Mod og Viljen til at Forberede Sig

Sindet er svagt. Overbevisninger udfordres let. Følelser vækkes let. I trængslens lys kan man blive knuget og let blive modløs. Det er grunden til, at folk løber fra sandheden, ikke fordi det, de står overfor, er usandt, men fordi de ikke har styrken til at holde sig til den.

Deres planer, deres mål, deres præferencer, deres engagementer, det, de tidligere har investeret sig selv i, alt kan så let blive udfordret i lyset af den nye verden – en verden præget af miljøforandringer og sociale, politiske og økonomiske omvæltninger; en vanskeligere verden, hvor menneskeheden bliver nødt til at se den skade, den har gjort på verden og på verdens evne til at støtte menneskeheden, i øjnene. Det er en enorm udfordring, og der er meget få mennesker, selv blandt eksperterne, der virkelig kan se dette i øjnene.

Enten vender folk sig helt bort fra det, eller også håber de på, at det ikke er sandt. De forsikrer sig selv om, at alt vil fungere fint, eller at menneskeheden kan håndtere alt og hvad som helst. Med dette mener de, at en anden kan tage sig af det for dem.

Folk kan ikke se virkeligheden i øjnene, fordi de er svage. De styres af deres tanker, deres følelser, deres overbevisninger og andres godkendelse. Så folk følger blindt hinanden rundt, engagerer sig i lange og meningsløse samtaler og forkæler sig selv med fantasier, hobbyer og interesser, uden nogensinde at nå dybere i sig selv eller med hinanden.

Du kan se, hvad der er virkeligt, for Gud gav dig denne evne. Du kan i generelle vendinger skelne det, der kommer over horisonten, fordi Gud har givet dig denne evne. Du kan skelne din dybere oplevelse fra dine håb, ønsker og frygt, fordi Gud har givet dig denne evne. Det er disse dybere evner, der er forbundet med det dybere Sind i dig, det Sind, Vi kalder Kundskab.

Kundskab er ikke bange for verden. Kundskab er permanent; den varer evigt. Den var med dig, før du kom hertil, og den vil være med dig, når du tager afsted. Den er ikke truet af verden. Men den er her på en mission. Og for at denne mission kan opfyldes, må den gøre resten af dig klar – dit sind og din krop – til større tjeneste og deltagelse i verden.
Det kræver, at du møder virkeligheden, både i dig selv og omkring dig ude i verden. Naturligvis kræver dette en dybere ærlighed, udover hvad du tænker i dette øjeblik, en ærlig opgørelse af din dybere oplevelse og hvad Kundskab virkeligt fortæller dig, at der sker i verden omkring dig.

Folk ser på vanskelige situationer, og de håber på det bedste og forsikrer sig selv om, at den på én eller anden måde vil blive håndteret af nogen, som var de blot tilskuere til livet. Men Kundskabens mand og kvinde ser efter og ser, hvad der kommer, og ser om folk har modet og viljen til at forberede sig.

Her møder du livet med klarhed, objektivitet, større nøgternhed, men også med større styrke og medfølelse. Når du lærer at tage Trin til Kundskab, trin til det dybere Sind i dig, begynder du at få dens følelse af varighed og styrke, vished og beslutsomhed. Du ser, at dette mangler hos andre, og at det er derfor, de lever så uopfyldende liv – jagter fornøjelser og drømme og fantasier, løber væk fra alt, der skræmmer dem eller som udfordrer deres idéer eller forestillinger.

Men kaldet er for dig. Verden er en prøveplads for dig. Uanset hvad andre mennesker gør eller ikke gør, siger eller ikke siger, er udfordringen din. Det må du forstå, ellers vil du lægge dit ansvar over på andre. “Nå,” siger du, “hvad skal folk gøre? Hvordan kan jeg dele dette med andre? Og hvordan vil folk ændre sig?” Det er at prøve at overføre ansvaret over på en anden.

Hvis du tænker på den brede befolkning, vil du helt sikkert miste modet. Men det er ikke der, dit fokus skal være. For du har behov for at forberede dig på de Store Bølger af forandring, der kommer til verden. Du har behov for at forberede dig på menneskehedens indtræden i et Større Fællesskab af liv i universet. Du må forberede dig på de store begivenheder i dit liv, ikke kun på dag-til-dags anliggender.

