Opnåelse af Fred

Fred er den fulde nydelse af dit naturlige Sind og den fuldstændige udnyttelse af din mulighed ved at være i verden. I selve kernen af denne oplevelse er stilhed. Fra denne stilhed udspringer en handlekraft, som sjældent kan matches af noget i verden. Så, i selve fredens kerne, er der fuldstændigt stille. Mens der i dens ydre perimeter finder meget kraftfuld handling sted.

Folk, der er engagerede i denne form for oplevelse, er meget stille i det indre og kan alligevel fungere meget kompetent i verden. Faktisk kan de fungere på et langt større effektivitetsniveau end det gennemsnitlige menneske, fordi deres sind er koncentrerede.

For at koncentrere dit sind, for at fokusere dit sind i denne grad, må du være stille, for stilhed er det, der fokuserer dig og koncentrerer dig. Dette stråler naturligt ud i verden og øver indflydelse på alle aspekter af menneskelig bestræbelse.

Jeres verden er reddet mange gange på grund af dettes kumulative virkning. De få sind, der er engagerede i denne form for koncentration, har kunnet beskytte verden mod aggressive kræfter og mod interne konflikter. Kaldet på denne koncentration vil helt afgjort stige som tiden går.

Tænk ikke på at opnå fred i verden i politiske eller økonomiske henseender. Det er ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, for nu arbejder I i det indre.

Det er svært at opnå fred i verden, for verden er ikke et fredens sted. Den er et sted for handling, vækst, friktion, konkurrence, skuffelse og gennemførelse – ikke ligefrem et tavst og stille sted.

Hvis du ikke har fred i din indre kerne, den kerne, der styrer dine handlinger, og det er der meget få mennesker, der har, vil du blive engageret i bevægelsens verden og leve på dit selvs overflade. At bede verden om at være i en fredens tilstand er som at bede folk om at være i en anden sindstilstand, end den, de befinder sig i lige nu. Dette er ikke let at opnå.

Ikke alle mennesker i verden behøver at opnå denne sindsligevægt. Kun meget få gør, men de meget få må opnå den. For dem er det afgørende, og deres opnåelse vil genlyde i andre og holde potentialet for dette i live.

Så, lad Os komme med en meget vigtig pointe. For at nå det mål, som Vi har angivet her, må du have et andet slags sind, end det, du er vant til. Du har allerede dette anderledes Sind, det Sind, du har bragt med dig fra dit Ældgamle Hjem.

Det sind, du tænker med nu, er det sind, som du har skabt efter du kom her. Vi kalder dette for det personlige sind eller den personlige side. Det er ikke dårligt. Du har brug for et personligt sind for at fungere i verden. Ellers ville ingen forstå dig, og du ville ikke forstå nogen.

Det personlige sind er ikke dit naturlige Sind. Det personlige sind er beregnet til at tjene Guds større Sind, som du er en del af. Opnåelse af fred, styrke og harmoni er grusomt at forlange af det personlige sind. Det er som at forlange, at din krop ikke føler smerte. Det personlige sind blev født i konflikt og opholder sig i konflikt og vil kun opnå fred i tjeneste til et større Sind. Guds større Sind er ikke et personligt sind. Det er et Sind, som du er en del af.

Denne idé kan du være bekendt med, men Vi må understrege følgende, for det er afgørende: Du kan ikke opnå fred med det personlige sind alene. Det betyder ikke, at du skal af med det personlige sind, men at det personlige sind ikke kan være dit centrum, da det personlige sind ikke kan opnå fred. Det kan kun opnå tjeneste.

Bliv ikke foruroliget over dette, Vi siger, for du må indse, at det personlige sind ikke er den, du er. Det er blot konstrueret og udviklet siden barndommen – endda siden fødslen – som et redskab til at gøre det muligt for dig at fungere i verden som et individuelt menneske.

Du var oprindeligt ikke et menneske, men for at være kompetent i verden, blev du nødt til at skabe dette sind. Faktisk har du ikke rigtigt skabt det. Du brugte blot de komponenter, der var tilgængelige for dig til at sammensætte det. Folk, der ikke effektivt sammensætter deres personlige sind, fungerer ikke så godt i samfundet.

