Tro og Frygt

Lad Os nu tale om tro og frygt, hvilket har særlig relevans, da mange af jer er på nippet til at tage store skridt fremad. Når sand forandring kommer over dig, er det en meget betydningsfuld mulighed. Faktisk er det en mulighed, der længe er ventet af dem, der ser på dig fra hinsides.

Folk er meget modstandsdygtige overfor virkelige forandringer, fordi de påvirker dem dybt. Det er ikke kun, at de har fået nye omstændigheder eller er engagerede i nye aktiviteter og løsrevet fra gamle. Noget meget dybt indeni er blevet rørt.

Der må usædvanlige omstændigheder til for at skabe virkelig forandring i et menneske. Når folk forsøger at holde deres omstændigheder stabile eller de samme, er forandring sværere. Det vil sige, des mere du forsøger at kontrollere dine omgivelser, desto sværere er det for dig at finde dig selv. Livet ønsker at bevæge dig fremad. Det er derfor, du er kommet her.

Så, det er vigtigt at tage sig af sine personlige anliggender og dog lade en stor dør stå åben for noget nyt at finde sted. Som Vi har sagt, vil den vigtige forandring påvirke dig meget dybt. Den vil ændre din oplevelse af dig selv. Det er sjældent, at du vil huske netop det øjeblik, hvor din oplevelse af dig selv ændrede sig, men denne forandring er den virkeligt vigtige.

Folk rejser mange steder i verden, har mange nye oplevelser, nye relationer og så videre, men intet har rørt dem dybt. De gør meget ud af at få en ny oplevelse af sig selv, men intet har endnu rørt dem dybt. Men når det sker, er det et meget vigtigt tidspunkt at forstå betydningen af tro.

I almindelig forstand tror du på, at livet er godt, og at der er en Gud derude et sted – ikke alt for tæt på, men derude et sted. Gud er der helt sikkert, hvis du har brug for en Gud, ikke sandt? Men ikke så meget en Gud, at der finder en indblanding sted i dine planer. En slags belejlig Gud. Som en livsforsikring. Hvis tingene kommer ud af din kontrol, er der måske nogen, der kan hjælpe dig.

Så, den sædvanlige idé om tro er, at hvis man har tro, går alt godt. Men det er kun i almindelig forstand. Vi vil tale om tro i en dybere forstand, en reel forstand. Dette er vigtigt, for hvis du har tro på Gud, eller på en Større Magt, eller på livet, eller hvad du nu vil kalde det, og alt går godt, ja, så er det godt; du har tro.

Men, hvis det ikke går så godt, rystes din tro måske en smule. Nu er det sværere at tro, og det kræver en større indsats at få troen tilbage. Men når du røres meget dybt i dit indre, hvilket vil ske på et tidspunkt, kræver det en helt ny form for tro, og den vil Vi gerne forklare, så du kan forstå den.

Hvad er det mest elskede en person har i verden? Hvad er det, som folk vil forsvare mod al modgang, selve kilden til deres overlevelsesinstinkt? Hvad er det? Er det at bevare den fysiske krop?

I almindelig forstand ville man sige ja. Den er et grundlæggende motiv for selvbeskyttelse. Men noget er større end dette. Noget, som du overhovedet næsten aldrig tænker på. Det er noget, der er så grundlæggende, at det end ikke er del af bevidstheden.

Det, folk er mest bange for, er, at deres idé om deres selv forandres – idéen om dem selv. Det er helt tydeligt, at folk vil begå fysisk selvmord for at bevare en idé om sig selv. Folk er meget beskyttende overfor deres idé om dem selv, fordi det i verden er deres identitet. Så, når der sker en reel forandring, angribes idéen om selvet.

Denne idé om selvet går langt foran ønsket om at minimere eller eliminere de negative aspekter af sig selv og forstærke de positive aspekter. Dette er stadigt på overfladen. Men når din grundlæggende opfattelse af dig selv påvirkes, ændrer dit liv sig virkeligt. Det er sand forandring. Det er vigtig forandring. Det er det, folk længes allermest efter og er mest befæstede imod.

Alle dine vaner og tvangshandlinger fastholder din idé om dig selv. Vi bruger dette udtryk “idéen om sig selv” for at give dig en forståelse af, at det, du virkeligt er bange for, er at ændre noget meget skrøbeligt – din idé om dig selv.

Når man oplever sand forandring, sand udvikling og sandt fremskridt, gennemgår idéen om én selv en enorm forandring. Og mens ændringen finder sted, går man igennem perioder, hvor man ikke ved, hvem man er, eller hvad man foretager sig. Man virker ude af kontrol. Det er de vigtigste tidspunkter. Det er her, der sker noget meget vigtigt. Det er her, man erkender en ny retning og opdager nye evner.

