Adskillelsen

For at forstå Guds virkelighed og Guds Arbejde i verden og i universet omkring dig, må du forstå din egen situation klart, for du lever i en Adskillelsestilstand, i fysisk virkelighed, i tid og rum. Dit liv her er begrænset af denne tid og dette rum.

Du fungerer som en skabning på Jorden, men du er langt større end det. Din indre natur er forbundet med, hvor du kommer fra og hvad du vil vende tilbage til, hinsides dette liv og denne verden.

Du lever i Adskillelse fra din Kilde og fra selve Skabelsen, der fuldkomment eksisterer hinsides fysisk virkelighed. Du lever i en midlertidig virkelighed. Den er forbigående. Den forandrer sig. Den ekspanderer. Den er kaotisk. Den styres af sine egne love og dynamikker.

Du er et åndeligt Væsen, der lever i en fysisk virkelighed. Dette forklarer din dobbelte natur og den grundlæggende konflikt og forvirring, der gennemsyrer din forstand og dine aktiviteter. Det er i bund og grund resultatet af Adskillelse.

Du kan endnu ikke være den, du virkeligt er, i denne verden og i dette liv, uden at gennemgå en stor forberedelse, som Herren af alle universerne har sørget for til dig, i en ny og revolutionerende form, fri for menneskelig indblanding, manipulation og korruption.

Ligeledes kan du ikke blot være en skabning på Jorden, for dette fornægter din indre virkelighed og din større intelligens. Skønt mange har gjort denne antagelse, kan de ikke fornægte det faktum, at der er en større magt i deres liv og en større dimension til deres egen personlige virkelighed.

At være et følsomt væsen, der lever i et fysisk univers betyder, at du må have en dybere samvittighed og en dybere virkelighed, ellers vil du være elendig på alle måder – begrænset, overvældet, i fare, konstant stillet overfor problemløsning og dilemmaer, hvoraf du ikke kan løse mange. Livet bliver helvedesagtigt, til trods for dets smukke ydre og dets enkle fornøjelser.

For at blive virkelig tro mod dig selv og ret med dig selv, må du få adgang til din indre natur, der stadigt er forbundet med Skabelsen og med den Større Virkelighed, hvorfra du er kommet og hvortil du vil vende tilbage.

Dette går langt udover folks tanker om Himmel og Helvede, langt udover ældgamle lærer, der blev konstrueret til primitive folk, langt udover det, som menneskeheden kan forstå intellektuelt på dette tidspunkt. For I er ikke blot adskilt fra Skabelsen, I er adskilt fra jeres Kilde, og I er adskilt fra jeres indre natur. For alle tre er forbundne, ser du, og er del af den samme virkelighed.

Folk kan meget vel spørge, ”Nå, hvorfor Adskillelse?” Skabelsen er fri. Hvis du vælger ikke at være del af den, er du fri til at forlade den. Men du ville ingen steder have at tage hen, hvis ikke Gud havde etableret det fysiske univers, som et sted for de adskilte at leve. Denne alternative virkelighed, som, fra det sted du ser i dette øjeblik, forekommer at være din hele virkelighed, er kun en meget lille del af Skabelsen. Så stor er Skabelsen virkeligt.

Hinsides stjernerne, hinsides galakserne, er der Skabelsen. Og Skabelsen er ikke blot det, der er hinsides. Den er her i dette øjeblik. Du lever i Skabelsen lige nu, skønt dine øjne ikke kan se den, dine hænder ikke kan røre den, dine ører kan ikke høre den. For disse, sindets og kroppens sanser, er ikke tilstrækkeligt udviklet til at skelne denne større virkelighed, hvori du lever hvert øjeblik hver dag.

Så det er ikke, at du tog derfra og kom hertil. Du skiftede simpelthen til en anden dimension fra, hvor du befandt dig til at begynde med. Derfor er de, der sendte dig ind til denne virkelighed, endnu med dig. Det er ikke sådan, at de er langt borte og du langt hjemmefra. Dette er meget forvirrende for intellektet, der kun kan håndtere én dimension ad gangen, for overhovedet at overveje dette. Men det er ikke desto mindre sandt.