Derfor har I alle personlige sind. Tillykke. Men det er ikke det personlige sind, der vil opnå fred i dig selv eller i verden.

Lad Os sige det på en anden måde: Det personlige sind kan ikke være stille. Hvis stilhed er selve kernen i fred og det, der skaber fred, kan den ikke oprinde fra det personlige sind.

I dag er der mange mennesker, der straffer deres personlige sind – driver det i trældom, forsøger at gøre det gudelignende, ophøjer det, giver det høje principper og idealer og torturerer det til underkastelse. Det gør de med meget begrænset succes.

Det personlige sind kan ophøjes og vil blive ophøjet på Kundskabens Vej, men det kan ikke opnå en gudelignende tilstand. Gør ikke det personlige sind til gud. Det er et midlertidigt befordringsmiddel. Det er beregnet til at gøre det muligt for dig at bidrage i verden.

Kundskab repræsenterer Guds større Sind i dig. Indtil Kundskab er genopdaget, vil det personlige sind dominere dig, og du vil være i dets tjeneste, indtil det kan finde sin sande form for tjeneste.

Din krop blev også skabt til at tjene dette større Sind i dig. Hvad kan kroppen gøre uden et større Sind? Dit eneste håb vil være at holde den bekvem indtil du dør.

Når du forlader verden og tager tilbage til din Åndelige Familie siger du: “Lad mig se. Jeg tror ikke jeg fik det gjort. Hvornår kan jeg vende tilbage?” Og de siger: “Du bliver nødt til at stå i kø!”

Alle, der uopfyldte vender tilbage til det hinsides er så ivrige efter at komme tilbage. Når du vender tilbage til din Åndelige Familie hinsides verden, er det så indlysende, hvad der må gøres her. Erindringen vender helt tilbage til dig. Fra det udsigtspunkt er det meget tydeligt, hvad du må gøre. Men når du kommer tilbage til verden ser du udfra verdens udsigtspunkt, og derfra er det ikke særlig tydeligt.

Formålet med denne lære er at give dig det synspunkt, du havde, mens du ikke var her, hvilket vil gøre det hele meget klart. Når du ikke befinder dig her, tænker du ikke med dit personlige sind. Du tænker med dit naturlige Sind, Kundskabens Sind.

Så, der må være en måde at genvinde Kundskabens naturlige Sind på, mens du er her. Du kan ikke bidrage så godt til verden, hvis ikke du befinder dig her. Du må gøre det, mens du er her. Hvis du ikke er her, kan du juble fra sidelinjen, ligesom Vi gør, men er du inde på banen, ja, så er dit engagement mere direkte.

Derfor fæster Vi Vores lid til dig, og du bliver nødt til at fæste din lid til Kundskab i dig. Hvis du ikke kan få adgang til Kundskabens naturlige Sind, må du lære at engagere dig med nogen, der kan.

Det er meget nemt at forstå. Hvis du gerne vil lære endda en verdslig færdighed, må du tage hen og arbejde med en, der har denne færdighed. Det er meget indlysende, endskønt man ved, at mange ikke gør det.

Lad Os nu tale om Kundskabens naturlige Sind. Det er meget anderledes end det personlige sind. Din første oplevelse af det vil være tomhed.

Det vil virke sælsomt, som at komme ind i et stort tempel, hvor meget lidt bliver sagt men meget forstås. Hvis du ikke er vant til det, vil din første oplevelse af det være: “Åh, der er mærkeligt herinde!” Alt er meget stille; ikke megen støj eller faren omkring.

I begyndelsen kan stilhed virke meget truende, fordi den er så kraftfuld. Den første oplevelse af fred er derfor tomhed, for i en tilstand af fred forekommer så meget af det, du er vant til, at mangle. Det kan få den til at virke ubehagelig, i begyndelsen endda lidt skræmmende.

Men, hvis du fortsætter i din forberedelse, vil du opdage, at tomhed ikke er “ingenting”. Den er noget. Den er blot så stille.

I begyndelsen mærker folk, der nærmer sig fred, ofte vægten af ​​deres egne konflikter. Hvad vil du som det første opleve, når du går ind et meget stille sted og bliver dér, andet end din egen stress og anspændthed?

