Indtræden i den Nye Verden

I forbereder jer på en ny verden, en verden der allerede har ændret sig, en verden der ændret, på grund af menneskelig uvidenhed, menneskeligt misbrug og forsømmelse. I passerede linjen for nogen tid siden, hvor verden ændrede sig umærkeligt, en ukendt markør i menneskehedens udvikling.

Nu befinder I jer i en ny verden – en verden, der ikke ligner den verden, I er vant til, en verden med et foranderligt og anderledes klima, en verden med svindende ressourcer, en verden af forurenede og urene floder og jorde, en verden, hvor et stadigt voksende antal mennesker vil drikke af en langsomt svindende brønd.

Dette er den nye verden. Den har allerede ændret sig. Men folk har ikke ændret sig. Måske har du ikke rigtig ændret dig, undtagen på overfladiske måder. Folk ved ikke, at de lever i en anden verden – en ny verden, en verden der vil være meget mere uordnet, en verden hvor naturen vil ændre vilkårene for engagement på subtile og dramatiske måder, en verden der kunne have været forudset og er blevet forudset af visse fremsynede individer, en verden, som menneskeheden er sørgeligt uforberedt på og stadigt ikke anerkender.

Bortset fra i tider med store naturkatastrofer og ulykke, anerkender folk sjældent, hvor meget naturen tillader dem at leve, hvordan verdens stabilitet og dens klima og fysiske levevilkår, grundlæggende har gjort den menneskelige civilisation i stand til at vokse og ekspandere. Folk har mistet forbindelsen med den naturlige verden, og er derfor blevet uvidende om dens større farer, og har mistet evnen til at påskønne de store fordele, den har givet den menneskelige familie, gennem dens lange periode med stor stabilitet.

I den ny verden vil I ikke have denne stabilitet. Det har ændret sig. Og demonstrationen på, at det har ændret sig, viser sig nu, hist og her, i dette land og det land, og så i et andet land – som tog alting fart, som om meget sjældne begivenheder nu forekommer hyppigt mange steder. Det er del af den nye verden.

Gud er her for at forberede jer på den nye verden. Vi er her for at forberede jer på den nye verden. Forberedelsen er meget betydningsfuld, men den kræver en enorm genovervejelse af så mange ting, som I måske individuelt aldrig før har tænkt på eller nogensinde har bekymret jer om – såsom, hvor jeres mad og vand kommer fra, i hvilken grad de kan være forurenede og i hvilken grad levering af dem til jer kan blive forstyrret og sandsynligvis vil blive forstyrret i den kommende tid.

Hvis du kan reagere tydeligt på dette, vil du se, at det er livets grundlæggende elementer, der er af størst betydning. Politikens og kulturens rænkespil, samfundets tendenser, bliver langt mindre betydningsfulde i lyset af disse ting.

I den nye verden vil mad, vand og energi blive stadig mere fremherskende, af stadig større prioritet, for stabiliteten i nationer og i fællesskaber i nationer.

Overgangen er vanskelig, fordi folk stadig lever i fortiden og lever på en række antagelser, som de aldrig i nogen særlig grad har stillet spørgsmålstegn ved, medmindre de blev konfronteret med naturkatastrofer i stor skala.

I tider med katastrofe vågner folk kortvarigt op og falder derefter igen langsomt i søvn. “Det var en frygtelig ting, der skete dér for år tilbage. Vi husker det. Men nu kan vi sove igen. Det vil ikke ske igen i hundreder af år, så vi vil sove igen” – lulles i søvn af menneskelig selvtilfredshed, menneskelig fornægtelse, menneskelig optagethed, menneskelige distraktioner, af alle samfundets kræfter, der ønsker at lulle dig hen til at være en håndtérbar forbruger, religionens regler, der specificerer, hvordan livet og Gud skal betragtes, en nations bekymringer over sit forhold til andre nationer – at gå tilbage til gamle rutiner, glemme fortiden, [og tænker] at den er ovre.

I den nye verden bliver menneskeheden nødt til at være stadigt mere årvågen, stadigt mere forsigtig, i stadig højere grad tage konsekvenserne af aktuelle handlinger i betragtning, mere tilbageholdende i sit brug af ressourcer, mere tilbageholdende med hensyn til, hvordan nationer griber ind i hinanden, mere velovervejede, mere ansvarlige, mere bekymrede om udfaldet i fremtiden.

