Om The Society

Hvad er The Society?

The Society for The New Message from God er en 501(c)(3) religiøs nonprofit organisation, hvis mission er at for-evige, beskytte og præsentere Det Nye Budskab fra Gud til verden. The Society er ikke tilknyttet noget andet religiøst organ. Økonomiskt støttes det af Det Nye Budskabs studerende globalt, og modtager intet sponsorat eller indtægter fra nogen regering eller religiøs organisation.

The Society blev stiftet i 1992 af Budbringeren, Marshall Vian Summers, der så behovet for en organisation og en dedikeret kerne af folk, der kunne løfte Budbringerens mission, både i hans levetid og derefter, og beskytte Åbenbaringen, samt bevare dens renhed langt ind i fremtiden.

Fra denne dag til nu har The Society delt Budbringerens byrde, stået ved hans side, og bevidnet Åbenbaringsforløbet, samt påtaget sig den store opgave at bringe en Ny Åbenbaring fra Gud til menneskeheden.
The Society består af ti Medlemmer og ni Kerne-Assistenter, der hver har valgt at besvare deres egen oplevelse af et kald om at assistere Budbringeren og fremme Det Nye Budskabs fremkomst i verden. Desuden assisteres og støttes The Society af engagerede frivillige, der lever i forskellige lande, og som tjener i mange forskellige kapaciteter.

The Society følger den direkte vejledning fra lederen af Det Nye Budskab, Marshall Vian Summers. The Societys direktør, Reed Summers, der koordinerer Management Teamet, det team, der fører tilsyn med afdelingerne i organisationen, assisterer lederen af Det Nye Budskab.

Vores Arbejde

The Societys mission er at bringe Det Nye Budskab fra Gud ind i verden til folk overalt, så menneskeheden kan finde sin fælles grund, bevare Jorden, beskytte menneskers frihed, samt fremme den menneskelige civilisation, idet vi står på tærsklen til store og hidtil usete forandringer. /p>

The Societys arbejde er dedikeret til at fremme Budskabets og Budbringerens mission – en mission, der oprindeligt blev etableret af Gud og Den Englelige Forsamling. Denne mission er dybt forbundet med vor verdens udvikling og skæbne og er en direkte forlængelse af en Guddommelig Plan om at tjene vores verden på dette kritiske tidspunkt i menneskehedens historie.

Siden tidernes morgen og det manifesterede univers’ skabelse, har Gud og Det Englelige Nærvær fremmet en mission om at helbrede Adskillelsen og forløse de adskilte gennem Kundskab, både i vores verden og i hele Det Større Fællesskab af intelligent liv i universet.

The Society er dedikeret til at tjene denne større mission og Guds Plan. På dette tidspunkt, er vores primære arbejde at tage imod, for-evige, beskytte og præsentere Guds Nye Budskab i verden. Vi søger at gøre dette gennem udgivelse af bøger, støtte til den internationale oversættelse, at være vært for hjemmesider, fora og mange andre online miljøer, at yde uddannelse og engagement for Det Globale Fællesskab gennem arrangementer, udsendelser, Lejre og Det Nye Budskabs Frie Skole.

Ved at gøre dette, kan Guds kald og kommunikation nå alle menneskers hjerter, og vække Kundskabens magt i verden, så folk får mulighed for at opdage deres unikke bidrag på denne tid med eskalerende behov, forandringer og muligheder.

Dette ansvar overstiger dog langt det, vi kan gøre alene. Det kræver mange folks støtte og assistance. De bøger, du holder i hånden, det websted, der informerer og inspirerer dig, Det Større Fællesskabs Helligdom, der er vært for Det Nye Budskabs arrangementer, de kontorer, der opretholder denne organisation, er alle et produkt af mange menneskers given.

Og takket være finansielle bidragydere, står dørene åbne på Det Større Fællesskabs Helligdom, Det Nye Budskabs Frie Skole er åben for alle mennesker gratis og Det Nye Budskabs bind og bøger er i stigende grad tilgængelige gratis online. Du, der kan være blandt de første til at tage imod og opleve dette Nye Budskab fra Gud, kan slutte dig til andre og yde et reelt bidrag til denne vigtige mission.