Ser du, det er dette al denne udvikling og personlige vækst er til for – at bringe dig hertil. Og, når du reelt gennemgår denne forandring, begynder du at forstå noget meget vigtigt om andre mennesker og om dig selv. At gøre fremskridt betyder, at du går ind i det ukendte, og det ukendte er virkeligt en tilstand, hvor man ikke er så sikker på, hvem man er.

Det lyder alt sammen meget enkelt. Men, hvorfor er der så megen frygt? Der er så meget frygt. Hvis du begynder at være opmærksom på dig selv, opdager du, at du er i en tilstand af frygt det meste af tiden – en slags frygt af lav grad og af og til en frygt af høj grad, som panik. Det er unødvendigt.

Det, du virkeligt ønsker, er at opdage Kundskab, for den holder løftet for dit liv, og den er hinsides din forestilling om dig selv. Du må forbi idéen om dig selv for at finde den – for virkeligt at finde den. Den er langt mere end blot at få nogle intuitive oplevelser. Den fører dig til dit større Selvs virkelilghed.

Her må du have troen på, at noget i dig er umagen værd. Og du må også have troen på, at du har assistance i verden, blandt mennesker og også assistance fra hinsides verden. Dette må være dit grundlag.

Du kan ikke begive dig ud i det ukendte uden vejledning og assistance. Dette er ingen individuel forfølgelse. Ser du, idéen om selvet er den måde, hvorpå du forbliver en adskilt identitet i et univers, der repræsenterer en forenet identitet. Den er med andre ord måden, du opretholder din opfattelse af dig selv som individ på.

Så, når to mennesker mødes i relation, er der megen forhandling om “Hvor meget af min individualitet vil jeg opgive?” og der lægges en stor indsats i at udtrykke og etablere hver enkelts individualitet.

Hvorfor er folk bange for forlegenhed og misbilligelse? Det er alt sammen for at beskytte idéen om sig selv. Når man er alene, har man kun sin forestilling om sig selv. Man har endnu ikke sit sande Selv. Når man følger Kundskab, vender man direkte tilbage til sit sande Selv.

Her må du igennem perioder, hvor du mister din idé om dig selv og hvor du ikke er så sikker på, hvem du er. Her er tro påkrævet. Dette er en langt større tro. Den er vigtigere end blot at håbe på, at der er noget godt derude, at sikre dig ikke at miste sine penge eller få en dårlig oplevelse.

Når du begynder at opdage Kundskabens styrke i dig selv, vil du også se, hvor al frygt kommer fra. Du vil se dette i dig selv, fordi frygten altid står i vejen for dig og siger, at du skal vende om, vende tilbage til det kendte, vende tilbage til det velkendte, blive, hvor du er, ikke foretage dig noget, ikke bevæge dig fremad. “Hold tilbage, beskyt det, du har, lad være med at risikere noget!”

Vi er ikke fortalere for at folk skal gå ud og risikere hvad de har, bare for at gøre det. Det er latterligt. Det, Vi siger, er, at når en sand forandring i livet er over dig, er det vigtigt, at du er i stand til at respondere på den. Den kommer ikke hver dag. Men der er tidspunkter i dit liv, hvor sand forandring ikke bare er mulig, men også nødvendig. Det er de store lejligheder.

Du er ikke kilden til denne forandring. Det er meget vigtigt at forstå. Den er resultatet af din egen indre vilje og alt livs Større Vilje, som arbejder sammen. Den er, med andre ord, resultatet af sandhed.

Der findes ingen individuel sandhed, og ingen kan have en fuldkommen forståelse af sandheden – kun en delvis og måske kortvarig forståelse. Der er noget større, som skaber denne forandring i dig. Du responderer. Og, hvis du kan respondere, vil andre respondere på dig. Du vil også anspore noget i andre.

Så, når et hvilket som helst individ virkeligt begynder at opleve Kundskab og følge hvert trin i Kundskabens retning, vil andre blive motiverede på samme måde. Her, som en naturlig del af dit liv, begynder du at undervise.

Så, hvad tror du på? Dette er vigtigt. Hvis du har set ærligt på dig selv, kan du ikke have fuld tiltro til en idé om dig selv, for du er hverken konsistent i din tænkning eller i din adfærd. Det, der er din tro værdig, må være konsistent. Det må være stærkt. Det må være godt. Det må altid være der.

