Kapløbet om at Redde Menneskelig Civilisation

Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for Guds Budbringer,
Marshall Vian Summers,
den 22. juli, 2009
i Aleppo, Syria

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.



NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til Samfundet af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

Mens alting forekommer at være normalt i disse dage, kommer Store Bølger af forandring til verden, forandring på en skala aldrig set før, forandring, der vil påvirke hvert eneste menneske i verden.

Større end verdenskrigene, vil den være. Større end fortidens store pandemier, vil den være. Store Bølger af forandring.

Menneskene har plyndret verden og I har ødelagt jeres naturlige arv i så høj grad, at verden nu vil forandre sig og blive et vanskeligere sted at være for den menneskelige familie.

Det har taget meget lang tid at skabe de tilstande, der fremkalder de Store Bølger af forandring. Og alle har deltaget i nogen grad, så der vil ingen enkeltperson eller organisation eller nation være, der alene kan gives hele skylden. De rige nationer har taget mere, men alle har taget fra verden – selv de fattigste mennesker, der har taget så lidt og som har så lidt. Alle er ansvarlige.

Nu er det en situation, I må overveje, med henblik på fremtiden, og forberede jer på, på dette tidspunkt. For der vil være stor menneskelig migration, idet verdens ufrugtbare regioner mister deres evne til at producere afgrøder, idet vandressourcer bliver knappe, og idet konflikter opstår mellem nationer og grupper indenfor nationer over, hvem der vil have adgang til de resterende ressourcer. Hvor maskerede disse konflikter end kan være, under dække af religion og politik, vil de primært være en kamp om ressourcer.

Verden lyder som den samme – en storbys vibrationer og støj. Det er kun tegnene på en stor forandring, der vil komme, som folk ikke ser, fordi de ikke responderer på Kundskab, den dybere intelligens, som Skaberen af alt liv har lagt i hver person, til at lede dem, beskytte dem og føre dem til deres større præstationer i livet.

Millioner af mennesker vil være nødt til at flygte fra verdens ufrugtbare regioner. Kystnære regioner vil blive oversvømmede og påvirkede af umådeligt kraftfulde storme og voldsomt vejr. Folk vil være nødt til at flytte på grund af økonomiske grunde, på grund af at lokale økonomier svigter, og i nogle tilfælde på grund af, at nationale økonomier svigter.

Hvor vil de alle tage hen, disse mennesker, som ikke så og ikke indså? Hvem vil acceptere dem ind i deres nationer? Hvem vil acceptere at blive oversvømmet af tusinde og millioner af mennesker, der nu må forlade deres hjemlande eller må genplaceres indenfor deres egen nation?

Den sociale forstyrrelse vil være enorm. Den politiske spænding vil være enorm. Kaldet på medfølelse og ophøret af klager vil være enorm. Dette vil være en humanitær tragedie og en humanitær nød på en skala, der aldrig før er set.

Verden har ikke råd til at gå ned i kaos, for så vil menneskeheden ikke have en fremtid. Det, der virkeligt er på spil her, er at redde den menneskelige civilisation. Menneskelig civilisation, der forekommer at være så dominerende, så magtfuld og veletableret i dag, vil i morgen og i de kommende dage forekomme at være stadigt mere skrøbelig og sårbar.

Det er nu virkeligt et kapløb om at redde den menneskelige civilisation fra sammenbrud og ruin. Det er noget enhver kan se, når de én gang er blevet advaret om de Store Bølger af forandring, når de én gang er begyndt at lytte til verdens lyde og se de tegn, verden producerer.

Folk føler allerede i dag, at noget ikke er normalt, noget ikke er rigtigt. Der er stor ængstelse forbundet med folks syn på fremtiden. De Store Bølger begynder allerede at påvirke verdens befolkninger, formindsker nationers økonomier og tvinger folk ud i stadig mere belastende og konkurrenceprægede situationer. Selv i dag er der stor kamp om, hvem der vil få adgang til fødevarerne, vandet og energiressourcerne i mange, mange dele af verden.

Men hvem iagttager tegnene, tegnene på, at Store Bølger af forandring nu er på vej? Hvem er opmærksom? Og for de meget få mennesker, der er, der har modet og styrken til at erkende, at dette er et kald – et kald på tjeneste og bidrag; et kald på at de genovervejer deres liv, deres omstændigheder, deres aktiviteter og deres forpligtelser?

