Krisen

I dag skal vi tale om krisen, Adskillelsens krise.

Bag alle de rare ting, du ser i verden og den tilsyneladende lykke og succes og tilsyneladende tilfredshed, er der krisen, krisen i mennesket, i hvert enkelt menneske, i dig – en krise, der altid er der, indtil den er løst; en krise du bærer med dig i alle dine aktiviteter og relationer; en krise, der hjemsøger dig og gør, at du bliver ved med at leve adskilt fra dig selv, løbe væk fra din dybere oplevelse, gemme dig ude i verden et eller andet sted, gemme dig i religion, gemme dig i politik, gemme dig i hobbyer eller tidsfordriv. Det er tilfældet på grund af krisen.

Folk holder sig hele tiden stimuleret eller forsøger at gøre det, fordi de ikke ønsker at mærke krisen. Ser du, det er denne krise, at være fortabt i verden, at leve i Adskillelse fra sin Kilde og alt det, der er permanent i én og omkring én. Udstødt, undsluppet er du, ind i en situation, hvor du ikke ved, hvad du foretager dig – evigt bange for miljøet, evigt bange for forandring, evigt bange for tab og tilintetgørelse. Så, i verden ser du folk prøve at flygte fra denne på alle mulige måder.

Krisen er ikke blot fattigdom eller undertrykkelse. Det er en krise på et andet niveau. Men Vi taler om noget meget mere grundlæggende – den krise, der plager nationers herskere såvel som borgere på alle niveauer i samfundet. Det er denne krise.

Du kan ikke bilægge denne krise på egen hånd. Smerten ved Adskillelse er med dig. Forvirringen ved Adskillelse er med dig. Frygten og angsten ved Adskillelse er med dig. Du kan fortælle dig selv hvad som helst. Du kan tro på hvad som helst. Du kan prøve at udleve dine drømme og fantasier, dine præferencer og dine ønsker, men du bærer krisen med dig. Den er altid med dig, indtil den kan løses.

Men Gud har lagt et svar i dig til at løse krisen, til at udstikke en vej for at afslutte Adskillelsestilstanden, for at give dig et større formål, større mening og værdi i verden, så din rejse hertil kan være virkelig meningsfuld og repræsentere din virkelige natur og formål her.

Overbevisning alene kan ikke gøre det. Alene at overholde et religiøst princip eller trossystem kan ikke gøre det, kan ikke løse krisen.

Det er ikke blot en troskrise. Det er den krise, der sågar kræver tro. For, er tro påkrævet for dig, vil det sige, at du allerede er langt fra din Kilde. Du oplever ikke Kundskabens kraft, som Gud har lagt i dig, så du må have tro. Uden krisen er der intet behov for tro. Så troen er beviset på krisen. Tro er panseret mod krisen.

Men når troen svigter dig, og der vil være tidspunkter, hvor den vil svigte dig, vil du mærke krisen – en følelse af at være fuldstændigt fortabt og afskåret, at være bange og adskilt fra dig selv, adskilt fra din Kilde, adskilt fra andre. Det er et slags Helvede, der bor i dig, ser du, som du bærer med dig, indtil det kan løses.

Gud forstår krisen. Det er Adskillelsens krise. Alle, der træder ind i den fysiske virkelighed, træder ind i Adskillelse, forsøger nu at leve som et individ, forsøger nu at opfylde sig selv, hvis det overhovedet er muligt givet mangelen på frihed, der er i universet.

Det er din tilstand, idet du lever i den fysiske virkelighed. Det er ikke din evige tilstand. Det er ikke den tilstand du er kommet fra og som du med tiden vender tilbage til. Men det er din tilstand, idet du lever i tid og rum, begrænset af en krop, styret af et sind, styret af det sind, der er produktet af at leve i dette miljø.

Hvis du kan begynde at se, at der er en krise i dig, som du har undgået og flygtet fra så langt tilbage, som du kan huske, vil du se, at din sjæl har et stort behov for at blive befriet for denne – et behov så dybt, et behov der altid er til stede, uanset dine omstændigheder. Uanset om du er alene eller gift, uanset hvem du er sammen med, er der krisen.

Når du kan begynde at se dette og mærke dette, og har ærligheden til at se tilbage på dit liv, for at se, hvad du virkeligt er bange for, en frygt, der er endnu større end frygten for død eller tab, frygten for denne krise, vil du se og begynde at se din sjæls dybere behov – behovet for at genforenes med din Kilde, ikke blot for at bede Gud om tjenester eller dispensationer eller om at redde dig fra din knibe, men om at genforene dig med din Kilde, mens du er her.

