komme til udtryk gennem dig. Det er at tappe ind i den Guddommelige sprudlende kraft i dig og lade den komme til udtryk i livet, gennem dit fysiske befordringsmiddel.

Lad os nu tage et øjebliks ro sammen. Lad os et øjeblik tillade vores kroppe at være det stille værelse, værelset uden stimulation, så vi [sammen] kan mærke livets indhold, livets Nærvær, som er Gud. Lad denne krop, der skjuler dig, være din bønnens helligdom, et helligt sted.