At Gå Fri af Frygt

Vi vil gerne tale om at gå fri af frygt, fordi frygt er en så stor del af jeres oplevelse. Der er en måde at gå fri af frygt på, så du kan være meget mere effektiv og nærværende i livet. Det er ikke et tomt løfte at sige, at du kan gå fri af frygt, men du må ind i en anden sindstilstand. Du må ind i en Kundskabstilstand, en tilstand af dyb viden.

Du kan ikke gå fri af frygt, når du lever i din personlige side eller i dit personlige sind. Det er der mange forsøg på at gøre, og de ender med at blive ekstremt vanskelige og kræver store mængder energi, med ringe succes.

For at forstå, hvordan man gå fri af frygt på, må man forstå noget om selve frygten – hvad den kommer af og hvor meget den styrer og afgør éns tanker, handlinger og oplevelser. Det er meget svært at definere frygt, skønt der findes mange definitioner. Definitioner er begrænsede. Man kan ikke bare få en forklaring, som virkeligt vil tjene én, for den er noget, man må genkende i sin egen oplevelse.

Når du er meget ked af det, meget fortvivlet eller meget vred, så stop op og sig: “Ah! Jeg er bange lige nu.” Denne erkendelse er vigtig. “Jeg er bange.” Det er ofte nok til at frigøre dig fra din smerte eller give dig et større perspektiv, mens du lider. Du anerkender, at du er bange. “I dette øjeblik er jeg bange.” At anerkende dette bringer dig ind i din oplevelse. Ellers vil du blot demonstrere resultaterne af din frygt, for frygt er meget fængslende.

Hvorfor kan du ikke gå fri af frygt i en normal sindstilstand? Virker det ikke som et værdigt mål? Idet du befinder dig i en normal sindstilstand, identificerer du dig med midlertidige ting, som let går tabt eller ødelægges. Du vil beskytte det, du har, og skaffe dig mere og samtidig give afkald på alt ubehaget ved at gøre det: Beskyt denne krop. Beskyt dette sind. Beskyt disse idéer. Beskyt disse overbevisninger. Beskyt disse ejendele. Beskyt disse tilknytninger. Beskyt denne rigdom. Og beskyt alt det, der vil føre til yderligere sikkerhed på disse områder.

Kan du nå hertil uden angst? Kan det lade sig gøre? Du er ingen munk. Du opgiver ikke alt og lever på et kloster. Det er der kun meget få mennesker, der kan. Du er et menneske i verden. Hvordan kan du gå fri af frygt? Det er dette, Vi vil adressere.

Hvad med selve frygten? Den er så udbredt, så stor en del af din tænkning og din adfærd. Din prioritet er frygt. Den er så grundlæggende for din oplevelse, at du kun gennem selvobservation kan begynde at indse, hvilken dominerende kraft den er.

Selv Vores ord kan vække frygt. Noget nyt? Frygt! Din første reaktion? Frygt! Hvad er det Vores ord vil udfordre, hvis de er sande? Reaktionen er meget vigtig at forstå, for hvis du påtager dig genvindingen af ​​Kundskab – selve essensen af ​​al sand individuel udvikling – vil du begynde at få en ny relation til frygt. Som resultat vil du begynde at forstå frygtens indvirkning på dit liv i verden.

Det er ikke noget, der kun kan klares med definitioner eller forklaringer. Frygt er alt for fremherskende. Den ligger til grund for det meste af din tænkning, selv dit ønske om en bedre verden og dit ønske om fred.

Mange af jeres anstrengelser for at forbedre menneskenes situation og omstændigheder er styret af frygt. Din længsel efter relation, din angst for døden – er alt sammen frygt. Når man begynder at se alt dette i øjnene, bliver det faretruende. Det virker som for meget.

