Budbringerens Historie


Hør den oprindelige version af Åbenbaringen på engelsk:

Download (højre-klik for at downloade)

Som åbenbaret for Guds Budbringer
Marshall Vian Summers
den 23. maj 2011
i Boulder, Colorado

Om denne optagelse


Dét, du hører i denne lydoptagelse er Den Englelige Forsamlings stemme, der taler gennem Budbringeren, Marshall Vian Summers
 
Her er den oprindelige kommunikation fra Gud, der eksisterer hinsides ord, oversat til menneskeligt sprog og forståelse af Den Englelige Forsamling, der fører tilsyn med verden. Forsamlingen leverer derefter Guds Budskab gennem Budbringeren.
 
I dette bemærkelsesværdige forløb, taler Åbenbaringens Stemme på ny. Ordet og Lyden er i verden. For første gang i historien, er den oprindelige talte åbenbaring tilgængelig for dig og for verden at opleve.
 
Må du være modtageren af denne Åbenbaringens gave og må du være åben for at tage imod dens unikke Budskab for dig og for dit liv.

Bind 1 > Den Nye Budbringer > Kapitel 4

I dag skal Vi fortælle Budbringerens Historie. Det er en historie, der rummer stor magt og mening, hvis den kan begribes.

For Budbringeren er ikke nogen almindelig person, selvom han udadtil ser almindelig ud. Og fordi han er en ydmyg mand, ophøjer han ikke sig selv på nogen måde. Han søger ikke anerkendelse, men en dybere forbindelse med dem, der er bestemt til at møde ham og tage imod Guds Nye Åbenbaring.

Han er i denne forstand nedtonet og vil forblive tavs overfor andre. Hans proklamation er ikke hans egen, men Åbenbaringens, for den er grunden til, at han er kommet. Den er hans grund til at være i verden.

Men i det meste af sit liv hidtil, har han ikke været klar over dette. For hans kald kom senere i livet, på et tidspunkt, hvor han var klar til at tage imod det og til at begynde den lange forberedelse, der ville være påkrævet, for at gøre sig klar til at tage modtage Åbenbaringen og derefter til selv at tage imod Åbenbaringen.

Det skulle tage fyrre år at gøre alt dette. Fyrre år med at være tilgængelig, med at betræde vildnisset, uden et givet resultat, uden at kende meningen med sine bestræbelser. Fyrre år uden andre alvorlige forpligtelser, udover sin familie. Fyrre år med at udvikle den tillid og den tiltro og den troskab og den integritet, der ville være nødvendig, for at være Budbringeren.

Inden han blev sendt til verden, klargorde den Englelige Vært ham og lagde bevidstheden og forståelsen, som han senere skulle bringe til verden, dybt i hans sind – Kundskab og Visdom fra universet, fra de mest fremskredne racer i universet; en forståelse for verdens fremtid, og hvor menneskeheden er på vej hen i sin evolution, og alle de store farer og risici, der er forbundet med dette; en større forståelse af menneskelige relationer, der ville give ham en større modenhed, idet han voksede op i verden.

Alt dette er lagt dybt i ham, under sindets overflade – for senere at blive opdaget, for senere at dukke op og for senere at genlyde med selve Åbenbaringen. For Åbenbaringen ville ikke være fremmed for ham, på grund af det, der er givet ham, før han kom til verden.

Han blev sendt til en familie, en konservativ familie, der boede i Amerika, en familie, der ikke ville have nogen idé om hans større skæbne og større forståelse. Der skulle han vokse op, med et minimum af påvirkninger fra verden, isoleret og beskyttet mod tragedierne og korruptionen i verden omkring ham. Han skulle vokse op i en familie med to ældre brødre og med en syg far, en far som ellers ville have haft unødig indflydelse på ham. Det satte scenen for, at noget i en fjern fremtid skulle kunne komme frem.

Han skulle gå i skole, dimittere fra universitetet, og den eneste bevidsthed, han ville have, var, at han havde en større og meget usædvanlig skæbne og formål i verden. Han blev afholdt fra at give sig selv til nogen karriere eller til nogen relation, afholdt fra at forpligte sit liv, før Åbenbaringen kunne finde sted.

I denne periode skulle han lære en hel del om verdens tilstand og om menneskelige relationer. Han skulle møde mange mennesker og til en vis grad smage på denne verdens sorger og glæder, men altid blive holdt tilbage for noget større.

