Forsamlingen


Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 16. februar, 2013
i Boulder, Colorado

 

GHS Danish frontcover-6x9

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.


NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til The Society af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

Der er en stor Forsamling, Det Englelige Nærvær, der våger over denne verden og har våget over denne verden meget længe.

Hvor anderledes dette imidlertid er fra folks tanker og overbevisninger, den måde, hvorpå sådanne fremragende Væsner er blevet portrætteret tidligere i jeres bøger om religion og i bestemte menneskers vidneudsagn.

Gud administrerer ikke verden. Gud styrer ikke klimaet. Gud bevæger ikke blodet gennem dine årer eller hælder vand over klipperne eller får frøene i jorden til at spire – for det blev alt sammen sat i bevægelse i tidernes morgen.

Men Gud har tilskrevet en Tilstedeværelse at våge over verden gennem alle dens kaotiske og tragiske møder og episoder i historien – våger over de enkeltpersoner, der viser et større løfte; bringer ting til verden ved nøglevendepunkter i menneskehedens evolution; og sender én af deres egne til verden, for at bringe en ny Lære og en ny forståelse, til at ændre menneskehedens bevidsthed og, om muligt, ændre menneskehedens kurs på en positiv måde.

De mennesker, I ærer som de store Budbringere, de store Helgener, de store Lærere – som Jesus, Buddha og Muhammad – kommer fra Forsamlingen, ser du. Men, mens de er i verden, er de mennesker. Det, der adskiller dem er, at de er her på en større mission, med en større række ansvar og en større ansvarlighed overfor dem, der sendte dem hertil. Deres liv er prøvelser. Deres liv er krævende. Det er ingen rejse for den forsagte, eller for de mennesker, der søger fornøjelse og hvile her på Jorden.

Forsamlingen våger over verden – lytter, venter på de anmodninger, der virkeligt er autentiske og repræsenterer en ærlig bøn, især hvis de markerer et vendepunkt i en persons liv, især hvis de fremviser en større demonstration på et ønske om kontakt – ikke født af ambition, ikke født af tåbelighed eller eksperimenteren.

Det er signalet om, at nogen er rede til at begynde at vågne op. Kun Himlen ved, hvad dette signal er, hvordan det lyder, hvad det betyder og hvordan det skal betragtes.

For dig her på Jorden, er Forsamlingen som Himlen – en bro mellem denne verden og dit Ældgamle Hjem, hvorfra du er kommet og hvortil du med tiden vil vende tilbage.

Alle i verden, alle i universet, der lever i Adskillelse i den fysiske virkelighed, vil med tiden vende tilbage til deres Ældgamle Hjem.

Men mens de er her, er de deres egne intentioners fanger. De er deres kulturs og deres nations fanger, i et univers, hvor frihed er så vældig sjælden. Dog er de hver især sendt hertil med et højere formål – et potentiale, et visdomsfrø, en mulighed, hvor, givet de rette omstændigheder og givet deres egen ærlighed og bevidsthed, et større liv kan blive initieret.

Alle verdener, hvor følsomme væsner har udviklet sig eller er udvandret til og har koloniseret i universet, vil der være en Forsamling – en stor Forsamling eller en lille Forsamling, afhængigt af antallet af individer og den pågældende kulturs og nations natur og tilstand i universet.

Det er en Plan på en skala, du end ikke kan forestille dig. Jeres religioner kan ikke forklare den. Jeres teologi har alt for små rammer til at omfatte noget af denne størrelsesorden. Se om du kan fortolke livets tegn og symboler på Jorden; du kan ikke fortolke disse. Dit intellekt blev ikke skabt til at fortolke noget på denne skala.

Men inden i dig er Kundskabens magt, som Gud har lagt der – en dybere intelligens, et dybere sind. Det er dette sind, Forsamlingen venter på. For hvis dette dybere sind i dig kan komme frem i dit livs og dine omstændigheders sammenhæng og blive accepteret og fulgt og modtaget, vil du nu begynde en ny rejse i livet. Kun i denne henseende kan det siges, at du ville blive født på ny i verden. Kun i denne henseende ville det være sandt og give mening og være effektivt.

