Den Store Advarsel

Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for
Marshall Vian Summers
den 26. april, 2015
i Boulder, CO

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.



NOTE TIL LÆSERNE:
Denne oversættelse blev givet til Samfundet af en studerende af Det Nye Budskab, der meldte sig frivilligt til at oversætte den originale engelske tekst. Vi stiller denne oversættelse til rådighed for verden i denne tidlige form, for at give mennesker en mulighed for at engagere sig med en del af Det Nye Budskab på deres eget sprog.

Gud har sendt det Nye Budskab til verden ved et stort vendepunkt for den menneskelige familie – et vendepunkt, som I er uforberedte på og uvidende om, et vendepunkt, der er så stort, at det vil ændre livets gang for alle her i dag, og for alle, der i fremtiden kommer til denne verden.

Det er en stor tærskel, den største den menneskelige familie nogensinde har måttet stå ved, dels på grund af dens ødelæggelse af verden og dels på grund af dens udvikling, dens udvikling som har bragt den til tærsklen til rummet, et Større Fællesskab af liv i universet, som I intet kender til.

Tidligere Store Åbenbaringer og de Budbringere, der bragte Åbenbaringerne hertil, forberedte jer ikke på dette, fordi det ikke var den tids behov.

Men nu har I nået den tærskel, hvor I forandrer verden så meget, at det vil resultere i et miljø, der vil blive stadigt sværere for jer at overleve i. Og I ser Intervention fra universet omkring jer i øjnene, fra de racer, der med deres egne formål og fordele for øje søger at udnytte jeres svaghed og splittelse og jeres omskiftelige forhold.

Alt imens er menneskeheden opslugt af sine egne interne problemer og sin friktion mellem nationer, kulturer og religioner. Opslugt er den, [selvbesat] er den, blind og tåbelig, som den står på tærsklen til det Større Fællesskab, uforberedt på at tage sig af resultatet og virkningerne af dens plyndringer af denne verden, i en sådan grad, at det ændrer atmosfæren og vandene og jorden – de selvsamme ting, I er afhængige af, hvert øjeblik og hver dag, for at leve i denne verden, denne pragtfulde verden, en ægte perle i universet.

Planetens ødelæggelse har bragt andre hertil, for at redde den for deres egen skyld, for at blive denne verdens nye lederskab, hvis muligheden herfor kan gives dem.

Mange mennesker har stor ængstelse med hensyn til fremtiden og bekymring over, hvad der kommer, hvilket er velbegrundet. Uanset de forklaringer de giver dette, eller hvad de tror det betyder, er det alt sammen det samme svar på en stor forandring i jeres forhold og en stor udfordring for jeres frihed og jeres velbefindende.

Kun universets Herre kan advare jer om disse ting med fuldkommen klarhed. Og det bliver nu gjort gennem den Englelige Forsamling, der taler som én Stemme, for at bringe Guds Nye Åbenbaring til verden.

For Gud har ikke talt til verden i 1400 år. Budskaber er kommet med hensyn til specifikke ting, gennem bestemte agenter, men intet til hele verden, intet til at ændre menneskehedens hensynsløse adfærds og skæbnes kurs.

Åbenbaringer af denne natur kommer måske kun én gang på et årtusinde. Du er så privilegeret og udfordret ved at leve på en sådan tid for Åbenbaring. Det er den største mulighed, hvis du kan forstå det, hvis du kan tage imod det, som Gud ønsker at give til menneskene, og ikke bare bruge det til dine egne egoistiske formål, men bringe det til bære for den menneskelige families velbefindende og fremtid i denne verden, som nu er truet indefra og udefra.

I har ændret atmosfærens kemi så meget, at planeten bliver varmere og vandene vil stige. Havene vil stige, og de vil fortsætte med at stige og fortære alt i deres kølvand. Store tørker og storme vil piske over verden, som de nu er begyndt at gøre.

Det vil være en tid med voksende vanskeligheder og nødsituationer. Bliv ikke overrasket over, at dette finder sted, for I har ændret livsbetingelserne her så meget, at dette kunne forudses og er forudset af visse individer.