Når folk begynder at forberede sig med Trin til Kundskab, lærer de at forholde sig objektivt til disse ting og bliver således i stand til at se grundigere på dem. Det er vigtigt, idet det gør dem i stand til at opleve deres sande natur. De bliver observante i deres liv. Alle sande religioner må undervise i dette, for man kan ikke opnå større færdigheder eller evner eller få adgang til større intelligens, hvis man fuldstændigt identificerer sig med sine følelser eller med sine idéer.

Du har dine oplevelser af frygt, og hvis du har været opmærksom på dig selv, vil du se, hvor meget frygten svækker dig og hvor meget den holder dig tilbage. Du begynder at se, hvad der er muligt og nødvendigt, og du siger: “Åh, det kunne jeg godt, men jeg tør ikke.” Men det er ikke nok at sige, at det eneste, der står mellem dig og dit mål, er din frygt.

Folk tror ofte, at uden frygt kunne de være storslåede. Men det er ikke sandt. Det er en meget udbredt idé i mange lærer i personlig vækst, at uden denne dæmon, kaldet frygt, eller tidlige barndomsminder, eller samfundets programmering, ville du være så stort og fantastisk et væsen, at du kunne gøre hvad som helst og få hvad som helst.

Denne idé er meget udbredt og meget dum. Den er ikke baseret på visdom, derimod på idealisme. Så folk forsøger at angribe deres forhindringer som store krigere og dræber dragen på broen. Og selvfølgelig fører de krig mod sig selv. Dette er ikke vejen.

Frygt er iboende din personlige side. Det er som at forsøge at have en krop uden smerter, blå mærker eller snitsår. Man er nødt til at have medfølelse, så man ikke stiller umulige krav til sig selv eller til andre mennesker. Dette er meget vigtigt, hvis man vil undervise. Folk kan blive voldsomt engagerede i at forbedre deres personlige side, men det er ikke vejen.

Du går fri af frygt ved at dyrke Kundskab. Der er ikke plads til frygt i Kundskab. Kundskab må derfor blive dit omdrejningspunkt. Her er du hverken i krig med verden eller med dig selv. Du dyrker noget større.

Ser du, dit sind og din krop er som huset og Kundskab er haven. Du går ud i haven for at dyrke dine afgrøder, du tager dem med ind i huset. Du kan ikke sidde i huset og sige: ”Hvor er maden? Hvor er maden?” Der kommer ingen mad. Så du kigger rundt i hele huset og beslutter: ”Lad os lave om på huset.” Men haven er udenfor. Du må bringe afgrøderne ind.

Det er som at tjene verden. Folk er meget indignerede over, at verden er, som den er. Men hvordan kunne den være anderledes? Den er nøjagtigt som den er, fordi den er et produkt af, hvor mennesker er i deres liv. Så, at sige, “Verden burde være meget anderledes,” betyder at du har til hensigt at erklære verden krig.

Det er ikke vejen, for før eller senere vil du være en modstander i verden, og du vil blive voldelig, styret af frygt og ikke af Kundskab. “Hvis verden ikke snart ændrer sig, vil den eksplodere!”

Kan du undervise i fred, hvis dette er din motivation? Kan du være en styrke for fred og forsoning, hvis din motiverende kraft er dyb ængstelse? Kan du opdrage et barn ved at tænke: “Jeg må beskytte dette barn mod at blive kriminel”? Kan du opdrage et barn effektivt med dette synspunkt? Du kan ikke tage dig af verden med dette synspunkt og håbe på at gøre en reel forskel. Desuden er verden frustrerende at ændre. Folk er meget rodfæstede.

Der er én måde at give slip på frygt på, og det er ved at dyrke Kundskab. På den måde erklærer du ikke krig mod dig selv. Man dissekerer ikke sig selv med en kniv. Man bliver ikke grusom overfor sin personlige side. Man smider ikke sine følelser eller sine små tanker ud. Man har medfølelse med det, der er svagt, og respekt for det, der er stærkt.