Kontrasten mellem din nuværende sindstilstand og det miljø, du nu har placeret dig selv i, vil være så stor, at det ville illustrere din egen anspændthed. Så, måske ønsker du ikke at tage derhen, fordi du i begyndelsen føler mere smerte. Men, hvis du så vender tilbage, vil du opdage, at der er en sødme dér, en trøst dér og en tryghed dér, som du ikke kan finde andre steder.

Verden vil fortsætte med at være verden. Forsøg ikke på at få verden til at være som dit Ældgamle Hjem. Det er ingen god idé. Sådan bliver den aldrig. Den vil altid være et skørt sted.

Men verden har mulighed for at være et miljø, hvor folk genopdager sig selv – et meget lykkeligere sted end nu. Men den vil ikke blive et sted med absolut stilhed og tavshed.

Folk kom jo i første omgang til verden for spændingens skyld. Dog er spænding ikke spændende ret længe. Det er dog en anden historie.

Du må derfor genfinde dit naturlige Sind, som Vi kalder Kundskab. Kundskab tænker sine egne tanker. Men da den er meget stille, mens den tænker, er dens tanker meget potente. Når end den får dig til at handle, er dine handlinger meget stærke. Når den ikke tænker eller bevæger dig til at handle, er den meget stille.

Des mere dette bliver din oplevelse, desto mere vil du indse, at Kundskab både er dig selv og noget, der er større end dig selv. Des mere du danner en relation til Kundskab, desto mere vil du indse, at du nu er fri til at være stille.

Du indser, at når du tænker med Kundskab, er dine tanker kraftfulde. Og når du handler med Kundskab, er dine handlinger dirigerede og stærke.

For at nærme dig Kundskabens virkelighed, må dit personlige sind reorganiseres. Måske må visse ting opgives og andre tilegnes.

Din krop vil ændre sig, fordi den nu bliver et redskab for en større styrke, hvilket er grunden til, at Vi går ind for fysisk fitness for elever af Kundskab – ikke blot for at se bedre ud eller leve lidt længere, men reelt for at bære dette Nærvær.

Når du er stille i dit indre, er din stilhed dit bidrag til verden. Et stille sind har en meget større indvirkning på verden, end nogen anden form for opnåelse. Dette er mystisk men ikke desto mindre sandt.

Husk venligst Vores ord: Du kan ikke have et stille personligt sind. Det er som at forsøge at få blodet til at stoppe med at flyde i dine årer. Det personlige sind vil fortsætte med at være meget sludrende. Forskellen er, at du over tid er mindre og mindre med det.

Hvorfor er det så svært for mennesker at opnå fred? Det er faktisk svært. Teoretisk set ville det være nemt at opnå fred, hvis du ønskede fred og intet andet. Men, hvem er dér? Hvis du ville have fred og intet andet, ville fred så nemt komme til dig. Faktisk ville du være dér. Men, hvem ønsker den og intet andet?

Kundskab vil guide dig, forenkle dit liv, give dig frihed til at være stille og give dig flugt fra dit personlige sind. Hvem har lyst til at være sammen med et sludrechatol hele tiden? Hvem har lyst til at være styret af små tanker hele tiden? Det er som at sidde fast og se genudsendelser på fjernsynet firetyve timer i døgnet.

Des mere du oplever Kundskab, desto mindre vil du være bekymret for tab og overlevelse, fordi du vil have tillid til, at du vil være styret af det, du må gøre. Det vil ikke føre til passivitet, men til et stærkt øget engagement og en meget stor ansvarlighed, en ansvarlighed, der ikke er motiveret af frygt.

Du vil passe på din krop, fordi den er et værdifuldt instrument. Af samme grund vil du passe på dit sind. Du vil tage dig af dine anliggender, fordi de er vigtige. Du vil værdsætte relationer, fordi de er essentielle.

Dette er ikke en passiv tilstand. Det er ikke at sidde i drømmeland dagen lang. Hvorfor ikke? Fordi Kundskab vil drive dig til at handle i verden.

Du kom her ikke for at ligge på stranden. Du ligger på stranden, når du tager Hjem. Der er faktisk ingen strand, men du kan ligge der alligevel. Vi kunne skabe en strand, hvis nogen ville have en.

