Den Store Udfordring der Venter Menneskeheden


The Great Challenge Awaiting Humanity
Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 31. januar, 1997
i Boulder, CO

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.



Discuss‘The Great Challenge Awaiting Humanity’ on the Worldwide Community Site (free registration required)
The Great Challenge Awaiting Humanity

NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til The Society af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

Der er rigtigt mange mennesker over hele verden, der i dag mærker, at en stor udfordring er over menneskeheden. De baserer dette på de faktiske forandringer, de ser i deres samfund og kulturer, men også på deres dybeste følelser. Nogle håber; mange er bange; nogle spekulerer kun i, at større belønninger og succes venter menneskeheden, mens andre forudser, at en stor katastrofe er på vej.

Mange mennesker i verden i dag er meget bekymrede. Disse bekymringer er alle sammen resultatet af at leve i en overgangsperiode, en periode med store forandringer. Op gennem hele historien, er der i disse perioder gjort mange store åndelige proklamationer: nogle, der forudser begyndelsen af en guldalder, andre, faldet og enden på menneskelig eksistens. Denne slags profetier og folks berettigede bekymringer, er alle del af at leve ved et stort vendepunkt.

Som reaktion herpå, prøver mange mennesker at trække sig tilbage til ældgamle traditioner, idet de prøver at genindtage og genopleve det, de tror, var den menneskelige eksistens’ guldalder eller menneskehedens mere rene æra. Andre fortaber sig i fantasi, ude af stand til at håndtere deres egne indre oplevelser eller faktiske oplevelse af forandring omkring sig. Endnu andre forsøger at bevæge sig fremad, idet de modigt går, hvorhen de ikke ved, men prøver at bevæge sig udover fortiden og udover alt, hvad fortiden repræsenterer.

Disse tre reaktioner viser, at menneskene lever ved et stort vendepunkt. Beviset herpå er overalt, hvis bare man ser efter. Men, hvor er menneskene på vej hen? Hvad foregår der egentligt? Hvad er det, der fremdriver denne store forandring, som folk oplever omkring sig? Og hvorfor er folk rastløse og uvisse? Hvad er det, der skaber denne ængstelse, denne bekymring og denne spænding?

For at finde svaret på disse spørgsmål, må man se hinsides den menneskelige families håb og frygt. Man må se hinsides de tøjlesløse forskrifter for succes eller for fuldstændig undergang, som mange mennesker [forudser]. I alle de forskellige forudsigelser mellem disse to ekstreme opfattelser, må man først se hinsides sig selv ind i Det Større Fællesskab.

Det er ret åbenlyst, at folk ikke har set henimod deres skæbne i Det Større Fællesskab. For adskillige af de forudsigelser om fremtiden, man læser eller er opmærksom på i verden i dag, indeholder ikke nogen omtale af Det Større Fællesskab, fordi mange mennesker tror, at menneskeheden blot vil fortsætte i sin isolerede tilstand, idet den prøver at overkomme sine problemer, idet den prøver at drage fordel af sin styrke, idet den prøver at tilpasse sig den vanskelige forandring lige for og den vanskelige forandring, der kommer.

Hvor ser du, i alle de strålende og dystre fremtidsudsigter, nogen omtale af Det Større Fællesskab, nogen omtale af, at menneskenes ældgamle isolation får en ende? Folk tænker stadigt indenfor en isoleret tilstand. De projicerer deres idéer, deres overbevisninger og deres aspirationer indenfor en isoleret tilstand.

De fleste mennesker i verden i dag indser ikke, at deres isolerede tilstand er ovre og at Det Større Fællesskab er her. Men dag for dag vokser beviset på, at noget vigtigt foregår, noget betydningsfuldt ændrer sig, noget, der ikke er et produkt af menneskelig fejl eller menneskelig opfindelse. Noget, der er hinsides det, den menneskelige familie skaber, genererer en stor forandring.

Dag for dag vokser beviset. Dag for dag bliver flere mennesker opmærksomme på det. Men der er stadigt gevaldig stor uvidenhed og fornægtelse. Der er stadig gevaldigt megen manipulation af beviset. Det er meget svært for folk at få pålidelige oplysninger på nuværende tidspunkt.