Med dette for øje, måtte han være nødt til at udvikle tillid til, at hans liv ikke gik tabt eller blev spildt. Og Nærværet var kun med ham i det omfang, det kunne fastholde hans sande retning og sigte hans liv mod det hellige møde, der skulle finde sted meget senere.

Da han var [32] år, præsenterede Vi Os selv for ham, og initieringen begyndte – en initiering, der skulle ændre alt i hans liv. Og dog, på grund af hvem han var, og hvad der var ham givet, ville resonansen være der. Vores nærvær og Vores formål ville ikke være fremmed for ham – kun chokerende og nyt og uvist.

Han ville senere møde sin fremragende partner, sin kone, som skulle rejse med ham gennem alle de svære og formative år, der ville være påkrævet, så han kunne forberede sig på sin større rolle i livet. Hans søn skulle dukke op hurtigt derefter, og også han ville få en større skæbne med sin far.

Andre ville komme for at slutte sig til ham, idet han begyndte sin lange forberedelse. Imidlertid ville ikke hver eneste af dem kunne blive hos ham. Nogle ville vakle og fejle ved vejkanten eller kunne kun yde støtte i meget kort tid. Dog ville hans sande ledsagere begynde at ankomme, efterhånden som han gjorde fremskridt i sin forberedelse.

Som 40-årig blev han givet Trin til Kundskab, Åbenbaringens store Lære, Praksisbogen. Og han ville være parat til at tage imod den i løbet af meget kort tid, under ekstraordinære omstændigheder. Dette skulle indlede endnu et stadie i hans forberedelse på at være Budbringeren.

Men selv i denne alder ville han endnu ikke kende til sin skæbne og sin fremtidige rolle. For disse ting må ikke afsløres for tidligt, ellers kan pågældende blive rædselsslagen eller overvældet og trække sig tilbage eller søge flugt. Så erkendelsen af hans skæbne og hans betydningsfulde rolle i verden ville kun blive givet gradvist, efterhånden som han gjorde fremskridt.

I løbet af denne tid forsøgte han at få andre til at være med sig på sin uforklarlige rejse, men kun få kunne slutte sig til ham, udover hans kone og søn og nogle få andre enkeltpersoner. For, hvem kan rejse Mysteriets vej og bevare sin sundhed og sit velvære og sin stabilitet i verden, under den proces?

For at Marshall kunne blive Budbringeren, måtte han have en fod i begge verdener – en fod i den virkelige verden af menneskelige interaktioner, menneskelige relationer og vanskelighederne og kompleksiteten af relationer mellem nationer. Han måtte se ting, der var meget bekymrende. Han kunne ikke gemme sig i en foretrukket verden, hvor han kun troede på glade ting eller smukke ting eller åndelige ting.

Han måtte have en fod i Mysteriet, dybt forankret dér, så fremtidens udfordringer og fristelser ikke ville tage ham ud af hans rolle og formål.

Hvem i verden kan forstå disse ting? Hvem i verden har nogensinde mødt Budbringeren eller kan begribe hans tilstedeværelses mysterie og kraft i verden?

Mange mennesker vil blot ønske noget fra Budbringeren – mirakler, dispensationer, tjenester. De vil gerne helbredes. De vil gerne velsignes. De vil gerne blive rigere. De vil gerne reddes. De vil gerne frelses. De er ligeglade med, hvem han er, så længe han kan give disse ting, og så vil de tro, men kun for at tage imod, ser du.

Hans rejse skulle derfor være ensom, isoleret, udenfor selv de menneskers rækkevidde, der blev sendt for at ledsage ham og assistere ham.

Han ville være nødt til at leve i to verdener, bygge bro mellem to virkeligheder – så meget ulig hinanden, de er. Hvem kan gøre dette, uden at miste besindelsen, eller falde fra hinanden, eller blive forført af mørkere kræfter i verden, eller blive overmandet af tragedie og tab og afsavn? Det har været en meget lang vej at rejse, en meget udfordrende vej, med mange farer, men Budbringeren er ankommet til sin destination.

Det har taget ham [over] 25 år at tage imod Åbenbaringen, så stor er den. Det er den største Åbenbaring, der nogensinde er givet til denne verden, for [nu] er verden en boglig verden, en verden af menneskelige fællesskaber og et verdensfællesskab, en verden med global transport, global infrastruktur og kommunikation.