Der er kun to ting i livet, der kvalificerer til dette – to ting. Den ene er Kundskab, som er den del af dig, der er en del af Gud. Den anden er Gud, eller al Kundskab i universet, hvis du vil sige det på den måde. Nogle mennesker kan ikke lide ordet Gud. Det bringer erindringer tilbage fra barndommen eller noget, men Vi taler alligevel om Gud.

Derfor er der kun to ting, der er din tro værdig. Når du tror på din Kundskab, genopretter du dit eget værd til dig selv. Hvis du kan følge den, vil den demonstrere sin virkelighed for dig. Det kan den kun, hvis du følger den.

At have tro på Gud, genopretter din relation til livet og til universet. Du har derfor en del af Gud i dig, som du må genvinde, og du har en relation til livet, som du må genvinde.

Her begynder du at bygge et fundament for sand lykke. Her giver dit liv mening, og du indser, hvorfor du er, som du er. Du er specielt skabt til noget, som du endnu ikke har opdaget. Indtil du indser sandheden i dette, vil du altid forsøge at være som andre mennesker og være vred over det.

De mennesker, du prøver at være som, vil altid have stor indflydelse på dig, hvilket vil forårsage mange konflikter. Du vil aldrig være rolig omkring mennesker, som du efterligner. Alt dette skaber konflikter. Det gør relationer meget ustabile.

Du opdager ikke Kundskab på én gang. Den kommer gradvist til dig i trin. Hvert trin må accepteres. Hvorfor? Fordi Kundskab langsomt ændrer din idé om dig selv.

Folk har ofte store oplevelser. Disse oplevelser producerer kun en lille bitte ændring i idéen om selvet, og folk tror, ​​at de har gennemgået en slags metamorfose.

Bare en lille ændring i selvet virker så stor for dem. De begynder måske at opleve tingene lidt anderledes, men det er kun begyndelsen på en forandring. For den, du er, er ikke din idé om dig selv. Den, du er, bruger kun din idé om dig selv, men du må over denne idé om dig selv for at se det og vide, at dette er sandt.

Hvorfor er Vi her sammen med dig? Fordi du er kommet til verden for at genvinde dig selv i verden. Dette er ikke vejen til personlig opfyldelse. Du opfylder ikke alle dine kriterier til at være et vidunderligt, perfekt, storslået menneske. Det handler mere om at u-gøre end om at gøre. Det handler mere om at give slip end om at føje til. Når du begynder at opleve dig selv mere direkte, vil du kunne påtage dig et reelt ansvar i livet.

Her taler Vi om idéen om selvet, men den er kun en midlertidig udvej. For at opleve hvem Vi er, må du kende Os et meget dybt sted i dit indre, ellers er Vi blot et fænomen, som du enten kan lide eller ikke lide, er enig i eller er uenig i. Det er ligegyldigt. Det foregår alt sammen kun på overfladen. Dybt i dit indre, hvor den reelle oplevelse opstår, er der en sand relation.

Det er også tilfældet mellem dig og andre. I har måske været sammen i mange år, intimt, og har muligvis endnu ikke rørt hinanden – virkeligt rørt, virkeligt oplevet relationen meget dybt, dybere end at forstå relationen, dybere end opførsel og fælles interesser.

Det, Vi taler om, er dér, hvor alle belønningerne er. Alt andet er bare stimulation, noget, der holder dig beskæftiget et øjeblik, for at afbøde usikkerhed. Det er ikke dårligt. Det er bare ikke særlig vigtigt.

I hvert menneskes indre er der et udtryk for vedkommendes sande Kundskab. Det er at bringe dette frem midt mellem alle andre idéer, påvirkninger og tendenser, der er Vores formål med at være her sammen med jer.

Du kan kun have tro på Kundskab og på Gud. Kundskab er Gud i dig. Gud er Kundskab i universet.

Hvorfor frygt? Fordi du er bange for at du ikke ved, hvem du er. Folk hopper ned fra broer og siger: “Jeg gør dette for at fortælle jer alle, hvem jeg er! Så kan I huske min idé om mig selv.”

Hvis en idé om selvet bliver for belastet eller knuses og du ikke har Kundskab, kan du blive skør og forsøge at begå selvmord, fordi din idé om selvet er for lille til at passe dig.

Af denne grund må folk, når de begynder at åbne sig for større oplevelser, have sand støtte og assistance, for de vil til tider ikke vide hvem de er, idet deres forestilling om selvet, i processen med at finde det sande Selv, overskygges. Det er derfor, Vi altid fraråder folk at forøge at finde den på egen hånd. Du kan ikke finde den på egen hånd. Den bringer dig hinsides dig selv. Den bringer dig ind i sand relation til andre mennesker.