Menneskelig migration vil være et af de store problemer, som de Store Bølger af forandring vil skabe. I de fattige nationers storbyers mylder, hvor vil disse mennesker tage hen, og hvordan vil de blive opretholdt? Vil de overlades til at dø, for at dukke op i krig og hungersnød? Dette er noget nogle mennesker i verden i dag er begyndt at overveje, fordi tegnene er så vældigt åbenlyse.

Det er ikke enden for menneskeheden, men det er en overgang til en anden slags verden – en ny verden, en verden af svindende ressourcer, en verden af formindskede aktiver, en verden, der vil kræve enormt samarbejde mellem nationer, hvis menneskelig civilisation skal overleve.

De befolkninger, der vil være nødt til at flygte fra de ramte områder, vil være nødt til at blive absorberede af nationer rundt omkring i verden. De kan ikke blot flytte ind hos naboen, for nabo-nationen står sandsynligvis overfor den samme krise. Det vil være en stor diaspora, en spredning af folkeslag fra deres hjemlande, væk fra deres traditionelle levevis, til en helt anden række af omstændigheder. Dette vil skabe større belastning og større vanskeligheder.

Det primære her er bogstaveligt talt, hvordan vil I brødføde verdens befolkninger, når verden mister 30 % af sit landbrug, hvilket er det, I virkelig står over for, ser du? Voldsomt vejr, forandringer i klima og virkningen på verdens geologiske og biologiske systemer vil skabe så stor ubalance, at – selv hvis I kunne finde et hjem til alle disse fordrevne folk – hvordan ville I brødføde dem? Og hvordan vil indbyggerne i de nationer, der tager imod disse folk, reagere?

Dette er spørgsmål, der endnu står tilbage at besvare, spørgsmål, som du nu burde overveje – du, der står ved tærskelen til store forandringer, du, der måske har den luksus at overveje disse ting og planlægge din fremtid og omarrangere dine prioriteter.

Storbyerne vil blive så fyldt med mennesker, at det vil være meget vanskeligt at sørge for mad og vand til dem, selv i veletablerede lande, selv i lande, der har større velstand. Hvordan vil I brødføde en million mennesker, der lægges til en storby med en million allerede? Den myldrende storby, du kan høre lydene. Hvor meget kan en storby tage? Hvor ligger dens grænser for, hvad den kan yde? Hvad kan dens folk tolerere?

Situationen vil være så alvorlig, at selv familier i de velstående nationer, vil være nødt til at overveje at tage en familie fra en fattig nation ind i deres hjem. Hvor mange mennesker vil være villige til at gøre dette? Hvor galt skal det gå før det, folk foretrækker, og deres forudindtagede holdninger og personlige behov, fortrænges af alvorlig nød?

Der vil ikke være tilstrækkeligt overskud af mad til simpelthen at sende det til ramte nationer. Der vil ikke være nok. Hvis menneskeheden mister en procentdel af sin fødevareproduktion, betyder det ikke noget, hvor mange penge, der bruges.

Verden udtømmes. Vil I udtømme den endnu mere og mere og mere?

Den store uvished i situationen er – hvordan vil menneskene svare? Hvad er menneskelig evne til at svare? Selv nationers ledere er blinde. Selv lederne af religiøse institutioner er blinde. De ser kun verden, som de er vant til at se verden. De ser kun verden ifølge det, de kan forvente og tror er sandt fra fortiden. Men disse ting vil ikke længere være gældende.

Over hele verden vil der være stor menneskelig migration. Noget af den vil være normal, men meget af den vil være nødt til at blive organiseret og aftalt mellem nationer. Hvis nationer lukker deres dør for de fordrevne folkeslag, vil det være en tragedie, der aldrig før er set. Denne tragedie vil plyndre verden i krig og konflikter.

Ser du, alt dette er uundgåeligt givet menneskenes holdninger, deres brug af verden og menneskenes forhold nationer imellem. Selvfølgelig ville I nå et mætningspunkt. Selvfølgelig ville I påvirke verden på en sådan måde, at verden ville reagere på en måde, der ikke er til jeres fordel. Selvfølgelig ville I ramme et krisepunkt.

Der er visionære enkeltpersoner, der har set dette komme. Men menneskeheden er døv, blind og dum og fortsætter bevidst sine rigdoms- og magtforfølgelser – nemt korrumperet, nemt misledt, desperat blandt sine fattigere folk, ude af stand til at styre sit befolkningstal, ude af stand til at styre sit ressourceforbrug, ude af stand til at holde sine konflikter tilbage og sin historiske forudindtagethed. Som et egenrådigt barn, går den hovedkulds ind i fremtiden – hensynsløs, uden at tænke fremad, uden at se fremad, og tager sig kun af dagens behov.