Her tager Vi en kompleks situation, og Vi sørger for en enkel retning. Men for at dyrke Kundskab, vil du gå gennem en masse frygt, og ved at gå gennem den, vil du svække den.

Frygt er en mester. Den er det verdslige sinds mester. Vi kalder den ikke for en enhed, for det giver den en betydningsfuldhed, som den ikke har. Men den er en kraft, som folk deler og genererer. Når folk holder op med det, vil frygten selvfølgelig forsvinde.

Du kan ikke sige det samme om kærlighed, for du er ikke kilden til kærlighed. Men du er kilden til frygt. Hvis alle holdt op med at elske, ville kærligheden stadig gennemsyre verden. Derfor har folk ikke kunnet slippe af med den.

Vi anbefaler derfor ikke en anvisning til at fjerne frygt, ved blot at sige: “Jeg giver slip på frygt og alt, hvad der vil være tilbage, er kærlighed, lykke og fred i sindet.” Ved du hvad? Det virker ikke. Frygt er for stærk. Du kan ikke sige, at frygt ingenting er, når den dominerer verden.

I en Større Virkelighed er frygt ingenting, men i din virkelighed dominerer den verden. Så det er klogt at have behørig respekt for styrken af noget, man må se i øjnene.

Når Vi siger, at du må igennem en vis frygt for at nå Kundskab, er det sandt. Men idet du gør det, vil du finde ud af, hvad din frygts kilde er, for Kundskab fører dig direkte til Gud. Så vil du begynde at forstå, hvorfor folk holder fast i deres frygt, hvor smertefuld den end er. Men dette er et mysterium, som I hver især individuelt må opdage. Definitioner og forklaringer vil ikke få jer igennem.

I genvindingen af Kundskab vil du igen og igen være nødt til at overvinde din frygt. Du er ikke i krig her. Du vælger blot en anden vej. ”Jeg vælger at gå denne vej, bange eller ej. Jeg følger Kundskab i denne situation, uanset hvad.”

Så passerer du gennem frygt, som om du passerede gennem en stor sort sky. For at gøre det, må du indse, at din frygt ikke er dig. Der må være nogen objektivitet her. “Denne frygt – er ikke ond, er ikke dårlig, men den er ikke mig. Jeg vil være opmærksom på den, men den er ikke mig.”

Her må Vi gøre en meget vigtig skelnen, som mange mennesker glemmer: Forsigtighed er noget andet end frygt. Forsigtighed kan udgå fra Kundskab. Forsigtighed vil sige, at du er meget opmærksom, fordi der er en mulighed for at noget kan gå galt, eller måske vil du være nødt til at træffe en vigtig beslutning, skønt ingenting går galt. Så, du er meget opmærksom – som en bjergbestiger, meget opmærksom.

Bjergbestigere er meget opmærksomme på, hvor de sætter deres hænder og fødder. Ville du kalde det frygt? Bjergbestigere ville være meget bange, hvis de tænkte på at falde ned fra bjerget. De ville gå i panik; de ville træffe dårlige beslutninger. Det er derfor, folk kan lide at bestige bjerge – de bliver meget frygtløse, og momentant kan de opleve Kundskab.

Derfor må du lære forskellen mellem forsigtighed og frygt. De er meget forskellige, men du må have oplevelsen. For at kunne opleve forsigtighed i dens egentlige forstand, må du adskille dig fra frygten i dig selv. Du må i stigende grad kunne identificere den, for frygt er meget blændende. Den dominerer din opfattelse. Du må se, at realiteten ikke er baseret på din opfattelse.

Du behøver ikke at være din egen terapeut for at gøre dette, for her lægges vægten på at være opmærksom på Kundskab, ikke på forhindringerne for Kundskab.

Her må Vi gøre endnu en meget vigtig pointe: Hvis du bliver optaget af frygt eller nogen af dens manifestationer, vil den dominere dig. Hvis du studerer ondskab, vil den gøre krav på dig. Hvorfor? For uden Kundskab er den mere magtfuld end du er.