Forsamlingens medlemmer vil se til visse enkeltpersoner, der yder et større bidrag til verden, men kun hvis denne dybere Kundskab i disse enkeltpersoner sender budskabet – det budskab, Forsamlingen venter på og leder efter, mellem de mennesker, der lever i Adskillelse.

Gud lader dig være i Adskillelse. Gud lader dig lide. Gud lader dig gøre fejltagelser, for det er grunden til, at du har valgt Adskillelse – for at have denne frihed.

Men da der intet virkeligt alternativ er til Skabelsen, er din eksistens her kun delvis virkelig. Den er stadigt forbundet med Skabelsen, men er et foranderligt, evolverende miljø – et miljø, hvor dit liv er midlertidigt og yderst udfordret og yderst truet af mange ting, hvor fejl og fiasko vil være konsekvensen af at leve uden denne Kundskab til at lede dig.

Gud lader dette ske, fordi du blev skabt til at være fri. Du er endda fri til at prøve ikke at være den du virkeligt er. Så fri er du endda.

Men du kan aldrig få succes med Adskillelse, fordi Kundskab lever i dig. Den er den del af dig, der aldrig forlod Gud og stadigt reagerer på Skabelsens Herres Magt og Tilstedeværelse og på selve Skabelsen.

Tænk på jeres religiøse lærer i verden – historierne, lærerne, det enorme opbud af idéer, der er forbundet med disse – og overvej dem i lyset af det, Vi siger til dig her i dag. For Vi giver dig dit livs store billede. Se kontrasten og du vil begynde at se, at du må ud på en ny rejse.

Dine gamle idéer om religion og åndelighed kan kun til en vis grad tjene dig. Derudover må de sættes tilside, for kun Gud kender vejen tilbage. Kun Gud kender meningen med din virkelige eksistens og det specifikke formål, der har bragt dig til verden på dette tidspunkt, under disse omstændigheder.

Med tiden må intellektet bøje sig. Det kan kun følge, når det tager del i en større virkelighed. Dette kræver ydmyghed. Dette kræver med tiden at overgive sig til den magt og tilstedeværelse, der lever i dig, der kun kan reagere på din Kilde.

Forsamlingen tillader at alt sker på Jorden. Medmindre deres Tilstedeværelse er påkrævet og anmodet om med den største oprigtighed, vil de ikke blande sig. Kun ved et stort vendepunkt, når hensigten er, at et Nyt Budskab gives til verden, vil de give menneskeheden en ny forståelse, en større bevidsthed. Og dette vil ske som reaktion på stor og potentiel katastrofal forandring i verden. Det er grunden til, at de store Åbenbaringer kun gives ved visse kritiske vendepunkter i evolutionen af menneskelig civilisation. De kan ikke fabrikeres. De kan ikke opfindes. De kan end ikke forestilles, skønt mange mennesker selvfølgeligt har prøvet.

Det er på disse, at de store traditioner er blevet bygget. Men det er også på disse, at de store traditioner ikke har kunnet følge Åbenbaringens ånd, der i begyndelsen initierede deres eksistens. Gud ved, at uden Kundskab, vil folk tage fejl med hensyn til disse ting og gøre mange fejltagelser henad vejen. Det er tilstanden ved at leve i Adskillelse.

Men når du én gang begynder at opdage Kundskabens magt og tilstedeværelse i dig selv, begynder du at afslutte Adskillelsen i dig selv – mellem din verdslige forstand og idé om dig selv, og den større intelligens, der lever i dig, en intelligens, du havde før du kom til verden og som du vil genopdage, når én gang du forlader verden.

Dette kræver en stor resonans med livet, og ikke blot en kompleks teologi eller filosofi. Den Englelige Forsamling reagerer ikke på den slags ting.

Men ved et stort vendepunkt, som det vendepunkt, verden står ved i dag, vil en af deres egne komme til verden. En af deres egne vil blive sendt hertil for at se den modgang i øjnene, det er at være Budbringeren – den store vanskelighed, det store mysterium, den store uvished, den store Tilstedeværelse, der vil ledsage dem, idet de gennemgår forløbet med at blive et voksent menneske, med endnu kun lidt bevidsthed om deres større skæbne og formål, indtil deres kald er blevet initieret.