Så, hvordan gør du alle disse ting, som Vi taler om? Folk vil ofte have svar på deres problemer. De siger: “Jeg læser dette, fordi jeg har brug for at finde ud af, hvad der foregår med mig, og hvordan jeg kan løse denne situation. Jeg har henvendt mig til flere lærere og været til konferencer og har læst mange bøger og jeg har alle disse idéer og forskellige sådan-gør-du.”

Svaret på ethvert problem er at følge en metode til dets løsning. I sig selv er svar ingenting; de genererer kun flere spørgsmål. Forestil dig, for eksempel, at I var nogle, der var faret vild midt i junglen og I forsøgte at finde ud af, hvor I befandt jer, og nogen endeligt fandt ud af det. “Vi er her, midt i junglen, i netop dette land.” Og alle siger: “Åh, hvor er jeg lettet! I det mindste ved vi, hvor vi er.”

Men, I befinder jer stadigt fem hundrede kilometer fra den nærmeste forpost. Så går I en kilometer og siger: “Hvor er vi nu?” Og nogen finder ud af det. “Vi er midt i junglen, i netop dette land.” Og alle siger: “Åh, sikke en lettelse! I det mindste ved vi, hvor vi er.” Nu befinder I jer fire hundrede nioghalvfems kilometer fra jeres destination.

Der må derfor være en metode til at nå dit mål. Den kan du dog ikke finde med dit personlige sind. Hvis det personlige sind udgør fem procent af dit sind, hvad så med de andre femoghalvfems procent? Er det dødvægt? Er det en pose sten? Er det tomme computerdiske? Nej.

Hvad dette vil sige er, at kun fem procent af forberedelsen er til fem procent af sindet. Femoghalvfems procent af forberedelsen er til de øvrige femoghalvfems procent af sindet, hvilket sandsynligvis vil sige, at du kun er bevidst om fem procent af forberedelsen.

Derfor føler elever af Kundskab ofte, at de ikke helt ved, hvad der foregår. De har dog mere vished, fordi deres personlige sind, som de beskæftiger sig mest med, i højere grad påvirkes af Kundskabens naturlige Sind, hvilket de endnu ikke er helt bevidste om.

Lad Os sige det på en anden måde. Dit personlige sind, hvori du lever, vil i stigende grad blive påvirket af noget, der er meget stort, som du ikke forstår. Dette kan bekymre dig med hensyn til hvem, der egentligt har ansvaret i dit liv, men sagen er, at dit liv nu i større grad har formål, mening og retning.

Så, det meste af det virkelige arbejde finder alligevel sted på et andet niveau, udenfor din kontrol. Det eneste du kan gøre er at deltage eller lade være, og det kræver en hel del vilje at deltage. Derfor må du have selvbestemmelse, hvilket i situationen fjerner ethvert håb om at være passiv. Det er det sjove. At opnå fred er det mest aktive engagement. Det er som at finde vejen ud af junglen.

Du kan spørge dig selv: “Er jeg klar til dette her? Måske skulle jeg giftes først, få børn, få succes i erhvervslivet eller opnå høj status indenfor kunst, eller nå alle mine mål. Så, når jeg er gammel, når jeg er blevet mæt af disse ting, kan jeg måske vende mig imod sådanne bestræbelser.”

Men, hvad nu, hvis Vi sagde, at du vil blive kaldt til udviklingen af Kundskab og ind i dit åndelige liv, når du er midt på stigen, og at dit åndelige liv vil begynde, når du når halvvejs opad stigen. Så finder du på et senere tidspunkt ud af, at stigen – husk, Vi går efter midtpunktet – strækker sig uendeligt i begge retninger.

Hvor du så end befinder dig, er halvvejs. Når du så er blevet gammel, tilfreds eller har fået nok af verden, er du nået halvvejs. Nogle mennesker når halvvejs, når de ligger på dødslejet, men derfra kan de ikke gøre så meget. Derfor er halvvejs lige nu. Der er intet, “Nå, disse andre ting må gøres først.” Halvvejs er, når end du begynder.