Men billedet er endnu større end det, ser du, for jeres tiltagende sårbarhed har bragt Intervention fra universet hertil, udnyttende racer, som kan præsentere sig som fredselskende og i menneskenes tjeneste. Men det er blot et bedrag.

Denne planet er af stor værdi i universet. Men ingen vil angribe den, for det er ikke tilladt i denne del af rummet. Ingen ønsker at ødelægge dens store aktiver. Og ingen ønsker at tilintetgøre menneskeheden som dens fastboende arbejdsstyrke.

For hver dag, der går, mister I jeres selvforsyningsevne, hvilket gør jer evigt sårbare for overtalelse fra hinsides og for tilskyndelser fra hinsides og for tilbud om gaver fra hinsides. Mens menneskenes tilstand fortsætter med at falde, hvem blandt jer eller jeres ledere vil have tilstrækkelig visdom og tilbageholdenhed til at holde sig tilbage fra at tage imod disse ting?

Verden ændrer sig så hurtigt, og noget af forandringen kan I ikke ændre. I kan kun afbøde det, hvilket er noget, der sjældent gøres i verden i dag.

Folk erkender ikke, at de lever i en global nødsituation, i dens tidlige stadier, hvor meget kan gøres, hvor meget kan løses, hvor meget forberedelse kan være undervejs.

Men hvem af de mennesker, du kender, hvem i din kultur og nation og familie forbereder sig på de Store Bølger af forandring? Forbereder du dig på de Store Bølger af forandring? Eller lever du tåbeligt nok i øjeblikket, blind og uvidende om, hvor du skal hen og hvad der kommer over horisonten og de store tegn, som verden giver dig nu, for at advare dig og forberede dig?

Gud har nu givet forberedelsen til den store forandring, der kommer – givet på et tidspunkt af yderste vigtighed og hensigtsmæssighed, givet på et tidspunkt, hvor menneskene endnu har tid til at forberede sig og til at afbøde en stor del af den skade, der kan ske i fremtiden, skulle I forsømme jeres pligter og ansvar nu.

Kun Gud ved, hvad der kommer over horisonten. Du er bekymret for dine behov og bekymret over dine problemer, dine klager og dine debatter. Men du ser ikke engang efter. Hvem af dem, du kender, ser virkeligt efter? Folk gemmer sig bag deres religioner, deres skrifter, folk gemmer sig bag deres politik, folk gemmer sig bag deres problemer. Hvem har modet og ydmygheden til at se efter og helt ærligt spørge: “Hvad er det, der er på vej?”

Folk ønsker ikke at vide. De ønsker ikke at se. De ønsker ikke at møde udfordringen, selvom den vil gøre dem stærkere, end de er i dag, og vil give dem en chance for at gøre noget, der er intelligent for dem selv og deres kære.

Søg ikke komfort. Søg ikke udsættelse. Forsøg ikke at finde fred og ro i en verden, som du er sendt til for at tjene – en verden, der nu står overfor sine største udfordringer og sin største mulighed for forening og samarbejde, hvis tilstrækkeligt mange mennesker kan erkende denne tids og kommende tiders store behov.

Det betyder intet, at du beder til Gud. Det betyder intet, at du falder næsegrus i kirken, i templet eller i moskeen, hvis ikke du reelt er villig til at gøre det, som Gud har sendt dig hertil for at gøre, nemlig at spille din lille, men vigtige rolle, i at forberede dig selv og din nation på de to store udfordringer, som menneskene nu står overfor og i stigende grad vil stå overfor som tiden går.

Der er ikke noget problem, der er større end dette. For skulle I fejle med hensyn til den ene eller den anden af disse udfordringer – hvis I skulle undlade at forberede jer på de Store Bølger af forandring; hvis I skulle undlade at afbøde den Intervention, der finder sted i verden i dag, som I har magten til at gøre – vil menneskelig frihed gå tabt, og I vil blive bragt i en række omstændigheder, der er vanskeligere og mere udfordrende, end I i øjeblikket kan forestille jer.