Vores Mission

  1. At bringe Guds Nye Budskab til menneskeheden i sin rene form.
  2. At bringe nyheder om Budbringeren og hans tilstedeværelse i verden til folk overalt.
  3. At støtte fremkomsten af Kundskab i menneskers liv overalt, gennem uddannelse og en vej til udvikling, der er indeholdt i Det Nye Budskab.
  4. At slå til lyd for menneskehedens bevidsthed om og forberedelse på Forandringens Store Bølger og menneskehedens opdukken i Det større Fællesskab af intelligent liv i universet.
  5. At anspore til samhørighed og tolerance mellem verdens religioner, som ledt af Guds Nye Åbenbaring for vor tid.
  6. At støtte og opretholde Budbringeren, imens han fortsætter med at tage imod Guds Nye Åbenbaring for verden.
  7. At grundlægge, at Det Nye Budskabs Globale Fællesskab lærer, lever og støtter Det Nye Budskab, i overensstemmelse med Budbringeren og The Society.
  8. At opbygge en stærk organisatorisk platform til at bringe Det Nye Budskab fra Gud ind i verden og ind i fremtiden.

 

Strategiske Mål

  1. Etablere Det Nye Budskabs åndelige bevidsthed og tradition i verden.
  2. Nå millioner af mennesker verden over med Det Nye Budskabs lærer og forkyndelse.
  3. Overgive teksten samt audioen af Det Nye Budskab fra Guds Testamente..
  4. Gøre det mægtige omfang og dybden af Det Nye Budskab tilgængelig i bøger, på hjemmesider og i oversættelser.
  5. Præsentere Åbenbaringens Stemme for verden i sin oprindelige lydform.
  6. Udgive Budbringerens lærer for verden i både lyd og i skriftlig form.
  7. Etablere Budbringerens vision om vejen til at lære og leve Det Nye Budskab.
  8. At skabe mulighed for mennesker over hele verden, for at engagere sig med Åbenbaringen og med deres egen dybere natur og deres eget dybere kald i livet, gennem Det Nye Budskabs Frie Skole.
  9. Opbygge organisatorisk stabilitet og modstandsdygtighed for, med succes, at imødekomme verdens reaktion på Det Nye Budskab og proklamameringen af det.

 

Om Det Nye Budskabs Ledelse

 

Marshall Vian Summers

Budbringer, Leder af Det Nye Budskab fra Gud

Marshall Vian Summers er Budbringeren af Det Nye Budskab fra Gud. Han blev udvalgt og forberedt af Den Englelige Forsamling, før dette liv, til at tjene rollen som Budbringer for Den Nye Åbenbaring og har nu modtaget den største og den mest omfattende åbenbaring nogensinde givet til Menneskeheden.

Marshall er grundlæggeren af The Society, som han grundlagde i 1992, for at for-evige og præsentere Det Nye Budskab fra Gud i verden. Han er den nuværende leder af Det Nye Budskab fra Gud og af Det Nye Budskabs Globale Fællesskab. I sin lederrolle vil han med tiden blive efterfulgt af sin kone, Patricia Summers.

Budbringeren fortsætter den dag i dag med at tage imod Guds Nye Budskabs udfoldende åbenbaring for disse tider og for kommende tider. Derudover er han engageret i at udsende sin proklamation og sit centrale budskab til verden, og optager også en stor testamentarisk gave af lærer, direktiver og præciseringer til at hjælpe studerende med at lære og leve Det Nye Budskab. Endeligt arbejder han på det historiske projekt, at samle det hele af en over 9000 sider Åbenbaring til et nyt testamente for menneskeheden.

Reed Summers

Lærer og Repræsentant for Det Nye Budskab

Født i Det Nye Budskabs tradition som søn af Budbringeren, er Reed Summers medlem af The Society og dirigerer i øjeblikket dets samlede udbredelse og uddannelsesmæssige mission. Derudover underviser han og giver retningslinjer til det Globale Fællesskab af studerende, og er den primære offentlige repræsentant for Budbringeren.