Så, Kundskab må være fokusset. Det begynder med at erkende, hvad du virkeligt ved om dit liv og om de beslutninger, du må træffe. Det kræver, at du med øvelse udvikler evnen til at være stille i dit indre.

Dette er vigtigt, for med en vis grad af stilhed kan du være observerende. Du kan ikke være observerende, hvis dit sind hele tiden er på farten, farer fra én ting til den næste og går fra tanke til tanke. Hvordan kan du da være opmærksom? Hvordan kan du se noget som helst?

Genvindingen af ​​Kundskab kræver sindets stilhed, kræver samarbejde med andre og kræver udviklingen af sand skelneevne. Alt dette er ekstremt praktisk og vil have direkte indflydelse på alt, hvad du foretager dig i livet. Da der er så få mennesker, der kan demonstrere Kundskab i livet, vil du være et enormt aktiv, selv hvis du kun har en smule af denne evne.

Du har ting, du kan miste, som du føler virkeligt er dine. Der er så meget med hensyn til din sociale og fysiske overlevelse. Vi kan sige: “Jamen, opgiv det hele. Det er alligevel ikke noget værd. Du vil være ude af denne verden om nogle år, og hvad er det så værd?” Men det er ikke nok for Os at sige sådan, for det er meningen, du skal være i verden. Du har et formål med at være her, et formål som du hverken kan finde i dit personlige sind eller i din frygt.

Kundskab er sået som et frø i dig. Hvis du begynder at dyrke den, vil den begynde at vokse og tage sin egen form. Den har sit eget liv, som et frø i jorden. Du behøver ikke fortælle den, hvordan den skal vokse. Giv den blot det nødvendige miljø, de nødvendige næringsstoffer og betingelser, og så vil den vokse.

Mens dette sker, er du en person i verden, som endnu er bekymret over fysisk, mental og social overlevelse. Men nu er der noget andet i dit liv, som du giver mere og mere opmærksomhed.

Du kan ikke negligere verden, for du må leve her, og du må være ansvarlig. Du kan ikke negligere verden for at være elev af Kundskab. “Alt, hvad jeg vil, er at øve hele dagen lang og få gode oplevelser!” Det er ikke nogen god idé. Det vil forårsage megen lidelse. Så, du må være ansvarlig som person i verden og også udvikle din kapacitet for Kundskab.

Kundskab udvikler sig meget langsomt, fordi folk er meget bange for Kundskab. De er meget bange for det ene, der vil føre dem hinsides smerte.

Nogle mennesker vil spørge: “Det er alt sammen meget godt, men hvad gør man ved verden i dens vanskelige tilstand? Jeg føler, at jeg må gøre noget.” Hvad gør du ved verden? Der er to motiver for at tjene verden: den ene er, hvor du bevæges af Kundskab, og den anden er, hvor du bevæges af frygt.

Af denne grund må mange elever af Kundskab midlertidigt trække sig tilbage fra politiske eller sociale engagementer, fordi frygt stadig fængsler dem. Den fængsler deres sind. De trækker sig ikke tilbage permanent; de har kun brug for tid, fordi de må lære at være opmærksomme og skarpsindige. De må udvikle nogle meget grundlæggende og nyttige evner.

Nogle gange virker Vores svar rationelle, og folk siger: “Åh, det er meget godt!” Og andre gange er Vores svar ikke rationelle, og folk siger: “Jeg forstår det ikke.” Men svar er midlertidige udveje.

Ikke alle ønsker at blive et menneske af Kundskab. Meget få gør. Men den person, der vil hjælpe dit liv med at blive nyttigt, er en Kundskabens person, som du måske aldrig møder.

Hvorfor er verden blevet ved med at eksistere på trods af alle dens trængsler? For tyve år siden sagde folk: ”Min Gud! Vi er på randen til total tilintetgørelse.” I dag siger folk: ”Vi er på randen til total tilintetgørelse.” Om tyve år vil folk sige: ”Vi er virkeligt på randen til total tilintetgørelse! Vi må gøre noget hurtigt!”