Når Vi siger, hav tro på Gud, mener Vi at have tro på Kundskab i andre, for det er den mest reelle demonstration af Gud i verden. Nogen gør noget, der går ud over deres egen personlige interesse. Dette er storhed i verden.

Alligevel bliver folk bange. “Hvad vil jeg være nødt til at opgive?” Det handler ikke om at opgive noget. Det handler om at finde noget. Du kan beholde det, du har nu, hvis du virkeligt vil. Det er fint. Hvis du ikke er interesseret, er det fint. Det er alt sammen fint. Men du må elske og stole på dit sande Selv for at vide, at du ikke vil føre dig selv ud i afsavn.

Kundskabens mand og kvinde har ikke brug for meget fra verden, medmindre de har en meget stor rolle at spille, og så har de kun brug for tingene midlertidigt. Det hele bruges til at udtrykke noget større.

At være musiker? Det er at udtrykke noget større. At være atlet? Det er at udtrykke noget større. At være leder blandt andre? Det er at udtrykke noget større. Det er denne oplevelse, du gerne vil have. Det er dette, der giver alting mening.

Én af de vanskelige ting, som eleven af Kundskab må lære at gøre nøjagtigt, er at skelne frygt, at vide, hvornår han eller hun er bange og sige: ”Åh, jeg er bange!” Idet du siger det, er halvdelen af din byrde forsvundet i det øjeblik. Folk er bange og tror, at det er noget andet, at det er en anden, eller at der foregår noget. Men de er bare bange.

Når du er bange, er du uden Kundskab. Hvis du opfører dig skørt, kan du ikke respondere. Hvis du er lukket, kan ingen nå dig.

Her taler Vi ikke om den frygt, du har, når du tydeligvis er meget bange for noget. Vi taler om din normale sindstilstand. Vi siger kun dette for at give dig en indikation om, at noget langt større afventer dig.

Vi vil fortælle dig en stor hemmelighed fra hinsides verden. Gud er ligeglad med, om du er et “rart menneske”. Det er ikke vigtigt. Gud er ligeglad med, om du ser godt ud. Det er ikke vigtigt. Der er kun at være ægte. Hvis du er ægte, og det er vigtigt at se godt ud, så ser du godt ud. Det er ikke noget problem. Det er blot formålstjentlighed for at kunne kommunikere med andre.

Der er kun to ting i livet: Der er Kundskab, og der er at se godt ud. Hvorfor se godt ud? For at beskytte en idé om dig selv. Hvis du ikke tror, det er sandt, så gå udenfor en dag, hvor du er klædt helt upassende i forhold til, hvem du mener, du er, og se, hvordan du har det. Du vil være bange. Tag ud klædt som nogen, du ikke kan bryder dig om. Du vil være bange.

Du behøver egentlig ikke at gøre dette, men nogle af jer er meget eventyrlystne og vil gerne prøve alting. Der bruges livstider på at prøve alle de ting, verden har at byde på, og i denne tid og tidsalder har verden så meget mere at byde på. Det er et meget spændende sted.

Så indser du, at alt, hvad verden har at byde på, er det samme, og at der kun er dit ønske om Kundskab tilbage. Du kan gå ud til din bil, åbne døren og mærke Kundskab – den mest banale handling. Det kan være meget større, end at tage til pyramiderne på den anden side af jorden. Ved du hvorfor? Fordi pyramiderne ikke betyder noget. Det eneste i pyramiderne, der betyder noget, er den Kundskab, der oplevedes, da de blev bygget. Derudover er de blot flere ting med en interessant form.

Alle steder, der anses for at være hellige eller indviede, gælder det samme. Deres eneste værdi er den Kundskab, der er oplevet dér. Så man tager til disse steder, og den Kundskab, der blev oplevet, forbliver dér. Ethvert sted, hvor Kundskab er oplevet, er et helligt sted. Man kan opleve Kundskab i et badekar. Så bliver badekarret lige så hellig en helligdom, som den store katedral.

Folk har ofte en oplevelse af Kundskab i de mest almindelige situationer, fordi de et øjeblik ikke forsøger at være noget. Så, de er sig selv. De falder tilbage i sig selv. Vidunderlige øjeblikke. Men så må de vende tilbage for at beskytte en idé om sig selv.

Der er to slags frygt. Der er den frygt, som udgør frygten for selvets overlevelse, og den vil udgøre omkring ni-og-halvfems procent af den frygt, du nogensinde vil have.