I dette øjeblik, kan man stå midt i en storby med to millioner mennesker, og om 20 år, vil den være mennesketom. Hvad vil der ske? Hvordan vil verden svare?

Hvis du kan se uden forudindtagethed og frygt, vil dette være åbenlyst for dig. Man behøver ikke at være et geni for at se dette. Man skal blot være vis og objektiv. Men, hvordan folk vil svare, er et spørgsmål, der ikke kan forudsiges. For folk kan vælge, hvordan de vil svare. Der er valg på dette niveau.

I kan ikke standse de Store Bølger af forandring. I kan afbøde dem og deres påvirkninger, og I kan forberede jer på dem, men I kan ikke standse dem nu.

Hvis ikke folk kan forandre sig baseret på deres samvittighed og deres vision om verden, vil de være nødt til at forandre sig i lyset af krævende situationer og kriser. Det er selvfølgelig en dårlig måde at lære på. Det er selvfølgelig en tåbes uddannelse. Men uddannelsen må ske, fordi menneskeheden må tilpasse sig en verden i forandring, en verden i forfald.

Hvad kan verdens fattigere folkeslag gøre for at forberede sig? De har ingen social magt, ingen social bevægelighed. De kan ikke blot pakke sammen og flytte til en velstående nation. De sidder fast. De holdes på plads. Så ansvaret ligger hos de velstående folkeslag og de rige nationer til at lede vejen. Men selv i de rige nationer, er der kun få, der kan se. Overalt er folk, rige som fattige, uvillige til at genoverveje deres liv og ændre deres holdninger og tilgange. Det er et problem i menneskelig udvikling.

Verden vil blive varmere. Landområder vil åbne sig, men I vil ikke kunne dyrke mange afgrøder på dem. Og voldsomt vejr vil være et problem overalt – der vil opbruge nationers ressourcer, skabe katastrofer, den ene efter den anden.

Menneskeheden vil i fremtiden være nødt til at bevæge sig til en anden form for balance med livet, til en anden form for stabilitet i verden. Det store spørgsmål, I står overfor er, hvad vil der ske mellem nu og denne fremtid? Hvis folk er blinde og ikke ser de Store Bølger af forandring komme over horisonten; hvis folk er uvillige til at genoverveje deres liv, deres forpligtelser og deres omstændigheder; hvis folk er uvillige til at overse deres kulturelle og nationale forudindtagethed og klager, styrer menneskeheden imod en stor kalamitet, eller række af kalamiteter, for at være mere præcis.

Kundskabens mand og kvinde ser selvfølgeligt dette. De fornægter det ikke. De projicerer ikke blot et foretrukkent udfald. De ser, hvad der foregår, og de modificerer jævnligt deres konklusioner, som situationen forandrer sig, idet de Store Bølger nærmer sig. Du kan være sikker på, at de Store Bølger kommer, men du ved ikke, hvordan de vil påvirke verden, eller hvornår de angriber. Og den store uvished er, hvordan menneskeheden vil reagere.

Så Kundskabens mand og kvinder iagttager – iagttager, uden at drage faste konklusioner, iagttager, uden at fordømme verden, iagttager, uden at miste håb, iagttager, uden at blive udslidt eller kynisk, iagttager, uden at give ledere eller enkeltmennesker eller nationer skylden, iagttager verdens skiftende landskaber, ser efter de tegn, verden giver, for at indikere, hvordan og hvornår de Store Bølger vil angribe.

Kundskabens mand og kvinde er flyttet til højere terræn, både med hensyn til omstændigheder i deres ydre liv og i deres indre og baserer deres liv på Kundskab, den dybere intelligens – en intelligens, der ikke er bange for verden, der ikke er bange for forandring, og som kan se alt i øjnene, fordi den er en intelligens givet af Gud. Den er vis. Den er medfølende. Den er objektiv.

Her insisterer Kundskabens mand og kvinde ikke på løsninger, men iagttager i stedet for og tilskynder til positiv opførsel, positiv bevidsthed og positive handlinger. Men de sætter ikke deres lid til håb alene, for håb er for svag, brister for nemt, svinder og punkteres for nemt.

Deres magt er Kundskabens magt – en magt, der ikke svinder i lyset af vanskeligheder eller uvished, en magt, der ikke undermineres af tragedier eller kriser. De vil se klart og besvare passende på de skiftende situationer, som de øjeblikkeligt ser rundt omkring sig og i verden som helhed. For de er ikke bange for at lede og se, for Kundskab er deres magt.