Vejen ud af junglen er at følge en forberedelse. Forberedelsen kan ikke være en, du selv har opfundet, for den forberedelse, du selv opfinder, vil kun holde dig, hvor du er. Noget større i dig må kalde forberedelsen til frem; noget større i dig må engagere dig i den.

Du får brug for andres assistance, idet du fortsætter, både i verden og udenfor den. Din åndelige udvikling er et spørgsmål om verdsligt engagement og engagement fra hinsides verden.

Du har Kundskab i dig, som venter på at blive opdaget. Du har intet håb om vished udenfor denne, for alt, hvad der synes at have vished, er betinget af meget svage kræfter. Din regering er skrøbelig. Din økonomi er skrøbelig. Din krop er skrøbelig. Dit tankesystem er skrøbeligt. Og dine relationer er skrøbelige.

Alle disse ting er skrøbelige uden Kundskab. Kundskab er fra hinsides verden, men den er i dit indre, og du befinder dig her. Så det, der er fra hinsides verden, er her.

Her er noget, der må dyrkes, for at finde og følge Kundskab. Først må du lære at udvikle stilhed i dit indre. Dette vil lade dig få adgang til dit naturlige Sind.

Så må du begynde at kommunikere ærligt om dine omstændigheder, så de kan indrettes hensigtsmæssigt, og sådan, at mange problemer kan løses for at give dig frihed til at trænge dybere ind, både i dig selv og i livet.

Din forståelse af dine omgivelser er direkte proportionelt med din forståelse af dit indre liv. Derfor vil dit engagement i dit liv i verden blive mere meningsfuldt, mere gennemtrængende og mere ægte, efterhånden som du kommer tættere på Kundskabens naturlige Sind og bliver mere engageret i det.

Du må også have et andet grundlag for relationer. Noget af dette kan læres blot gennem erfaring, men din skarpsindighed må udvikles.

Kundskab vil naturligt gøre dette for dig, hvis du kan være opmærksom på den, følge dens indikationer og lære at skelne disse fra andre impulser, der kan styre dig.

Kundskab frigør dig fra alle andre impulser. Det er det, det vil sige at blive fri. At ingen fortæller dig, hvad du skal gøre, er en meget indskrænket og utilfredsstillende frihed. De fleste mennesker vil gerne have at vide, hvad de skal gøre, og føler sig hjælpeløse og forurettede, når de ikke får det at vide.

Formålet med frihed er således at finde sin egen frihed og udtrykke den i verden. Så betyder manglen på overtrædelse virkeligt noget.

Går du ud i verden, hvor folk morer sig og du lytter til dem hinsides deres personlige sind, vil du høre: “Giv mig noget vigtigt at lave! Fortæl mig, hvad jeg skal gøre!” Dette er et meget, meget højt kald i verden. Mens de ligger på stranden siger de: “Giv mig noget at lave! Jeg dør her i denne krop. Jeg føler mig død. Giv mig noget.”

Hvis du lyttede bag det personlige sind, ville du høre disse ting, som står i stor kontrast til folks adfærd og erklæringer. Det vil give dig en helt anden oplevelse af andre og også en meget medfølende en. Du behøver ikke have teorier om dette. Du skal bare lytte og respondere.

Der er en anden ting, du må lære – hvordan du lytter til folk. Der er mange, mange ting at lære, og hver vej har forskellige trin. Ved at lære og ved at leve Kundskabens vej, bliver alle engagerede i alle deres komplikationer, og alle deres komplikationer u-gøres til sidst.

Folk sætter ofte lighedstegn ved frihed og muligheden for at vælge, ikke sandt? De siger: ”Jeg er fri til at gå den ene eller den anden vej, og det repræsenterer min frihed. Faktisk kan jeg gå hundrede forskellige veje. Det repræsenterer min frihed. I den kommende weekend kan jeg tage hundrede steder hen. Derfor er jeg mere fri end den person, der kun har tage to steder at tage hen.”

Den person, som virkeligt er fri, kan imidlertid kun tage ét sted hen. De kan ikke tage de andre nioghalvfems steder hen. De er frie til at tage dette ene sted hen, hvor de virkeligt har brug for at tage hen, således at byrden ved konstant at måtte træffe beslutninger, uden vished, ikke tynger dem.