Dette er så stor en udfordring, og det er så vigtigt, at Gud har talt igen, for at tage fat på disse ting direkte, for at forberede jer, for at bringe formål og sindsro og samarbejde mellem verdens religioner, som alle nu må være med til at forberede menneskeheden på den store forandring, der er kommer. Der bør ingen konflikter være mellem dem, for Gud har initieret dem alle. Selvom de over tid alle er ændret af mennesker, holder de stadigt et stort formål for deres Kilde og stor tjeneste at give verden, i indbyrdes samarbejde.

Nu må du begynde at tænke på ting, du ikke før har tænkt på, at overveje udfaldet og konsekvenserne af store begivenheder i verden og ikke blot tænke på dine egne personlige interesser, behov og distraktioner.

Du må blive ansvarlig – i stand til at reagere, villig til at se, idet du erkender dine begrænsninger heri, erkender dine svagheder og dine styrker. En dyb evaluering af dit liv må foretages på et sådant tidspunkt, ellers vil de Store Bølger fortære dig og alt, hvad du har. Og når det sker, vil du erkende, at du ikke så det komme, fordi du ikke så efter og ikke var opmærksom.

Havene vil stige. Indenfor det næste halvandet århundrede vil de stige over tredive meter. Hvor skal du bo? Hvad vil der ske med jeres havne og storbyer og jeres bedste landbrugsland? Hvad vil der ske med verdens deltaer og de millioner, der bor der? Hvem vil tage imod dem, når de må flygte fra deres nation, ude af stand til at overleve der længere? Det er dette I må overveje.

Se på et kort over verden og se, hvad der vil gå tabt. Størstedelen af verdens større byer vil blive oversvømmede og vil ikke kunne beskyttes. Hvad vil der ske med alle de mennesker, der må flytte, selv [i] de rige nationer og deres storbyer og deres kyster? Hvor vil de tage hen? Hvad vil de mennesker gøre, der sammen med dig og jeres seneste forfædre har forandret verdens klima? Idet iskapperne smelter, idet gletsjerne smelter, idet vandet bliver stadigt mere dyrebart og tørke tiltager verden over, er det disse ting, der nu må afbødes, mens I stadig har en chance for at gøre det. Tænk ikke, at der er andre problemer, der er vigtigere end dette. Se ikke bort fra dette.

Du må bygge din ark – for dig selv og din familie og dit fællesskab – ikke på grund af dine egne behov, men på grund af alles behov omkring dig. Hvis du venter for længe, vil det være for sent at forberede dig, og alle vil gå i panik. For alle dem, der ikke ville se og ikke kunne se eller var for svage eller gamle eller affældige til at forberede sig – vil gå i stor panik, voksende panik, en panik mellem nationer, en panik indenfor nationer.

Vi må fortælle dig disse ting, så du vil forstå vigtigheden af Guds Nye Åbenbaring for verden og vigtigheden af, at du er i verden på dette tidspunkt, hvilket ikke blot er for at fortabe dig i hobbyer, fantasier og personlige mål. Du har et ansvar overfor dem der sendte dig, og overfor dem der lagde en stor indsats i at bringe dig hertil, på dette tidspunkt, under disse omstændigheder, for at tjene en verden, der står overfor sin største prøvelse og største krise.

Træd ud af skyggerne. Træd væk fra afhængighed og besættelse. Træd væk fra dine håbløse romancer og dine tåbelige mål, som ikke bærer noget løfte ind i en fremtid som denne. Dette er dit livs udfordring, ser du. Se bort fra det på egen risiko. Forsøm det på egen risiko. Argumenter imod det på egen risiko.

Teknologi vil ikke redde jer. En fremmed race vil ikke redde jer. De er en del af jeres problem, ser du. Det er kun menneskelig vilje, beslutsomhed og samarbejde, der vil styrke den menneskelige familie under de store forandringer, der kommer. Det er dit moralske ansvar. Det er dit større formål med at være her. Det er det, dit liv i virkeligheden drejer sig om.