Alle andre vil generelt være i fornægtelse. Så vil de få, der ser situationens alvor, basere deres håb på, at bestemte løsninger genereres og anvendes. Dette vil være deres håbs kilde, men det er et svagt grundlag. For hele deres visheds fundament er baseret på, at visse begivenheder finder sted, og at visse ændringer foretages. Men disse begivenheder vil måske ikke finde sted. Denne ændring vil måske ikke ske. Hvor vil de så befinde sig, hvis ikke i en tilstand af fortvivlelse? For deres grundlag er baseret på omstændigheder, ikke på Kundskabens magt.

De vil tro på visse ledere, som de tror vil redde dagen. Men der er ingen ledere i verden, der kan standse de Store Bølger af forandring. De vil tro på menneskehedens godhed, men menneskeheden vil handle rigtigt dårligt, specielt i de Store Bølgers udgangspunkt. De vil tro på en ideologi eller på et økonomisk system eller på teknologi eller på fremgang i videnskaben, men når disse viser sig at være mangelfulde og utilstrækkelige, vil deres håb falde sammen.

Ser du, hvor svagt dette er, hvordan det enten er baseret på idéer eller abstraktioner eller på, at visse situationer finder sted, som i virkeligheden meget usandsynligt vil finde sted? Din optimisme kan ikke være baseret på et foretrukkent udfald.

Verden forandrer sig. Du må forandre dig med den. Du må bevæge dig med den. Du må iagttage den. Ligesom en skibskaptajn på havet, må du iagttage vejret og bølgerne. Du må se på barometeret. I overensstemmelse hermed, må du justere dine sejl. Du kan ikke blot sidde tilbagelænet og tro, at alt vil fungere godt, for det er blot et håb, der maskerer frygt og uvished, og frygt og uvished vil sænke skibet.

Derfor må du have et grundlag i Kundskab. Gud har givet dig den til at være din pilot, til at være din vejleder og til at være dit kompas. Uden denne har du kun drømme, håb, ønsker og fantasier at basere dit positive syn på, og ingen af disse vil overleve de Store Bølger af forandring. Du vil blive skuffet, ser du, fordi du intet grundlag havde.

Teknologi vil være vigtig, men den vil ikke redde menneskeheden. Et politisk system kan foretrækkes frem for et andet, men det vil ikke redde menneskeheden. Det vil heller ikke blive delt tilstrækkeligt overalt, til at producere det samarbejde og den assistance, der vil være påkrævet.

Du må se fremad med klare øjne og være villig til at se, hvad der end kommer over horisonten – uden at fordømme det, uden at fornægte det, uden at drage øjeblikkelige konklusioner. Ligesom skibskaptajnen på havet, iagttager du og reagerer på skiftende omstændigheder.

Du må have denne sikkerhed og Kundskabens styrke for at gøre dette, for ellers vil du ikke kunne gøre det. Du vil gå i fornægtelse. Du vil prøve at gemme dig. Du vil prøve at leve under en klippe. Du vil sætte hele din lid til en tanke eller en ideologi. Du vil afvise de Store Bølger, som blot en negativ tilgang til livet. Du vil være blind og tåbelig, under dække af at være klog og intelligent.

Menneskehedens dumhed er mest tragisk, når den er skjult bag et skin af rationalitet og intelligens. Du vil selvfølgeligt se dette overalt omkring dig. Du vil se fornægtelsen. Du vil se projektionen af skyld. Du vil se ønsketænkningen. Du vil se den blinde tro på videnskab og teknologi, på god regeringsførelse eller på en bestemt leder.

Folk tror på disse ting, fordi de intet grundlag har. De har ingen reel indre styrke. De kan udholde modgang i verden, men de har ikke sindets klarhed til at se, hvad der er på vej, hvad der styrer i deres retning og hvad, der vil forandre deres liv. Så de går glip af livets store muligheder. De går glip af livets tegn. De går glip af livets advarsler, fordi de ikke kan lede og se med klarhed. Det er et grundlæggende problem for hvert enkelt menneske.

Folk beklager sig hver dag. Nogle beklager sig konstant. Men at beklage sig er ikke at se. At beklage sig er ikke at følge sit livs skiftende omstændigheder. At beklage sig er ligesom at være et lille barn, der bare græder og græder, eller et lille barn, der hviner, fordi det ikke får, hvad det vil have.

Derfor må du stoppe med at klage og begynde at se og udvikle styrken til at se og iagttage, for at rydde dit sind for domme og fordømmelse. Tag Trin til Kundskab, for at opbygge din forbindelse til den dybere intelligens, som Gud har lagt i dig, for det er kun denne intelligens, der vil redde dig, ser du.