Du har behov for at forberede dig på at bygge dit livs Fire Søjler – Relationernes Søjle, Arbejdets og Forsørgerskabets Søjle, Helbredets Søjle og din Åndelige Udviklings Søjle. Ligesom bordets fire ben er de det, der holder dig oppe og afgør, hvor godt et liv, du reelt kan leve, og hvor meget ansvar og visdom, du reelt kan bære.

For at begynde at tage imod den Nye Åbenbaring, må du have modet og viljen til at forberede dig. Den er ikke en ideologi; den er ikke et trossystem; den er ikke blot et væld af idéer, som du enten kan lide eller ikke kan lide, er enig i eller uenig i. At tænke således, er at tænke tåbeligt og ikke erkende kraften og betydningen af Åbenbaringen og hvad den kalder på fra dig.

Det har så meget at gøre med ærlighed og hvad du fortæller dig selv. Her er folk ikke klare over, hvor meget deres liv er bygget på uærlighed og den falskhed, de fortæller sig selv. De er ikke virkeligt ærlige overfor sig selv, og derfor er det det, de kommunikerer til alle og verden omkring sig. Og de tror, de er ærlige, fordi de udtrykker det, de tænker og føler. Men de bedriver i virkeligheden falskhed.

Folk danner relationer på falskhed og på falske antagelser. Det sker hele tiden. Folk bygger liv og karrierer og investerer sig selv dybt i ting, som til at begynde med aldrig rigtig havde noget løfte og ikke repræsenterer deres større kald for at være her. Det sker hele tiden, overalt omkring dig: en stor investering i romantik, den store investering i erhvervslivet, det store, som folk investerer i noget, der reelt har meget lidt at gøre med, hvem de er, og hvorfor de er her, og hvad de virkeligt er i stand til at give og at forstå.

Sindet er svagt. Dine ideer og overbevisninger kan være meget faste, og du kan blindt forsvare dem, men det er stadig svagt. Det er en svaghed at være fikseret på sine overbevisninger. Det betyder, at du ikke blot er tåbelig, men oveni også er arrogant.

Du ved ikke, hvem du er, du ved ikke, hvorfor du er i verden, du ved ikke, hvem der har sendt dig, eller hvad du egentlig er her for at gøre. Alle de forstillelser, alle de formaninger, alle de erklæringer, som folk kommer med, kan ikke skjule det faktum, at de er dybt uvidende om, hvem de er, hvorfor de er her, og hvad de virkeligt foretager sig.

Mennesker skaber meget krævende liv og påtager sig et enormt ansvar, før de har nogen forestilling om disse større ting. Og så føler de, at de må opfylde disse ansvar, hvilket selvfølgeligt kræver en enorm indsats, stor lidelse og kamp. Men de behøver aldrig rigtig at tænke på de større spørgsmål, for de har for travlt med at opfylde deres ansvar.

Men deres ansvar er ikke virkeligt autentisk. De blev bygget uden viden om og forståelse for deres dybere natur, deres dybere kald og deres dybere ansvar overfor deres livs Kilde.

Det er derfor, folk er så alvorlige, så uopfyldte, så konfliktfyldte, så forvirrede. Åh, selvfølgelig, de har et stort ansvar, og de er meget ansvarlige, og samfundet beundrer det. Men på en eller anden måde gik de glip af deres kald i livet, og nu er de slaver af deres ansvar og forventninger og andres forventninger.

Så al undren går ud af dem. Spontaniteten går ud af dem. Kreativiteten går ud af dem. De er som hule indeni, går gennem livet, opfylder deres ansvar, etablerer måske en position i samfundet, måske endda leder en nation. Men de er hule indeni, tomme, mangler.

For dem er Kundskab så fjern, at de er nødt til at gå samme vej tilbage for at finde den. De ville være nødt til at udforske dybt, under deres sinds overflade, for at finde den. Men de er så engagerede udadtil, at de ikke tør risikere at sætte spørgsmålstegn ved det, de prioriterer, og deres ansvar.