Allerede nu er en stor del af menneskeheden sulten, har ikke rent vand, har ikke stabilitet og sikkerhed i deres egne landsbyer, byer og fællesskaber. Dette vil tiltage og føre nationer til revolution, bringe flere endnu farlige individer og grupper til magten og skabe yderligere ustabilitet. Selv den gennemsnitlige borger må nu begynde at vågne op fra deres besættelser, deres afhængigheder og deres optagetheder, for at være opmærksomme på de skiftende omstændigheder i livet omkring dem.

Det er denne tid, der kan være så forløsende, så afklarende, der kan gøre én så nøgtern, der kan bringe mennesker ind i nuet, hvor de kan søge mere simple fornøjelser, mere naturlige aktiviteter og blive mere nærværende for hinanden, mere tilgængelige for hinanden, mere forstående overfor det, de ser omkring sig.

Det er i denne [tid], at visse individer vil begynde at genvinde en større intelligens, der bor i hver enkelt person – en intelligens, som Vi kalder Kundskab – et større Sind, der er uspoleret af verden, der ikke er bange for verden, som er her på en større mission, der er din mission, kun ansvarlig overfor Gud og det fremragende Englelige Nærvær, der tjener Skaberen i denne verden og i hele universet.

Dette er en tid med stort chok og forfærdelse, men det er også en tid med stor afklaring, en tid hvor dit sande kald vil dukke op fra verden, for du kan ikke påkalde dig selv. Dine gaver er beregnet til at blive givet bestemte steder til bestemte mennesker, hvilket sjældent afspejles i folks mål og forhåbninger. Efterhånden som verden bliver mere mørk, mere problematisk, mere ustabil, mere foruroligende, vil kaldet blive stærkere, mere kraftfuldt, mere engagerende for dem, der kan reagere.

I velstand tiltager menneskelig selvtilfredshed. Menneskelig eftergivenhed tiltager. Menneskelig afhængighed tiltager. Menneskelig patologi tiltager. Psykisk sygdom tiltager – mærkeligt nok. I dette kan de rige være mere ynkelige end de fattige. I dette kan de rige nationer øde deres frihed, deres naturlige arv, deres miljø, deres ressourcer, deres tid, deres energi og deres kreativitet – mistet, borte, borte for altid, brugt uklogt.

Dette er tragedien ved at leve i verden uden Kundskab. Det er tragedien i ethvert menneskes liv, for alle blev sendt hertil med et højere formål, og alle fik Kundskab, for at lede dem til dette formål, og forberede dem på dette formål.

Men flertallet af mennesker i verden er undertrykte – undertrykte af politisk undertrykkelse; undertrykte af fattigdom; undertrykte af sociale og religiøse diktater; undertrykte, fordi de ingen social magt har og ingen bevægelighed har; de kan ikke ændre deres omstændigheder – et stort tab for den menneskelige familie som helhed, idet et flertal af de fremragende videnskabsfolk, de fremragende læger, de fremragende sociale frigører, de fremragende kunstnere, de fremragende musikere spildes, er undertrykte, så deres gaver aldrig bliver set, spildte liv.

I den nye verden vil almindelige menneskes tragedie være så akut og så krævende, at mange mennesker, som ikke reagerer i dag, bliver nødt til at reagere. Hele nationer af mennesker vil ikke være i stand til at opretholde sig selv. End ikke de rige nationer vil have ressourcerne til at give uendelig velfærd til nationer, der er ustabile eller fattige. Dette vil være en opfordring til enkeltpersoner og nationer om at reagere og om at forberede sig.

Menneskeheden lever for øjeblikket. Den er skødesløs med hensyn til sin fremtid. Den er uklog i sine aktiviteter og sin opførsel.

Krig er ikke længere en mulighed, ser du, for den ødelægger mennesker og den infrastruktur og de ressourcer, der vil være påkrævede i fremtiden. I den nye verden vil disse ting blive stadigt mere betydningsfulde.

I den nye verden bliver I nødt til at kæmpe med uberegnelige naturkræfter, med et ustabilt klima og med dets indvirkning på fødevareproduktionen, med aftagende kritiske ressourcer, og med hvordan dette vil påvirke transport og dyrkning af fødevarer og rensning af vand. Jeres problemer vil være mere elementære, mere grundlæggende og mere dybtgående.