Menneskelig fornuft uden Kundskab er blot konventionel tænkning, blind og tåbelig og ude af stand til at tilpasse sig omskiftelige omstændigheder. Hvis verden ikke forandrede sig, kunne I leve med en vis række af antagelser. Men du står overfor den største forandring, menneskeheden nogensinde har set i øjnene, så derfor vil disse antagelser nu være reelle risici for dig og for alle andre omkring dig.

Denne advarsel er en kærlighedsgave fra Skaberen af alt liv. Den er del af et Nyt Budskab for menneskeheden, for at forberede menneskeheden på de Store Bølger af forandring, for at forberede menneskeheden på sit møde med intelligent liv i universet, for at bringe Kundskab og Visdom til verden, der er udviklet andet steds i universet, for at tydeliggøre menneskehedens forhold til Det Guddommelige og den sande natur af menneskenes ansvar.

Fremtiden og udfaldet ligger i hvert eneste menneskes hænder, for hvad der end sker, vil det være et resultat af enkeltpersoner, der træffer beslutninger. Spørgsmålet opstår: Hvad vil informere disse beslutninger? Vil det være Kundskabens magt, eller vil det være alt andet, der forklæder sig som magt?

Tænk ikke, at du ingen magt har i dette, for din fremtid vil være baseret på de beslutninger, du træffer i dag og de handlinger, du foretager dig i dag. [Disse beslutninger] vil være afhængige af de mennesker, du associerer dig med og disses indflydelse på dig.

Derfor giver Guds Nye Budskab dig stort ansvar, og det fortæller dig, at du ikke kan flygte fra dette ansvar. Rig som fattig, uanset dine omstændigheder, lever Kundskabens magt og tilstedeværelse i dig og venter på at blive opdaget. Du har nu behov for denne mere end nogensinde – mere end rigdom, mere end sikkerhed, mere end komfort, mere end fornøjelser, mere end ægteskab, mere end familie, mere end noget andet.

Uden Kundskab vil du være blind. Du vil følge folks panik og besættelser omkring dig. Du vil træde ind i fremtiden, uden at vide, hvor du møder. De Store Bølger vil overmande dig. Du vil ikke have set dem komme.

Dette er nu det stort kald på menneskelig bevidsthed og menneskeligt ansvar. Du har tid, men ikke meget [tid]. Du har tid til at genoverveje dit liv, men ikke meget tid. Du har tid til at bygge et fundament i Kundskab, men ikke meget tid. Du har tid til at samle din styrke og dine ressourcer. Du har tid til fra vagttårnet at begynde at se på, hvad der kommer imod dig, hvad der kommer over horisonten – både i din lokale region og i verden, som helhed.

Her må du, i stedet for at have intellektuelle diskussioner og teoretiske samtaler, forberede dit liv og forberede dine primære forhold. Din fantastiske ideologi vil intet betyde i lyset af de Store Bølger af forandring. En lærd kan drukne, såvel som en tåbe.

Dette er et kraftfuldt budskab for at vække dig op, for at snappe dig ud af din foretrukne og konditionerede tankegang, dine holdninger og antagelser, dine overbevisninger og alt det, du undgår, som du nu må se.

Guds vilje er for menneskeheden at overleve og gøre fremskridt i lyset af de Store Bølger af forandring, men hvad Guds vilje er, og hvad mennesker vil gøre, er ikke det samme, ser du. Derfor må Gud nu sende et Nyt Budskab til verden, for at forberede menneskeheden på en fremtid, der ikke vil ligne fortiden, og forberede dig på ikke blot at overleve de Store Bølger af forandring, men at være en bidragyder under dem, for det er grunden til, at du er kommet til verden.

På et dybere plan ved du dette. Det er tydeligt. Det har altid været tydeligt. På et dybere plan vidste du, at du ville komme til verden på et tidspunkt, hvor der skete store forandringer og omvæltninger. Der er ingen uvished her. Der er ingen kontrovers her.

Nu er det dit formål og din mission at blive bidragyder i lyset af de Store Bølger af forandring. Men denne bevidsthed og denne vished foregår på et dybere plan i dit sind, under dit sinds overflade, hvor du lever, tænker og udlever dine dage.

Derfor påkalder Vi dit ansvar, din ansvarlighed og din ærlighed, at være virkelig sandfærdig overfor dig selv, at ære det, du dybest inde ved, at opdage det, og hvad det betyder, og hvordan det vil styre dit liv fra denne dag og fremover. For dette, har du Vores velsignelser. For dette, har du hele Skabelsens magt.