Verdens regeringer vil ikke fortælle jer, hvad de ved. Verdens religiøse institutioner kan ikke hjælpe jer. Folk er fyldt med overtro. De er fyldt med håb. De er fyldt med vilde forventninger. Men, hvem kan se klart? Hvis tanker er klare og upåvirkede af samfundets fremherskende holdninger og overbevisninger?

Svaret er både udenfor dig og i dig, ikke kun i den ene eller i den anden. Du må se ud i verden, på verdens større bevægelser. Du må se hinsides menneskets liste af håb, overbevisninger, frygt og aspirationer. Du må se hinsides den menneskelige familie, for at finde, at menneskene ikke længere er alene, selv indenfor deres egen verden; for at finde, at Det Større Fællesskab er her, og at jeres isolation er ovre; for at finde, at [menneskenes] verden forbereder sig på et stort vendepunkt, et vendepunkt, der for altid vil ændre menneskenes skæbne og udfaldet for menneskelige bestræbelser.

Du må se ud i verden med nye øjne, ikke med håbefulde og længselsfulde øjne, ikke med bange eller skælvende øjne, men se efter og se det, der er dér, tage dig tiden og energien til rigtigt at se efter og se det, der er dér. De fleste mennesker vil ikke give det denne tid. De er for bange for deres egen uvished. De har ikke lyst til at opleve den forvirring, som hver eneste vil opleve, når vedkommende prøver at trænge igennem livets mysterier. De vil blot vælge et acceptabelt standpunkt og holde blindt fast i det, uden tanke eller overvejelse.

Kig ud i verden. Mærk, hvad der sker dér. Spørg dig selv, ”Er vi alene i verden? Er menneskene alene i verden? Har menneskeheden på nuværende tidspunkt den fulde magt over sin egen skæbne?”

Og se indad – ikke efter, hvad du tænker eller tror, men dybere, ind i dit dybere sind, i det sind i dig, der virkeligt ved. Her vil du også finde begrundelsen for, at det, der er mest sandt i dig, er forbundet med det, der er mest sandt udenfor dig, ligesom det, der er usandt eller falskt i dig, er forbundet med det, der er usandt og falskt udenfor dig.

Men, for at se på denne måde, må du kigge og være tålmodig. Du vil ikke få svaret øjeblikkeligt. Du må trænge ind; du må gå dybere; du må forstå; du må tage dig tiden. Det er nødvendigt, bare for at begynde at begribe og opleve, hvad der foregår, og for at forberede sig på en fremtid, der vil være så forskellig fra fortiden. Hvem vil give deres livs mening og skæbne og, som helhed, menneskehedens virkelighed og skæbne denne tid og denne overvejelse?

For at se på denne måde, må du have unge øjne. Hvis du forsøger at begrunde et liv fuld af læring og ideer, vil du først og fremmest forsøge at begrunde det, du allerede tror, og det, du allerede mener er sandt. Hvis du ser ud i verden, men dit sind er besluttet på virkelighedens natur og menneskenes skæbne og årsagerne til menneskelig forandring og evolution, vil du ikke se beviset, selvom det er overalt omkring dig.

For virkeligt at se, må du se med åbne og unge øjne. Det betyder ikke, at du må være ung, men at du vil være nødt til at være villig til at se noget, du aldrig før har set, for at se noget, du aldrig før har set, for at mærke og opleve noget, du aldrig før har mærket og oplevet, og for at få dine egne idéer udfordrede, ligegyldigt hvor meget du har investeret i dem.

Hvis du ikke kan se, kan du ikke vide. Hvis du ikke kan vide, vil du ikke vide, hvordan du reagerer korrekt og passende. Hvis du ikke ved, hvordan du skal reagere, vil du reagere, som alle andre, på en forudbestemt og foreskrevet måde, ifølge din prægning eller ifølge de påvirkninger, der påvirker dig, selv i dette øjeblik.

Det er utroligt, at folk ikke er frie, men mener at være frie. De tror de er frie, men de er ikke frie. Bare fordi de ikke er i fængsel; bare fordi nogen ikke står vagt ved deres dør; bare fordi de har nogle rettigheder i deres samfund, er ikke ensbetydende med, at de virkeligt er frie.