Hvordan kan du være lykkelig, hvis du konstant skal tage stilling til alting? Der er ingen lykke her. Men der er en anden måde.

Selvfølgelig behøver du ikke hvert øjeblik at lave noget, hvor der kun er ét valg, så du resten af ​​tiden kan slaske rundt. Men når det er tid til at træffe en vigtig beslutning, er der kun én ting at gøre.

Som du kan se, er en anden forståelse af frihed og af alt andet nu påkrævet. Dette er meget indlysende for dit naturlige Sind. Kundskabens naturlige Sind vil betragte relationer anderledes – frihed, selvudtryk, succes, alting anderledes. På alle måder er det en helt anden opfattelse. Forpligtelse og hengivenhed er naturlige i Kundskabens relationer. Sådan er det med en ægte relation.

At finde den rigtige person at være sammen med er ikke svært, hvis du er tålmodig og har skarpsindighed. Dog er det mere udfordrende at være sammen med vedkommende, for udover at have et større formål sammen, har I endnu jeres personlige sind at kæmpe med og alle livets opgaver. Men relationen er intakt.

For at du kan gøre noget af værdi i verden, må dit liv være enkelt og kan ikke drænes af personlige katastrofer og konflikter. Du må kunne bidrage frit.

Så er din livsvigtige energi fri til at komme frem. Du vil være fuldt funktionsdygtig. Så vil du kunne engagere dig i større ting. Dette vil bekræfte din oplevelse af din oprindelse, af den større styrke, som er med dig til at hjælpe dig, og af værdien af ​​dine relationer.

Alt hvad du skal gøre i livet er at forstå det næste trin og gøre det fuldstændigt. Såre simpelt. Desværre vil folk gerne tage alle trin lige nu, eller tage trin, der er meget længere henne ad vejen.

Hvis du bare tager dette trin, vil det føre dig til næste trin, og sådan kommer du videre. Hvis der ingen dysfunktion er i læringen, vil du kunne lære indenfor dette trin, og sådan vil du følge en lige vej til din destination.

Trinnene involverer at opgive det, der er ikke-essentielt, og erkende, hvad der er essentielt. Hvis du gør det, der er essentielt, føler du dig essentiel. Hvis du gør det, der er ikke-essentielt, føler du dig ikke-essentiel, idet du altid identificerer dig med det, du foretager dig. Det er normalt. Selv Kundskab identificeres med, hvad den foretager sig.

Her giver Vi dig kun en del af billedet. Din forståelse vil altid være ufuldstændig. Så snart du tror, ​​den er fuldstændig, er du holdt op med at lære.

Forsøg ikke på at være komfortabel med en komplet kosmologi, hvor intet nyt kan komme til. Sig ikke: “Nu dækker mine teorier hvert eneste hul.”

Kundskabens mand og kvinde ved ikke, hvad der foregår. Jesus vidste ikke, hvad der foregik. Han vidste ikke, hvad det næste var, der ville ske. Dette rørte nok hans personlige side meget, i hvert fald til at begynde med.

Du behøver ikke at vide, hvad det næste er, der vil ske; du har blot brug for at vide, hvad du foretager dig nu. Det er frihed.

Lad Gud styre universet. Livet er meget bedre med Gud, hvis du er venner med Gud.

Her må du forstå, at des enklere sandheden er, desto sværere er den at fatte. Sandheder, der er meget komplekse, kan være nemme at tænke på, fordi de ikke kræver megen opmærksomhed. Sandheder, der er meget enkle, kræver en hel del at nå ind til. At begribe dem, kræver et større engagement.

Her er en enkel sandhed: Der er to steder at være i livet. Enten er du med dine tanker, eller også er du med Kundskab. Hvordan det? Hvis du ikke er med Kundskab, må du være med dine tanker, for der er ingen andre steder at være. At være med det personlige sind er meget trættende. Det er som at lytte til en to-årig hele dagen lang, eller måske en fire-årig, hvis det er sofistikeret.

Så, efter et stykke tid vil du gerne have nogen lindring, især hvis du har lært at være selvobserverende, hvilket er et tegn på modenhed. Du ønsker en vis lindring fra det personlige sinds konstante friktion. Det er et godt tegn. Det betyder, at du overvejer, at der er et vigtigere sted at holde til.