Her forbereder du dig ikke på at leve et sødt præsteliv et eller andet sted. Du forbereder dig på en verden i tilbagegang, en verden med svindende ressourcer og tiltagende økonomiske og politiske omvæltninger. Og du står overfor virkeligheden af livet i universet – en virkelighed, der udgør risici, farer og muligheder, som menneskeheden endnu ikke har erkendt.

Dette er ting, som Budbringeren er blevet forberedt på at tale om, for de er del af Åbenbaringen, ligesom de del af menneskehedens skæbne – en skæbne, som få i verden endnu kan se klart, uden forvrængning eller personlig præference.

Budbringeren fremstår almindelig. Han er en ydmyg mand. Han vil ikke hævde sig personligt. Men i ham er Mysteriet og Skabelsens Kraft og broen mellem denne verden og det Guddommelige Nærvær, der våger over denne verden.

Han er delvist én af os og delvist én af jer. Han bliver nødt til at opretholde begge realiteter og være den hyrde, der fører folk op på det bjerg, der er deres at bestige.

Er han lige så stor som fortidens store Udsendinge? Det vil kun tid og omstændigheder vise. Han vil ikke selv forkynde det, ser du, for de ambitiøse bliver aldrig valgt. De, der søger selvforherligelse, får aldrig større roller at spille eller større Budskaber for menneskeheden. Kun de, der er modvillige og ærlige og selvreflekterende, ville nogensinde blive valgt til en så høj og betydningsfuld rolle.

Andre vil give vigtige gaver, hvor der er brug for dem, og i sidste ende er det meningen, at alle skal gøre dette, for det er en del af hver enkelt persons formål. Alle vil være en kanal for et større Nærvær og en større Kraft. Men der er kun én Budbringer, hvis Budskab vil ændre kursen for menneskelig forståelse og tale om den store forandring, der vil ændre kursen på menneskelig skæbne og evolution.

Uden det Nye Budskab fra Gud ville menneskeheden komme i alvorlige konflikter og få en brat nedgang, hvilket gør jer sårbare for fremmede magter, som allerede er i denne verden, for at få indflydelse og autoritet her. Folk er ikke klar over, at de står ved randen, ikke kun til stor forandring, men også til undertvingelse.

Dette er det Større Mørke i verden, et Større Mørke, som de fleste mennesker er for bange, til overhovedet at tænke på. Men det er noget, menneskeheden må forberede sig på, og derfor har Gud givet en Ny Åbenbaring.

En ny Profet er kommet til verden. Døm ham som du vil. Ophøj ham eller fornægt ham. Kald ham fremragende eller kald ham andre ting. Folks vurdering har intet med virkeligheden at gøre. For hvad folk ønsker, og hvad Gud ved, er ikke det samme. Hvad folk tænker, og hvor verden er på vej hen, er ikke det samme.

Budbringeren vil blive fornægtet. Han vil blive latterliggjort. Andre vil angribe ham. Andre vil føle sig truede af hans tilstedeværelse og hans proklamationer – ikke fordi han tager fejl, men fordi de ikke kan se i øjnene, at Gud atter har talt. De har ikke det mod eller den ydmyghed, der skal til, for at genoverveje deres stilling, deres idéer eller det, de tidligere har investeret i sig selv.

Det er den udfordring, der er ved at møde Budbringeren. Han bringer en helt ny virkelighed med sig, i sig, omkring sig og gennem sig – en virkelighed, som menneskeheden endnu ikke er moden nok til at møde kollektivt. Kun enkeltpersoner vil være klar til ham, for de er gjort parate gennem deres livserfaringer, gennem desillusioner og skuffelser og andre ting.

Mange mennesker venter på den Nye Åbenbaring. De må kende til Budbringeren, for han er demonstrationen på, at Magten og Nærværet er kommet tilbage til verden.

For at se dette, må du se med klare øjne. Du må lytte. Du må lytte med en dybere hørelse. Du må tillade Kundskabens kraft, den dybere intelligens i dig, at reagere.

For, dømmer du Budbringeren baseret på idéer eller dine egne projektioner af frygt og skyld, vil du ikke se, og du vil ikke vide.

Hvis ikke du kan tage imod Guds Nye Åbenbaring, hvad kan Gud så virkelig gøre for dig? Hvis ikke du kan følge det, Gud har lagt i dig at følge, Kundskabens kraft og nærvær, hvad kan Gud så ellers gøre for dig eller for verden?