Ingen forstår Budbringerens liv, men alle kan tage imod Budbringerens gave, der er gaver større end nogen person nogensinde kunne give til verden – gaver, der er langt mere langvarige, gennemtrængende, magtfulde og inspirerende, end nogen person overhovedet kunne skabe eller opfinde. Folk kan have overbevisende idéer, men ingen, der kan transformere en persons liv på den mest naturlige og smukke måde.

Den må komme fra Himlen. Den må komme gennem Forsamlingen, der fortolker Guds Vilje. For universets Gud er alt for stor til at være optaget af denne verden – Guden af utallige galakser, dimensioner og Skabelsen hinsides den fysiske manifestation, som endda er større, så stor, at der ingen mulighed er for dig at begribe dets udstrækning og dets store inklusion i livet.

Herren af trillioner, af trillioner, af trillioner af racer og flere, er afgjort hinsides noget teologisk princip, der nogensinde er skabt i denne verden. Men det er del af Guds Nye Åbenbaring, ser du, for menneskeheden dukker op i et Større Fællesskab af liv i universet og må nu begynde at tænke på Gud indenfor et større panorama.

For at forstå, hvad Gud gør i denne verden, må du forstå, hvad Gud gør i universet. Og for første gang, bliver den Åbenbaring, der drejer sig om disse ting, givet til en menneskehed, der står på tærsklen til rummet, til en menneskehed, der står på tærsklen til at ødelægge verdens miljø og drive sig selv i ruiner og katastrofer. Det er den største tærskel, menneskeheden nogensinde har stået ved, og den, der er mest afgørende.

Alting vil forandre sig og forandrer sig endda i dette øjeblik. På grund af dette store vendepunkt, har Gud, gennem Den Englelige Tilstedeværelse og Forsamling, sendt en Ny Åbenbaring for verden – en Åbenbaring om livet i universet og om Guds arbejde overalt, ikke baseret på én stamme eller én region eller på ét naturfænomen eller på én gruppes eller én nations indskrænkede historie, men på livets virkelighed overalt.

Dette større panorama giver dig den største mulighed for at erkende den magt og tilstedeværelse, der lever i dig og opmuntrer dig til at bruge dit intellekt til at støtte denne erkendelse, for det er dette intellektet var skabt til at gøre, og dette, der er dets største tjeneste til dig.

Du vil ikke kende navnene af de medlemmer, der er i Forsamlingen, skønt de kan give et navn på et eller andet tidspunkt til en eller anden person, for at hjælpe vedkommende med at respondere. Deres navne er meningsløse, for de er både individer og de er én – et fænomen, du ikke kan begribe med intellektet, der kun kan tænke på ting af denne verden.

På et stort Åbenbaringstidspunkt, taler Forsamlingen som én Stemme. Den taler gennem én af dens medlemmer, men de taler alle på samme tid, et fænomen, som du ikke virkeligt kan overveje. Det er for fantastisk. Det er for fænomenalt. Det taler helt udenfor dine idéer om virkeligheden. Du kan kun forestille dig enkeltpersoner i universet, men Forsamlingen er én og mange og én, fordi de er så tæt på Himlen, ser du, hvor de mange er én, og den ene er mange.

Dit fokus i livet er ikke at blive begejstret for Forsamlingen eller koncentrere dig om Forsamlingen, for deres formål er at engagere dig i genindvindingen af Kundskab, der lever i dig.

For du må være den ene, der vælger. Du må være den ene, der ser konsekvenserne og vanskelighederne og velsignelsen af dine beslutninger i øjnene. Du er den ene, der må vælge at tage imod eller afslå det store tilbud. Du er den ene, der må være ansvarlig for alt, hvad du foretager dig.

Så gå ikke rundt og fortæl folk, at Gud leder dig til at gøre dit og dat, for det er uansvarligt. Du må sige, ”Jeg gør dette, fordi jeg føler, at det er det, der må gøres.” Hævd ingen anden autoritet, for du ved det ikke med sikkerhed.

Du kan ikke kende Forsamlingen eller magten og tilstedeværelsen i dig, medmindre Kundskab er aktiveret i dig og begynder at dukke magtfuldt op i dit liv. Skab ikke en romance om din engle-oplevelse, hvad den end måtte være, om den er virkelig eller fremstillet, for det drejer sig alt sammen om Kundskabens fremkomst i dig, ser du.