Den nye verden kan vække jer op, men den kan også ødelægge jer. Derfor må du få adgang til den dybere Intelligens i dig, Kundskabens kraft og nærvær, som Gud har givet dig, til at navigere i denne nye verden og bringe dine sande gaver frem, som endnu forbliver skjulte i dig og i andre.

I den nye verden vil samarbejde blive stadigt vigtigere – for at redde menneskers liv, for at imødegå stadigt hyppigere nødsituationer, for at reagere på det omskiftelige miljø og de omskiftelige livsbetingelser. Her må de rige give, ellers risikerer de at miste alt. Her må de fattige tjenes og må forenes, for at skabe større stabilitet hinsides kulturens og religionens grænser. For i krig og konflikt – den slags krig, den nye verden kunne skabe – vil alle lide, alle vil tabe.

Der vil blive ubeboelige regioner i verden. De problemer, der vil opstå, vil virke så store, at de vil se uoverstigelige ud, og det er derfor, at menneskelig opfindsomhed vil være nødt til at udøves nu, på de mest konstruktive måder.

Det er meningsløst, at nationer bevæbner sig til det yderste, for krig er ingen mulighed, ellers vil verden forfalde, og menneskehedens fremtid vil blive ofret.

Enhver nation vil være afhængig af stabiliteten i nationerne omkring den. Det vil være i deres interesse at støtte denne stabilitet i deres region af verden. Nationer kan ikke ofres, ellers vil titusinder af mennesker strømme over jeres grænser, hvilket vil skabe yderligere ustabilitet og langt større vanskeligheder for alle involverede.

Kun Gud ved, hvad der kommer over horisonten. Gud har sendt forberedelsen, advarslen, velsignelsen, kraften, oplysningen og afklaringen. Men Gud besvarer ikke ethvert spørgsmål, ethvert dilemma og ethvert problem. Det må verdens befolkning finde ud af.

Du kan ikke være passiv i disse sager. Du kan ikke fjolle rundt i lyset af forandringens Store Bølger. Du kan ikke være doven og sløv i den nye verden. Du må være stærk. Du må være beslutsom. Og du må være medfølende. Det er ikke et miljø for de svage og for de eftergivende. Og dog er svaghed og eftergivenhed udbredt, især i de rige nationer.

De unge aner ikke, hvad de vil være nødt til at tage sig af i fremtiden. Deres fremtid er brugt og ødslet bort. De bliver nødt til at imødese og tilpasse sig en ny verden. Man kan ikke være doven og beklagende og gøre dette. Det er ikke nok blot at beklage sig eller revolutionere. Du må tænke over, hvordan tingene kommer til at fungere – praktisk, essentielt, grundlæggende.

Dette er en tid, hvor menneskeheden bliver nødt til at blive voksen, standse sine endeløse konflikter og lægge sine tåbelige eftergivenhed til side, for at tage sig af en foranderlig verden, for at tage sig af en ny verden, for at tage sig af en verden, som deres forfædre sjældent nogensinde har måttet kæmpe med, for at se en ny og voksende række af omstændigheder i øjnene, der vil udfordre intentionen, integriteten og viljen til at leve.

Det vil være et chok for så mange mennesker. Mange mennesker vil ikke være i stand til at reagere. De har ikke opbygget styrken i deres liv til at imødese en ny verden. De vil være sårbare. De vil være truede.

Hvis du skal tjene de svage, må du have stærke allierede. Du må have Åbenbaringen, ellers vil du også forblive fordybet i din ugidelige forståelse af fortiden, stadig fanget i dine klager, stadig tænke udfra den gamle verden, der ikke længere eksisterer.

Kun Gud ved, hvad der kommer over horisonten. Menneskelig spekulation forklarer sjældent virkeligheden. Det er kun de sind, der er klare og nøgterne og objektive, der reelt kan se meget af noget som helst. Selv her kan disses skøn være langt fra den virkelighed, der er ved at dukke op, og hvad der må gøres for at forberede sig på eventualiteter.

Du må se på dit liv og på dine omstændigheder. Vil din beskæftigelse kunne overleve i en verden, hvor mange mennesker ikke vil have råd til luksus og skønsmæssig forbrug? Er du omgivet af mennesker, der er svage eller stærke, mennesker, der kan reagere eller mennesker, der er fortabte – fortabte i deres ønsker, deres frygt, deres problemer, deres anliggender, deres klager, deres besættelser og så videre?