Så de har ikke lyst til at vide det. Og de ønsker ikke at vide noget som helst, der kan udfordre eller true deres planer, mål og aktiviteter. Og derfor lever de blindt og bruger ikke den større Intelligens, som Gud har givet dem, til at vejlede dem, beskytte dem og forberede dem på et større liv.

Så de disassocierer sig fra sig selv. De disassocierer sig fra Gud. De disassocierer sig fra sandheden. For dem handler sandhed kun om perspektiv og idéer, som nemt kan sættes i tvivl og afvises. De er bange for at forholde sig til den sandhed, der ikke kan afvises, som intet har at gøre med perspektiv. Den har kun at gøre med ærlighed.

Du må indse, at dit kald er en opfordring til at forberede dig, for du er ikke klar til et større liv. Du er ikke klar til at forstå eller til at følge Kundskab i dig selv. Du ved endnu ikke, hvad den er. Den er stadig en lille, fjern og sporadisk stemme i dig. Du er ikke kommet den tilstrækkeligt nær, til at forstå dens større kraft og effektivitet.

Ser du, den er tusinde gange mere magtfuld end dit intellekt. [Alligevel] vil du tro, at den er et redskab for intellektet, et redskab til at hjælpe dig med at få det, du gerne vil have og til at undgå vanskeligheder.

Denne misforståelse er der næsten for alle i begyndelsen. De tænker, at Gud er deres tjener. Gud vil give dem det, de gerne vil have. Gud vil hjælpe dem med alle deres problemer. Gud vil gøre dem i stand til at opfylde deres drømme og mål, idet de tænker, [at] dette kommer fra Gud.

Det tager så lang tid at aflære disse ting og få ærligheden og modet til at stille spørgsmålstegn ved dem, at gå rundt om dem og se objektivt på dem, for at se om de virkeligt er sande, om der overhovedet er nogen sandhed der, og at bryde fri fra den sociale konditionering, der gør én til slave af andre menneskers godkendelse og forventninger.

Derfor er Guds første formål at aflaste dig, for du er belastet af det unødvendige. Du kæmper med ting, der aldrig kan være og som kun holder et lille løfte. Du er slave af din kultur, af din familie, af din religion, af idéer og overbevisninger, der ikke er baserede på Kundskab. Og du kan ikke let skelne det, der er baseret på Kundskab.

Det er, som folk siger, som nålen i høstakken. Ja, du må fjerne en masse hø for at finde denne nål. Det er det, din forberedelse i det store og hele går ud på – at fjerne det, der er falsk, det, der er uvirkeligt, det, du er bundet til, det, du tragter efter, som du egentlig ikke har brug for. Disse ting er ikke nødvendige, og derfor er de en distraktion og en besættelse for dig.

Folk forelsker sig i andre mennesker baseret på forestillinger og personlighed og forførelser – folk, som aldrig ville kunne tage den større rejse med dem, ikke i en million år. Og alligevel, åh, de er så hengivne, at de giver deres liv væk. De er besatte – personlighedsbesatte. De er besatte, og det kalder de kærlighed. Som om kærlighed er en form for stof, man bliver afhængig af, og så bliver man nødt til at gå gennem abstinenser, hvilket er uhyre vanskeligt. Der er stofafhængighed og personlighedsafhængighed. Det er ikke kærlighed. Det er besættelse.

Kundskab vil guide dig til de mennesker, til de individer, der har et reelt løfte for dit liv, som har muligheden for reelt at blive betydningsfulde og meningsfulde relationer for dig. Vi siger “mulighed”, for også de må forberede sig, for reelt er ingen virkeligt parate til livets større realiteter. Det er som at bede børn på at være klar til at gå ud og arbejde i verden, ligesom deres forældre. Det er de ikke parate til.

På samme måde, er du ikke klar til at leve et liv med et større formål. Og sådan lægges vægten på forberedelsen; den lægges på din ærlighed; den lægges på din tålmodighed og på din beslutsomhed.