Hvis du ikke kan se; hvis du ikke kan vide; hvis du ikke kan opleve det, du allerdybest oplever; hvis du ikke kan se, hvad der foregår i verden omkring dig, se det større billede, udover din egen lille sfære; hvis du ikke kan se disse ting og mærke disse ting, er du ikke fri. Og frihed kalder på dig.

Kundskab i dit liv, et grundlag for din spirituelle virkelighed, et nyt grundlag. Her pynter du ikke på det, du allerede ved, du bygger et nyt grundlag. Du begynder på ny.

Kun det, du kan bringe fremad, der vil være behjælpeligt, vil være del af din fremtid. Alt andet, trin for trin, stykke for stykke, vil blive ladt tilbage. Dette er din udfordring. Dette gør du ikke kun for dig selv. Du gør det for menneskeheden. Kun for dig selv, vil du ikke opbyde anstrengelsen; du vil ikke forpligte dig; du vil ikke se vanskelighederne og uvishederne i øjnene. Men for menneskeheden er der et større kald og et større ansvar.

Dette er din udfordring. Men den er ikke alt. Da din indre virkelighed er direkte forbundet med din ydre virkelighed, må du finde ud af, hvad der sker og lære, hvordan du forbereder dig. Du må lære om Det Større Fællesskab. Du må lære hvad Større Fællesskabs Kundskab og Visdom virkeligt betyder. Du må opleve Større Fællesskabs Spiritualitet for at finde din egen og bringe den ind i dine traditioner og ind i dit daglige livs oplevelse. Du må lære om Det Større Fællesskab og tage Trin til Kundskab. Det er den store udfordring, som venter alle, der er forberedte på at gå deres store udfordring i møde.

Folk ønsker ofte resultatet: ”Jamen, jeg vil bare gerne vide, hvad mit formål er, og jeg vil gøre det. Måske.” De har ikke lyst til at gå gennem processen med at finde det, hvilket er det afgørende. De vil bare have svaret. De vil have resultatet. Så de giver sig selv svaret. De foreskriver et resultat for sig selv. Og det er baseret på deres svingende følelser, deres håb, deres frygt, deres ønsker, deres bekymringer.

De kan ikke forpligte sig til noget, for de har intet grundlag at forpligte sig på. Og i dag vil de fuldt og fast så gerne dette, men næste uge, jamen, så har det ændret sig. Og en måned senere er det så noget andet. Og de kan ikke være fokuserede, og de kan ikke vælge en retning og bevæge sig sikkert derhen, med visdom og skarpsindighed.

Den store udfordring, menneskene ser i øjnene, er at forberede sig på deres opdukken i Det Større Fællesskab, forberede sig på at tage sig af denne virkelighed, at menneskenes isolation er ovre, og at de nu må kappes med andre racer, der selv er interesserede i det, menneskene værdsætter, og i denne verdens ressourcer og muligheder.

Men for at imødegå denne udfordring må folk, som dig – folk, der læser denne bog, folk, der responderer – tage udfordringen op i dem selv. Her følger du ingen leder. Her idoliserer du ingen lærer. Her påtager du dig ikke en stiv form for tro eller en række af forskrifter.

I stedet begynder du den mystiske og grundlæggende rejse henimod Kundskab. Du tager Trin til Kundskab. Du lærer Kundskabens Vej. Du bliver Kundskabselev. Du søger forberedelsen, som du ikke kan give dig selv. Du tager ansvar for din udvikling. Du besvarer kaldet i dig. Du accepterer ikke de passive og tomme antagelser, som folk overalt omkring dig vil acceptere og accepterer nu.

Menneskeheden består af individer, og menneskeheden er altid blevet fremmet ved den målrettede indsats af en lille procentdel af sin befolkninger. Det, der fremmer menneskeheden, er at mænd og kvinder af god vilje og ægte inspiration slår sig sammen, for at udføre vigtige opgaver, for at imødekomme problemer, der eksisterer, og for at forberede sig på problemer, der dukker op i horisonten.

Menneskeheden forbereder sig ikke bare sådan. Det er enkeltpersoner, der forbereder sig. Se ikke til jeres regering. Se ikke til jeres religiøse institutioner. Se ikke til jeres sociale serviceorganisationer. Sig ikke, ”Nogen burde gøre noget ved det her!” Det er dig. Kaldet er for dig. Kaldet er for hver eneste, der kan reagere, og som kan forberede sig, og som kan acceptere udfordringen, og som kan tage ansvaret.