Reed Summers sluttede sig til Budbringeren og The Society i 2004 i en alder af 20 år. I årene derefter, har han været engageret i at støtte Budbringerens mission indenfor en bred vifte af aktiviteter: at designe Det Nye Budskabs hjemmesider, bogomslag og opsøgende materialer, at skrive, tale og undervise på Det Nye Budskabs Frie Skole, at koordinere Budbringerens mange rejser rundt i verden og, sammen med Patricia Summers, at udvikle pensummet for Det Nye Budskabs Frie Skole, såvel som Det Nye Budskabs udsendelser, Vigilier og Lejre.

Patricia Summers

Lærer og Repræsentant for Det Nye Budskab

Patricia har været ved Marshalls side siden 1983, næsten et årti før eksistensen af The Society. Fra Åbenbaringens tidligste dage, assisterede hun på nært hold Budbringeren på hans lange rejse for at tage imod Det Nye Budskabs Åbenbaring, altid ved hans side, og hjalp Budbringeren med at bære den voksende vægt af hans ansvar og hans rolle.

Patricia er medlem af The Society, og i mere end tre årtier har hun også været med til at opbygge organisationen, ledet den gennem mange udfordringer for at være, hvor den er nu. I dag arbejder hun sammen med Reed Summers og Budbringeren med at dirigere The Society, udgive Åbenbaringens bøger og sørge for verdenspræsentationen af Det Nye Budskab fra Gud. Derudover er hun en af de primære lærere af Det Nye Budskab, og byder afgørende visdom, inspiration og retning til Det Globale Fællesskab af studerende af Åbenbaringen.

Om The Societys Medlemmer

Marshall Vian Summers og Medlemmerne af The Society for the New Message har fået det enorme ansvar at bringe Det Nye Budskab ind i verden. For de ti Medlemmer af The Society er det en byrde og en velsignelse at forpligte sig helhjertet til denne store tjeneste for menneskeheden.

The Society er tjenere og vogtere af Det Nye Budskabs Guddommelige Ord og Lyd. De har fået overdraget denne rolle af Kilden til Det Nye Budskab – at beskytte, for-evige og præsentere Denne Nye Åbenbaring og tjene den helhjertet. Her arbejder de på at vogte Det Nye Budskabs Renhed – dets publikationer, tekster, lyd, video og offentlige arrangementer.

The Society er engageret i en lang række praktiske opgaver i forbindelse med missionen, at for-evige og forkynde Det Nye Budskab og støtte væksten af Det Globale Fællesskab af studerende. Således leverer de mange af kerneholdene og The Societys projekter, og koordinerer Kerne-Assistenter og Frivillige, der assisterer organisationen.

The Society har ikke nogen religiøs vejleders, mentors eller lærers rolle. De er ikke involverede i at undervise Det Nye Budskab eller lave fortolkninger af tekster. Deres rolle er derimod at opretholde organisationens kernearbejde, og støtte Det Nye Budskabs Budbringer og lærere, ved at sørge for den uddannelsesmæssige vej og inspiration for alle, der søger at lære og at leve Åbenbaringen.

Der er i øjeblikket ti medlemmer af The Society: Tyyne Andrews, Will Burrows, Robert Busbey, Jeanine Butler, Carol Coffey, Darlene Mitchell, Ellen Mitchell, Ayesha Summers, Reed Summers og Patricia Summers.

Beretningen om The Societys Medlemmer

Hver Åbenbaring, givet af Skaberen, har op gennem historien en beretning – beretningen om leveringen af Åbenbaringen, beretningen om dens Budbringer og beretningen om fællesskabets tidlige medlemmer, der samledes for at støtte Budbringeren og hjælpe med at bringe Guds Åbenbaring for verden frem.

Beretningen om Guds Nye Åbenbaring folder sig ud for os nu, omkring Budbringeren, omkring The Society – den lille kreds af mennesker, der har samlet sig for at støtte ham – og de studerendes voksende Globale Fællesskab. Det er en beretning med en ydmyg begyndelse, der fortsat folder sig ud.

I 1992 etablerede Budbringeren, der allerede havde været involveret i Åbenbaringsforløbet i 10 år, The Societys organisation, skønt der på det tidspunkt kun var ganske få personer til stede for at deltage sammen med ham.