Acceptér dit intellekts begrænsninger. Det blev ikke designet til at besvare livets større spørgsmål eller forstå din indre natur eller dit dybere formål i verden. Det er en vidunderlig mekanisme, en stor tjener af Ånden. Det er dets sande funktion og værdi.

Men Skabelsen og endda det fysiske univers ekspanderer så langt udover dine grænser, din intellektuelle kapacitet, at det er uklogt af dig at forsøge at beskæftige dig med det, for du vil kun finde forvirring, frustration og smerte ved at støde på dine egne begrænsninger, som du intellektuelt aldrig vil kunne overskride.

Hvorfor Adskillelsen? Det rigtige svar herpå er svaret på, hvorfor du ønsker at være adskilt i dette øjeblik, svaret på, hvorfor du ikke ønsker at høre den større stemme, som Gud har lagt i dig – Kundskabens stemme, den stemme, som resonerer med din indre natur, der stadigt er forbundet med Gud. Hvorfor afviser du den? Hvorfor undgår du den? Hvorfor vil du gerne leve ude i verden og blive fortabt der, fortæret af dine interesser, dine hobbyer og dine dilemmaer? Hvorfor løber du væk fra det, der vil forløse dig?

Spørgsmålet [Hvorfor Adskillelsen?] er vigtigt, men svaret må ultimativt findes i din egen oplevelse, under din forstands overflade. Hvis du bliver på din forstands overflade, og handler og reagerer på verden, vil du aldrig forstå noget af dette, skønt det bærer dit livs ultimative værd og dit livs formål og meningen med din eksistens i denne verden på dette tidspunkt, under disse omstændigheder, ligegyldigt hvor problemfyldte de kan forekomme at være.

I Skabelsen er du fri. Du er så fri, at du er fri til ikke at være i Skabelsen. Men, da der ingen steder er for dig at gå i Skabelsen for ikke at befinde dig i Skabelsen, skabte Gud en alternativ virkelighed og gav den et evolutionært spor – en begyndelse, et ekspanderende univers. Og det er befolket af alle dem, der har søgt denne oplevelse, uanset årsag.

Men da du ikke kan være adskilt fra dig selv særligt længe, ville dit liv i denne alternative virkelighed være midlertidigt. Og da den eneste måde, hvorpå du ikke kan være den, du virkeligt er, er ved at være distraheret og besat af dine omgivelser, ville denne midlertidige virkelighed være problematisk. Den ville være vanskelig. Den ville være farlig. Den ville være foranderlig. Den ville være uforudsigelig. Den ville være forvirrende.

For var denne alternative virkelighed ligeså rolig og smuk som dit Ældgamle Hjem, ville du blot vågne igen med det samme, og din trang til Adskillelse ville ende meget hurtigt. Så, for at du kan bevare denne tilstand, denne trang til at være noget særligt og være særskilt, for at træde ind i denne anden virkelighed, må den være meget udfordrende, ser du. Ellers ville du miste interessen lige med det samme. Den ville ikke fascinere dig, og du vil gerne være fascineret, hvis du søger Adskillelse.

Dettes virkelige mysterium er stadigt forankret i din oplevelse, i de beslutninger du tager hver dag: hvorvidt du dømmer og fordømmer og således gør din Adskillelse dybere; hvorvidt du løber væk fra din indre oplevelse, der kunne bringe dig nærmere din indre natur; hvorvidt du undgår og fornægter disse oplevelser, disse vanskeligheder og muligheder, der kunne kalde denne større Kundskabens magt ud af dig: grunden til du bliver besat af mennesker, steder og ting; grunden til du så let lader dig distrahere; grunden til du lever i forvirring og debatterer og forsøger at definere livet med enkle erklæringer.

Selv dit religiøse tilhørsforhold er overfladisk og har meget lidt dybde i sig. Hvis du stadigt søger Adskillelse, har du ikke lyst til at gå særligt langt eller særligt dybt med nogen eller noget, for det ville bringe dig tilbage til dig selv. Dette ville bringe dig tilbage til Kundskab i dig, som Gud har lagt der, nu for at lede dig og velsigne dig i denne vanskelige alternative virkelighed.