Ja, det er meget, men det er på denne måde, du finder storhed i dig selv. Du finder aldrig storhed ved at leve et lille liv optaget af små ting. Du finder et større liv ved at påtage dig større udfordringer og ansvar, ved at påkalde en større magt og energi i dig selv og ved at blive ved det og bevæge dig gennem læringstærsklerne og udvikle dine færdigheder og din bevidsthed.

Som vi har sagt, er menneskeheden ikke forberedt på Det Større Fællesskab. Den er ikke intellektuelt forberedt; den er ikke psykologisk eller emotionelt forberedt; og den er ikke åndeligt forberedt. Du kan ikke opfordre menneskelige institutioner eller menneskelige traditioner til at give denne forberedelse, for den virkelige forberedelse vil gå udover det, de, så vidt, har nået for at imødekomme en ny række omstændigheder.

Her er det vigtigt at indse, at det, de store Lærere gav for tusinde år siden, ikke helt kan være nok til at imødegå en ny række omstændigheder. Derfor udgør religionens evolution en på hinanden følgende bølge af nye Åbenbaringer. De kommer ikke hver dag eller hvert år, snarere hvert århundrede eller hvert årtusinde. Og de kommer for at imødekomme livets skiftende omstændigheder og for at forberede fremtiden.

Antikkens kristendom eller buddhisme eller islam, for 2000 år siden [eller 2500 år siden], eller for 1500 år siden, kan ikke imødekomme dagens udfordringer, uden en ny bølge af Åbenbaring. Åbenbaringen er her. Den er læren om Det Større Fællesskab. Den er midlet til at lære Større Fællesskabs Spiritualitet. Den er Kundskabens Større Fællesskabs Vej.

Det er den, der her vil puste nyt liv i antikkens traditioner. Det er den, der vil give menneskeheden et nyt løfte. Men det virkelige ansvar hviler stadigt på dig, den enkelte. Hvad vil du gøre? Kundskab ved, hvad du skal gøre, men du ved endnu ikke det, Kundskab ved. Dette er din anledning. Kundskab har magten og styrken og visdommen til at lede dig henimod din opfyldelse, men du må have modet til at tage sådan en rejse.

Menneskeheden dukker op på en langt større arena af intelligent liv. Og, som resultat, alle vil føle sig lidt mindre. Det er altid den pris man må betale for at bevæge sig ind i en større sammenhæng. I stedet for at være en vigtig person i din landsby, er du nu en lille person i et større fællesskab.

Alle vil føle sig meget små og sårbare, når de kommer til at indse, at deres isolation er ovre og at Det Større Fællesskab er her. De vil erkende deres hjælpeløshed. De vil se, at de ikke kan styre begivenhedernes gang. De vil endda se, at de ikke kan styre deres egne reaktioner. Og det er grunden til, at der er så megen fornægtelse i verden i dag. Folk vil gerne bevare deres fornemmelse af kontrol og myndighed, selvom deres omstændigheder har ændret sig dramatisk.

Hvem kan se dette i øjnene? Hvem kan se dette i øjnene med den forståelse, at dette er en nådig redning? Det er let at blive bange. Det er vanskeligere at engagere sig med sit eget mod.

Menneskeheden er langt bagud i sin forberedelse på Det Større Fællesskab. De højere Spirituelle Kræfter, der tilser menneskenes velbefindende, havde håbet, at der var sket større fremgang. Men menneskeheden nøler. Dens selvoptagethed er så fuldkommen, at den ikke kan se udover sig selv.

For eksempel er det kun indenfor de senere år, at den endeligt har taget et ansvar for at leve i et miljø, der må forynges og beskyttes. Der er enkeltmennesker, der gennem århundreder har vidst dette. Hver eneste gode landmand ved dette. Hver eneste gode skovmand ved dette. Men endeligt er der en kollektiv ansvarsfølelse. Og hvor længe har det taget at finde sted? Og, hvor sent er dette ikke?

Hvis du føler dig rastløs, hvis du mærker noget bevæge sig i dig og du ikke kan finde dig tilpas, og ligegyldigt hvor meget behag og hvor mange fornøjelser, du giver dig selv, synes du ikke at kunne falde til ro. Hvis dette er tilfældet for dig, så ved du noget, og du reagerer på noget. Og måske er der en følelse af uopsættelighed i dig, som du ikke personligt kan gøre rede for, fordi det forekommer, at du har tilstrækkeligt på de fleste områder til at være en relativt tilfreds person.