Din tjeneste vil ikke være grandios. Den vil ikke få den store opmærksomhed. Den vil være at hjælpe et menneske eller en gruppe mennesker eller en storby eller en by, hvor end du er designet til at give. Tjenesten må ske på alle niveauer, på alle måder, fra et stigende antal mennesker.

Vent ikke på at himlen bliver mørk og vandene stiger og landet tørrer ud og folk er desperate. For da vil det være for sent at gøre noget som helst, for dig selv eller for andre.

Nu giver Gud dig øjnene at se med, ørerne at høre med. Disse har du allerede i dig, i en dybere Intelligens i dit indre, kaldet Kundskab. Den går hinsides dit intellekt. Den er mere magtfuld end dit intellekt. Den er større end dine idéer, dine antagelser, dine overbevisninger og dine præferencer.

Du må se denne større virkelighed i øjnene. Hvis du ikke gør, vil dit liv blive spildt og være forspildt og dit formål uerkendt og uopfyldt.

Men hvis du ser den i øjnene, vil du først blive bange, men du vil få styrke, idet du fortsætter med at erkende det store behov, der viser sig. Det vil hjælpe dig med at revurdere dit liv og give afkald på små og farlige og skadelige ting. Det vil være den perfekte drivkraft og inspiration for dig, til at bringe dit liv og dit sind i orden og lære at følge Kundskab, for det er meningen med al sand åndelighed og al sand religion.

Gud har givet dig en perfekt vejledende Intelligens. Den er ikke bange for verden. Den er ukorrumperet af verden. Hvilken anden del af dig kan helt ærligt hævde dette? Det, der er svagt i dig må følge det, der er stærkt. Det, der er svagt i dig må følge andre, der er stærke, på den måde Vi taler.

Menneskeheden er bakket op i et hjørne. Der er ingen nem vej ud. Der er ingen enkel løsning. Der er ikke nogen teknologi, der vil ændre alt dette. Menneskeheden ved ikke, hvordan den skal forberede sig. Den har kun små dele af forberedelsen, og det fleste af disse har aldrig rigtig været testet.

Hvis du vil give dette din opmærksomhed, vil det hjælpe dig med at forstå. Hvis du vil forstå, at du blev sendt hertil for dette, vil det bringe dit liv i større balance, hvormed en større styrke kan begynde at komme frem i dig.

For første gang i menneskets historie har Herren over alle universerne givet Trin til Kundskab til den menneskelige familie, en ældgammel lære, som har været givet til andre racer i universet gennem utallige æoner. Det er denne, der må studeres, for den vil engagere dig med den større kraft i dig, som er forbundet med Gud. Om du er religiøs eller ej, uanset hvad din trostradition er, eller hvis du ingen trostradition har, er det det samme. Gaven er den samme. Behovet er det samme. Sandheden er den samme.

Argumentér teologisk imod dette. Argumentér psykologisk imod dette. Argumentér politisk, økonomisk imod dette. Det er lige meget. Det er alt sammen udtryk for en manglende reaktion. Forsvar ikke din svaghed på denne måde, men se, at Gud gennem Åbenbaringen kalder på dig, for at erkende verdens og dit livs forfatning, din fremtid og din skæbne her.

Gør dette for din egen skyld. Gør dette for dine børns skyld. Gør dette for alt, hvad du elsker og værdsætter med hensyn til verden. Men, derudover, gør dette for dem, der har sendt dig hertil, som holder øje, for at se om du kan reagere.

Budbringeren er i verden. Nu er han en ældre mand. Han vil ikke være her for evigt. Han har en del af gaven i sit indre, for han blev sendt fra den Englelige Forsamling, ligesom alle de forrige Budbringere gjorde.

Dette er tiden. Dette er tidspunket. Dette er krisen. Først når du ser, at du ikke har et svar på disse ting, vil du vende dig i retning af det, der har svaret og som trin for trin kan lede dig til at repositionere dit liv og dit sind korrekt, så du kan få visdom og klarhed, i stedet for frygt og formaning.