For, ser du, kun Kundskab bringer dig til Kundskab. Alle dine andre grunde – rigdom, fornøjelse, fred, kærlighed, romantik – alle disse ting bliver du nødt til at lægge til side, idet du går fremad. Du kan ikke tage dem med op ad bjerget. De er alt for tunge og unødvendige.

Så eleven er i gang med at u-gøre ting, de allerede har sat i gang, og bryde fri af falske forventninger, mål, planer og det, de tragter efter. Her bliver de ikke asketiske; de bliver simpelthen ærlige – grundlæggende, enkle, dybt ærlige. Det er ikke en livsstil. Du opgiver ikke alle fornøjelser; du trækker dig ikke tilbage fra verden; du lever ikke et liv i ekstrem afholdenhed. Du bliver bare ærlig, til det punkt, hvor du ikke længere lyver overfor dig selv og overfor andre mennesker, og til det punkt, hvor du kan se din tendens til at gøre det og kan rette op på det og objektivere det i din egen oplevelse.

At forberede sig kræver mod. Du må se ting i øjnene, du ikke har set i øjnene før. Du må overveje ting, du ikke har overvejet før. Du må sætte spørgsmålstegn ved dine overbevisninger og dine antagelser, og din kulturs, din families og endda din religions overbevisninger og antagelser, hvis det er nødvendigt.

Du finder dette mod, fordi det kommer fra et dybere sted i dig – under sindets overflade; under dit sinds turbulente, forvirrede og kaotiske overflade, i et dybere sted, hvor der er vished, visdom og Kundskab.

Folk er så skræmte og så drevede og så kompulsive, at de ikke kan være stille i fem sekunder. De lukker øjnene for at begynde meditation, og deres sind er som et vildt dyr – der går overalt, som, hvis alle dine fjernsynskanaler kørte på én gang, farer hid og did og alle vegne.

Dette må du træde tilbage fra og ikke identificere dig med. Det er blot sindet, der forsøger at bearbejde alle dets indtryk, information og problemløsning – enten rimeligt og logisk eller på fantastiske måder, som befandt du dig i en drøm.

Modet kommer af at erkende og mærke et dybere behov i dig selv. Det reagerer reelt på Kundskab, måske meget svagt og sporadisk i begyndelsen, men Kundskab opfordrer dig til at reagere.

Sådan taler Gud til dig, ser du. Det er ikke at skyerne åbner sig og en kraftig stemme taler, tordner gennem bjergene og kalder dit navn. Nej, selv for de hellige og de store Budbringere er processen den samme. Alt andet er bare historiefortælling, for at fremkalde tro og underkastelse.

Du mærker et dybere behov for at reagere. Du mærker et behov for at forstå, hvor du må hen i livet. Du har ikke lyst til, at dit liv ender som alle de menneskers, du ser omkring dig. Du har ikke lyst til at blive slave af dit sind eller af din kultur. Du har ikke lyst til at have tomme relationer. Du har ikke lyst til at arbejde slavisk for at skabe rigdom.

Så du må virkeligt se på dit liv. Hvad er muligt for dig? Hvad begrænser dig udefra? Og, endnu vigtigere, hvad begrænser dig indefra? Hvilket ikke er andet end dine overbevisninger, antagelser, ønsker og frygt – alle de ting, der er transparente og som i virkeligheden har lille substans.

Månen står stadig op, solen skinner stadig, årstiderne går, græsset vokser, fuglene flyver, fiskene svømmer – så hvilken forskel gør dine tanker, bortset fra enten at skygge for eller tydeliggøre din opfattelse?

Det er ikke et spørgsmål om at skabe sin egen virkelighed, for det bruger folk, tror de, til at bygge en bedre fantasi, som erstatning for den elendige, de lever i nu. Men fantasier er elendige, hvis du forsøger at efterleve dem, idet de ikke er i overensstemmelse med virkeligheden eller med Kundskab i dig selv. Og des mere du investerer i den, desto farligere bliver dit liv, og desto mere bange bliver du for verden. Du bliver bange for forandring; du bliver bange for tab; du bliver bange for ærlighed.

Gud beder dig om at være ærlig. Herudfra kan du begynde at skelne en større vej for dig selv, et større kald i dit liv, en større association, hinsides det synlige, og et nyt grundlag, for at deltage med andre på måder, der er vidunderlige og produktive.