Hvorfor rastløsheden? Hvorfor uopsættelighedsfølelsen? Hvorfor bekymringen og forbeholdenheden? Hvorfor de forstyrrende følelser og emotioner? Er det fordi du grundlæggende er mangelfuld? Er det fordi du havde en ulykkelig barndom? Er det fordi dit liv ikke er perfekt?

Nej. Se derudover. Se dybere. Du føler, at du reagerer på noget. Det er det, det betyder at være ansvarlig: at kunne besvare. Og det er det, at besvare noget i dig selv, meget dybt, og noget hinsides dig selv, langt ud over dit personlige livs parametre.

Før det begynder at storme, bliver dyrene i skoven stille og søger tilflugt. De ændrer deres opførsel. De reagerer, skønt stormen ikke er begyndt. Du reagerer også, men dine reaktioner går ofte ubemærkede hen. Dette er dit naturlige målsøgningsudstyr, der holder dig forbundet med dit miljø, men dette naturlige instinkt, denne naturlige evne, er især i moderne mennesker i høj grad skrumpet ind og beskadiget. Det går uerkendt hen.

Folk vil leve deres daglige liv, som om intet foregår, skønt alle deres livs omstændigheder har ændret sig. Folk forbereder sig ikke på fremtiden. De forbereder sig ikke på at blive ældre. De forbereder sig ikke en gang på deres livs fornødenheder, fordi de ikke reagerer på de tegn og fingerpeg, de har brug for at reagere på.

Det Større Fællesskab er i verden i dag. Det er skjult, men det efterlader beviset på sig selv overalt. Beviset er der for dig at finde, men du må se efter. Du vil ikke se det i jeres aviser, for de har i det store og hele ikke lov til at trykke sådanne ting. Der er et generelt hukommelsestab i det menneskelige samfund, især i mere udviklede nationer, som man skulle tro var mere uddannet og mere velinformeret.

Den store udfordring, der venter menneskeheden, er ikke blot Det Større Fællesskabs tilstedeværelse, men kravet om, at menneskeheden begynder at gøre rede for sine ændrede omstændigheder og bliver opmærksom på elementerne i sit miljø og omstændigheder, der producerer en sådan fundamental forandring. Dette fører jer direkte til Det Større Fællesskab.

Dette fører folk overalt til at overveje noget, de aldrig før har overvejet. Jeres forældre behøvede ikke at overveje disse ting. Jeres forfædre behøvede ikke at overveje disse ting. De havde andre problemer, hvoraf nogle af dem ikke længere er i jeres oplevelse. Men I har problemer, som de aldrig skulle opleve.

For at kunne reagere fra det indre, må du gå hinsides al den prægning, du har modtaget gennem din uddannelse og i dit liv i verden, som er meget betydelig. Du må hæve dig over den. Du må gå dybt under den, for at finde besvarelsen i dig selv.

Det Større Fællesskab bringer store risici for menneskeheden med sig, men det bringer også den nådige redning, der kræver en større uddannelse, en større spirituel samstemning og en større række evner. Det sætter alle i verden i den samme båd – rig som fattig. Ligegyldigt hvilket land I kommer fra, ser I det samme problem i øjnene. Dette udligner de uligheder, der findes og giver et grundlag for samarbejde, der simpelthen ikke eksisterede i tilstrækkelig grad før.

Virkeligheden af Det Større Fællesskab, behovet for at skabe en Større Fællesskabs forståelse og et Større Fællesskabs perspektiv og behovet for at lære Større Fællesskabs Spiritualitet, er selve de ting, der vil give grundlaget for samarbejde for menneskeheden. Det er ikke kun, at mennesker overalt ser en alvorlig trussel i øjnene; det er også, at I nu har muligheden for at udvikle det grundlag, der vil løse de fleste af verdens problemer i dag og forberede og gøre jer i stand til at tage jer af de større problemer, der venter menneskeheden i sin fremkomst i et Større Fællesskab af liv.