Folk spørger, ”Men er mennesker blot del af livets evolutionære proces på Jorden? Stammer mennesker fra simple livsformer?” Nej. For at et følsomt væsen kan træde ind i denne virkelighed, må det have et fysisk befordringsmiddel, der kan udtrykke deres hensigter og deres kreativitet. Ellers ville det bare være et fængsel og ville ikke være tolerabelt. Så, følsomme væsner må vente længe på, at den evolutionære proces skaber sådan et befordringsmiddel til dem at bo i, en krop, der er i stand til at gøre utrolige ting – forandre landskabet, på godt og ondt; forandre virkeligheden; tilpasse sig virkeligheden; bygge strukturer; bygge byer og landsbyer og storbyer og med tiden nationer – skabe større og større stabilitet og sikkerhed for de mennesker, der lever i denne vanskelige, fysiske virkelighed.

Forestil dig at være et følsomt væsen, men kun givet en hunds eller en fugls krop. Du kunne ikke forandre noget; du kunne ikke ordne noget; du kunne ikke ændre noget. Du ville være strandet i dette meget indskrænkede og vanskelige liv af selve dit fysiske befordringsmiddel.

Gud ønsker for dig at lære og at skabe i denne verden og bidrage til dens velbefindende og andres værd, hvilket du ikke kunne gøre, hvis du ikke havde et pragtfuldt instrument, et pragtfuldt befordringsmiddel, en pragtfuld krop at fungere i. Du kunne ikke kommunikere uden denne. Du kunne ikke udtrykke dig selv. Du kunne ikke skabe noget. Gud elsker dig, selv hvis du vælger Adskillelse, så Gud sikrer sig, at din oplevelse af Adskillelse ultimativt kan være meningsfuld for dig.

Tænk på, hvad Vi siger i lyset af de skabelseshistorier, der er opfundet i religiøse traditioner. Skønt de kan være symbolske, er de fuldstændigt latterlige med hensyn til virkeligheden. Virkeligheden er så meget større end menneskeligt skøn.

Det er forståeligt, at folk ville forsøge at skabe simple historier i en barnlig sindstilstand. Men universet er fyldt med trillioner af trillioner af trillioner af racer og flere, og de har alle søgt Adskillelse fra Skabelsen i denne virkelighed. Og de er meget forskellige fra hinanden, idet de har fulgt forskellige evolutionære spor i forskellige miljøer og har interageret med hinanden, på godt og ondt – civilisationer opstår, civilisationer falder.

Din Gud er også deres Gud, ser du. Derfor er dine strikse definitioner af guddommelighed så indskrænkede og må anses for at være meget, meget enestående for dig og dine tanker. Men de kan ikke favne virkeligheden. De er relative på grund af selve dit livs natur i denne verden. For der er intet absolut her, undtagen Guds Magt og Tilstedeværelse og det, Gud har givet dig at følge – til at lede dig, beskytte dig og føre dig til din større opfyldelse i denne vanskelige og foranderlige virkelighed.

Folk kan sige, ”Men, hvorfor skulle jeg bekymre mig om Adskillelse og det, I siger her?” Vi svarer, fordi det har alt at gøre med, hvem du er og hvorfor du er i verden og hvorfor du lider og hvorfor du har begrænsninger og hvorfor du har brug for den større styrke og Magt, som Gud har lagt i dig, til at lede dig, beskytte dig og føre dig til et større liv. Det har alt at gøre med dit unikke design som enkeltperson, et design, der blev lavet til dig, så du kunne påtage dig en specifik rolle i verden, noget du ikke ville kunne forstå, med mindre denne rolle blev tydelig for dig, og du kunne genkende den, tage imod den og forberede dig på den.

Ellers er det, at have intelligens i livet, en forbandelse – være bevidst om sin død, bange for alt det, man kan miste, leve i angst og ængstelse, se verdens farer omkring sig, altid bange, altid på vagt, altid forurettet, altid vred, altid føle sig svag og hjælpeløs.