Hvem holder os alle samlet? Er det ikke sandt, at den dyriske natur i mennesker kan tilintetgøre racen? Enhver af jer kunne være morder eller kriminel. Så hvem holder sammen på det? Hvad er det, der gør, at mennesker holder ved? Der må være en kraft. Noget gør dette her.

Der er kun brug for relativt få mennesker med Kundskab for at bevare livet her. Alle drikker af deres kildespring, men kun få ved, hvor vandet kommer fra, og hvem der har bragt det hertil.

Det er derfor, de Vise går usete. Hvis nogen med sande evner udtaler sig om sig selv, volder det en masse problemer. Det er grunden til, at viderekomne elever af Kundskab må opgive alle ambitioner, endda for at redde verden, endda for at bruge deres nyfundne færdigheder til at bringe godt til en lidende verden.

Nogle få individer bliver nødt til at lave en præsentation, for at ændre religionens og historiens gang, eller for at bevirke ændringer i menneskelig tankegang, men for det meste forbliver de virkeligt dygtige individer i verden skjulte. Så vil de kunne arbejde uhindret.

Det, Vi foretager Os her, ser du, er gjort i tusinder af år. Det er ikke et nyt fænomen. Men i tusinder af år blev det gjort i yderste hemmelighed.

Nu har I sådanne friheder. Ulempen ved jeres tid er selvfølgelig, at folk reagerer uden de store intentioner. Tidligere risikerede man sit liv for at modtage en Lære som denne. Derfor ville den være meget vigtig for dig og ikke en flygtig raritet.

Nu har I større friheder i jeres verden, så store friheder. Kun få af de fremskredne verdener i denne del af galaksen har sådanne friheder. Men sammen med sådanne friheder lider folk af meget ringe motivation. Folk er uden retning.

Alle ønsker selvfølgeligt at minimere vanskeligheder og konflikter i deres liv. “Jeg vil ikke have problemer! Jeg har ikke lyst til at løbe tør for penge, eller at der sker noget dårligt!” Du vil gerne være komfortabel, så du er fri til at nyde dine personlige sysler så meget som muligt.

Normalt er det dog de ualmindelige og endda ekstreme omstændigheder, der ansporer Kundskab i folk. Ikke at smerte skal være en forudsætning for Kundskab, men sommetider, når der sker noget, der er meget anderledes, har folk nye oplevelser.

Nu må Vi tale om “huset i brand.” Hvis det hus, du boede i, stod i flammer, ville alle glemme deres personlige grunde til at være her og slå til og gøre det nødvendige. Situationen ville sætte dig i en anden sindstilstand.

Og, du ved, når den slags ting sker, reagerer folk sommetider uden frygt. Og, når det hele så er overstået, bliver de meget bange. “Åh, Gud! Hvad kunne der ikke være sket! Åh, jeg slap med nød og næppe!” Men i pågældende øjeblik havde de ingen frygt.

Mens folk gør deres allerbedste for at gøre alle deres forhold meget behagelige, forsøger de også samtidigt at gøre forholdene meget alvorlige, for at give sig selv en mulighed for at opleve Kundskab og vågne op. Er det ikke interessant? Det synes Vi er meget interessant. Hvorfor gør folk så dumme ting? For at vække sig selv op.

Ville det ikke være fantastisk, hvis alt var vidunderligt, hvis I havde Himmel på Jord lige nu? Ville det ikke være smukt, hvis alle elskede hinanden, og ingen behøvede at arbejde, medmindre de havde lyst til det? Men, hvor længe ville det vare? Det ville kun vare et øjeblik, hvis I ikke vendte tilbage til Kundskab.