Viljen til at forberede sig og mod … Mod er at påtage sig vanskelige ting, uden noget sikkert udfald. Det er ikke at følge den lette vej, hvor alt er lagt ud for dig: Du tager hen og arbejder i din fars forretning, så du aldrig behøver at tænke på, hvad du egentlig er her for at gøre. Du får børn, før du er klar, så de bestemmer dit livs ansvar. Du bliver gift, før du har nogen anelse om, hvad du laver og den retning, du skal gå. Derfor bestemmer dit ægteskab dit liv og ender med at ligne alle andres.

Verden er på den måde, den er på, baseret på, hvor mange mennesker, der reagerer på deres større kald og formål med deres liv. Hvis procentdelen er lille, jamen, så er verden hele tiden i en tilstand af slid og slæb og konflikt, på konfliktens rand, på sammenbruddets rand.

Folk bliver slaviske, som flokke af dyr – drevet i krig, drevet ind i unødvendigt forbrug, drevet ind i politiske overbevisninger, drevet ind i religiøse overbevisninger, idet de ingen reel fornemmelse har af, hvem de er, eller hvad de foretager sig.

Folk lever på sindets overflade, som er ligesom havets overflade – turbulent, hærget af verdens vinde, den ene dag roligt, den næste dag oprørt, endda voldsomt. Hvis man ser på overfladen fra skibets side, ville havet ingen mening give. Man kan ikke skelne dets større bevægelser. Man kan ikke se, at under overfladen bevæger vandet sig som på et transportbånd over hele verden.

Du vil ikke forstå det liv, der lever i dette hav. Du vil ikke forstå, hvor organiseret, om end komplekst, havenes og klimaets og Jordens systemer egentlig er. Du ville bare se turbulens og prøve at tilpasse dig det, som folk, der sejler et skib. De har med tiden lært at forstå strømme og vindmønstre, så de har en større forståelse, da de havde behovet for og modet til at forberede sig på det.

Verdens vinde hærger dit sind – trækker i dig, gør dig oprørt, overvælder dig, glæder dig, fascinerer dig, skræmmer dig. Hvordan kan du nogensinde finde dig selv her? Hvordan kan du nogensinde skelne den større retning i dit liv her?

Du må trække dig tilbage fra disse ting, i høj grad, for at have en mulighed for at komme i nærheden af Kundskab i dig selv. Så, du vil mærke den naturlige tilbøjelighed til at trække dig tilbage fra sociale aktiviteter, fra medierne, fra mange ting, i en periode, så du kan få mulighed for at skelne din dybere oplevelse.

Universernes Herre har sørget for Trin til Kundskab, en magtfuld forberedelse, som I ikke selv kunne sørge for. Du følger denne, og mens du gør det, bliver det, der er sandt, stærkere, og det, der er falsk, svagere. Idet du følger den, bliver du mere varsom med hensyn til dit liv og dine beslutninger, mere forsigtig med din tid og dine engagementer med andre, mere skarpsindig med hensyn til verden omkring dig.

Efterhånden som sindet bliver mere stille, begynder du at opfatte ting, du ikke så før. Du hører ting, du ikke hørte før. Du begynder i stigende grad at reagere på Kundskab i dig selv og på Kundskab i andre. Og du ser, hvordan du kan kende forskel på Kundskab og alt andet.

Det Englelige Nærvær ser efter, for at se, hvem der kan reagere på kaldet og derefter se, om de har viljen til at forberede sig og modet til at tage Trin til Kundskab, at bestige dette bjerg, et bjerg, som de ikke kan skelne og ikke forstår; [for at se] hvem der kan foretage en virkelig rejse i livet, en betragtelig og kraftfuld rejse. Det Englelige Nærvær holder øje med, hvem der kan reagere på Kundskab, og hvem der kan forberede sig.

Så bliver forberedelsen prøvegrunden. Hvis du har en stor skæbne, og skal gøre noget meget vigtigt i verden, er det ligemeget, hvis du ikke kan forberede dig på det. Og forberedelsen kræver mere aflæring end læring – at bryde fri, gå gennem perioder med stor forvirring og uvished, mens du frigiver dine gamle idéer og nærmer dig en større forståelse.