Dyrene er mere lykkelig end I er, fordi de ikke tænker på disse ting. De er ubevidste om disse ting. De kan leve i nu’et, selvom de måske dør indenfor den næste time. De lever i nu’et. De ser eller kender ikke deres slutning, før det øjeblik den sker. De ser det ikke. De bekymrer sig ikke om det. Det er ikke et problem. De prøver at leve og få, hvad de har behov for hver dag.

For et levende væsen er bevidstheden om fremtiden og ærgrelserne fra fortiden en enorm byrde og kilde til lidelse og elendighed. Kun et højere formål i livet kan bruge fortiden og fremtiden til et højere formål, og således lette en for den lidelse og ængstelse, som man ellers i overvældende grad ville skabe.

Uden dette højere formål er folk bedøvede. De er besatte. De er afhængige af stoffer. De er afhængige af mennesker. De er fikserede, fordi de prøver at flygte fra deres egen elendighed, deres egen ængstelse, deres egen uvished, deres egne beklagelser, deres egen frygt i alle dens manifestationer.

Fordøm ikke nogen for at være besatte eller fikserede. De forsøger at flygte fra noget, du forsøger at flygte fra. De tager blot den forkerte vej, det er alt. Deres tilgang er nyttesløs og farlig og selvdestruktiv.

Gud har givet dig modgiften til livet i fysisk virkelighed. Det er den indre Kundskab, Gud har lagt i dig. Hinsides intellektets rige og rækkevidde er den. Du kan ikke forstå den med dit intellekt. Du kan kun reagere på den og følge den og lade den demonstrere dens magt og effektivitet for dig.

For Kundskab i dig er uden frygt. Den er ikke korrumperet af verden. Den repræsenterer den evige del af dig, der vil leve hinsides denne verden. Men den bekymrer sig for, at du kan opfylde din skæbne her, og til det formål arbejder den uophørligt på dine vegne, prøver at orientere dig gennem mange forskellige metoder til at følge en sand retning, holde dig til denne retning og ikke miste modet eller blive hevet af sporet af smukhed, rigdom og charme eller desperation og pine.

Så, mens Gud tillod universet at blive skabt, det fysiske univers, du lever i, gav Gud også fra begyndelsen modgiften til lidelse og Adskillelse, fordi du ikke virkeligt kan være adskilt fra din Skaber og fra Skabelsen. Selv, når du er besat i den fysiske virkelighed, kan du stadigt ikke flygte fra din oprindelse og din højere skæbne.

Så det er alt sammen et spørgsmål om tid, og her kan tid sidestilles med lidelse, den lidelse du oplever i forskellige grader hver dag i dit liv. Du ved ikke en gang, hvor meget du lider, for du ved ikke, hvad det vil sige at være fri for lidelse, måske undtagen i korte øjeblikke her og der. Selv den tilstand, du kalder ”normal” er en lidelsestilstand – en ængstelses-, bekymrings- og urotilstand; en tilstand, der er overskygget af livets vanskeligheder og den store forandring, der sker i verden på dette tidspunkt.

Det er svært for mennesker at være ærlige omkring dette. De har tilpasset sig deres egen elendighed så meget, at de kalder ting ”gode”, der ikke er gode. De accepterer ting, der er uacceptable. De tilpasser sig situationer, der er skadelige eller er uopfyldende for dem. Selv hvis de lever i en fri nation og kan forandre deres omstændigheder, vil de klæbe sig til ting, der intet løfte eller nogen gavn har for dem. For sikkerheds skyld, for acceptens skyld, vil de blive i situationer, der aldrig rigtigt kan gavne dem.

De vil miste deres inspiration og blive udslidte. De vil opgive håb og tro på mirakler, tro på Himlen, og tro på en stor helgen eller profet, for de kan ikke virkeligt tage imod det, Gud har givet dem, som lever i dem i dette øjeblik.

Det er en tragisk situation. Adskillelse er tragisk. Den er kilden til al lidelse og forvirring, ængstelse og selvfordømmelse. Den er i virkeligheden en forfærdelig tilstand, men den er forståelig. Den er udfaldet af at leve i Adskillelse. For du kan aldrig være helt lykkelig eller tilfreds i en verden som denne, ligegyldigt hvor smuk eller interessant den virkeligt er.