Der kan ikke være stilhed i dine omgivelser, hvis du ikke kan være stille i dit indre. Du kunne ikke tolerere den. Hvor mange af jer kan sidde stille i otte timer og ikke bevæge jer? Hvor mange af jer kan sidde stille i tyve minutter og ikke bevæge jer?

At være stille. Alle ønsker en verden, der er stille og dejlig, men hvem kunne tolerere den? Den ville være det frygteligste af alt. Af den grund er Himlen ikke ønsket. Hvem vil have Himlen? Folk vil gerne vide, at der er en Himmel, bare i tilfældet af, at verden ikke fungerer, men hvem vil have Himlen nu?

Vi siger ikke dette for at frustrere dig, men for at give dig mulighed for at have medfølelse med verden. I betragtning af, at I kun er få år fra at være stammefolk og at I har så mange nyfundne færdigheder og evner, gør verden det ret godt. I klarer jer ret godt, når det gælder samfund på dette udviklingstrin.

Kundskabens mand og kvinde er optagede af Kundskab, men de er også optagede af, hvad Kundskab instruerer dem til at gøre. Det er her dit kald i livet begynder at opstå. Folk ønsker selvfølgelig at finde deres kald uden Kundskab, hvilket ganske enkelt betyder, at de blot ønsker en ny definition af sig selv.

Dit kald i livet kommer fra din Kundskab. Her føler du, at du må gøre visse ting. Det er ikke et spørgsmål om personlig præference. Det er ikke engang drevet af frygt. “Jeg må bare gøre dette her!”

Du er i stand til at udføre disse opgaver med en sådan styrke og overbevisning, en sådan målbevidsthed. Du vil ikke være en ren og pletfri person, men du må gøre denne ene ting. Så bliver du i stand til at gøre tingene i verden meget effektivt, uden frygt. Du vil have bekymringer, og din personlige side, hvad der er tilbage af den, vil have sine sædvanlige ængstelser, men nu er der noget vigtigere.

Man går fri af frygt, fordi der er noget vigtigere. Hvem ville sidde og bekymre sig om, om de vil finde en relation, hvis huset står i flammer? Nu er der noget vigtigere. Nu er der for en stund et formål, for at bevare liv i en farlig situation. Man går fri af frygt, idet noget vigtigere end frygt tager én ud af den.

Du har ikke brug for dystre omstændigheder, hvis kilden til din visdom tages hånd om. Den vil langsomt vokse, og det vil medføre en gradvis forandring i dit liv, for dette må for langt de fleste mennesker ske meget langsomt. Nogle ønsker, at det skal gå meget hurtigt, og derfor laver de ekstreme og svære åndelige øvelser, de sværeste de kan finde – “ildens vej”, kalder de det. Men folk, der følger den langsomme metodiske vej, går hurtigere.

En af de vigtigste egenskaber er stilhed. Ved at udvikle stilhed kan du se ting, du ellers ikke kunne have set, om dig selv og derefter om verden. Du er i stigende grad i stand til at se på situationer, individer og endda objekter og se, hvad der faktisk er dér, ikke hvad, du tolker er dér. Alle elever af Kundskab må udvikle en vis grad af stilhed, så de kan begynde at se.

Dette udvikler også deres ønske om fred, for fred er meget stille. Fred er ikke blot fraværet af konflikt i verden. Fred er stilhed. Så længe stilhed frygtes så meget, vil der være krig, for kampen for stimulation vil skabe konflikter.

Idet du dyrker Kundskab, vil du altid stå overfor frygt og må vælge enten at gå med Kundskab eller ikke at gå med Kundskab. Når du går med Kundskab, sker der noget vidunderligt. Hvorimod, når du ikke går med Kundskab, vil du finde, at det ville have været en bedre idé at gå med Kundskab.