Der er utallige verdener, beboede verdener i universet. Dette er kun én. Denne verdens Herre er alle verdeners Herre. Det er ikke et menneskeligt univers, I står overfor, og det er grunden til, at jeres forestillinger om Himlen og Helvede er så ukorrekte, så begrænsede og så virkeligt patetiske. Det er det, at tage jer ind i det Større Fællesskab, der repræsenterer en del af formålet med Budbringeren og den Nye Åbenbaring.

Budbringeren står overfor en monumental opgave. Han alene kan ikke bringe Åbenbaringen ud i verden. Det vil kræve mange andres deltagelse, mange andres bidrag og kommunikation, der kan hjælpe ham på denne måde.

Åbenbaringen er givet med sin egen ledsagetekst og meget detaljeret og med gentagelser, så den ikke i ligeså høj grad beror på menneskelig fortolkning, som de forrige Budskaber givet til menneskeheden. Den bringer forståelsen af åndelighed med sig på Kundskabens niveau; Kundskab og Visdom fra det Større Fællesskab; en klargørelse til en ny og nedadgående verden; en stor lære om menneskelige relationer og menneskeligt ansvar og hvad nationer må vide, for at samarbejde med hinanden, i lyset af den store forandring, der er på vej.

Dette er ikke én mands filosofi. Dette er hinsides filosofi. Dette er ikke forbundet med nogen religion i verden. Dette er begyndelsen på en helt ny forståelse. Dette er ikke en afvisning eller reaktion på verdens religioner. Dette er et Nyt Budskab fra Gud.

Budbringeren er i verden. Han vil ikke være i verden i lang, lang tid fremover, og derfor må han anerkendes af dem, der har denne store anledning.

Hans liv har været uforklarligt. Hans tilstedeværelse er uforklarlig. Du må se med klare øjne og lytte med en dybere hørelse, for at erkende disse ting. Så byrden er lytterens, modtagerens.

Budbringeren har modtaget næsten hele kommunikationen. Den er tilstrækkelig til at vare i generationer og århundreder. For ingen kan fortælle jer, hvordan I forbereder jer på den nye verden. Ingen kan fortælle jer, hvordan I forbereder jer på et Større Fællesskab af intelligent liv – et konkurrencepræget miljø på en skala, I end ikke kan forestille jer. Ingen kan fortælle jer om det dybere sind. Ingen kan give den Nye Åbenbaring.

Åbenbaringerne gives altid til én person, så der ingen forvirring kan være. Der er ingen forskellige versioner. Der er ingen konkurrence mellem forskellige individer, der fremsætter samme postulat og proklamation. Det er altid én person med visse modige menneskers assistance, der kan bringe en ny bevidsthed og virkelighed ud i verden.

Hver tidsalder har sine profeter, men Budbringerne kommer kun sjældent, for at ændre menneskelig forståelses, bevidstheds og skæbnes kurs.

Du vil se, at Budbringeren vil blive dømt. Han vil blive fordømt. Andre vil gøre det til deres formål at tilintetgøre ham. Lær fortidens lektier i denne henseende. Han er her ikke bare for at ofre sig selv, så andre mennesker kan skabe en historie om ham. Han har sin egen historie – Budbringerens historie, en historie han er for ydmyg til at tale om, en historie, der må afsløres for alle, der kan høre og forstå.

Folk ønsker, at Budbringeren skal være mange ting, for at opfylde deres ønsker, deres overbevisninger og deres præferencer. Men Budbringeren er blevet gjort klar af Større Magter og sendt fra det Guddommelige, for at være i verden, i henhold til en Større Plan og skæbne.

Vær derfor omhyggelig med, hvordan du nærmer dig dette sjældne og betydningsfulde individ. Vær forsigtig med dine forventninger, dine overbevisninger, dine forudfattede idéer, dine domme og dine klager. For disse kan alle gøre dig blind for, hvem han er, og for, hvad han kan tilbyde dig og hele verden.

Må Velsignelsen være med ham. Magten og Nærværet er med ham.

Han er fejlbarlig. Han er ikke perfekt. Han vil møde mange vanskeligheder. Det er det, der er i ham og med ham og gennem ham, der er perfekt. Hans liv er dettes befordringsmiddel, ligesom også dit liv er et befordringsmiddel for noget vigtigt. Men han er kimen til en bedre fremtid for menneskeheden, en ny forståelse af jeres eksistens i et Større Fællesskab af liv og af det store vendepunkt, som menneskeheden nu begynder at runde.

Lad dette være din forståelse. Men kom ikke til konklusioner, for bevidstheden om Budbringeren er kun lige begyndt.