I de efterfølgende år, skulle de nuværende medlemmer af The Society komme for at finde Åbenbaringen og med tiden indtage deres plads i tjeneste til den. Hver af dem har deres egen unikke beretning.

Mens de levede i forskellige livssituationer, omstændigheder og steder, stødte de hver især på Åbenbaringen eller Budbringeren, og begyndte at besvare en oplevelse af genkendelse og en fornemmelse af kald, og tog de første trin i retning af et liv i tjeneste, selv om de ikke vidste, hvor disse trin vil føre hen eller hvad det ville betyde.

Så de kom, opnåede friheden til at finde vej, en efter en, hver især med udfordringer og modgang, men hver især vidste de, at de måtte komme, at de måtte indtage en position i tjeneste for denne fremkommende Åbenbaring og for manden, der modtog den. Det ville kræve, at de udviklede større indre og ydre styrke og stabilitet, når de begyndte at dele Budbringerens byrde.

Over deres år i tjeneste, har de gået en vanskelig vej sammen med Budbringeren, og opretholdt en dyb hengivenhed og forpligtelse til ham og til hans mission, og frigjort ham, så han kan gøre, hvad kun han kan gøre, stå med ham og være der for ham, uanset hvilke vanskeligheder eller udfordringer, der ville opstå.

I dag fortsætter de med at besvare deres følelse af kald og ansvar, og søger at opnå en større tjeneste, og imødekomme endnu større udfordringer, og får deres liv og roller forfinede og omdefinerede ved at tjene denne store mission. Alt dette er for, at Det Nye Budskab fra Gud kan nå verden i den stadigt indsnævrende tid, der er til rådighed, og give visdom og indsigt, der sjældent overhovedet er set i denne verden, og kalde Kundskab frem i den menneskelige familie, så denne åndelige magt kan komme frem og lede menneskeheden i disse tider med stort behov.

Men, hvordan kan denne lille gruppe mennesker overhovedet gøre dette? Hvordan kan de opfylde denne mission? Det er spørgsmål, de lever med.

Nu er andre begyndt at besvare deres egen følelse af kald om at assistere The Society i dette store forehavende. Kerne-Assistenterne og de mange frivillige, der nu bistår The Society, indtager vitale roller og ansvar, der sætter denne mission i stand til at fortsætte i stadigt større skala.

Beretningen om Åbenbaringens tidlige fællesskab fortsætter med at folde sig ud, samtidigt med, at inspirerede enkeltpersoner over hele verden besvarer Guds Nye Åbenbaring og indtager deres plads i tjeneste, både i verden, og som direkte støtte til Budskabets og Budbringerens mission.

Om The Societys Kerne-Assistenter

The Societys Kerne-Assistenter er en vital del af Det Nye Budskab fra Guds mission. Kerne-Assistenter er enkeltpersoner, der har en personlig følelse af kald om at tjene og fremme Budskabets og Budbringerens mission, og hjælpe The Society med at påtage sig denne mission i verden. De har gjort dette til et primært fokus, og styrker deres indre og ydre liv tilstrækkeligt til at holde og fremme centrale områder af The Societys arbejde og over tid, at vedligeholde dette område. Det er en reel demonstration af sand tjeneste.

Der er i øjeblikket ni Kerne-Assistenter i tre lande, der bistår The Society.

Om Frivillige, der bistår The Society

De frivillige, der bistår The Society, yder en afgørende tjeneste for at fremme mange sider af The Societys arbejde og mission. Frivillige er studerende af Det Globale Fællesskab, der er bosiddende rundt omkring i hele verden, der kan tilbyde deres tid, deres færdigheder og tilgængelighed for at opfylde specifikke opgaver, stabsprojekter og samarbejde i teams og afdelinger i organisationen. Denne form for tjeneste komplimenterer deres elevstand og Det Nye Budskabs fortalervirksomhed i verden og er en afgørende støtte til The Societys og Budbringerens arbejde og mission.

Der er i øjeblikket mere end 84 frivillige i 28 lande, der bistår The Society.