Og skulle du være udødelig i dette miljø, ville du snart finde ud af, at du ville blive træt af det. Du vil blive træt af dets konstante problemløsning, dets konstante dilemmaer, dets konstante stress og konstante forandring. Du ville blive træt af det og søge en større virkelighed og et større engagement. Af denne grund er dit liv midlertidigt, ser du. Ellers ville det blive stadigt mere helvedesagtigt for dig.

Som det er, kan dit fængsel undslippes. Hvis du skulle være udødelig her, ville der ingen redning være. Du ville være strandet i en virkelighed, der ikke repræsenterer dit Ældgamle Hjem, dit højere formål, din indre natur eller din eksistens’ sande mening. Her er du blot en skabning med et navn, en detalje i landskabet, yderst undværlig, så vidt naturen angår.

Derfor må du vende dig i retning af din indre natur. For Gud ønsker ikke at bringe dig ud af verden. Gud genindvinder dig ikke gennem døden. Gud vil gerne have, at du lever et virkeligt liv her, så dit Ældgamle Hjem kan bringes ind på dette Adskillelsessted, så du kan bringe dine gaver og ånden af at give hertil, hvilket repræsenterer en Større Virkelighed, som alle har brug for, og som alle leder efter på forskellige måder.

Gud forløser dig gennem Kundskabens magt og tilstedeværelse i dig. Kundskab vil forberede dig på at blive en bidragyder til livet, så dine virkelige unikke gaver kan gives, hvor der er brug for dem, og magten af denne given kan forløse dig og erstatte de ærgrelser, det had og den selvfordømmelse, der stadigt følger dig hver dag.

Gud er med dig, selv i din Adskillelsestilstand, både som et Nærvær og som en levende virkelighed dybt i dig. For du kan ikke flygte fra din Kilde, og af denne grund er din forløsning ultimativt garanteret. Selv Helvedets dybeste dybder vil med tiden blive tømte, for du kan aldrig forlade Skabelsen permanent. Du kan kun forlade den midlertidigt, og det er en stor velsignelse, ser du.

Du kan klamre dig til livet. Du kan være knyttet til mennesker, steder og ting i livet, men din Ånd ville blive rastløs her, hvis dit arbejde var fuldbyrdet. Det betyder ikke, at alle dør, når de er parate eller når de skulle, for mange mennesker forgår ret udnødvendigt gennem konflikter, krig, sygdom og tab. Det er del af den menneskelige tilstands tragedie i denne verden, en tilstand, der deles med resten af universet, Det Større Fællesskab af liv, hvori I altid har levet.

Så i din egen forstand er du adskilt fra Gud. Du er adskilt fra Skabelsen, fordi du lever i en alternativ virkelighed, der ikke helt repræsenterer Skabelsen. Og du er adskilt fra din indre natur, der stadigt er forbundet med Gud og repræsenterer den evige del af dig selv.

Nu har Gud lagt en større intelligens i dig, til at lede dig og velsigne dig, idet du lever i denne vanskelige og udfordrende virkelighed. Formålet med al religion er at bringe dig til denne Kundskab og engagere dig med din indre natur.

Du er her ikke for at behage Gud. Du er her ikke for at optjene fordele. Du er her ikke for at undslippe Helvede. Du er her for at bidrage, for det er det, der vil forløse dig. Det er sådan Helvede vil blive undsluppet. Det er sådan du vil genlyde med din Kilde og med din Skaber.

Ligegyldigt hvilken religiøs tradition du har, eller hvis du ingen religiøs tradition har, er det det samme, ser du. Men formålet med religion er blevet ændret. Den drejer sig nu om heltetilbedelse og overholdelse af idéer og overbevisninger. Over tid er den degenereret, ser du. Den har mistet sit primære fokus og funktion. Disse kan endnu stadigt findes i de store traditioner, men du vil have behov for en viis og meget afklaret lærer som vejleder for at finde dem, for de er belagt med udsmykning, med ritualet og menneskelige ledsagetekster, der er associeret med religion.