For uden din Kilde er du fortabt, uanset hvor fast din overbevisning er eller hvor kontrollerende du forsøger at være overfor dine omstændigheder og andres meninger. Derfor er det ofte i tider med stor skuffelse eller tab, at folk virkeligt begynder at mærke denne dybere tilstand og dette dybere behov. Det er på ingen måde behageligt. Det er ikke noget, der er ønskværdigt at beskæftige sig med, men det repræsenterer kernen i din virkelighed.

Men Gud har givet svaret. Svaret blev givet i begyndelsen af tid, i begyndelsen af Adskillelsen. For du mister kontakten med den dybere del af dig, som aldrig har været adskilt fra Gud, ved at leve i Adskillelse. Men du har ikke mistet den, ser du. Din lindring fra krisen er garanteret. Det er kun et spørgsmål om tid. Det er kun et spørgsmål om, at du opnår den ærlighed og selvbevidsthed, du har brug for, for at se din situation meget klart.

Guds Nye Åbenbaring for verden afslører denne krise og taler meget tydeligt om den, med stor medfølelse, med stor kærlighed. For der er ingen vrede eller hævn i Gud. Vrede og hævn er en menneskelig skabelse. De er produktet af at leve i adskillelse. De er et svar på den krise, vi taler om her i dag.

Gud har givet dig noget vigtigt at gøre i livet. Bevidstheden om dette er i Kundskab i dig, dybt under overfladen af det sind, som du tænker med i øjeblikket. Det er ikke blot en erkendelse eller en bevidsthed, for du må gøre ting i livet for at genoprette din værdighed, genoprette dit værd, ikke for at bevise dit værd for Gud, men for at bevise det for dig selv. Du må tjene din selvrespekt, din selvtillid og din selvkærlighed tilbage.

Gud ved, at du lever i Adskillelse, og uden Kundskab kan du kun tage fejl og leve et liv i fortvivlelse og frygt, med store farer overalt omkring dig og indeni dig. Der er ingen fordømmelse her.

Krisen er at forsøge at leve uden sin Kilde og sit Hellige Fællesskab, der eksisterer udenfor det synlige område. Det er at forsøge at være alene. Men du er aldrig rigtig alene. Det er en større vildfarelse, en tragisk misforståelse.

Al den skade du ser i verden – menneskelig grusomhed, menneskelig vold mod sig selv og andre, menneskelig nedgørelse, menneskelig afhængighed – er alt sammen et produkt af denne krise. Selv hvis du lever det mest retskafne liv, selv hvis du er højt anset, er krisen der stadig.

Vi bringer dette frem, fordi dette må forstås i et sandt lys. Det store ubehag, du føler i dig selv, den rastløshed, du mærker i dig selv, behovet for konstant stimulering og ydre engagement, viser denne krise og dens virkelighed for dig.

Derfor er folk bange for at være stille. Derfor er folk bange for at se sig selv i øjnene. De ønsker ikke at mærke det de virkeligt føler. Og de frygter, at hvis de ser det i øjnene, vil det overvælde dem og fortære dem og tilintetgøre dem.

Men Gud har lagt Kundskab i dig, den perfekte modgift mod krisen. For der er noget inden i dig, der er klogt og medfølende, der ikke er fordærvet af verden. Det er ikke et produkt af tro eller religiøst tilhørsforhold. Det er din Skabers gave, en gave som du bærer med dig på din rejse i det fysiske univers. Det er her for at genoprette dig og lette dig for din byrde, at bringe en løsning på dit dilemma, hvilket du ikke selv kan løse.

At vende dig i retning af din Kilde, idet du erkender dit store behov, er det mest primære du kan gøre. Vent ikke på, at du ligger på dit dødsleje med at gøre det. Bring ikke ulykke over dit ydre liv, for at bringe dig til dette punkt. Forring ikke dit liv eller gå i opløsning, for at nå denne erkendelse.

Din sorg vil blive erstattet af stor selvtillid og stor påskønnelse. Din angst vil blive erstattet af ønsket om at deltage i en verden du er kommet for at tjene. Din entusiasme vil erstatte din mangel på selvtillid. Din autoritet vil give dig styrke. Og din ydmyghed vil gøre dig i stand til at tjene.

Gud har givet dig en vej ud af junglen. Gud har givet dig løsningen på krisen. Men du må leve løsningen. Du må handle på den. Den er ikke blot et øjebliks selverkendelse.

Du må tjene, for det er derfor du er kommet. Det er det formål Gud har givet dig – et meget specifikt formål, at give på en bestemt måde, til bestemte mennesker og situationer. Du er perfekt designet hertil.

Man helbreder ikke krisen ved at have en ny forståelse eller et bedre synspunkt eller et åndeligt svar på alt. Det er at gå ombord på et nyt liv, styret af Kundskab, der bringer den store løsning til dit liv.