Forsamlingen bekymrer sig kun om dette, for indtil dette sker, er du ikke til at stole på. Du er ikke ansvarlig. Du er ikke modig. Du er ikke autentisk. Du er stadig genstand for verdens og for din egen frygts overtalelser og for det, du foretrækker. Du er for svag.

Derfor må du ophøjes i dig selv, gennem en stor transformationsproces, der kun kan initieres af Forsamlingen. Du kan ikke initiere dig selv. Du kan meditere i tyve år og ikke kende til Kundskabens magt og tilstedeværelse.

Nu er det din bøn, der gives med den største styrke, uopsættelighed og autenticitet, som kalder Forsamlingen til dig. Du beder ikke om fordele eller blot beskyttelse mod skade. Du beder om at blive forløst, uden at vide, hvad dette betyder, uden at prøve at forstå forløsningen, uden at tænke, at du ved, hvordan du renser dig selv. For kun Forsamlingen ved dette.

Det er fantastisk, ser du. Det er det største mirakel af alle. Det er det mirakel, der skaber alle andre mirakler.

Gud har nu sendt et Nyt Budskab til verden, for at forberede menneskeheden på at se en ny verdensoplevelse og et nyt verdensmiljø i øjnene, og imødese den store udfordring, det er, at bevare og forene menneskelig civilisation.

Gud har sendt Den Store Åbenbaring til verden, for at forberede menneskeheden på sit møde med liv i universet – den største begivenhed i menneskets historie, og den, der udgør de største udfordringer, de største vanskeligheder og de største muligheder for den menneskelige familie.

En Budbringer er i verden. Han har været under forberedelse i meget lang tid for at tage imod Åbenbaringen, for den er den største Åbenbaring nogensinde givet til menneskeheden – nu givet til en uddannet verden, en boglig verden, en verden med global kommunikation, en verden, der til en vis grad er globalt bevidst.

Det er første gang i historien, at et Budskab er givet til hele verden på samme tid. For det må nå verden indenfor kort tid, for at forberede menneskeheden på den store forandring, der kommer til verden, og på betydningen af dens møde med intelligent liv i universet, der allerede foregår i verden.

Ingen af Guds forrige Åbenbaringer kan forberede jer på disse ting, for det var ikke deres formål eller deres design. De blev givet for at opbygge menneskelig bevidsthed, menneskelig civilisation og menneskelig samvittighed og den etik, der muligvis kunne lede menneskeheden til en større forening og en større magt i verden.

Menneskelig civilisation er skabt, og skønt den er meget ufuldkommen – fuld af korruption og opdeling og fejl – har den ikke desto mindre et stort løfte. Hvis I kendte til livets tilstand i universet omkring jer, ville I se dette store løfte. Men du kan endnu ikke se dette. Du har ikke udsigtspunktet. Men Forsamlingen ser naturligvis dette, og det er grunden til, at der lægges stor vægt på denne verden, for at forberede den på denne store tærskel. Så meget bliver nu givet, gennem Åbenbaringsprocessen.

Men Budbringeren ser store vanskeligheder i øjnene, de samme vanskeligheder, som alle de tidligere Budbringere så i øjnene – mistro, fjendtlighed, afvisning, latterliggørelse.

Folk kan ikke se, at den største begivenhed i verden foregår i deres midte. De tænker, at det er en krænkelse af deres idéer, en udfordring for deres overbevisninger. De tænker, at den vil underminere deres rigdom, deres magt og deres prestige i verden, når den i virkeligheden tilbyder det største løfte om forløsning, som de nogensinde kunne tage imod, og den største forberedelse på en fremtid, der på så mange måder ikke vil ligne fortiden.

Forsamlingen våger over og leder Budbringeren, for hans vigtighed i verden må ikke undervurderes. Hans vigtighed i verden kan ikke overvurderes. Forsamlingen vil tale gennem ham for at bringe Åbenbaringen til verden. Og de vil tale som én, for Budskabet betyder alt.

Hvis dette kan erkendes af tilstrækkeligt mange mennesker, agtes og fulgt af tilstrækkeligt mange mennesker, vil menneskeheden have magten til at vende ryggen til opløsning og endeløse konflikter og krig, for at bygge et nyt grundlag for fremtiden.