Som manden på trapezen – han må slippe den ene stang for at nå den næste. Og disse intervaller kan være meget tomme for folk. Du er ikke den, du plejede at være, men du er endnu ikke blevet den, det er meningen, du skal være, så du går igennem perioder med tomhed og uvished. Men det er naturligt og en del af at lære. Det er en integreret del af forberedelsen.

Det, der fører dig igennem dette, er Kundskab og din tro på Kundskab og beviset på Kundskab, som du er begyndt at leve og indtil nu har erhvervet dig, og beviset på Kundskab i de menneskers liv, der inspirerer dig.

Du må gå gennem denne forberedelse. Du er endnu ikke der, hvor du har brug for at være i dig selv, ej heller i din position i livet, til endnu virkeligt at forstå og derefter reagere på et større kald.

Så kaldet er at forberede dig, og for at forberede dig, må du have et dybere mod. Og det dybere mod kommer fra din ærlighed. Du udvikler en dybere ærlighed. Og motivationen for alle disse ting kommer fra Kundskab.

Kundskab vil bringe dig til Kundskab. Kundskab vil føre dig gennem perioder med uvished.
Kundskab er permanent. Jeres oplevelse af den kan variere, da jeres nærhed til den varierer, men den er konstant. Den er ikke forvirret. Den er mesteren; du er eleven.

Men her har du også brug for andre lærere, elever, der er længere fremme end du er, med hensyn til at lære og anvende den Nye Åbenbaring. Du må, hvis du kan, lære om Budbringeren selv, som nu befinder sig i verden. Det er en stor velsignelse, at han er her, og at du kan lære af ham. For, når han er væk, vil Budbringeren være væk.

Så vil folk være nødt til at stole på deres forståelse, hvilket er meget farligt, når folk ikke virkeligt er velforberedte. Fejltagelser kan nemt begås, og Budskabet kan ændres, forveksles og fortyndes. Andre kan komme og påtage sig magt- og lederstillinger, som reelt aldrig er blevet autoriseret til at gøre det af de Højere Magter.

At leve på Åbenbaringens tid, at leve på Budbringerens tid, er uhyre betydningsfuldt. Du vil ikke have et personligt forhold til ham – han har ikke tid til at have personlige forhold til hundreder og tusinder af mennesker – men du kan lære af ham. Vær taknemmelig for, at du lever på et tidspunkt, hvor han er her med dig. Han er en ældre mand; han kommer ikke til at være her for evigt.

Du har brug for kraftfulde påvirkninger i det ydre og i det indre for at navigere i den forvirring, kompleksitet og endog det bedrag, der findes i dig, og afgjort for at navigere i en foranderlig og stadigt mere ustabil verden.

Du har brug for Kundskabens kraft. Du har også brug for stærke ledsagere. Og du har brug for andres kraftfulde eksempel til at inspirere dig og hjælpe dig med at se, om du begår en fejl i din forståelse eller anvendelse.

Nogle mennesker kommer til den Nye Åbenbaring og ønsker bare at blive velsignet af den, og tror, at fra nu af vil velsignelsen tage sig af alt for dem. De vil gerne være på åndelig velfærd, og tror, at Gud bare vil yde og yde og yde, og at de bare skal acceptere de mirakler, de tror, vil komme til dem. Men, det er uærligt, ser du.

At være i et ægte forhold kræver virkelig deltagelse. Det kræver forberedelse. Det kræver en indsats. Det kræver en investering af tid og energi. Det involverer forandring og tilpasning.

Du kan ikke bare gifte dig med en og tro, at vedkommende bare vil gøre, hvad du synes, vedkommende skal gøre, og at du ikke skal gøre noget for dem; du har ikke behov for at ændre dig for at være sammen med dem. Folk bliver faktisk gift med denne holdning. Det er utroligt. Det er så dybt uvidende, men sandt er det desværre.