Du må flytte til højere terræn, mentalt og fysisk. Bo ikke i nærheden af verdens bevægende vande. Tænk på dit fællesskabs sikkerhed og stabilitet. Bo i nærheden af, hvor føde produceres, og lær, hvordan du selv kan producere den, hvis du kan. Vær meget forsigtig med dit helbred, for du vil være nødt til at være meget stærk og kompetent i fremtiden. Uddan andre tålmodigt. Søg dem, der er i stand til at reagere, og spild ikke dig selv på dem, der ikke kan høre og ikke kan se.

Begynd at bygge dig et stærkere liv, et mere stabilt liv. Den Nye Åbenbaring vil lære dig, hvordan du gør dette i Dit Livs Fire Søjler – Relationernes Søjle, Arbejdets og Forsørgerskabets Søjle, Helbredets Søjle og den Åndelige Udviklings Søjle.

Alt, hvad vi fortæller dig, underbygges af Åbenbaringen. Men du kan ikke bare være passiv og tro, at hver eneste lille ting vil blive givet til dig og vist dig. Du bliver nødt til at være intelligent og bruge Kundskabens kraft og udvikle dine færdigheder, din skelneevne og din diskretion. Du kan ikke være sjusket og tåbelig nu, for alt hvad du siger og gør er vigtigt.

Idet du blev sendt til verden med et større formål, har du en større række ansvar at udvikle. Du bliver nødt til at modarbejde din egen dovenskab, din svaghed, din tilbøjelighed til at holde op og give efter, mængden af frygt du bærer på og indflydelsen af denne frygt på dig. Det er en stor og krævende situation – perfekt for din forløsning.

Hvis menneskeheden ikke kan forene sig i tider med velstand og stabilitet, må den forene sig i tider med større prøvelser og trængsler.

Bekymr dig ikke om, hvad andre mennesker gør. Du må beskæftige dig med dine egne anliggender og relationer. Men hold øje med dine omgivelser og lær dig at lytte efter tegn på forandring. Til dette har du brug for et stille og fokuseret sind, et sind der ikke er fanget i klager, frygt eller ambitioner. Åbenbaringen vil lære dig, hvordan du dyrker denne større og mere gennemsyrende bevidsthed.

Det meste af forberedelsen vil være intern. For det er det, der styrer dine beslutninger, det, der styrer dine handlinger, det, der informerer dig, det, der motiverer dig og det, der tager modet fra dig, der vil gøre den større forskel, med hensyn til, hvad du vil kunne se, vide og gøre.

Løb ikke væk for at prøve at gemme dig et sted, for det vil ikke lykkes dig i den nye verden. Tænk ikke kun på at forsvare dig selv, for det er ikke det, du er her i verden for at gøre, og det vil i sidste ende kun gøre dig mere sårbar.

Du må afstive dit fundament, men derudover er du her for at være til større tjeneste. Kundskab vil lede dig i denne retning. Frygt vil føre dig et andet sted hen. Og frygt vil kun bringe dig i større fare i fremtiden, hvis du alene fortsætter med at reagere på den.

Budbringeren er i verden. Åbenbaringen er her. Den medbringer sine egne råd og kommentarer. Den er her ikke for at give dig fremragende kommandoer, men for at fortælle dig, hvordan du må reagere for at gøre noget ved de problemer og spørgsmål, der helt sikkert vil opstå, og sørge for Trin til Kundskab, der vil give dig den væsentlige jordforbindelse og forbindelse til din styrkes, din visdoms og din krafts kilde og center.

Den nye verden vil være så krævende og så foruroligende. Den vil virke overvældende på de svage, og de vil føle sig hjælpeløse og håbløse i lyset af den.

Men sådan kan du ikke reagere, for de skiftende omstændigheder og det stigende tidevand og de Store Bølger af forandring er her for at fortælle dig, at du må blive stærkere, klogere og være mere lydhør overfor dine omgivelser og for Kundskabens kraft og nærvær i dig. Dette vil gøre mere for at give dig stabilitet og sikkerhed end noget, du forsøger at bygge i det ydre. Du kan ikke lagre mad resten af dit liv. Hvis du hamstrer ting, kan folk komme og stjæle det fra dig, endda med magt.