Hvis du kun reagerer på Det Større Fællesskab med frygt og ængstelse, vil du ikke være i stand til at vide. Men, hvis du reagerer på Det Større Fællesskab med grænseløs optimisme – og tænker, at alt vil fungere fint, at det bare er en proces, at Gud har ansvaret for alt, at jeg bare skal spille min rolle, og det vil gå fint – vil du ikke være i stand til at vide, og du vil ikke være i stand til at forberede dig.

I stedet må du tage middelvejen. Frygt og håb har deres egne tiltrækningskræfter, men de har begge alvorlige ulemper. Kundskabens mand og kvinde henfalder hverken til den ene eller den anden men tager middelvejen, så de kan se klart. De finder balancepunktet i dem selv. De står over hvilepunktet, og de ser efter, og de skelner.

Se dig omkring. Du vil se, at folk vakler mellem grænseløs entusiasme og fuldkommen angst. De går fra den ene yderlighed til den anden. De ved ikke, hvordan de finder middelvejen.

Fra en position af frygt ser optimisme ud til at være vidunderligt frigørende, så dér tager de hen. ”Alt vil være fint. Alt vil gå fint. Vi kan håndtere dette. Gud har ansvaret. Jeg kan slappe af. Det er ikke så skidt, som jeg tror. Faktisk er det alt sammen vidunderligt.” Og dér lever du en tid og finder ud af, ”Det svarer overhovedet ikke til min oplevelse af virkeligheden,” og så synker du tilbage til angsten og ængstelsen.

Du må finde middelvejen. Det er hvor klarhed opnås. Det er hvor balancen findes. Balance er ikke at løbe fra en sindstilstand eller forventning til en anden. Det er at finde middelvejen. Det er at følge Kundskabens Vej, for Kundskab betages ikke af løfter om håb og fremgang og lykke. Og Kundskab betages ikke af frygtens mørke [dragning] eller af ængstelsens tiltrækning.

Frygt er let. Der skal meget lidt anstrengelse til at opleve den. Optimisme er lidt vanskeligere, men også den er let, for du kan fylde dit hoved med vidunderlige forventninger og fortælle dig selv alle mulige ting om virkeligheden omkring dig og i dig. Men Kundskab er vanskeligere. At finde balancepunktet er sværere. Det kræver beslutsomhed, anstrengelse og forberedelse.

På disse sider, giver Vi dig et klart syn på det større billede, et mere klart syn, end du kan finde nogen andre steder. Vi siger ikke dette for at overvælde dig, men for at anspore til en dybere respons og en dybere viden i dig, en viden du allerede har. Vi påkalder det, du ved, vi giver dig ikke noget nyt at tro på. Dette er del af den store udfordring, der venter menneskeheden.

En ejendommelighed i menneskelige samfund og i mange andre samfund i Det Større Fællesskab er, at der er en tilbøjelighed til at lade ting forværres, så vidt, at en løsning bliver absolut nødvendig, ud over alles forventninger og præferencer. Folk lader tilstande forværres, så de er tvungne til at gøre noget, men på det tidspunkt bliver deres handlinger desperate og meget dyre og er ofte ikke særlig effektive.

Hvor Kundskabens mand og kvinde forsøger at eliminere problemet, når det én gang er erkendt, vil personen uden dette stærke fundament tillade, at ting forværres, og vil derefter gøre drastiske bestræbelser på at adressere det, ofte uden et godt resultat.

Denne tilbøjelighed viser en mangel på ansvar og en mangel på indre opmærksomhed. Den viser en mangel på social samhørighed i menneskelige samfund og en mangel på respekt for jeres miljøs store indvirkning – jeres mentale miljø og jeres fysiske miljø.

Det Større Fællesskabs komme vil ændre på alt dette. Det vil det kræve. Når folk bare gerne vil noget, jamen, det er ikke helt nok, men når noget skal gøres, skal det gøres. Det skaber fremdriften. Kundskabens mand eller kvinde styres af, hvad der skal være, ikke af hvad de vil eller foretrækker. Ønsker er svage og svingende. Det, der foretrækkes, er baseret på personlige ønsker. Ikke på livets virkeligheder eller på Kundskabens bevægelse i pågældende.