Ved at udvikle stilhed udvikler du også tålmodighed, for Kundskab afslører sig ikke på kommando. Hvis du føler, at du må træffe en beslutning og Kundskab er tavs, behøver du måske ikke træffe denne beslutning. Måske er du ikke i stand til at træffe denne beslutning. Måske vil ingen beslutning, du træffer, have sand styrke. Så, tålmodighed må naturligvis opstå.

Med tålmodighed følger tolerance, tro og tillid – alt sammen meget grundlæggende ting. Når du er stille, er Nærværet med dig, dine Lærere er med dig og din Åndelige Families styrke begynder at udstråle gennem dig. Når du er stille, bliver du mere et spejl eller et vindue end en væg.

Du må nu erkende, at det er dig, Vi taler om, ikke om din mand eller kone eller ven eller klient. Du er emnet. Så, idéen er ikke, “Hvordan kan jeg få denne anden person til at have disse egenskaber?” eller “Hvad kan jeg gøre for denne person?” Dette handler om dig.

Et andet aspekt af at gå fri af frygt er, at det er absolut nødvendigt at tænke på sit liv udenfor verden. Vi kan sige, at Vi er uden frygt, for Vores fundament er ikke i verden. Det betyder ikke, at Vi ikke tager Vores rolle i verden seriøst. Vi er ikke fuldstændigt fri af verden. Vi er nødt til at arbejde her.

Der er bedre steder at arbejde, men Vi næres af Vores liv i det hinsides. Vi er rige. Vi har relationer. Verden kan ikke skade Os. Så, du må have et fundament hinsides verden.

Nogle mennesker kan ikke sige ordet Gud, på grund af deres tidligere religiøse uddannelse. Så, uanset hvilket ord du vil bruge for at give dig selv lov til at tænke på dit liv udenfor verden, brug det, for din rolle i verden afhænger af, hvor du kommer fra.

Folk ser på verden og siger: “Giv mig mening. Giv mig formål. Giv mig retning. Jeg er kommet for at lede efter sandheden om mit liv.” Men det kan verden ikke. Det er som lægen, der går ind på patientens værelse og siger: “Hvem er jeg, fortæl mig det venligst!”

Verden har brug for den sandhed, du har i dit indre. Verden kan ikke give dig den. Men når først du giver den, vil verden være vidne til Kundskab, for Kundskab er overalt.

Et sind uden frygt kan se dette. Et sind med frygt kan kun se sine egne tanker og fortolkninger. Det er ikke frit til at se og vide. Det er ude af relation med livet.

Dit liv må være hinsides denne verden, for at du kan opleve det, fordi du er her i så kort tid. Derfor er det meget vigtigt at tænke på dit liv hinsides verden.

Det er meget vigtigt at omgås personer, der har helliget sig til Kundskab. Kundskab er god. Du kan ikke finde den og misbruge den. Så snart du gør krav på den for dig selv, mister du den, for den arbejder gennem dig.

Hvis du kan være stille og åben, vil du begynde at skinne som et fyrtårn. Du vil føle dig bevæget til at være sammen med bestemte mennesker og til at gøre bestemte ting. Dit liv vil være meget enkelt.

Af denne grund siger Vi, at du må tage dig tid til at være stille, ellers bliver du lige så hektisk og ulykkelig som verden. Din lykke og din relationer vil i stigende grad komme fra Kundskab.

Derfor kan du gå fri af frygt. Og du vil se din frygt, åh jo. Den vil stå i vejen for dig og sige: “Du kan ikke komme ind her.” Frygt kan identificeres ved, at den ingen dybde har. Den er meget overfladisk, selvom den kan være meget stærk i sine tilskyndelser. Den har ingen substans.

Heri er den meget anderledes end Kundskab. Kundskab er stille, men har et mægtigt Nærvær. Den er ekstremt intelligent, men den tænker ikke hele tiden. Den er en anden sindstilstand.

Verden holdes i gang, fordi et tilstrækkeligt antal mænd og kvinder af Kundskab befinder sig i verden, og Kundskab bevæger andre mennesker, som ikke ved noget om den.