Nu er dit liv ikke baseret på frygt og præferencer og et fortvivlet forsøg på at tilfredsstille din uudslukkelige tørst efter spænding eller undgåelse. Den dybere smerte i dig kan kun løses med formålets og meningens gave, som Kundskab i dig bærer for dig, som venter på at blive opdaget.

At leve et liv i medfølelse og tjeneste er så bemærkelsesværdigt. Dog vil du stadig lide over verdens tilstand, du vil frygte for andres sikkerhed, og du vil have prøvelser og vanskeligheder undervejs. Men sådan er selve livet her. Forskellen er, at krisen vil være forbi inden i dig, ikke på én gang, men gradvist, idet du fortsætter med at følge den sande og ryddede vej.

Du må demonstrere det større liv for andre og for dig selv. Det er dig, der må være overbevist. De, der våger over dig, ved, hvem du er, men du ved det endnu ikke.

Krisen vil forsvinde lidt efter lidt, miste intensitet, miste styrke, miste sit greb om dig, idet du går fremad – og følger et større formål og kald i verden. Den del af dig, der er stærk, vil lede den del af dig, der er svag, idet du gør fremskridt her.

Dette er den rigtige brug af tid. Ellers er tid noget af en forbandelse, ser du, for du har ikke meget af den, og alligevel ser den ud til at fortsætte i evighed og aldrig ende. Tid er dit problem, på en måde, fordi du taber terræn. Des længere tid du undlader at reagere på den kraft, der er i dig, desto mere taber du terræn – desto svagere bliver du.

Selvom du erhverver dig alle ting i verden og forekommer at have stor prestige og beundring fra andre, er du stadig patetisk. Du er stadig i problemer. Du er stadig ukendt for dig selv. Og dit større formål og kald er ukendt for dig.

Vi er ligesom lægen, der fortæller dig, at du har et problem som du ikke vil indrømme at du har. Du vil hellere leve i fornægtelse, for det er du vant til. Men lægen er her ikke for at fortælle dig, hvor fantastisk dit liv er, men for at fortælle dig, hvor du lider, hvor dit liv er i fare og truet og kan forringe din oplevelse og din eksistens her.

Mens der er en krise i dig, er der en krise i verden, som nu vokser til stadigt større proportioner. Det er også en grund til, at du er kommet, for at spille din lille, men vigtige rolle i at møde denne krise. Det er ikke kun, at du bliver lettet for din smerte og dine vanskeligheder i livet. Det ville ikke være nok, ser du. Men det er egentlig ikke derfor, du er kommet. Du er kommet for at tage dig af verdens store krise, den store forandring i verdens miljø, den store omvæltning i nationer og samfund, der ser en omskiftelig verden i øjnene. Det er dette du er kommet for.

Det er i mødet med denne [større] krise, at din krise kan løses, men kun hvis du følger Kundskabens kraft, som Gud har givet dig. Ellers vil du være kriger. Du vil kun være advokat. Mens dit problem stadigt er uerkendt og uløst. Det er at møde det indre og ydre problem sammen, der skaber den sande løsning på begge fronter, i begge realiteter, inden i dig og hinsides dig.

Du kan ikke vende tilbage til dit Himmelske Hjem med krisen. Den må u-gøres her, for den blev skabt her. Den må løses her, for den blev etableret her.

Så selv når du forlader dette liv, hvis du har fuldført dit arbejde her, vil du tjene dem, der er tilbage – dem fra din egen verden, din egen slags – for du må hjælpe med at befri dem fra deres krise. Nu må din egen succes være gaven til andre.

Det er dette at give, født af løsning, født af formål, født af mening, født af Kundskabens kraft og nåde, som Gud har lagt i dig, der vil være et løbende bidrag i dit liv, i din tid og i de tider, der kommer, hinsides dette liv og denne tid.

Så til sidst er der ikke engang et fragment af krisen tilbage. Der er ingen rester tilbage. Det hele er blevet skyllet ud af dig, fordi dit liv bevægede sig i en sand retning. Du er blevet integreret med Kundskab. Endeligt er du blevet dig selv.

Ingen menneskelig terapi kan afslutte krisen. Terapi kan gøre dig opmærksom på krisen. Den kan hjælpe dig med at håndtere krisen. Men den kan ikke løse den. Til det har du brug for en Højere Magt. Du har brug for Kundskabens magt i dig, født af Gud. Og du har brug for Guds Nåde og den Englelige Forsamling, der våger over verden. Du har brug for stor assistance.