Den store udfordring er denne: Menneskeheden må forberede sig på Det Større Fællesskab, og den må få et stærkere og mere rent spirituelt grundlag og må etablere et grundlag for samarbejde og forening i den menneskelige familie, hvis den skal overleve og bevare sin selvbestemmelse i Det Større Fællesskab.

Det er en skal-situation. Det er ikke sådan, at du kan sige, ”Jo, det er et problem, men det vil vi komme til en dag.” Med denne tilgang vil det, på det tidspunkt, hvor folk vågner op, være for sent, og skaden vil allerede være sket.

Det er den samme udfordring, som i så mange andre områder i menneskers liv – forringelsen af det naturlige miljø, graden af fattigdom og social uro i verden, den uhæderlige fordeling af ressourcer. Dette er altsammen problemer, der vokser i udstrækning dag for dag, og der er ikke nok ansvar i den menneskelige familie til helt at se dem i øjnene og løse dem. Sandhedens fakkel bæres af enkeltpersoner, der er tændt af sandheden, men deres antal, skønt det vokser, er endnu ikke stærkt og stort nok.

Den store udfordring, der venter menneskeheden, er ikke blot udfordringen ved at blive bevidst om noget, at blive bevidst om Det Større Fællesskab, men udfordringen ved at forberede sig og udfordringen ved at handle. Det må komme fra en klar forståelse af den forhåndenværende situation, og den må være drevet af Kundskab for at være rigtig effektiv og for at få virkeligt gavnlige resultater.

Den store udfordring, der venter menneskeheden, er den samme, som den store udfordring, der venter dig – udfordringen ved at finde, hvem du er, at finde det, du kom her for at gøre, at finde sandhedens grundlag i dig selv og begynde at leve det.

Du blev født med Kundskaben om, hvad du må gøre, hvor du må hen, og hvad du må blive. Det er tid til at finde denne Kundskab og begynde at leve den. Det er den store udfordring, der venter dig. Det er den samme, som den store udfordring, der venter menneskeheden.

Der er større ting for dig at gøre i dit liv. Der er større ting for menneskeheden at gøre. Der er større ting for dig at blive bevidst om. Der er større ting for menneskeheden at blive bevidst om. Der er vigtige ting for dig at vide og erkende. Der er vigtige ting for menneskeheden at vide og erkende.

Det begynder alt sammen med den enkelte. Se ikke til jeres regeringer eller institutioner. De er paralyserede af fortiden. De er paralyserede af deres overbevisninger om fortiden og er ofte ikke frie til at reagere på fremtiden, for de bliver selv påvirkede og dominerede. Det kommer fra den enkelte. Det er her innovation sker. Hvem du end er, hvor du end arbejder, hvad end dine omstændigheder er i livet, er dette din store udfordring.

Det Større Fællesskab er i verden i dag. Det forsøger at opnå indflydelse for at etablere sig selv her. Det påvirker mennesker i det mentale miljø. Og genetisk forsøger det at binde sig til menneskeheden. Det vil drage fordel af konflikterne i menneskelige regeringer og modsætningerne i menneskelige religioner, for at opnå indflydelse her, for at pacificere de mennesker, der har større styrke og evne og for at opretholde menneskenes nuværende illusioner, så det kan fortsætte med at opbygge deres tilstedeværelse her, uden menneskelig indblanding.

Men I har også Allierede i Det Større Fællesskab, og dem skal Vi tale om senere i denne bog og deres vigtighed for jer, som enkeltmennesker, og for menneskeheden, som helhed. For I vil ikke kunne dukke op i Det Større Fællesskab, uden deres assistance, og I vil ikke kunne forberede jer på jeres nye liv på en større arena af intelligens, uden at finde den forberedelse, der vil gøre det muligt.

Lad Os nu fokusere på selve forberedelsen og hvad den involverer, hvad den kræver og de store belønninger, den tilbyder jer. At blive bevidst om noget er ikke nok. I må forberede jer for at imødekomme dets udfordring og dets muligheder. Så vil I kunne håndtere Det Større Fællesskab og få gavn af dets tilstedeværelse, og bruge det til at få styrke og integritet, og bruge det som et grundlag for forening og samarbejde i den menneskelige familie. Og I skal bruge det til at opbygge forhold, der er stærke og fokuserede og ikke er styret af personlige ønsker og frygt. Dette er alt sammen resultatet af at forberede sig, og det er dette, Vi nu vil adressere.