Det Nye Budskab kalder dig til at reagere og gøre dig klar. Det er ikke nok kun at leve i nuet. Det er fint for fugle og bæster og livets simple skabninger, men de har ikke byrden af at kende deres fremtidige afgåen eller specielt at bekymre sig om deres fremtid.

For mennesker alene at leve i øjeblikket er en demonstration på dyb uvidenhed og tilsidesættelsen af sin større Intelligens og ansvar. Du kan øjeblikkeligt se, høre og vide – men du forbereder dig altid på fremtiden. Du holder altid øje med verdens vinde.

Hvis du opgiver alle ejendele og bliver asket, har du færre bekymringer, men din rolle er stadig at tjene den foranderlige verden her. Og at være asket er ikke det, der bedes om eller er nødvendigt for de fleste mennesker.

Beslutningerne ligger foran dig i dag. Den dybe evaluering ligger foran dig i dag – om hvem du er sammen med, og hvad du foretager dig, hvad der må vedligeholdes og hvad der må lægges til side, hvad der må ændres og hvad der må bevares, hvem du skal være sammen med, hvem du ikke skal være sammen med, hvad du skal sige, hvad du ikke skal sige, hvad du skal gøre, hvad du ikke skal gøre. Dette er dit udviklingstrin.

Du kan ikke bevæge dig ind i fremtiden og prøve at afgøre tingene. Du er ikke klar til fremtiden. Derfor er det vigtigt at gøre sig klar. Det vil gøre hele forskellen på udfaldet for dig og for andre, for de mennesker, du elsker, og for de mennesker, du i sidste ende må tjene.

Du kan ikke ændre den nye verden. Du kan ikke forhindre den i at være det, den er. Du kan afbøde de fejl, som menneskeheden bliver ved med at begå, med hensyn til sin forurening af verden, og dette må naturligvis gøres. Men du kan ikke ønske den nye verden væk, og at benægte dette, er blot en tåbeligheds- og selvfornægtelseshandling.

Derfor må du reagere. Se og lyt. Kom ikke til forhastede konklusioner. Se din egen frygt i øjnene, men buk ikke under for den. Se din egen følelse af usikkerhed i øjnene, men buk ikke under for den. Se det faktum i øjnene, at du har meget få svar på noget som helst, men buk heller ikke under for det.

Nu er du elev af Kundskab. Du er her for at gøre dig klar. Du reagerer på den Nye Åbenbaring, som vil forberede dig og lære dig, hvordan du følger det, der er klogt i dig selv og i andre mennesker.

Du er velsignet ved at tage imod dette, men velsignelsen forlanger en masse arbejde, tålmodighed og beslutsomhed – egenskaber, som du kun kan udvikle, ved at opbygge dem og anvende dem i dit livs reelle situationer. Kraften og nærværet vil være med dig, mens du gør dette.

Det handler om at være ærlig over for sig selv, tro mod sine dybere tilbøjeligheder – ikke bare tro mod sine tanker eller sine følelser i øjeblikket, men tro mod en større fornemmelse og bevidsthed i én selv, der venter på at blive opdaget og udtrykt i dit liv.

Hør Vores ord. Med sig bærer de den store Visdom. Lyt. Fornægt dem ikke. Vær opmærksom. Tænk på dem i forbindelse med omstændighederne i dit eget liv. Overvej dem. Lev med dem. Det er bedre at leve med store spørgsmål, end at bygge sit liv på tåbelige svar.

Gud har talt igen – for at vække verden op, for at forberede verden, for at styrke den menneskelige familie, for at bringe dens største aktiver frem, så den kan bruge sin religioners visdom, sin kulturers visdom og de mange succeser, som menneskeheden har haft under opbygningen af en verdenscivilisation.

Alt vil blive udfordret nu. Tro ikke, at det gode vil sejre. Brug ikke dette som en undskyldning for at vige fra dit ansvar. Bed ikke Gud om at redde verden, for Gud har sendt dig og andre til verden for at redde verden. Hvis du er ærlig og ydmyg i dig selv ved du ikke rigtigt, hvordan du gør dette. Det er et spørgsmål for Kundskab at guide dig, trin for trin.

For at kunne dette, vil du være nødt til at leve uden svar. Du vil være nødt til at opgive dine svage antagelser og komme tæt på livet, tæt på øjeblikket, hvor du kan skelne, hvad der kommer over horisonten.