Men du bliver nødt til at gøre arbejdet hernede på jorden. Du bliver nødt til at se den forandring i øjnene, der må ske i dine omstændigheder og i dine aftaler og tilknytninger til andre. Og du må tage konsekvenserne af det. Du må være arkitekten af dit nye liv. Du må lave fejl og rette dem. Du må opnå visdom og styrke. Der er ingen flugt fra dette. Uden dette ville din værdighed ikke blive genoprettet. Dit værd ville ikke blive gendannet. Formålet og meningen med dit liv ville ikke blive genoprettet eller erkendt.

Derfor fejer Gud ikke bare dine problemer væk. For Gud skabte ikke dine problemer. Men Gud har givet dig magten til at løse dem og bringe dit liv i dets sande harmoni og balance her, i tjeneste til den store forandring, der kommer, i tjeneste til den verden, der konfronteres med denne store forandring.

Du og andre er kaldet til verden på dette tidspunkt, for at imødegå den store omvæltning, for at bidrage til og beskytte den menneskelige civilisation. For meget fra Himlen ovenover er gjort for at bidrage til denne verden, og nu med de store prøvelser, stor fare, er mange sendt hertil for at tjene.

Tro ikke, at du er adskilt fra dette. Du ved så lidt om hvem du er, hvor du kommer fra, og hvem der har sendt dig hertil. Det er del af din krise. Du ved så lidt om, hvor dit liv er bestemt til at gå hen, og hvor det kan være af størst værdi og mening. Og det er del af din krise. Du ved så lidt om din oprindelse og din skæbne hinsides denne verden. Og det er del af din krise.

Men det problem, der tilsyneladende ikke er noget svar på, har et svar. Guds Nye Åbenbaring for verden præsenterer dette meget tydeligt, mere klart, end det nogensinde er blevet præsenteret i denne verden, nu præsenteret for en boglig verden, for en verden af global kommunikation og voksende global bevidsthed, nu givet, så det kan nå mange mennesker overalt – i enhver religion, i enhver nation, i enhver kultur.

Budbringeren er i verden for at tage imod og præsentere Guds Nye Åbenbaring, som er kommet ved dette kritiske vendepunkt for menneskeheden, et vendepunkt, der vil afgøre ethvert menneskes skæbne og fremtid og alle de menneskers skæbne og fremtid, der endnu skal komme.

Vigtigheden af dette overstråler afgjort alt, hvad du mener er vigtigt. Det er indlysende, at behovet herfor er større end noget behov, som du kan forstå. Det er indlysende, at det er af umådelig betydning at blive sendt til verden på et sådant tidspunkt.

Indser du dette, vil du indse, at du har arbejde at gøre. Arbejdet er dit livs uafsluttede sager. Det er det eneste, der kan genoprette dig og befri dig fra krisen.

At svigte her har store konsekvenser. Dit liv vil være forspildt. Det vil være tomt. Verden vil ikke blive tjent. Dine gaver vil ikke blive givet, hvor det var meningen, de skulle gives. Og når du vender tilbage til din Åndelige Familie, vil det være meget tydeligt for dig, at du ikke skabte forbindelsen. Der vil ingen fordømmelse være, men der vil være den perfekte Kundskab om, at du bliver nødt til at vende tilbage og prøve igen.

I denne tilstand vil du huske, at du blev sendt til verden, hvorfor du blev sendt, og hvad verden har brug for. Du vil huske, hvad du endnu ikke kan se i dette øjeblik, fordi dit sind er optaget af andre ting, domineret af andre ting – ting i det ydre, ting i et indre.

Men Gud har lagt svaret i dig, og det er med dig hvert øjeblik hver dag. Og det søger konstant at drive dig og tage dig og bevæge dig i dit livs sande retning, befri dig fra farlige og uopfyldende omstændigheder, sætte dit liv på en ny kurs, trin for trin. Du kan bede til Gud om mange ting, men Gud har allerede givet dig den ultimative gave.

Må denne kraft og dette nærvær strejfe dig, få din opmærksomhed, lade dig mærke smerten, der er i dig og dog minde dig om, at der er en vej ud.

I denne henseende må du se dig selv i øjnene, for at se din sjæls store behov, for at se dit livs store behov, for at se, at du ikke kan løse dette på egen hånd. Ingen verdslig magt kan løse dette. Ingen verdslig nydelse eller rigdom kan løse dette.

I hvilken grad du kan gøre dette er vigtigt. Og din evne til at reagere på Guds Nye Åbenbaring er meget vigtig. Det betyder, at der er et stort løfte for dig, hvis du kan reagere og tage Trin til Kundskab, der er givet, og begynde at ære dig selv og andre og se de store omkostninger ved Adskillelse overalt omkring dig – med klare øjne, uden fordømmelse.

Smerten i dit liv og i verden vil endelig få dig til at vende dig i retning af din Kilde, i ydmyghed og ærlighed, og søge det, der alene kan løse det store dilemma, der eksisterer i dig og overalt omkring dig.