Åbenbaringen har givet visionen om denne bedre verden for menneskeheden, men den vil være en meget anderledes verden. Den vil kræve stor magt, mod og ærlighed at opbygge og opretholde i et univers, hvor der er magtfulde kræfter og hvor frihed er sjælden. Kun Gud ved, hvordan dette kan gøres. Kun Forsamlingen forstår disse ting.

Nu er din opgave at lære at tage imod og tage Trin til Kundskab, så du kan finde dit sande grundlag i livet, udfordre dine idéer, løse tidligere dilemmaer, tilgive dig selv og andre, og at se på verden uden afvisning og fordømmelse. For det er denne verden, der med tiden vil kalde dine større gaver og din større rolle frem.

Der er så meget at aflære her, så meget at genoverveje. Du vil være nødt til at være ydmyg nok til at gøre dette. Hvis du tænker du kender sandheden, hvis du tænker du kender Guds Vilje, hvis du tænker, du ved, hvad universet er, vil din chance for at finde sandheden være meget lille.

Forsamlingen våger over verden. Påkald Forsamlingen – ikke henkastet, for de vil i så fald ikke høre dig. Ikke for at opfylde dine ambitioner, dine drømme eller dine fantasier, for de vil i så fald ikke høre dig. Du må bede med dit hjerte og din sjæl. Kun sådan kan din stemme nå dem, for de kender kun det, der er sandt, ærligt og rent.

De kan ikke manipuleres med. De kan ikke korrumperes. De kan ikke påvirkes. Du kan ikke lave en handel med dem. For du må have styrken til at tage imod deres råd i tide og føre det ud i livet, uden kompromis, uden korruption. Så stærk vil du være nødt til at være, for at være del af en større styrke for det gode i verden.

Folk vil tænke, ”Åh, dette er for meget for mig at tænke på. Udfordringen er for stor!” Men Vi siger nej. Den er passende for, hvem du er, og hvorfor du er i verden og hvem, der sendte dig hertil. Du tænker på dig selv på en sådan nedværdigende måde. Du er nedgjort til en ynkelig tilstand, når du tænker sådan. Du kender ikke din styrke, din magt eller dit formål, som kun Kundskab i dig kan give.

Forsamlingen våger og venter på de mennesker, der kan reagere på Budskabet, som Gud sender til verden i dette øjeblik. For Budbringeren kommer nu frem for at tale, for at proklamere og undervise i Åbenbaringen. Han har været holdt tilbage i lang tid, til Budskabet var fuldkomment. Nu er det fuldkomment, og verden har stort behov for det, et større behov end du er i stand til at erkende i dette øjeblik.

Budbringeren repræsenterer Forsamlingen, skønt han er et menneske og skønt han ikke er ufuldkommen, for alle mennesker er ufuldkomne. Han har gjort fejltagelser, men alle de store Budbringere har gjort fejltagelser.

Det er Himlens Magt i ham, der er hans styrke, der er hans banner, der er hans skjold. I kan tilintetgøre hans krop, men I kan ikke tilintetgøre hans Budskab. Og I kan ikke tilintetgøre det, han bringer til verden og den Magt og Tilstedeværelse, der har sendt ham hertil – den Magt og Tilstedeværelse, der venter på, at du reagerer.

For gaven ligger nu foran dig, og Himlen våger og venter på at se, hvem der kan tage imod den, hvem der kan erkende den, hvem der kan tage Trin til Kundskab og tage imod gaven af et større liv i en verden, der mørkner og bliver mere uvis for hver dag, der går.

 

Gud Har Talt Igen – Indholdsfortegnelse

Introduktion

Kapitel 1: Proklamationen

Kapitel 2: Recitationen

Kapitel 3: Engagementet

Kapitel 4: Gud Har Talt Igen

Kapitel 5: Profeternes Segl

Kapitel 6: Budbringerens Mission

Kapitel 7: Initieringen

Kapitel 8: Velsignelsen

Kapitel 9: At leve i en Tid for Åbenbaring

Kapitel 10: Forsamlingen

Kapitel 11: Guds Nye Budskab til Verden

Kapitel 12: Gud Bevæger Menneskeheden i en Ny Retning

Kapitel 13: Verden Må Tage Imod Guds Nye Budskab

Kapitel 14: Kaldet