Kaldet er at reagere. Så kaldet er at forberede sig. Og forberedelsen er betragtelig. Men selv under forberedelsen får du mulighed for at bidrage til andre. Dette bidrag vil komme ud af hvilken som helst fremgang, du kan gøre i din forberedelse. Selv det, at du demonstrerer, at du reagerer på Kundskab, er en kraftfuld lære for andre. Selv din manglende vilje til at indgå visse kompromiser med dig selv og andre, er en stærk demonstration.

Her underviser du automatisk, efterhånden som du lærer, hvis din læring er autentisk. Faktisk underviser du alligevel, fordi du hele tiden demonstrerer, hvad du værdsætter, og hvad du tror på. Så når du værdsætter noget langt større og mere betydningsfuldt, bliver det en del af det, du demonstrerer for andre.

Her ændrer dine forhold sig. Gamle relationer kan falde bort, for de kan ikke tage rejsen med dig, og nye relationer dukker op i horisonten.

Dette er en del af dit livs mirakel, Kundskabens mirakel – miraklet af Guds Plan om forløsning og genoprettelse, der foregår bag kulisserne og foregår hinsides menneskelig aktivitet, spekulation, bedrag og overbevisning.

Du er kommet til verden for at påtage dig et større ansvar, et større formål, at give noget specifikt til bestemte mennesker i bestemte situationer. Du har ingen idé om, hvad det er, og derfor må du forberede dig. Kundskab må forberede dig, og Kundskab må afsløre, hvor du må hen, og hvad du må gøre, for at opnå disse ting.

Du er nødt til at styre dit eget sind og få det til at blive ved med at støtte dig. Du må udøve autoritet over dine tanker og din opførsel. Men du kan ikke bestemme dit livs større formål. For at gøre det, må du følge en større kraft, og den større kraft er i Kundskab i dig og i selve Åbenbaringen.

Den er i alle verdens store religioner, hvis den kan skelnes. Men verdens store religioner er så overlejrede af konventioner og overbevisninger og antagelser og associationer, at du måtte have en meget dygtig lærer til at gennemgå det hele, for at nå essensen af, hvad disse religioner virkelig betyder og indikerer. De er alle veje til Kundskab, ser du. Men det er reelt ikke tydeligt set fra overfladen.

Det er en del af grunden til, at den Nye Åbenbaring er her, og at Vi er kommet igen, nu, for at tale til jer, såvel som til Budbringeren. Vi taler til jer gennem Åbenbaringen, og Vores budskab til jer er meget stort. Og tiden er meget stor og kravet er meget stort. Og forandringen i verden er meget stor.

Det er tid til at blive stærk og modig, ærlig, medfølende og beslutsom. Så er du virkeligt i live, og ikke som en omvandrende død person. Så er du virkelig kreativ. Så er dit sind forbundet med Kundskab, og Adskillelsen i dig begynder at få en ende. Så bliver dit liv en demonstration på Guds Nærvær og Magt i verden, ikke kun gennem store ting, du kan gøre, men gennem dine enkle aktiviteter og bare ved den måde, du er på, det, du gør, og det, du ikke gør.

Gud redder dig indefra og ud. Gud genvinder de adskilte gennem Kundskab. Nationer og verdener bliver stærkere, mere stabile, mere kreative baseret på, hvor meget Kundskab der bliver udtrykt og demonstreret i deres egne befolkninger.

Det er sandt her og i hele universet. Det hele er udenfor menneskelig fatteevne og intellektets rige og rækkevidde. Men dit intellekt spiller sin rolle. Det er et afgørende kommunikations- og navigationsredskab i verden. Men det må have en større guide og en større magt, ellers forsøger det selv at blive Gud, med tragiske konsekvenser til følge.

Du er påkaldt. Nu må du forberede dig. Forberedelsen er inden i dig, og den bliver leveret af universets Herre. Nu må du finde modet til at tage Trin til Kundskab, og med dette mod, tålmodigheden og udholdenheden og diskretionen og dømmekraften, idet du med tiden lærer at skelne det, der er sandt fra det, der er falsk, det der virkeligt er godt fra det, der kun ser godt ud.

Dette er rejsen. Det er den mest naturlige og essentielle rejse i livet. Og du er velsignet ved at lære om den og om dens gaver til dig.