Det er denne Kærlighed, som Gud giver dig. Den er hård. Den er udfordrende. Den er ubehagelig. Den er ikke kun for at trøste og berolige dig. Den er for at kalde dig til tjeneste, til en større tjeneste og erkendelse, til et større samarbejde mellem dig og andre – mellem grupper, mellem religioner, mellem nationer, for menneskehedens bevarelses og fremgangs skyld.

Mange mennesker vil benægte. De vil klæbe sig til deres tidligere overbevisninger og idéer og det, de har investeret sig selv i. De vil blindt afvise dette som umuligt, eller tro, at dette er tidens ende for menneskeheden, og at alt, hvad de må gøre er at bede, mens de faktisk burde forberede sig.

For dette er den store overgang. Men store overgange er i sagens natur vanskelige og farlige. Folk kan fejle under så store vendepunkter. Og her er fiasko dyrere end noget, I nogensinde har oplevet i denne verden. Sådan noget har I ikke råd til.

Himlen holder øje for at se, hvem der kan reagere, hvem der vil forberede sig, hvem der vil bringe deres liv i orden og tage Trin til Kundskab og bygge deres livs Fire Søjler – Relationernes Søjle, Arbejdets Søjle, Helbredets Søjle, den Åndelige Udviklings Søjle – de Fire Søjler, hvorpå ethvert sandt liv må stå og kan være stabilt i turbulente og uvisse tider.

Dette er Kaldet. Dette er ægte Kærlighed. Hvis der ikke var ægte Kærlighed, ville Skaberen af alt liv se bort og lade menneskeheden synke i kaos og opløsning, kun for at blive overtaget af fremmede magter, som er meget mere grusomme og barske end noget, I kan forestille jer.

Giv ikke op. Giv ikke efter. Kapitulér ikke til din egen frygt eller til udfordringerne omkring dig. Bliv ikke et offer. Bliv bidragyder. Her vil du få styrke og formål og fornyelse. For nu kan kun en større situation genoprette og forny og forberede menneskene på at møde de store udfordringer, der kommer.

Guds Nye Åbenbaring til verden er den største Åbenbaring, der nogensinde er givet, givet nu til et verdensfællesskab – et bogligt fællesskab, en verden med global handel, en verden med voksende global bevidsthed, en verden med global kommunikation.

Det er den største lejlighed, før tingene for alvor begynder at bryde sammen. Det er den største tid, ser du. Det er dit livs tid. Hvis du reagerer på dette, vil du begynde på din store tilbagevenden til din Kilde, til dit formål og til den større skæbne, der har bragt dig hertil, under netop disse omstændigheder, som Vi taler om.

Budbringeren er i verden. Lær af ham. Assistér ham, hvis du kan. Tag imod fra ham. Han er den eneste, der kan bringe Guds Åbenbaring til verden. Når han er færdig, vil Profeternes Segl lukke sig bag ham, og intet mere vil blive givet i meget lang tid.

Det er på grund af dette, at hans Budskab er så stort og så detaljeret, så gentagende, så bredt, så inddragende, så direkte vigtigt for alle dit livs aspekter; givet over en længere periode, givet med sin egen ledsagetekst, så dets sandhed ikke overlades til fremtidige kommentatorer, som ikke kendte Budbringeren, og som sandsynligvis ikke forstår Åbenbaringen. Nu kan der ikke være nogen forvirring. Fortidens fejltagelser kan ikke gentages med hensyn til, hvordan de store Åbenbaringer bruges og anvendes.

Nu er alt vigtigt. Hver dag er vigtig. Enhver beslutning er vigtig. Din beslutning, andres beslutning, din opførsel, andres opførsel – nu er alt vigtigt. Nu er dit liv vigtigt, men kun i denne større sammenhæng.

Fejl må undgås og modstås for enhver pris, for at stå overfor de Store Bølger af forandring vil koste alt. I stedet for at opbygge større hære og berige nogle få individer, må alle jeres samfunds og nationers ressourcer bringes til at bære.

Hvis du oplever Magten og Nærværet, vil Nåde følge dig. Du kan overvinde din svaghed og din frygt, fordi der er en større kraft i dig. I Guds Nye Åbenbaring til verden er denne kraft gjort yderst tydelig og nødvendig.