Så er der en anden slags frygt, som egentlig slet ikke er frygt. Den er mere som forsigtig iagttagelse, ligesom at bestige et bjerg. Ikke frygt, men forsigtig iagttagelse. Nu er du meget opmærksom. Du er forsigtig. Det er godt.

For at være rigtig forsigtig, må du være årvågen og opmærksom. At være opmærksom og årvågen er en dybtgående tilstand. Den er meget sjælden. Det er så let for den årvågne at få succes i livet, fordi der er så få årvågne mennesker.

At være årvågen vil sige, at du ikke er optaget af dig selv. Du observerer ting omkring dig objektivt, uden at forsøge at definere eller bedømme noget. Hvis du krydsede iskoldt vand i en hurtigtstrømmende flod, ville du ikke dømme floden, du ville blot se på den, for at vide, hvor du skulle sætte fødderne. Dette er en meget årvågen tilstand. Sådan er forsigtighed. Nogle mennesker kan mene at den er frygtsom, men det er den ikke.

Frygt vil være mere og mere unødvendig og blive erkendt, som blot en forværret sindstilstand, når du begynder at fæste din lid til Kundskab i dig selv og udover dig selv. Dette er et relevant emne, især hvis du står overfor virkelig forandring i livet.

Kundskab er fundamentet. Den vil gøre din rejse langt lettere, og du vil kunne få ægte værdi ud af forandringerne. Derudover er det ikke vigtigt, at du går fra det ene sted til et andet, eller at dine omstændigheder ændrer sig. Det bliver alligevel glemt alt sammen.

Det eneste du tager fra denne verden er den Kundskab, du har opdaget her, og de relationer, som du i sandhed har dannet. De er permanente. Det er det virkeligt betydningsfulde.

Derfor, des færre sondringer du har, desto klarere kan du se. Men det må være meget vigtige sondringer, og de vil forlange sindets store åbenhed.

Nu vil Vi gerne tale om tjeneste. Des mere du oplever, at dit liv er i noget størres tjeneste, desto mindre bange vil du være. Det er ikke at ofre sig for noget større. Det er forkert tænkning. Det er tjeneste til noget større.

Når du tjener, kan du ikke tabe. Men når du forsøger at anskaffe dig noget, er der altid stor risiko for fiasko og tab. Du kan miste det, du allerede har her, og du vil muligvis ikke have succes med det, du forsøger at erhverve dig. Det betyder ikke, at du ikke skal erhverve dig noget, men Vi taler imidlertid om en anden sindstilstand.

Når du tjener noget, erkender du allerede en iboende relation og kan tage imod fra denne relation. At opnå en tilstand af fuldstændig tjeneste er en dybtgående tilstand af at give og tage imod. Der er meget lidt frygt her. Du vil stadig have en idé om selv, men den vil ikke gå imod din sande natur.

Alle har en individuel natur, som de kan bruge, mens de er på besøg her i verden. I har også en sand natur, som er permanent. Det er ikke vigtigt at diskutere din permanente natur. Den er der bare, når du løber tør for andre ting at gøre. Men din personlige natur er meget vigtig, for det er her grundlaget for selvkærlighed må etableres.

Vi vil fortælle dig noget interessant, noget, der er værd at tænke over. Folk er bange for at være stille, og de er bange for at handle meget beslutsomt. Disse to oplevelser er meget komplementære. Når du lærer at være stille, lærer du at handle meget beslutsomt, og du lærer også at vente på det, der stimulerer stor beslutsomhed.

Vær derfor stille, når du er forvirret og i tvivl. Du kan ikke være stille og spørge: ”Hvor er svaret? Jeg er stille. Hvor er svaret? Jeg er stille. Jeg har været stille i fem minutter!” Ser du, det er ikke i dit spørgende sind at svaret er.

I livet kan du ikke følge Gud. Du kan følge Kundskab i dig selv og i andre. Vær derfor sammen med dem, der eksemplificerer det, Vi taler om. Hvis du gerne vil vide, hvad der er vigtigt at gøre i livet, så vær sammen med nogen, der gør noget vigtigt.

Vær ikke sammen med andre, der er ligeså forvirrede som dig selv. I vil forstærke hinandens forvirring, og der vil være uendelige diskussioner om, hvordan det hele skal være eller kunne være. Find derimod én, der gør noget vigtigt og brug tid sammen med vedkommende. Dette er ikke komplekst.

Der er to situationer, hvori Kundskab udtrykker sig i denne verden: Der er stilhed, og der er målrettet handling. Det er her folk oplever Kundskab. Nogle mennesker har brug for at være stille for at vide noget. Andre mennesker må gøre noget for at vide noget. Men I må alle være lidt stille. Det er det første skridt.