Det er som, hvis skatten er i templet, låst dybt inde, og du må finde den. Det er delvist af denne grund, at Gud har sendt en Ny Åbenbaring til verden, for at give Trin til Kundskab i den klarest mulige form, der kan blive oversat til ethvert sprog og studeret direkte, magtfuldt, uden menneskelige ledsagetekster og uden historiens vægt og korruption til at undertrykke det.

Et svar på Adskillelsen blev givet i det øjeblik den begyndte. Dette svar lever i dig i dag. Du har en højere skæbne i verden, og du har en højere skæbne hinsides verden, ligegyldigt, hvem du er – selv hvis du lever i en anden verden, selv hvis du ikke er et menneske.

Guds Plan er for alle i hele universet. Derfor har jeres tanker om forløsning været så begrænsede før dette. For det, Gud gør i universet, er det, Gud gør i jeres verden. Og før jeres tids store Åbenbaring, der sker nu, hvordan ville I nogensinde vide, hvad Gud gør i universet?

Du kan se, hvor let det er at blive forvirret over disse ting og hvordan mennesker har tilvirket religion til at imødekomme deres behov, deres frygt og deres ængstelser. Dog er velsignelsen over jer, fordi Kundskab lever i jer.

Prøv ikke at kalde det fysiske univers det samme som din Himmelske tilstand, for de er meget, meget forskellige. Tænk ikke, at din forstand og din krop og din Ånd alle skal leve for evigt, for kun den ene er permanent. De andre er midlertidige.

Tænk ikke, at overbevisning vil få dig i Himlen, for når du forlader denne verden, vil du ingen overbevisning have. Du vil blot være den, du er. Og dit liv vil ikke blive evalueret baseret på dine overbevisninger, men på den grad af tjeneste, du var i stand til at give til en verden i nød, og til den grad du kunne tilgive andre og være medmenneskelig.

Der er ingen speciel dispensation, hvis du er kristen, muslim eller buddhist. Gud bekymrer sig ikke om, hvilken religion du tilhører, så længe den kan bringe dig til den dybere Kundskab, som Gud har lagt i dig. Det er Den Ældgamle Pagt du har med Gud, ser du. Religion kan være meget behjælpelig, hvis den er forstået korrekt, men Guds Magt og Guds Forløsning eksisterer selv hinsides religionens rækkevidde.

Dette er den universelle spiritualitet. Du lever i et Større Fællesskab af liv. I dukker op i dette Større Fællesskab. Det er del af den store tærskel, som menneskeheden står overfor på dette tidspunkt. Det er grunden til, at du må lære om spiritualitet i Det Større Fællesskab og begynde at forstå Skabelsens virkelige natur, det univers’ oprindelse og skæbne, du ser og sanser, og dit formåls og din betydnings virkelighed i denne verden – hvad, der bragte dig hertil og hvad, der kan opfylde dig her givet Kundskabens magt og tilstedeværelse i dig.

Din forløsning er [forsikret], fordi du aldrig helt kan være adskilt fra Gud. Det er dette, der vil redde dig i sidste ende, men enden kan være langt ude i fremtiden. Det er din beslutning om at tage imod den velsignelse, den magt og den nåde, som Gud har lagt i dig og lade den omdirigere dit liv, for at give det sammenhæng, mening og virkelig værdi, og bringe stærke forhold ind i dit liv og genetablere stærke forhold, der allerede eksisterer.

Inden du kan give disse større ting, må du tage imod og tage Trin til Kundskab. Du vil ultimativt forstå, hvorfor Adskillelsen skete, idet du udreder Adskillelsen i dig selv, idet du tager Trin til Kundskab, og idet du genforener din verdslige forstand med Kundskabens dybere sind i dig. Dette vil sætte gang i Adskillelsens afslutning i dig selv, hvilket helt vil ændre din oplevelse af at være i verden – din fornemmelse af skæbne, styrke, magt og formål på dette midlertidige sted.

Lad dette være din forståelse