Folk er ikke så indbyrdes forskellige, mens deres vurderinger af tingene varierer meget. Når du ser fra det personlige sind, ser personlige sind ud til at være meget forskellige. Derfor er det nogle gange svært at give slip på sit personlige sind, fordi man tror, ​​at man opgiver sin individualitet.

Men, din virkelige unikhed er imidlertid dit udtryk i dette liv. Det er en meget glad individualitet, fordi den ikke adskiller dig fra alt andet.

Her må alle dine overbevisninger revurderes, hvilket sker naturligt, når du opnår en relation til Kundskab. Kundskab er ligeglad med halvfems procent af de ting, der vedrører folk. Det virker umiddelbart som en krænkelse.

Du kan sige: “Nå, de ting, der er vigtige for mig, er tilsyneladende ikke vigtige for Kundskab!” Dette virker meget krænkende.

Men, efter et stykke tid indser du: “Hvis Kundskab er stille nu, kan jeg vel også være stille. Hvis Kundskab er glad, kan jeg måske være glad. Hvis Kundskab ikke gør noget lige nu, behøver jeg måske ikke at gøre noget lige nu.”

Dette fører til sand afslapning. Værdien i ​​sand afslapning er at den forbereder én på værdifuld handling. Så, sand afslapning er altid en forberedelse på at gøre noget vigtigt. De fleste mennesker ser på afslapning som en form for restitution, ikke som en form for forberedelse.

Vi har sagt, at den første oplevelse af fred ofte er tomhed. Så sagde Vi, at tomhed ikke er ingenting. Den er noget. Den er Nærvær. Så du går fra at føle dig tom til at føle dig meget fyldt.

Hvis du står udenfor tomheden, virker den tom, fordi den er så stille og så stor, ligesom at se på stjernerne og tænke på rummet mellem dem. Hvis du kan, så forestil dig, at rummet mellem to stjerner faktisk er fuld af liv, og at stjernerne selv er de døde objekter i sammenligning med, hvad der er mellem dem.

Ved at bruge denne analogi kan du forstå, at rummet i dig er utroligt livligt og intelligent, mens det udefra set ser ud til at være tomt, fordi det er så stille og så stort.

For at nærme dig stilhed, må du blive stille. De største ting i verden er stille, men de opleves sjældent, fordi alle ræser afsted og kører 100 km i timen. Hvis livet går 5 km i timen og du kører 100 km i timen, så kommer du ikke til at opleve, hvad der foregår. Du kommer kun til at opleve din egen acceleration og vil ikke mærke noget af det, der er omkring dig.

Det har været Vores erfaring, at når en sandhed er givet, må der gives en antidot med den, så folk ikke vil tro, at denne sandhed er hele billedet og så selv udfylde alle hullerne. Alle alvorlige fejl begynder som en sandhed, der anses for at være fuldkommen.

Derfor er formålet med sandhed at føre dig videre, ikke at ende din søgen. Så, når du opdager noget af stor betydning, giver det dig en helt ny række spørgsmål at stille.

At forberede sig på stilhed indebærer naturligvis en justering af det ydre liv og en udvikling af sindet, så det kan koncentrere sig. Her lærer du at vænne dig til stilhed, så kan du trænge ind i den og tage imod dens belønninger.

Alt, hvad der er værdifuldt, kommer fra stilhed. Stilhedens kerne er helt stille. Der er ingen bevægelse der, men al bevægelse kommer fra den. Sådan er det.

Hvor kom det fysiske univers fra? Det kom fra stilhed. Hvor er det fysiske univers på vej hen? Det vender tilbage til stilhed.

Stilhed er ikke død. Den er blot liv uden bevægelse. Det behøver du ikke at bekymre dig om her, fordi du er kommet her for bevægelsens skyld, så det er meget svært at begribe liv uden bevægelse. Det er en tilstand af utrolig henrykkelse.

For at forberede dig på stilhed, må du praktisere en bestemt form for meditation, du må have en lærer, du må have en metode, og du må have et fællesskab. Disse ting er nødvendige.